A little trip. - Kyla

Tid: kl. 23.04

Sted: En lille gyde i et meget snusket område blandt gamle huse og butikker som er lukkede.

Vejr: Overskyet og lidt koldt, sensommer.

Aira vidste ikke helt vorden hun var havnet her, hun havde begivet sig ind imod byen af ren nysgerrighed og sult. Hun var blevet træt af det grønt hun nu kunne finde i skoven på denne tid, det var kke meget mad. Hendes mave tumlede og hun tyssede lidt på den. Hun skulle ikke blive opdaget. Hendes hvide sommerkjole var blevet meget beskidt og det var hun også selv. Det var nemlig meget koldt at bade i søen, og hun havde endnu svære ved at finde tørt brænde til at tænde et bål.
Hun holdte hendes arme omkring sig og rystede lidt. Hendes vide vinger var snavsede plus hendes hvide halefjer. Hendes hår var ugle og fedtet, hun så generelt meget trist ud, den lille pige.

"hvor kan man finde mad henne, i sådan et sted her. hviskede hun og kiggede i en skraldespand. Hun hørte et par komme gående lidt væk, hun gispede og pressede sig op af muren og forsvandt med hendes camouflage. Hun holdte vejret og så dem gå forbi.
Den lille pige kiggede efter dem og gik længere ind i gyden. Hun satte sig ned og krøllede op i en lille kulde med hendes viger tæt om sig.

Det var aften og en smule koldt i vejret, men det hold ikke Kyla fra at gå ud. Kyla var en ung varulv, so for et års tid siden havde mistet hele sin hukommelse, så hun kunne kun huske det, som var sket fra der, og frem af, men hun havde lært at leve med det var på den måde. Hun vil ikke tænke på, hvordan hendes liv var før i tiden, for måske var det et meget slemt liv? Hun vidste det ikke, og vil nok heller ikke finde ud af det dog.

Hun gik dog stille gennem byens gader, ikke sikker på hvor hun var på vej hen. Hun kom forbi en byde, og hørte nogle hviske noget om mad der inde. Hun fik ikke helt fat på det hele, da hun ikke havde koncentreret sig om at lytte. Hun gik stille ind i gyden efter et par var passeret den. Kyla så sig rund i gyden, og fik snart øje på en pige her inde. "Hey der" sagde hun i en blød stemme, og så på pigen. Hun kunne se hun var utrolig flot, og meget fascinerende.

Aira kiggede op med skræmte øjne, hendes vinger sprang op bag hendes ryg. Hun skreg lavt og fløj op så en kraftig vind spredte sig i gyden. Den lille Alba spandt rundt i luften, dog med kamp på grund ag hendes sultne og trætte krop.

Hun landede på en stor tønde længere ind i gyden og krøb sammen imens hun brugte hendes camouflage evner, hun pressede hendes ryg op imod muren og gik i et med det.
Dog kunne man stadig lugte hende hvis ens lugtesans var meget god.
Hun hev efter vejret og kiggede på den flotte pige foran hende.