Morgensol har guld i mund // Åbent

Morgenstund har guld i mund, er et ordsprog ofte brugt og i dette tilfælde kunne det vel nok bruges. Den friske morgensol glimtede muntert i gågadens mange glasfacader, da en ung mand skubbede døren op og forlod et lejligheds kompleks, med et skævt smil på læberne. En let brise legede med hans hår og med en rolig hånd, han førte igennem håret fik han styr på de løse lokker. Det var en skarp efterårs sol, men vejret artede sig heldigvis godt så kulden havde ikke slået til endnu.
Isaiah kneb øjnene let sammen imod den klare morgensol og satte et par solbriller på næsen, for at skærme for de skarpe uv-stråler. Han havde netop forladt den lejlighed og den kvinde han havde tilbragt natten sammen med og selv om der var blevet brugt en del timer i sengen kunne man ikke just sige han havde fået meget søvn.

*Nå Isa.. Morgenmad..* Hans tanker cirkulerede om en skarp kop kaffe og en bagel. Han kiggede lidt frem og tilbage ned af gågaden imens han overvejede hvilken cafe han skulle slå sig ned og nyde en omgang morgenmad, for at genoplade batterierne. Han havde tros alt gået fra 'festen' et par øre rigere end han var kommet til den. Isaiah var ikke prostitueret, men var ikke bange for at tage imod gaver fra hans 'bekendtskaber' hvis der havde været en ganske vellykket og underholdende aften. Faktisk kunne han sagtens lade sig holde som 'kæledyr' så længe alt var betalt. Han rettede let på sin åbenstående skjorte og valgte at dreje imod højre, da strømen af de andre friske morgenmennesker gik imod venstre, lidt ro til hjernen ville ikke skade nogen.

Dai sad ved et egetræsbord og læste. Ved siden af bogen lå hans mobil, og der stod en urørt bakke med mad. Han sad med hovedet hvilende på sin hånd og bladrede langsomt, efterhånden som han fik læst hver side. Hans bog var tyk, men han var nået ret langt. Han var ikke vildt optaget af bogen, da han grundet de mange mennesker ikke kunne koncentrere sig. Han kiggede op og så ud over menneskehavet. Det var underligt at være den eneste som sad afslappet udenfor den lille hyggelige café. Alle andre havde travlt og skyndte sig afsted, uden at tænke over hvor dejlig dagen var, eller hvor dejligt det var at være i live.

Dai overvejede om han skulle finde sig noget nyt tøj snart. Det han havde nu var ved at være for slidt. Derudover savnede han suset han fik når han stjal. Det var noget helt specielt, som ikke kunne sammenlignes med andet.

Han kiggede ud over mængden uden rigtig at se, lige indtil han fik øje på en fyr med en lidt speciel frisure som gik mod strømmen. Det var interessant. Det var ikke så ofte folk gik mod strømmen da det var nemmere bare at følge den.

Der var et hav af mennesker i gaden, det var ikke tit hun var hernede og når hun var så sørgede hun for at der ikke ville være særlig mange. Hun havde ikke sovet særlig godt i nat og hun var rimelig nem at irritere i dag. På hendes vej igennem gaden stødte hun ind i et par mennesker, men det kunne jo ikke rigtig undgås, desværre gjorde det hende bare mere og mere irriteret. ”Hvorfor fanden kan de idioter ikke se sig for?!” Tæntkte hun inden i sig selv.

Hun var gået et godt stykke og stoppede så op ved en cafe og masserede hendes hoved lidt med to fingre for at prøve og slappe lidt af. Hun rystede stille på hovedet og kiggede sig omkring. Hun havde været rimelig doven i dag, det eneste hun havde på var sorte joggingbukser, lidt store of puffede i det, sammen med en sort ærmeløs top. Udover toppen havde hun en åben cardigan trøje på. Hun gad slet ikke at tage sig af hvordan hun så ud i dag, hun havde fået alt for lidt søvn og alt irriterede hende, men det var jo netop det der var problemet ved at være varulv, hun fik ikke meget søvn og hun sov generelt bare ikke særlig godt om natten så det var tit at hun var irriteret. Hun sukkede og kiggede sig omkring, hende hår hang ned til midten af ryggen, lettere krøllet og brunt. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle give sig til lige nu og stod egentlig bare op af ruden ved siden af døren og så rimelig fortabt ud imens hun kiggede sig omkring.

For mange var det svært at gå imod strømmen, men Isaiah havde intet problem med det. Omkring ham lå en aura af selvsikkerhed og charme, så af uforklarlige årsager flyttede folk sig for ham, så han uhindret kunne komme videre. Han slentrede ugen noget virkeligt mål, andet end det skulle indebære kaffe og en bagel. Efter at have gået ikke meget mere end et par meter fangede hans næse en duft af frisk kaffe og hans blik fangede en hyggelig lille cafe, med et lækkert lille ude område, hvor der kun sad en enkelt dreng i et sæt slidt tøj og en gigantisk bog i skødet. *Kaffe..* hans hjerne kommanderede ham til at stoppe på her og anskaffe sig disse livsnødvendige remedier.
Han drejede og sendte den unge kvinde der stod lænet op af ruden ved døren et skævt og charmerende smil, inden han åbnede døren. Han skubbede døren op og gik ind for at købe sin kaffe og bagel. Normalt ville han havde holdt døren åben for kvinden, men lige nu var hans træng til koffein bare større end hans træng til et nyt stykke kød.

Døren gik op igen og ud kom Isaiah med kaffe og en bagel i hånden og så sig kun kort om før, han placerede sig ved et bord, hvor solen skinnede dejligt, dog uden at irritere hans øjne for meget. Kvinden stod der stadig og han undrede sig kort om hun mon var utilpas, men igen slog hans menneskelige behov for føde ind og tog over for hans ellers så charmerende jeg. Han slængede sig tilbage i stolen og tog en tår af sin kaffe og nød koffeinen langsomt sprede sig i sin krop.

Dai kiggede på de to personer som pludselig kom, så caféen ikke længere var så tom. Den ene af dem var den dreng han havde fulgt med blikket før, og den anden var en pige med brunt let krøllet hår. Hun havde et kønt ansigt, men det så ikke ud som om hun rigtig havde gjort noget ud af sig selv. Hun havde bare en naturlig skønhed, selv i det rimelig sløsede tøj hun var klædt i. Dai kiggede nysgerrigt på hende, på grund af den måde hun stod på. Han klappede sin bog sammen og smilede til pigen. Han rejste sig og gik over til hende. "Er du ok?" Han kiggede flygtigt over på den fremmede dreng, før han igen fokuserede på pigen.

Hun kunne godt høre at der var en der snakkede til hende. Grundet at hun ikke rigtig havde fået noget søvn kiggede hun på ham med ret strenge øjne, hun var ikke ligefrem i det bedste humør. ”Hm? Hvad vil du?” Spurgte hun ham bare med en lettere irriteret stemme, men det var jo ikke fordi at han havde gjort noget galt. Problemet var de mennesker der var blevet ved med at gå ind i hende. Det irriterede hende og hun havde ikke sovet særlig godt. Hun sukkede og rystede på hovedet. ”Undskyld...” Sagde hun, men det var alligevel som om at der var noget i hendes stemmer der fik det til at lyde som om hun ikke mente det hun sagde. ”Ja... Ja jeg er okay.” Sagde hun og tog en dyb indånding. Måske var det bare bedre at hun tog hjem til sig selv igen? Måske kunne hun finde en eller anden hun kendte. Hun ville bare været et andet sted end hvor der var så mange mennsker. Ærlig talt vidste hun ikek helt hvorfor hun var kommet herover.
Hun kiggede over på den anden der var kommet som havde kiggede lidt på hende. Hun hævede et øjenbryn af ham, men tog sig ikke så besynderligt meget af hvad han lavede. Hun gik lidt væk fra vinduet og kiggede så over på ham der havde snakket til hende imens hun rystede på hovedet. ”Undskyld, men jeg skal... Ja..” Sagde hun og sukkede imens hun begyndte at gå sin vej igen. Hun drejede op af gågaden og forbi der hvor alle ville sidde hvis de sad udenfor, hun gik ikke ret hurtigt, men hun kiggede sig omkring imens hun gik.

Det var enlig utroligt hvor godt Leetha Følte sig i dag. Måske var det fordi at dansetræningen var gået godt. Og fordi træneren havde sagt at Leetha have store chancer for at bliver til noget stort.
Han kom gående gennem menneskemængden. Eller nærmere dansende. Han havde sit head sæt i ørene og hørte god musik med massere af tempo.
Han gik i takt til musikken og vippede med hovedet.

Han kom forbi en lille caffe hvor han gik ind for at få lidt at spise, han have ikke spist siden kl. 06.00 i morges.
Så han var virkelig sulten. Han gik ind på den lille caffe og bestilte en kop kaffe. Mens han ventede på den lagde han mærke til tre andre unde mennesker der stod ide i udendørsområdet.

Den varme kaffe løb igennem hans hals og han nød den svage bitre eftersmag den efterlod i hans gane. Han kunne leve af koffein til tider og nød den brede sig i kroppen. Den unge dreng i det lasede tøj gik hen for at snakke med den unge kvinde, der virkede så utilpas og sørme om hun ikke også bed efter ham, for at undskylde med en sløset tale. Enden var hun en junkie der manglede et lille fix eller også var der en helt anden og mere biologisk grund til hendes surmuleri. Hun endte da også med at vende sig for at gå og lige som hun gik forbi ham, kommenterede han meget lavt for sig selv ”Someone have their period..” med et skævt smil og tog sin bagel op og studerede den inden han tog en bid og tyggede omhyggeligt på den.
Inden han tog endnu en bid opdagede han en en dreng der gik mystisk, hvilket nok skyldes at han gik med musik i ørerne og gik til rytmen. Isaiah elskede solbriller, de skjulte ens øjne så man kunne betragte folk uden at de lagde mærke til det.

Han lænede sig afslappet tilbage i stolen og strækte sig en anelse, så det knækkede svagt i hans ryg. Han nød sådan en morgen med sol, kaffe og bagel. Specielt efter en nat som den han havde haft. Den unge dreng der havde snakket med PMS kvinden optog Isaiahs opmærksomhed. Han var ikke en grim knægt, men det slidte tøj gav ham et look af at vare en gade dreng, men samtidig havde han siddet med en stor bog, så han var måske bare en fattig studerende.

"Nånå. Rolig nu." Mumlede Dai. "Jamen okay. Du må have en god dag så.. Håber da i hvert fald dit humør bliver mindre.. surt.." Det sidste mumlede han før han vendte sig og gik tilbage til sit bord. Han satte sig og åbnede sin bog igen og begyndte at læse. Han kiggede på den stadig urørte bakke med mad, og rakte ud efter det stykke sandkage som lå ved siden af en lille cocio. Han tog en bid og læste videre. Han kiggede igen ned på gaden da han så en bevægelse ud af øjenkrogen. Der kom en dreng gående med nogle lidt specielle bevægelser. Det lignede næsten at han dansede. Dai lagde mærke til at han havde høretelefoner i og gættede på at han nok hørte musik. Han så fuldstændig ligeglad ud.

Dai kom i tanke om sine planer om at finde noget nyt tøj og klappede sin bog sammen igen og lagde den ned i sin taske. Han spiste lidt mere af den gode sandkage og kiggede rundt efter en tøj butik med en hættetrøje og et par cowboybukser.

Nailyna blinkede da hun hørte det som en af de fremmede sagde med at hun havde PMS. Hun vendte sig om og kiggede på ham og skulle lige til at hæve hånden, men stoppede så hende selv. ”Nej! Det er det ikke...” Sagde hun og sukkede imens hun rystede på hovedet. Det var tæt på at hun havde gjort det, men det havde nok været bedst at lade være. En let knurren kom dog fra hende da hun kiggede på ham. Hun tog en dyb indånding og kiggede så på ham. Hun hævede dog et øjenbryn og gik over til ham. Hun satte sig ned ved det samme bord og kiggede så på ham. Det var klart at hun var vred på ham. Hun kiggede hurtigt over på ham hun havde snerret af først. ”Men nej.. Det er dog ikke noget du eller nogen anden behøver at vide, men hvis det interessere dig så meget, så kan jeg fortælle dig at det ikke er hvad du tror mester..” Sagde hun stadig rimelig vredt, men hun var dog begyndt at slappe lidt mere af, det var jo ikke nogens skyld at hun ikke havde sovet godt i nat, det var jo hendes forbandede varulve form. Hun rejste sig fra stolen igen og gik hen til ham hun havde snerret af. ”Undskyld..” Sagde hun og gik så bare ind i cafeen. Hun vidste ikke hvad hun skulle lave eller gøre af sig selv lige nu.

Hun kom gående ud bagefter igen med noget at drikke, ikke andet end det. Det var bare en lille kop te. Hun satte sig ned ved et tomt bord og kiggede sig omkring imens hun drak af koppen. Der var ikke så meget at sige lige nu, ikke til dem i hvert fald. Når hun havde opført sig sådan så kunne hun godt forstå at de nok ikke ville snakke til hende, men hun var egentlig også ligeglad.

Leetha blev lidt rundt på gulvet over det der foregik ude i caffegården. Han fik sin kaffe og sin bolle og han smilede utrolig sød og venligt til hendes der stod bag kassen.
Han gik ud fra caffeen, og skulle så til at tage en tår af sin kaffe da der kom et vindpust.
Han tog den ene hånd op til sit hår for at holde på det. Hans Lyse hår bevægede sig i vinden. Da vindpustet havde lagt sig ville Leetha tage sin arm ned, men han havde ikke lagt mærke til at han havde fået sin arm ind i ledningen til sit head sæt. Og hvis han prøvede at vikle det ud, ville han enden tabe sin bolle eller sin kaffe.

Den unge kvinde, med det lange brune hår og en omgang PMS snappede af ham og svarede på den meget lave kommentar han havde hvisket for sig selv. Dette gav ham en idé af at dette.. Væsen, var en del af det overnaturlige der rendte rundt om hvert gade hjørne i den her by. Han selv var menneske, men når man er en kendt gæst på hvert eneste diskotek i byen kom man til at snuse let til den overnaturlige verden. *Ikke vampyr..* tænkte han og sendte hende et skæv smil da hun satte sig foran ham og fortalte ham med en snerren at det bestemt ikke kom ham ved om hun havde sit månedlige blod-drama, men samtidig kom der en forklaring på det bestemt ikke var derfor hun var sådan en vrissenpind. Isaiah kunne ikke lade være med at holde et lille grin tilbage da hun forlod bordet for at gå ind i caféen, for at anskaffe sig en form for drikkevare. *Kitty got claws..* Isaiah var allerede klar på en lille duel med denne lækre lille sag, selv om han havde set hun havde løftet hånden for at stikke ham en på skrinet. Han tog endnu en bid af sin bagel og tyggede den omhyggeligt imens han ventede på hun kom ud af døren. Hvilket hun gjorde kun lidt før en blond dreng, der tydeligvis var klodset og ved at tabe sine nyindkøbte varer.

”Hvis du ikke har problemet med underlivet, hvad plager dig så smukke?” kom det fra ham med en stemme der emmede af en drillende og provokerende tone. Han var helt klar på at tage kampen op og jagte dette stykke kød, specielt nu hvor hans energi depoter var fyldt op igen. Han havde rejst sig fra sin plads og slentrede skødesløst hen i mod hende og selv om afstanden var kort imellem dem, fik han trukket den ud længe nok til hun fik en chance for at svare. Han vendte den ene stol ved hendes bord, så han kunne sætte sig og hvile armene på ryglænet. ”Kom, fortæl farmand om dine problemer skatter.”

Dai kiggede efter pigen. Han lagde mærke til at drengen som havde sagt det om PMS så ud til at være ret interesseret i hende. Han kiggede over på den dreng som var kommet gående med musik i ørerne og var lige ved at begynde at grine. Han rejste sig og gik over for at hjælpe ham. "Har du brug for hjælp?" Han smilede og prøvede at se venlig ud, selvom det mest kom til at ligne en grimasse. En venlig grimasse, men dog en grimasse.

Han kiggede igen over på PMS-pigen og drengen med det lidt specielle hår og udseende. Han smilede lift over den måde den Specielle havde reageret på. Han havde en vane med at lave navne for folk. Altså et navn som afspejlede hvordan de opførte sig eller så ud. Ham den klodsede kunne være Dumpe. Så PMS-pigen, Dumpe og Specielle. Dai slappede lidt af og flyttede igen opmærksom heden over på Dumpe.

Nailyna blinkede og kiggede på fyren der havde sat sig ved hendes bord. Hvad troede han lige at han havde gang i? Hun havde ikke lyst til at sidde sammen med nogen. Det lød som om at han prøvede på at gøre det godt igen på en meget dårlig måde, eller også hånede han hende ved at kalde hende smukke. Hun vidste det virkelig ikke og rystede bare på hovedet. Hun flettede sine fingre med hinanden, placerede albuerne på borde og lagde sit hoved på hendes hænder og kiggede på ham. ”Hvorfor er du så interesseret mester?” Spurgte hun ham derefter og rullede med øjnene. Det var jo ikke noget der kom ham eller nogen andre ved. ”Du skal ikke komme og kalde mig skatter og smukke.. Du kender mig ikke og ærlig talt, så har jeg slet ikke lyst til at lære dig at kende.” Sagde hun og kiggede over på de to andre, men sagde ikke noget til dem og flyttede derefter sin opmærksomhed over på den anden der sad ved hendes bord. Hun overvejede om ikke hun skulle rejse sig og bare gå sin vej.

Efter et par minutter sukkede hun og rystede på hovedet. Hun rejste sig op og kiggede ned på ham. ”Hør, det er ikke noget du eller nogen anden ville kunne forstå okay? Lad os bare sige at der er noget der har gjort at jeg ikke har sovet så godt i nat.. Jeg har virkelig ike brug for det her.” Sagde hun og gik indenfor med den kop hun havde brugt. Hun vidste godt at de selv plejede at hende, men det var bare for at være høflig. Hun gik derefter ud igen og kiggede over på den fremmede der havde siddet ved hende og rystede på hovedet.

Leetha Kunne ikke lade vær med at grine af sig selv da Dai kom over. "Det gik lidt stærkt... men det er sødt af dig og hjælpe" sagde han og grinte.
Da han fik viklet sig fri satte han sin kaffe på et af bordene. Han tog head sættet ud, og stak hånden frem "Hej... Leetha" sagde han med et smil.

Hans blik faldt diskret på det der foregik henne ved det et af de andre borde. Han havde tydeligt hørt det som den anden dreng havde sagt, til igen.
Han syntes det var uforskammet. Og han mente ikke at man skulle blande sig i andres liv.
Hvis hun så HAVDE PMS, så ragede det da ikke ham. Leetha så efter pigen da hun gik ind. Han forstod godt at hun var blevet irriteret

Nogle ville lade sig slå ud af denne slags gentagende afvisninger, men ikke en mand som Isaiah, for ham gjorde det kun jagten endnu bedre og hans fantastiske evne til kun at høre hvad han selv vil, en avanceret form for selektiv hørelse, gjorde bare dette nemmere. Han sendte hende et djævelsk smil, ”Oh, but you will babe..” kom det provokerende fra ham, da hun forsøgte at spille kostbar ved at fortælle ham at hun ikke havde lyst til at lære ham at kende. Isaiah var ikke den som gav op, heller ikke efter et halvt dusin afvisninger, for ham var det jagten der var det spændende, hvad der kom efter var bare en bonus. Desuden lod han sig aldrig slå ud af en afvisning, der var nok af kødklumper i havet at vælge imellem. ”Jeg interessere mig bare for at vide om du selv medbringer den ekstra smørelse..” han forsøgte på ingen måde at sløre den perverse tone der lå hen over den sætning og det samme gjaldt for det blik han sendte hende.
Tøsebarnet rejste sig fra sin plads ved bordet og gik ind i caféen for at aflevere sin kop, en ting Isaiah aldrig ville bruge tid på, men efter hendes 'afskeds' besked, ville for et hvert andet normalt menneske betyde at man skulle stoppe imens legen var god, endnu en ting Isaiah aldrig ville forstå.

Da hun kom ud igen rystede hun let på hovedet, da hun så imod hans retning og han rejste sig med en skødesløs bevægelse og slentrede hen til hende i en forsat skødesløs stil. Han smilede et skævt smil og solen glimtede svagt i hans mange piercinger. Han havde udset sig hende som sit bytte lige nu og så længe han kunne få legen til at køre, havde han ingen grænser. ”Farmand, her skal nok få dig til at drømme sødt i nat skatter.” Isaiah var ligeglad med hvem der kiggede på eller hørte efter, han havde ikke den slags kedelige anstændigheds begrænsninger i sit liv. Han slentrede tættere på hende og brød helt bevidst hendes personlige rum for for at knipse en lok af hendes hår væk fra hendes ansigt, med en behersket bevægelse. ”Just say the word hon”

"Hehe. Det kender jeg godt. Og det var da så lidt. Hvad gør man ikke for fok i nød." Dai smilede til denne dreng, gik over og hentede sine ting og fulgte den fremmede, klodsede, dansende fyr over til et bord. Han tog den hånd drengen rakte frem og nikkede da den fremmede sagde sit navn. "Halløj. Dai Akaido. Hvad laver du normalt?" Dai satte sig ned og prøvede at koncentrere sig om denne Leetha i stedet for at vende opmærksomheden mod PMS-trunten og Specielle. Han smilede til Leetha. "Går du til dans, eller danser du bare for sjov?"


// Undskyld det korte svar \\