Show me the meaning of being lonely

Sted: Det perfekte sted i søen. Ikke ret langt fra badebroen.
Omgivelser: Familier, venner og kærester på picnic eller hvad de nu fortager sig. Folk, der bader i vandet, legende børn og dyr. Alle nyder sensommerdagen.
Vejret: Solriget og der er ikke sparet på varmen.
Tidspunkt: Lidt over middag.
________

To my partner Emmiliana Amelia D'Noir

Sensommer.  Det ord gav hende en form for tryghed. Glæde. Håb. Og var der ikke en smule kærlighed i det? Hun smilede for sig selv. Hun havde fået besøg af de gamle og hvor var de dog henrykt for at møde hende. Hun var da også glad for at se dem, men kommentaren med at hun levede alene ved siden af en Voodoo butik, hvor der altid rendte mærkværdige personer ind og ud. Det havde også været svært at holde de væsentligste ting hemmelige. Så som at det her sted ikke kun myldrede med mennesker! Det var ikke fordi hendes forældre var blinde, men det var en skør tanke at have som et menneske der intet vidste om naturlige væsner. Men den tid var ovre for nu. Nu skulle hun ikke længere bekymre sig om dem.
Den hvide lårkorte sommerkjole havde fundet plads på hendes krop i dag. Hun lignede en omvandrende engel. Nu kunne man se Saundra’s rigtige jeg. En høj, tynd og meget smuk ung kvinde. Det lange mørke hår var glattet ud, da de plejer for det meste at sidde i en knold eller hestehale. Håret var endda pyntet med et smukt rødt hårbånd. I den ene hånd havde hun en kurv og i den anden hånd havde hun sine sorte ballerinaer. Kurven var fyldt med blomster som hun havde plukket fra søen. Hun satte sig ned på hug og tog nogle ødelagte tulipaner. Hun lagede dem forsigtigt ned i kurven og vidste udmærket godt, hvor skrøbelig de var. Lidt ligesom valmuer. Men valmuer var dog altid skrøbelig. Det var tulipanerne til gengæld ikke.


Hun rejste sig op og var nu på udgik efter en ledig bænk. Hun fandt det hurtigt til sin overraskelse. Det eneste bænk, der var ledig. Det var nok fordi den var omringet af blade og den var ude i solen. De fleste væsner fortrak skyggen fremfor den hedende sol når de skulle til at spise deres smurte madpakker eller hvad de nu havde med. Hun satte sig ned og lagede kurven ved sin side. Hun kastede ballerinaerne ned på nogle af bladene. Hun trak benene til sin brystkasse og holde om sig selv. Hun frøs ikke længere og solen var en leg imod hendes hud. Hendes mor havde tit sagt til hende, at hun ikke skulle være ude i solen ret længe, da hendes hudfarve var i den fineste face nu. Men Saundra modtog hurtig farve og hun mistede den fandeme også ligeså hurtigt. Men hun vil da altid være mulat! Hun begyndte at grine af sine tanker og kiggede på et af træerne nær skoven. Hvor var hun dog alene.