A beach can be quite pleasant

af Gæst Man 30 Dec 2013 - 11:38

- Emnet er tilegnet Noémie -

Tid :: Omkring aften tid, vel klokken 20:40
Sted :: La Plage [stranden]
Omgivelser :: Det er en strand, så der er selvfølgelig sand, samt vandet der kommer brusende ind. Ellers er der ikke andre end Euphemia.
Vejr :: Solen er gået ned, så det er englelig mørkt. Månen står højt og bliver spejlet i vandets blanke overflade. Det er nu faktisk ret romantisk hvis man tænker over det. Selve mørket bliver lyst op fra månens smukke lyskær
Påklædning :: kjole + sko

En stille havbrise gled over den ellers så forladte strand. Ingen gad vove sig ud om natten, enten af risiko for at blive dræbt eller fryse under det kolde vejr, der nu hærgede den ellers så smukke franske by. ja vintertiderne var aldrig nemme og det ville de nok heller aldrig blive, men som tiderne skiftede, kom der vel også bedre dage hvor man kunne føle sig lykkeligere. Mange troede på den facade byen holdte oppe, mange troede at denne franske by både var perfekt og romantisk. Rigtig mange havde endda lysten til at flytte hertil også selvom de ikke kendte til det mørke der lurede over byen.
Selv med den viden om hvad der gemte sig derude, kunne man ikke slippe følelsen af at den skønhed måske kunne smuldre hvis man gjorde noget forkert, hvis man ikke var der kunne man ikke føle sig som den heldige person der vågnede op hver morgen til en skønhed af det franske. Siddende på et strandtæppe, helt alene i mørket, var en ganske ung kvinde. Hendes lange røde hår hang ned af hendes skuldre og den spinkle krop gemt inde bag en hvid kjole. Ved første øjekast kunne hun ligne alle og enhver, englelig ikke en pige med den store betydning, men så man nærmere kunne man se meget mere ved hende. F. eks den tyndhed der prægede hende.
Hun mente ligesom så mange andre at denne by bar skønhed, men på samme tid også en masse mørke. I et par uger havde hun nu tilbragt tiden i denne by, godt nok havde hun ikke direkte haft tid til at gå ind i det forskellige ting der kendetegnede byen, men på samme tid kendte hun mørke. Hun havde for godt en måned eller mindre siden, taget flugten fra en klinik der lå i hendes hjemby. Klinikken specificerede sig med folk der havde spiseforstyrrelser eller blot var på vej i den retning. Efter at havde tilbragt ti år der, kunne hun ikke længere, valgte i stedet at flygte. For hvad der kunne ligne et smukt og dejligt sted, var i virkeligheden noget helt andet og mere mørkt.
Hun gøs ved minderne om det, rystede på hoved og lagde armene om sig selv. Hendes ternede tæppe lå blidt og varmt omkring hendes skuldre, gav den smule varme, det krævede for hende at blive ved med at være ved stranden. Inden under sin kjole, bar hun en bikini, kun i det tilfælde hvis hun nu ønskede at lade sig bade i det kolde vand.

af Gæst Man 30 Dec 2013 - 19:29

fred og ro, langt væk fra alle byens væsner, det var grunden til en ung smuk kvinde stille vandre ned mod stranden, selvom luften var kølig bar hun en smuk rød kjole som tydligt viste de smukke former frem og fortalte at denne kvinde var selvsikker.
Noémie sukke tungt idet hun stoppede op få meter fra vandet, her lag hun roligt et sort tæppe ned før hun satte sig ned, for så at rette på det lange blonde hår. Et stille smil gled over hendes læber imens de mørkegrå øjne betragtede havet med et tænksomt blik, hun tænkte over hvad der var sket her for tiden og ja så nød hun blot freden, stranden var blevet et sted hun kom når hun havde brug for fred og ro uden alle de mange mennesker omkring sig.
Noémie kiggede let rundt, dog løftede hun let et øjenbryn da hun fik øje på en enlig kvinde som sad lige som hende selv og kiggede ud på havet, dog rystede hun så blot på hovet før hun lagede sig ned og kiggede op imod stjernerne.

A beach can be quite pleasant

A beach can be quite pleasant

Sv: A beach can be quite pleasant