Old friends yet meet again

Aleric havde, i modsætning til de fleste han kendte, absolut intet imod sne, snevejr eller vinter. Som barn havde vinteren, og alt den medførte, været den bedste tid på året; familie, venner, glæde, god mad og gaver. Hvordan kunne noget barn ikke synes om denne højtid? Med tiden var hans glæde ikke svundet ind, dog var vigtigheden fokuseret andetsteds. Julefrokoster, ferie fra arbejdet, og selvfølgelig det meget arbejde som det hele vagte efterfølgende. Advokaten havde ikke troet sine egne øjne, da han efter sin første jul, så hvor mange skilsmisser han skulle arbejde på i det følgende år. Og folk der hader hinanden, er villige til at betale mange penge for at få den anden ned med nakken. Han trådte ind i værtshuset, som han havde gjort så utalligt mange gange før. Der var mange kendte ansigter, og et par stykker af dem hilste endda på ham. Advokaten smilte og hilste tilbage til en, to, tre mænd ved et bord. Deres ansigter sagde ham ikke noget, men der var ingen grund til at lade en hilsen gå glemt.

"Glædelig jul, min søde julestjerne," sagde han spøgende, og satte sig på barstolen ved siden af sin vendinde. Han havde straks spottet hende og havde - af vane - straks sat kursen mod hende. Avery var en af de mange han kendte, der bestemt ikke brød sig om julen; underligt nok fandt han det enormt morsomt.

"Må jeg byde på en kop gløgg? Eller måske en juleøl?" spurgte han. "Jeg skal nok give. Måske kan vi få ham til at lave nogle æbleskiver."

Alaric betragtede roligt sin gamle veninde, med et selvsikkert smil på sine læber. Ligesom Avery, så var der også ganske få mennesker, som han selv kunne holde ud. I modsætning til hende, så var han dog ualmindelig god til at tale til folk, som han ikke brød sig om; det kom med arbejdede, plejede han at sige.
"Åh, hvad er glædeligt? Lad mig se; træerne der står på vejene, og lyser som små brændende englebørn. Og så selvfølgelig gløgg. Rigeligt af det. Og så lidt om en julemand, kærlighed og fred på jorden; de smører tykt på når de skal sælge deres jule-bud." tilføjede han og fik øjenkontakt med bartenderen.
"Hr., min borddame vil meget gerne have en kop te, jo tak jo tak." Alaric lo kort over bartenderens forvirrede blik, men bestillingen blev placeret foran Avery.
"Hér har du så din kop te, min kære ven." Det var ikke ligefrem den bedste joke han havde fyret af, men for tiden var han rusten når det gjalt humoren. Efter at have bestilt dem begge et glas scotch whiskey, satte Alaric sig til rette og overvejede hvordan han skulle besvare hendes spørgsmål.
"Er der sket noget interessant? Hmm. Lad mig se." I et øjeblik sad han tavs i sine egne tanker, i et desperat forsøg på at fiske noget spændende frem fra arkivet, som han kaldte sin hukommelse.
"Naaahh... Det har været en stille periode i mit liv, må jeg indrømme. Sørgeligt, er det ikke? At der virkelig ikke sker noget, som jeg kan fortælle dig om." Han sukkede og hævede glasset til sine læber, for at smage deres whiskey.
"Hvad med dig, Julestjerne? Sker der noget nyt i dit liv? Har du begået kriminelle gerninger? Har du brug for en advokat?" Han tilføjede et blink, til de sidste par spørgsmål, og trak på smilebåndet.

(Efter al denne tid, skulle man ikke tro at jeg ville komme tilbage, men ak her er jeg! Jeg beklager at jeg har måtte lade dig vente over en måned)