Wolves... Or something - Alcide

Sted: En lille lysning i skoven hvor der slipper lidt lys ned mellem de tætte kroner.
Tid: ca klokken 12. Solen står i zenit men i skoven er der dejlig køligt.
Vejr: Køligt, men solrigt over træerne.
Omgivelser: En mørk masse af træer. Der er en masse forskellige træer. Både løv og nåletræer, som skygger for solen, så der er køligt og mørkt under deres kroner.
_________________________________________________________________________
Dai lå under et træ i udkanten af en lysning, i sin ulveform. Han gispede, fordi han lige havde været ude og løbe en forholdsvis lang tur, i ret høj fart. Han mørke pels skinnede i den smule sol der slap ned gennem bladhænget. Hans ører bevægede sig hele tiden for at opfange alle lyde, og hans meget kraftigt blå øjne kiggede vagtsomt rundt. De var hele tiden i bevægelse, da han ikke ville risikere at blive overfaldet af nogen eller noget. Han kunne høre nogle smådyr pusle, men det bekymrede han sig ikke om, da det var ret normalt.

Alcide kom rolig gående i skoven i sin sorte ulveform. Han vippede med ørene, for at fange alle lyde, han så nogle få fulge som fløj rundt oppe i toppen af skoven. Han grabte let, og rystede hele sin krop. Han havde altid være glad for at være ude i skoven, der var tit stille og rolig, han kunne altid få tankerne til at falde til ro, når han løb en tur i skoven. Men han var dog lidt for træt til at løbe en lang tur lige nu, han havde været små sent oppe aften før, hvilket han ikke var så glad for nu. Men hvorfor havde han også stået så tidligt op? Han skulle ikke arbejde endnu, men på den anden side gjorde det ikke noget at han fik noget ud af dagen. Han fik hurtig øje på en ulv, som lå længere fremme. Alcide stoppede helt op, og vippede let med ørene frem og tilbage. Han lagde hovedet let på skrå, og betragtede ulven længere fremme. Skulle han gå hen til den?

Dai hørte et større dyr pusle rundt. Han kiggede rundt og opdagede en stor sort ulv. Han kiggede nysgerrigt på den og vippede igen med ørerne. Han rejste sig og rystede sig for at få den helt afslappede følelse ud af kroppen. Han var på vagt og mistænksom, men på en måde var han glad for at se en anden ulv. Han var ikke helt sikker på om det var en normal ulv, eller en animagus ulv.
Dai gik tøvende et par skridt over mod den fremmede, med halen rejst.

Alcide vippede med øjnene og stod stille, han vidste ikke rigtig om han burdet gå eller noget. Kunne da også være at han kunne blive venner med en ny ulv? Han havde ingen ulve venner, det var nu også få gange han havde set en ulv ude i skoven. Måske var det en animagus, men har var ikke sikker på. Da ulven gik tættere på ham, gik han selv nogle skridt tættere på ulven. Han vippede meget med ørene, og svingede med halen. Han lod en lille venlig gø slippe ud af hans mund, og vippede hovedet let til side.

Dai smilede et ulvesmil og lagde hovedet på skrå. Han gøede stille og gik lidt tættere på den anden. Han snusede ud i luften, prøvede om han kunne genkende den fremmedes lugt. Han syntes at kunne genkalde sig lugten, men han havde aldrig lugtet den så frisk som nu.
Hvem er du? Dai prøvede at signalere spørgsmålet med hele sit kropssprog.

Alcide kiggede mere eller mindre legesygt på ulven, han synes det kunne være mega fedt at få en ny ven, om så at det var en rigtig ulv gjorde ikke så meget. Han snusede let i vinden, for at finde ud af hvilket lugt ulven havde, han gik helt hen til den. Han sendte et ulvesmil til den, og snusede let til ulven. Hans hale svingede frem side til side bag ham. Han gøede let som svar, og bakkede let tilbage. Han regnede ikke med at denne ulv var en rigtig ulv mere. Han prøvede at stille sig let op på bagbenene, for at vise at han var animagus, men kunne også tydes som han ville lege.

Dai gættede på at den anden også var animagus, så han rejste sig også på bagbenene. Derefter lod han sig forvandle. Han håbede ikke at han skræmte den fremmede. Hvad nu hvis det bare var en ganske normal ulv? Så ville den blive skræmt væk og han ville være alene igen. Hans hår skinnede på samme måde som pelsen havde gjort før, og hans blå øjne var vagtsomme.

Alcide smilte let, da ulven stillede sig på benene. Nu var han da sikker, eller? Han vidste det ikke rigtig, det hele var jo bare rent gæt.. Han tænkte dig lidt om, før han så at han forvandle sig til et menneske, okay han er animagus. Han forvandlede sig selv tilbage til et menneske, han havde en venlig smil på læberne. "Hola," sagde han smilende med en venlig undertone. Han håbede nu at fyren var venlig eller ikke voldlig, like at han havde tænkte sig at slås eller noget i den stil.
"Navnet er Alcide," sagde han smilende med en rolig undertone. Han havde ingen planer om at gør noget vildt, ligenu skulle han bare se fredelig ud, som han nu også var... Elller var det mest af tiden.

//Hey.. Jeg er virkelig ked af det, men min kreativitet med hensyn til dette emne er forsvundet lidt. Så jeg kommer ikke til at svare lige pt. Vil stadig gerne emne, men kan mærke det ikke skal være lige nu :/ \\