Startet på den nye skole-Chris

Tid_12.34
Sted_ High scool Di Morga
Omgivelser_elever der er på vej til time eller fra time
Dato_4 Juni
Vejr_udenfor er der dejligt solskin!

Ester gik rundt på skolen. Hun var ny og kendte ingen. Hun skulle til time om cirka 20 min. så hun tog sig god tid. Nogle elever placerde hende og hun smilte. De så bare mærkeligt på hende. Hun havde lidt mærkelige øre. Det var nok derfor, men hun kunne ikke selv gøre for det når hun var elver havde man jo det. En lærer kom forbi og hun kom hen til Ester og gav hende nogle bøger. Derefter gik hun bare igen. Ester så efter hende med et lille trist smil.

Chris stod uden for skolen, og kiggede på de børn, som så ud til at 'lege' med deres venner. De var ret barnlige i Chris' øjne. Han sukkede stille, og lod sig glide ned ad muren og sætte knæene op til ansigtet. Der var tydelige træk på, at han var dæmon, men det ville han ikke lægge skjul på. Han kiggede mistroisk rundt på en masse, mens hans helt røde øjne skinnede i solens varme, da den var fremme. Et fremragende vejr, hvis man kunne lide sol, lys og varme?

Ester kom ud og hen mod gymnastik-salen. Hun så en dreng der sad op af muren og hun smilede. Hendes blå øjne var milde og hun stoppede op froan ham.
*Han ser ud til at være sød* tænkte hun sødt. Hendes sorte taske hang ned af hende tynde mave.

Chris fandt en bog frem, og åbnede den midt på, og begyndte at kigge på den. Han vidste godt, at lige om lidt ville drengene imponere pigerne, og ville smide hans bog væk, og smadre Chris. Og Chris kunne ikke lade sit temperament stige til hovedet, for så endte det galt. Og Chris blev ikke accepteret fordi han var for tiltrækkende over for pigerne i 'flokken', drengene var i. Og fordi han var anderledes, stille og rolig. Han sukkede stille, og kunne allerede høre tunge fodskridt fra drengene.

Ester blev skubbet rundt mellem en gruppe drenge og hun var lige ved at trække sit skjulte svær frem da der var en der holdte hendes hals. De kunne vist godt li' at mobbe de nye. Hun så på Chris. Hun var lige ved at træde ind da der kom en og tog hende og maven. HUn vejede næsten intet så han løftede hende op. Der var nu kommet en masse og kiggede på.

Chris kiggede, og en smuk pige kon til syne over bogen. Han turde næsten ikke trække bogen længere ned, men overvejede det, og gjorde det. En dreng havde løftet hende. Chris sukkede, og bed sig i læben. Var der en lærer et sted? Eller skulle han selv ordne det? Den lærer, der havde afleveret hendes bøger var væk, så han satsede på, at alle kiggede mod 'showet'. Chris lod sin hånd knytte sammen, så drengens lunger begyndte at brænde, og drengen kunne ikke længere trække vejret - han var ved at blive kvalt. Folk kunne ane, at Chris' øjne var blevet helt røde, med flammer som pupiller.

Drengen der holdt hende, holdte virkelig stramt om hende. Hun tabte bøgerne og de lå nu bare på jorden. Drengen pressede sin arm mod hende og der kom et højt piv fra hende. Hun så mod Chris der nu havde fået øje på hende. Hun nærmest bedte om hjælp med øjenene.
Hun så lidt tilbage om der nu var sp mange menneker. Hun fik ikke øje på ret mange frodi drengen holdt så stramt om hendes mave.

Chris sukkede stille, og løb forbi mængden. De flyttede sig pr. automatik, da de kendte Chris for noget meget dårligt. Han lod sine arme tage om drengen, og presse mod hans liv, mens han knyttede hånden tættere sammen, så hans lunger var ved at brænde. Han lod sin mund køre op til hans øre. "Lad hende være," sagde han, og slap en lille trykbølge af ild, som skubbede benene væk udner ham, da jorden blev varm. Ester, som var meget let, bliev smidt lidt op i luften, med landte i Chris' arme, helt bevidst.

Ester så da Chris løb om og fík hende fri fra drengens greb. Hendes øjne funklede meget mere end de plejede. Hun fik et chok og smilte skræmt da Chris greb hende. Hun så ned mod drengen og sine bøger. Hun smilte igen med et tomt blik ud i luften.
*Hvad skete der lige der* tænkte hun med store øjne.

Chris satte hende ned med et varmt smil. "Chris her. Også ny på skolen," sagde han stille, og samlede hendes bøger op. "Du skal ikke tage dig af dem." Han smilte. "De holder også mig ude, fordi jeg er anderledes. Dæmon," sagde han stille, og betragtede hendes funklende, klare øjne.

Hun tog bøgerne med et stille smil. "Jeg er elver, og bliver nok holdt ude fordi jeg bor på børnehjem," sagde hun og børstede sin kjole lidt af. Det var nok det meste i hende liv hun havde sagt nu til Chris. Der var ikke mange der havde hørt hendes dejlig blide stemme rigtigt før nu. Hun smilte igen til ham. Alle drengene fra gruppen var lamslået og gim hen til deres piger mens folk lige så stille gik væk igen.

Chris kiggede hende i øjnene, mens han smilte varmt. "Tja. HVem gider også være i en gruppe, der mobber?," sagde han stille, og kiggede afvisende på et par gruppemedlemmer, som havde villet vinke Chris over, da han altid kunne komme med i gruppen. En slags aftale. Chris var rå, men han var også følsom. Og de ville have Chris med i gruppen. Derfor tvang de, og mobbede ham, indtil han gik med til det.

Hun så der over og bed sig i underlæben. "Nå, jeg skal til time," sagde hun og gik hen mod gymnastik salen. *gad vide hvilken fag han skal have nu* tænkte hun og kiggede ned i jorden. Chris var den eneste 'ven' hun havde. Han var jo en slags ven når han havde reddet hende.

Chris smilte, og nikkede til hende. "Og jeg skal have ..." Han havde allerede glemt sit skema. "Nå. Jeg må vel bare blive, så," sagde han stille, og satte sig op ad muren igen, tog bogen i hånden, og læste videre. Han smilte stille, mens hans øjne fuglte teksten i bogen.

Hun vendte sig mod ham. Hun gik igen hen til ham. "Skal du ikke også have idræt?," spurget hun sødt. "Jeg skal, men siden du er cirka samme alder som mig og vist også har samme skema, så kom du bare med derover!" Hun smilte kærligt og skole gården var snart ryddet.

Chris lukekde bogen. "Det kunne godt være. Men husk; jeg er ikke så ung, som du tror," sagde han stille, og kiggede over mod sine ting. "Jeg har pakket til idræt, så jeg ville tro, det er der," sagde han stille, og smilte. Han rejste sig, og svang sine tasker over ryggen, og fulgte med.

Hun smilte sødt til ham. Ham var nu ret sød, af en dæmon at være. "Nej, men jeg er 16 og har levet 16 år!" grinte hun. Hun rettede blikket mod ham mens de gik.
Hendes ejen taske lå der hjemme, men det var heldigt at hun havde et par shorts og en top på indenunder kjolen.

//Skal logge, vi kan fortsætte imorgen//

Chris smilte. "... Og jeg er 16 år, og har levet i 986 år," sagde han stille, og smilte roligt til hende. Han betragtede stille Ester, mens de gik over mod gymnastiksalen. Det var ret underligt, da skolen var blevet helt ryddet, og Chris vidste godt, at de nu ville komme for sent.

"Ja...," hun sp ned i jorden. *Han er nu ret sød* tænkte hun og rødmede en lille bitte smule. Alle de adre var for længesiden inde i salen, men nogle stod ude fordi de skulle over på en slags sportsplads, hvor de havde idræt.
Hun smilte blidt, og gned sin hals lidt.

"Siden vi nu skal ahve idræt, så kunne vi ... løbe om kap!," sagde han, dels for ikke at komme for sent, og dels for at se, hvad han var oppe i mod. Han smilte sødt, varmt til hende, og kildede hende kort i siderne, da han gik bag hende, hvor efter han begyndte at løbe, så hans taske hoppede langs siden af ham.

Hun smilte da han kildede hende og hun løb efter ham. Ester's grin kom frem og mange af de andre piger der var ude så underligt på dem, men hun tog sig ikke at det.
Hun kom lidt op foran ham, men sakkede igen lidt bagud. Hun smilte varmt og hendes øjne funklede enddu, enddu mere.

Chris satte tempoet lidt hurtigere op, og nåede kun lige hen til salen, da de skulle til og ud. Han smilte stille. Han var klædt om i forvejen, og han var allerede parat til at gå med de andre. Men da de gik, ville han lige vente på Ester. Det kunne være, hun også ville med, og ikke kendte vejen?

Hun skyndte sig ind i pige-omklædningen og efter cirka 30 sekunder kom hun ud igen med et par shorts og en top på. Hun havde kjolen i hånden og lagde den på en bænk. Hun smilte varmt. Hun var glad for at han ventede. Det var jo hendes alderførste dag på denne skole.

Chris smilte, og kiggede på hende. "Var der noget med, vi skulle gå?," spurgte han stille, og nikkede over mod flokken, som var et lille stykke fra dem. Dog havde lærene ikke taget øje på nogen af dem, underligt nok, for de plejede altid at være stride mod at pjække, og den slags? Som man selvfølgelig ikke måtte på en High School.

Hu grinte kort. "Ja, lad og hellere det!" sagde hun blidt og gik med lange skridt hen mod flokken. Flokken gik bare og snakkede sammen, men hun smilte fordi hun havde fået hendes alder første ven hun nnogensinde havde haft.