Can i even trust you?

Blæsten kastede de mange farverige blade rundt i en hvirvel, lod dem kort komme op i luften inden de igen ramte jorden. Lyden en mand der råbte efter en kunne tydeligt høres, men det var som om at dette væsen som manden råbte efter, ikke gad stoppe, ikke ville lytte. Vinden greb fat i den røde kjole og kastede med den, trods den var våd af regn, som burde holde den nede. Mandens stemme blev mere og mere tydelig for hende eftersom hun stod stille, ventende på hvad manden ellers havde at sige. Et smil kom frem på hendes læber inden hun så sig over den ene skulder.

"Du våger at komme nærmere.... Jeg lover dig... Du kommer til skade" lød hendes stemme, uden så meget som at tøve, hev hun en kniv frem fra hendes BH og vendte sig mod manden med et skævt smil " Men hvis du gerne vil tættere... Så kom endelig" sagde hun og begyndte svagt at gå baglæns og endte med at støde ind i en mand som holdt hende ind til sig et kort øjeblik inden han slap hende og lod hende løbe ud i natten... Og hun forsvandt ret hurtigt ind på en bar, hvor hun gemte sig mellem de mange folk.

Regnen havde gennemblødt hendes røde kjole og gjort så hendes sorte undertøj kunne ses, men hun var ligeglad... folk kunne stirre på hende så meget de ville... Hun bevægede sig op i baren for at bestille en ren vodka, så hun kunne starte med at få varmen og derefter en øl, som hun kunne sidde og nyde ovre ved den store åbne pejs. et smil kom frem på hendes læber da hun så bordet foran pejsen var frit. roligt gik hun der over og satte sig, fik varmen tilbage i kroppen. Så kunne hun i det mindste komme i gang igen, hvis hun havde brug for at komme væk her fra i en fart, hvilket hun ikke regnede med. Hendes blik blev fast sat på ilden, som langsomt åd træet. Endelig alene... Fri for alle de idioter som gaden var fyldt af. Nu sad hun her... Og nød stilheden og varmen fra de orange-røde flammer.

Det var en ellers normal aften i Terre, selvfølgelig skulle det da regne, men det var ikke noget man kunne kontrollere. Det var i hvert fald ikke noget han kunne. Han tænkte heller ikke så meget over hvordan vejret var, så længe at det ikke var sne så var han faktisk ligelgad. Regenen gjorde ham dog ikke så meget eftersom at han faktisk fik lidt mere styrke af det, vand leder jo elektricitet og han er jo en lyn dæmon, så det ville være dumt at jagte ham på en aften som den her. Han kom gående igennem gaderne med hænderne i lommerne på den marineblå jakke. Jakken havde en hætte som han havde over hovedet der skjulte hans ansigt, men under hætten lyste hans øjne blåt hvilket var tydeligt. Han havde camoufalge bukser på men havde ikke været i hæren, det var mere på grund af udseendet.

Der var selvfølgelig nogen der ikke havde lært. Han vidste godt at der var to der fulgte efte rham og at det ikke bare var hvem som helst. Det var en skygge og ild dæmon og han vidste også godt hvem de arbejdede for. Han lod bare som om at han ikke havde set dem selvom at de nok vidste at han havde. Han var nået til en kro og kiggede op på den med et hævet øjenbryn inden at han hørte en stemme bag sig. ”Her ender det. Du har ingen steder at løbe hen.” Det var ild dæmonen der nu skulle spille kæphøj. Calthos rystede bare på hovedet. ”Jeg troede du havde lært. Du er en ild dæmon og det regner din idiot.” Han sukkede og smed en kugle af lyn imod jorden som ramte noget vand der derefter slog ild dæmonen ihjel på grund af den ledene elektricitet af det vand den stod i. Nu var der kun skyggedæmonen, men den var væk.

Den dukkede hurtigt op igen og ramte Calthos med en kugle a ren skygge der fik ham til at flyve direkte igennem et vindue og ind i kroen. Det fik folk til at løbe sin vej og skrige, men der var jo også folk der var nysgerrige og kiggede. Han landede på et bord foran pejsen og kiggede på en kvinde der sad der. Han nikkede en enkelt gang. ”Eh.. Undskyld mig.” Og rejste sig op hvorefter han fik sine arme til at være omgivet af lyn og kastede en kugle efter skyggedæmonen der forsvandt og dukkede op bag ham. Skygge dæmonen teleporterede derefter dem begge op i luften, overtaget på kroen, men Calthos fik hans krop til at omsværmes af lyn. Da et regende fik det hans magi til at være meget stærkere og derved slå dæmonen ihjel inden at han begyndte at falde. Han kunne selv teleportere og teleporterede ind i kroen og landede med et BUMP på jorden og rejste sig langsomt op for at se sig omkring.

Hun kunne godt høre tumulten, men tænkte ikke mere over det, ikke før en mand landede på hendes bord og fik bordet smadret, samt hendes øl. Hvis øjne kunne dræbe havde hun uden tvivl taget livet af denne mand... Hun var fuldkommen ligeglad med bordet, men hendes øl. Hun rejste sig med et ryk og sparkede stolen bag ud og lod den ramme gulvet. Fandme om det skulle være rigtigt! Hvordan kunne det her være muligt, først slipper hun af med den ene idiot. Meget fandt hun sig i... Men ikke dette.

Da dæmon kom tilbage gik hun over til ham og så på ham med et stift blik " Hvad med at sige undskyld? Du skylder mig en øl" sagde hun og bukkede sig ind mod ham " Om ikke andet så kan vi sikkert finde ud af noget andet" sagde hun og sendte ham et kort smil inden hun trak sig væk og gik op i baren og smilte derefter og ventede på manden.

Hun kunne mærke der var et slags bånd mellem dem, men hvad det var kunne hun ikke være sikker på.. Han havde samme duft som alle andre dæmoner som hun havde mødt, så det var sikkert det... Eller også var det personen ved hans side... Skygge.... Vent... Han havde netop slået en skyggedæmon ihjel... Hun gøs og begyndte at gå væk fra stedet.. Hvis han havde slået denne skyggedæmon ihjel... Hvad ville han så ikke gøre ved hende, hvis han fandt ud af hun også var skyggedæmon? Hun samlede tankerne sammen og rettede sig op og glemte alt om hendes frygt... Hun havde dog lært at stå stærk i en sag.. og kæmpe imod hvis det endelig var.

Hun rettede blikket mod manden som havde smadret hendes øl og derefter på bartenderen " Han giver" sagde hun og lavede et nik i retningen af dæmonen, så bartenderen skænkede hende en ny øl, så hun kunne gå over og få varmen igen... Hun havde en sådan brug for det. Hun fik sin øl og gik over til pejsen igen og så på manden med et kort smil i det øjeblik hun gik forbi ham, tilbage på sin plads.

Han kiggede på kvinden der var kommet hen til ham og skulle lige til at sige noget, men hun begyndte at snakke og han blinkede endnu engang. Dog var det andet hun sagde lige hvad der skulle til for at forvirre ham. Finde ud af noget andet? Han rystede på hovedet og vendte sig om imod kvinden og bartenderen og holdte egentlig bare øje med hende uden at gå med eller sige noget. Hvad skulle han også lige sige? Det vidste han ikke. Han kunne med det samme mærke hvad hun var for en slags dæmon, men hun havde ikke prøvet at gøre ham fortræd. Hun vidste sikkert heller ikke hvem han var, så han havde jo ikke nogen grund til at gøre hende noget.

Han gik forbi hende da hun var på vej ned og op til bartenderen for at betale for den øk og snakke med ham om vinduet og bordet han havde ødelagt og blev enig om noget med ham hvorefter at han gik ned til kvinden igen og kiggede på hende da han stillede sig ved siden af hende. ”Min fejl.” Sagde han endelig og kiggede på hende med et let smil. Han vidste ikke lige hvad han skulle sige. ”Det er jeg ked af, måske kunne to øl gøre det godt igen?” Sagde han med et lettere træk på skuldrene imens at han kiggede på ilden denne gang md et suk. Han havde skam ikke tænkt sig at gøre hende noget og han ville egentlig heller ikke snakke om det der lige var sket.

Efter et par minutter valgte han dog at han lige så godt kunne være høflig. På den måde fandt han også ud af om hun vidste hvem han var eller om hun ikke var en af de dæmoner der arbjede for dem der jagtede ham. ”Navnet er Calthos.. Calthos Haldorian.” Sagde han og bukkede faktisk for hende som en gentleman og smilede til hende igen bagefter da han havde rettet sig op.

Et smil kom frem på hendes læber som hun så på ham, da han kom over til hende " Hvad tror du selv?" sagde hun og vendte sig mod ham med et hævet øjenbryn. Han skulle da ikke komme og tro at han bare kunne sige undskyld og så skride igen og lade som om at det var det? Men noget undrede hende... Han bukkede for hende og præsenterede sig for hende, som en ægte gentleman ville have gjort.

"Jeg ved godt hvem du er Calthos.. " sagde hun og rettede igen sit blik ind i flammerne " Du burde også kende mig... Jeg er skyggedæmon.. Hedder oprigtigt Project X.. Jeg har været jagtet længe... så jeg ved hvordan du har det" sagde hun og tog en tår af sin øl og sukkede kort. Hun vendte sig igen imod ham og sendte ham et skævt smil " Nu hvor jeg er skyggedæmon.... Vil du så gøre det samme ved mig som ved ham?" sagde hun og så mod manden der lå på jorden, men som bartenderen var ved at hive ud i baglokalet mens han så mistroisk på Calthos.

" Det er som om at de ikke kan lide dig" sagde hun og smilte inden hun fortsatte " Jeg kan godt forstå dem" sagde hun så og sendte ham et smil. Hun var ligeglad lige nu... Hun havde endnu ikke fået varmen ordentligt og hendes kjole var stadig gennemsigtig, hvilket hun sådan set var ligeglad med. Hun skulle bare nyde varmen og få hendes tøj tørret... Måske overnatte her på kroen, men nu måtte vi se..

Han kiggede på hende og trak let på skuldrene. ”Det var jo ikke med vilje, det er ikke min skyld at jeg bliver overfaldet.” Sagde han med et smil. ”Men som sagt, jeg skal nok betale den der og en mere for dig, det er jeg ked af.” Sagde han og kiggede derefter indi ilden igen med et suk. Han vidste ikke lige hvad han mere skulle sige til det, men han ville egentlig ikke gøre hende sur. Han havde også nu fundet ud af hvilken slags dæmon hun er, men som sagt så ville han jo ikke gøre hende noget medmindre at hun angreb ham og det var en chance han havde taget da han introducerede sig selv.

Han nikkede til hende og hævede et øjenbryn da hun snakkede. ”Hm.. Så er vi begge to jagtet, men så regner jeg da i hver fald ikke med at du arbejder for en dæmon der hedder Kharzil?” Sagde han med en meget lav stemme for at være sikker på at hun var den eneste der kunne høre ham. Det var ikke et navn han havde lyst til at sige højt eftersom at der kunne være spioner overalt der holdte øje med ham eller også hende nu hvor at hun havde fortalt at hun også var blevet jagtet. Han kiggede på hende da hun snakkede igen og rystede på hovedet. ”Nej.. Du jagter mig ikke og det var ham der overfaldt mig. Vi er lidt det samme er vi ikke? Begge to på flugt og bliver jagtet af nogen eller noget?” Sagde han med et lettere smil og virkede faktisk rolig omkring hende.

Han grinede faktisk en lille smule da hun snakkede og nikkede en enkelt gang. ”Nej, det ser godt nok ikke sådan ud.” Sagde han og sukkede. ”Men at du ikke kan lide mig? Du såre da mine følelser frøken. Jeg har jo givet dig 2 øl.” Sagde han med endnu et lille grin og kiggede på ilden igen og så ud til at være i hans egen lille verden i et par sekunder før at han kiggede på hende igen.