On Beach, why? (Privat - Olivia)

Sted: Stranden
Tid: Eftermiddag
Omgivelser: Havet og stranden
Klima: Køligt

En blå håret dreng gik nær den brusende kant, der skilte havet og stranden ad.
Han følte sig friskere for hver gang han indåndede duften af hav og mærkede den kølige brise, slå imod hans ansigt.
"..."
Han så sig omkring, ingen væsner udover ham selv.. Han tog chancen og forvandlede sig til sin faste Animagus form. Et stort, tungt monster der let kunne trampe på en elefant, den var også en del uhyggelig og mindede om en drage. Han kunne tale menneskesproget selv i denne form, men også med dyr.

En teenagers pige gik langs stranden og kiggede ned på sin mobil og kiggede på sine sms'er, ingen siden to måneder siden, også selv om hun havde prøvet at få kontakt med nogen venner, svarede ingen. Hun var dybt forsejlet i sin mobil selv om det var dybt kedeligt. Hun sukkede og lagde den lille touch mobil ned i sin håndtaske.

Hendes påklædning var den som hun næsten kun sås i, hendes skole uniform. En hvid skjorte, en tæt siddende sort jakke med hvide omrids, en nederdel der var blevet presset til den meget kantede måde, som på skoleuniformers nederdele, sorte knæstrømpebukser og nogle fine brune sko med en lille sort hæl på.

Pigen kalde sig selv Anastacia, eller det var det hun sagde hun hed, da hun rensede sit navn for et år siden, dog var der nogle få i verden der kendte hendes rigtige navn da de kunne charme sig ind på hende, men denne Anastacias rigtige navn var Olivia, meget korter og nemmere.
Olivias mørkebrune hår i siden var flot sat op i en halv høj hestehale, på dette tidspunkt havde hun ikke kort hår, men truende langt. Olivias rødbrune øjne spejde over stranden og fik med en fart øje på et kæmpe væsen og lagde sig ned i en fart og bede til at væsnet ikke havde set hende... Men mørke ting og eftermiddag sammenarbejdede ikke godt...

Denji kunne lugte tilstedeværelsen af et andet væsen, men ingen mørk kraft. Måske var det bare et menneske, eller et væsen der kunne skjule sin kraft. Han gik imod personen og så ned på den, da den lå på jorden. Det var en pige som havde sat en flot hestehale op.
"Hvem er du?"
Han så på hende, med sine smalle, grønne øjne. Pigen var faktisk ganske køn, men blikket flyttede sig ikke fra hendes øjne.
"Rejs dig dog op... Det der er sært kvindemenneske"
Hans stemme var kold og røgen steg op fra hans åbne gab.

Da Olivia kiggede op på væsnet smilede hun. Ikke af glæde, men da hun var bange. "A... Anastacia..." svarede hun kort, "O- og du?"
Olivia gjorde dog, som væsnet sagde og rejste sig op, "D... Du er bare lidt..." sagde hun og vidste ikke hvordan hun skulle formulere det da hun nødig ville blive trampet ned af det store væsen. ".. Stor?" sagde hun og smilede en smugle mindre, dog gik hun tættere på væsnet og hen til væsnets venstre forben og lod roligt sin hånd rører forbenet. Væsnet var stadig stor, men hun vidste at hvis hun så kunne røre væsnet ville hun være mere tryk.
*Skællet...* tænkte hun og smilede en smugle, denne gang af glæde...

Denji lod sig blive til menneskeform da hun rørte hans ben, som nu blev at hun rørte hans venstre kind. Han så koldt i hendes øjne, der var smaragdgrønne og lignede en kats, med de skarpe pupiller.
"Sådan kvindemenneske.."
Han lod sig ikke mærke af at hun rørte hans kind, der var varm, selvom luften var kold.
"Jeg spurgte ikke efter dit navn, jeg spurgte HVEM du var.."
Hans blå hår bevægede sig lidt, grundet den blide vind.

Olivia tog hånden til sig, som om hun var blevet bidt af en hund.
"Øh..." mumlede hun da hun havde set hans smaragdgrønne øjne meget tæt på, "Hvor vil du hen med det," spurgte hun lidt forvirret og glippede med øjnene.
Hun følte sig lidt truet, dog begyndte hendes varme men meget opmærksomme blik at bekæmpe hans kolde.
"Tal pænt..." sagde hun lidt fornærmet, men lavt, over hans tone da hun først blev opmærksom på det lidt sent.
Olivia fik en klump i halsen, som hun syntes var umulig at synke.
*Varm uden på og kold inden i,* tænkte hun derefter og kiggede kort ud mod havet og tilbage til ham igen.

Denji slog hendes kind, med sin flade hånd.
"Jeg taler som jeg vil pige. Svar mig, Hvem er du?"
hans kolde blik kæmpede stadig imod hendes. Han tog igen hånden i lommen og så hendes blege ansigt.
"Nå mennesketøs? Hvad laver du her?"
Han slap ikke hendes øjne og gik et skridt tættere på.

Olivia fik tåre i øjnene.. Det var en af de eneste gange hvor hun havde følt smerte uden på når det selvfølgelig når hun ikke selv gjorde så hun kom til skade.
Olivia kiggede på ham med et vrissent blik og svarede ikke hans første spørgsmål det var noget underligt noget han ikke ville forklare hvad han mente med 'hvem', når hun havde spurgt om det.
"Har lige fået fri," savrede hun men hendes stemme knækkede til sidst da hendes minde om hendes far om dunkende ind i hovedet på hende og hendes tårer fra hendes øjne trillede ned.

Denji begyndte at blive forvirret, normalt græd de ikke, når man slog dem.. Ihvertfald ikke dem han kendte, som han glemte var mere hårdføre grundet at de var enten dæmoner eller spøgelser.
"He.. Hey... Græd ikke.. Erhm.. Pige.."
Han viste ikke hvad han skulle gøre og gjorde det eneste der hjalp, når det var hans bedste veninde der græd: Han kyssede hende på munden med åbne øjne og håbede det hjalp, for ellers anede han ikke hvad han skulle gøre.
*Mon det hjælper...?*
Han havde aldrig set det at kysse, for noget specielt.

Da Olivia mærkede hans læber mod sine spærrede hun kort øjnene op hvor efter hun lod sin pande ramme hans og lukkede sine øjne og mærkede faktisk at hendes tåre forsvandt. Nok fordi hun vidste han ikke var følelsesløs. Hun smilte blidt, hvorefter hendes smilebånd ikke kunne finde ud af om hun skulle smile eller bare have sit normale udtryk. Hun valgte så at smile en smugle.
"Hva'.. Hvad skulle det til for..." spurgte hun og havde stadig sine øjne lukket. Hun syntes det var underligt at en dreng... Fyr... Mand... Væsen... Animagus... som hun lige havde mødt kyssede hende? Var det noget normalt for Animaguser? Hun var forvirret.

Da han slap kysset så han lettet, men stadig koldt på hende.
"Du græd.. Og det er sådan jeg trøstede min bedste veninde når hun græd.. Men det skete få gange.."
Hun var død men han tænkte ikke mere på det.
"Det hjalp jo også ik?"
Han lod en finger glide fra hendes nederste øjenlåg og ned af kinden.
"Er det da unormalt at dele læber her?"
Han log igen hånden ned i lommen og kløede sig i håret.
"Hvad var det nu du hed?"
han så hende i øjnene med et koldt, dog nysgerrigt blik.

Olivia var som hypnotiseret af hans stemme. Hun var forvirret, bange, ked og glad. Hun smilede blidt til ham, stadig med lukkede øjne. Hun lyttede til hans forklaring.
”J-jo det hjalp,” sagde hun og mærkede hans finger ramme hendes nederste øjenlåg og glide ned af hendes kind. Olivia ville svare men kunne ikke finde på en ordentlig forklaring. Det var vel normalt... hvis man kendte hinanden? ”Det... Det er det vel...” svarede hun så roligt og lyttede igen til hans hypnotiserende stemme...
”A...Olivia,” savrede hun og lagde mærke til at hun havde sagt sit rigtige navn og hvis hun ikke havde været så hypnotiseret havde hun bagget ud og taget sig til munden og ville over bevise ham i at hun hed Anastacia. Men hans smaragdgrønne øjne, hans stemme, hans personlig hed og hans udende havde taget fat i hende og fået hende til at være, som en hypnotiseret mus, som blev hypnotiseret af en snu slange.
Hun var lamslået og ude af sig selv... Noget ny var godt nok sket og hun kunne ikke lade være med at tænkte på at det var hendes.... Faktisk hendes første kys....

Denji kløede sig let på kinden. Han vidste ik hvad han skulle sige og så undrende på hende. "Jeg troede du hed Anastacia? Men du sagde måske forkert?"
Han så at hun havde lukkede øjne, og troede hun ikke gad se hans ansigt.
"Hey.. Det er rimelig uhøfligt ikke at se en andens ansigt, ved du vel? This is my punishment" Han havde lagt mærke til hun stammede og stille, så han tog hendes hage lidt op og kyssede endnu engangs hendes læber, med åbne, smaragdgrønne øjne. Det blå hår fløj lidt rundt, men ikke meget. Han så på hendes hår, det var ganske nydeligt og han kunne godt lide hendes duft. Da han slap igen så han på hende, med et normalt blik. "Du dufter faktisk godt.. Sært jeg først fandt ud af det nu.." Han tænkte ikke på hendes blandet blik. Efter at han igen, havde vovet at kysse hende på munden.

Olivia nikkede og gik med til at hun bare sagde forkert, ”J-ja.. jeg hedder Olivia,” svarede hun så og smilte blidt til ham. Hun åbnede så øjne da han nævnte det med at det var uhøfligt ikke at se på folk, men lige i det hun åbnede sine øjne kyssede han hende igen og hun gengældte uviden igen. Da den lette vind kom og legede med hans hår løftede den roligt hendes og spredte hendes duft. Hun smilede blidt og kiggede ham roligt i øjnene, ”T-tak,” svarede hun med et smil, dog var hun stadig lamslået og lagde først selv mærke til at hun ikke vidste hvad han hed nu, ”Hvad hedder du enlig,” spurgte hun roligt. Nu stod de vel lige?
”Du fanger mig virkelig,” tilføjede hun og mente at hun ikke kunne røre sig da hun var så forvirret og alt det andet.

Denji lod hånden glide i lommen igen, da Olivia spurgte efter hans navn.
"Mit navn er Maioritas Denji, eller som i siger her, Denji Maioritas, med fornavnet først.." Han så forbavset på hende, han regnede med hun mente, at hun var forelsket i ham. "Erhh.. D-det.. Jeg.." Han begyndte at rødme en smule og blev helt forvirret og nervøs over hvad han skulle svarer, han havde aldrig fået af hvide, efter hvad han troede betød en kærlighedserklæring, af en anden.

”E-en ære at møde dig Denji,” stammede hun igen kort inden han sagde noget igen. Han var vidst forvirret.
Olivia smilede blidt til ham da hun så han rødmede.
”J-ja” spurgte hun og ventede på at han skulle sige hele sin sætning i stedet for kun at stamme nogle ord. Hun kyssede ham blidt på over læben og efterfølgende begyndte hun at rødme.
Vinden kom igen og løftede blidt hendes og Denji's hår. Hun lod blikket glide ned mod sandet og så der sikkert ikke ville gå længe før det blev våde... Måske et kvarter hvis det blev stående. Men det kunne være lige meget.. lige nu...

"I.. Lige måde.." Han rødmede endnu mere da hun kyssede ham på læben, normalt var det ellers ingenting, men efter hvad han troede, var det pinligt.
"Eh.." Han anede ik hvad han skulle sige og stammede. Det eneste han kunne finde på var at blive det store monster igen og lægge snuden imod Olivia.
"Hsss..." Der røg lidt røg ud af hans mund, men det lugtede ikke.

Olivia så det store væsen foran sig. Hun vidste ikke om han i den form var kilden på næsen og lod så sin hånd forsigtig lande mellem næseborene. Den varme udånding var behagelig, i forehold til at hun normalt blev tiltrukket af kulde... Hun smilede en smugle og fjernede så sin hånd igen og gik så under ham og gik forsigtigt en tur om venstre ben på ham og tog så forsigtigt fat i et af skællene, ”M-må jeg prøve at sætte mig op?” spurgte hun roligt selv om hun lige nu stod på hans fod.
Hun kiggede op langs benet... Der var meget langt op... hvis hun kravlede op nu ville hun besvime ikke totalt langt oppe. Men hun ville op på toppen på et tidspunkt...
Hun lænede sig kort op af hans ben mens hun smilede til Denji. Hun lukkede kort sine øjne og og ventede roligt på at han skulle svare hende og lod så sine fingre glide så langt hun kunne, oppe fra hans ben og ned.

Denji lod ånden strømme ud af munden og lagde sig på maven.
"Hvis du kan.. Så ja" Hans rød fra næseborene dampede stille og hans flotte, hvide pels skinnende og hans skæl var ru og dog rar at røre ved. De kæmpe ben var robuste og kunne kvase en lille elefant.

Olivia tog blidt fat i et af skællende lidt højere oppe og kiggede hen mod Denjis hoved. Hun kiggede så op igen og tog fat i det næste. Hun blev ved med at kigge hen til hans hoved hver gang hun tog fat da hun ville være sikker på det ikke kilde, gjorde ondt eller generede. Men hun nåede en del hvor hun havde kigget frem og tilbage. Hun kiggede slet ikke ned da hun ville besvime med det samme og falde til jorden hvis hun gjorde det og hun vidste selv at hun var meget højt oppe nu. Hun var nemlig ved skulderbladet og manglede ikke forfærdelig meget for at være ved hans rygrad. Da hun nåede til top slog hun venstre ven om hans ryk så hun sad lige på ryggen af ham, som hvis hun sad på en hest.
Olivia skulle til at kigge ned men kiggede dog frem i stedet, hen over hans hoved. Vinden var meget mere kraftig helt der oppe og hun havde taget godt fat i noget pels og var sikker på ikke at ryge af.
"Jeg er på toppen!" råbte hun frem til ham med et smil på læben.
Det var en lidt underlig skabning som han havde... Men den var smukt bygget. Men nu hvor der var gået en del tid da hun havde kravlet op savnede hun hans smukke katte ligne øjne. Hun satte sig på alle fire ben og begyndte så at kravle stille og rolig frem mod hans hoved.
Hendes størrelse for ham var nok som på størrelse med hans tå?
Hun smilede da hun var halvvej og kiggede ned......
Hun fik store øjne og stivnede på stedet. tog godt fat i pelsen men rettede sig over på nogle af de gyldenbrune pigge på hans nakke.

Han vendte på hun skulle nå toppen, han kunne slet ikke mærke noget før hun kravlede på hans nakke. Han så imod hende og indåndede dybt, den friske og kolde vind. "Klarer du den?" Han kunne mærke hun klamrede sig til ham og rødmede lidt, det var ik så tit han havde noget væsen på hans nakke, ihvertfald ik som monster.

"J-j-ja..." sagde hun og kravlede ud på pelsen igen og kiggede frem fos sig og begyndte at klatre. Hun vidste hun ikke ville falde hvis hun holdte sig op af hans pigge.
"Er bare... lidt.. Højdeskræk.." mumlede hun og mærkede den stærke duft af ham... Den var meget stærkere når man var oppe på ham. Hun kiggede han i øjnene da han drejede hovedet og smilede en smugle mens hun forsatte. Hun nåede til nogle pigge på hans hoved og rejste sig forsigtigt op og tog fat i en af dem. Hun kunne ikke se noget frem af da piggene var for høje, hun kunne kun se ned, tilbage, til siden eller op. Hun valgte at se ud mod havet. "Sikke smukt det er blevet..." sagde hun og beundrede det mørke der var ved at over tage.. Dog var det nu mere lyserød lige ny og ikke mørkeblåt.