A little party never killed nobody.

Mindst en gang om måneden kom et korps af leverandører ud med friske råvarer til baren, madforfriskninger, planter, musik og lamper nok til at omdanne Jacks hjem til en eksklusiv natklub. I hans baghave kom og gik mænd og piger mellem de hviskende stemmer, champagnen og stjernerne. Nogle nød udsigten ned over byen, eller sad med en drink i hånden ved hans pool. Foran palæet i hans indkørsel, holdt en række af luksusbiler, som fortsatte i en kø ud på vejen.
Størstedelen af nattens kuldesvage gæster var søgt indenfor i varmen, og gik rundt i nogle af hans mange stuer. En vampyr som Jack kunne aldrig blive generet af kulden, og han frøs ganske simpelt aldrig. Palæet var stort og prægtigt udenpå, og de to etager var nemme at tyde ved første øjekast. Hallen var stor, med højt til loftet og gulvet var spejlblankt. Den blev oplyst af en stor trappe der drejede op mod anden etage. Den skjulte etage var en kælder, hvor han primært tilbragte dagstimerne, så den var også møbleret og gjort i stand med diverse udsmykninger. Selve palæets møblering og stil, var meget sydeuropæisk, med søjler, sandfarver og lys, men det var også meget rustikt og maskulint, eftersom han var ene beboer i dette hjem.

Jack var iført et sort og hvidt jakkesæt, og skilte sig derfor ikke ud fra alle de andre mænd som var tilstede. Hans hår var lagt tilbage i en formel frisure, og hans ansigt udviste absolut ingen form for venlighed eller glæde. Han stod i et af de mindre stuer med tre vampyrer og snakkede forretning. Før han fik etableret sin bar, havde han været direktør for et stort antal af virksomheder, primært fordi han havde været med til at starte dem op, hvorefter han så solgte dem videre og fik en fornuftig sum penge som udbytte. En anden grund til hans rigdom var de penge han arvede efter at have dræbt specifikke velhavende personer - stjålet om man ville. Men med flere årtier bag sig, ville de også være besynderligt hvis han stadig var fattig, i hvert fald med hans gåpåmod og sin manglede interesse overfor andre individers velgående .
”Jeg vil foreslå vækststrategien, markedspenetrering, da det franske marked har fået en markant stigende efterspørgsel indenfor branchen, eftersom mange så småt er ved at overkomme krisen og hvis i alligevel vil begive jer ud i internationalisering, så skal i til at lave markedsudvælgelse og analyserer produkt- og markedsspecifikke forhold..” samtalen blev afbrudt af en tjener, som havde nærmet sig dem med vinglas, halvfyldt med friskt blod. Jack indåndede duften, og øjnene lyste af tørst. Det var længe siden han havde fået noget at drikke - ikke fordi han ikke kunne, men fordi han havde et utal af ting i hovedet for tiden. Han foretrak dog klart at drikke direkte fra kilden, fremfor noget der for 15 minutter siden blev tappet ned i glas. Mange vampyrer kunne dog godt lide det, og derfor tilbød han det også til sine fester - de skulle nødigt mangle noget.

Alane betragtede det store palæ der lå foran hende. Et svagt klem af nervøsitet gik igennem hende, hvem kunne manden dog være hun skulle mødes med hvis han kom så fornemme steder. Alane havde fået en invitation til festen her men den mindede nødvendigvis ikke om de andres. En blandt de mange væsner og mennesker havde noget information hun søgte.
Hun var klædt i en mørkerød gulvang kjole, den havde et snit fra gulvet og hele vejen til lidt over hendes knæ så man kunne se hendes lange slank ben og den mælkehvide hud hun nu engang havde. Overdelen af kjolen sad tæt ind til hendes feminine figur, den havde kun en strop som dækkede hendes skulder og derved viste en god del af hendes ryg. Hun bar et par simple sorte stilletter som klikkede let mod det spejlblanke gulv som hun gik langs hallen. De skovgrønne øjne gled over huset og betragtede detaljerne samt det større billede huset nu engang skabte. Af makeup bar hun sort eyeliner og mascara og så var hendes læber malet en blodrød farve. Det hvide hår var blevet krøllet let så det hang langs hendes ryg i elegante slangekrøller, pandehåret var blevet trukket til side og sat fast med en hårnål. Til sidst for at fulende outfittet hun bar havde hun et sort tyndt silkebånd bundet omkring halsen og hendes håndled.
Som en tjener kom forbi hende med en bakke fyldt med krystalglas med champagne i tog hun forsigtigt et enkelt et og sippede til det. Roligt kiggede hun rundt og holdt øje med en eller anden, hvem vidste hun ikke men manden ville nok selv mælde sig når tiden var. Hun var blevet en voksen smuk kvinde med årene, hendes hår var nu heller ikke længere den samme røde farve hun var født med, hun havde farvet det hvidt. Det eneste kendetegn men nok også det vigtigste var hendes hypnotiserende grønne øjne. Alane skilte sig ud fra mængden med sit hvid hår, mælkehvide hud og så den mørkerøde simple men dog smukke og elegante kjole hun bar. Mange af de andre væsner der var her bar prangende prægtige og farvestrålende kjoler.

På trods af at han var langt inde i palæet, så stod han med udsyn til gangen og dermed indgangshallen. Måske mest for at sikre sig ingen uønskede ankom. Da en yngre pige trådte ind, kunne han hurtigt genkende hende. Pige – hun var nok nærmere en kvinde nu, men det var så længe siden han havde set hende og nogen gange glemte han, at det var en naturlighed at blive ældre udseendesmæssigt. ”De må have mig undskyldt” Han vekslede blikke med de tre vampyrer, inden han med selvsikre skridt gik imod hallen. Det var nødvendigt at imødekomme hende snart, for ingen længe ville en eller flere gæster præsentere sig for hende og tage hende diverse steder hen. Hvilket de selvfølgelig skulle have lov til, men først efter alt andet var afklaret. Det var måske rimelig upersonligt af ham, at han ikke havde budt alle gæsterne velkommen, eller endda snakket med dem, men de fleste der kom havde kendskab til Amberson, eller kendte nogen som gjorde. Desuden var det også vigtigere for ham, at der kom nogen han gad at bruge tid på, og det måtte man så sandelig sige der gjorde. Gæsterne var alle vigtige i hver sin forstand, velhavende og med en vis form for magt.
”Frøken Vanity?” han stod nu to meter fra hende, blikket gled ned af hendes krop, for derefter at stoppe ved hendes ansigt. Hun så køn ud, dog trak han ikke en mine af begejstring – sådan noget kunne aldrig falde ham ind. Han kunne næsten ikke være i tvivl, dog måtte han også bekræftes. Hun kendte ham trods alt ikke, derfor virkede en præsentation også passende. Han sendte hende et af de sjældne smil. Det vendte sig – eller syntes at vende sig – mod hele den ydre verden et øjeblik og koncentrerede sig så om Alane med en uimodståelig forkærlighed for netop hende. Han trådte endnu nærmere for høfligt at række hånden mod hende. ”Mit navn Jack Amberson.” allerede ved lyden af hans navn, burde hun vide hvem han var. Han havde majestætisk underskrevet hendes indbydelse med netop dette navn, og derfor vidste hun, at han var manden med informationer vedrørende hendes familie. Han vidste ikke hvad hun havde hørt om ham, og om hun havde kendskab til hvilket væsen han var, men ikke desto mindre, var det også en mindre ligegyldighed, da denne aften havde sin fokus på hende, og ikke ham. Medmindre hun absolut insisterede, for det var sjældent han udviste megen interesse overfor andre personer, end ham selv. I hvert fald, hvis han ikke selv fik noget ud af det.

Alane havde anbragt sig i den anden ende af balsalen eller hvad man end skulle kalde det. Hun stod og betragtede den prægtige have man kunne se herfra. Glasset med champagne holdt hun nu stadig i hånden og sippede af det af og til. Let slikkede hun sine læber for at fjerne resterne af champagne fra det. Let lod hun fingerspidserne hvile mod den kolde rude, ubevidst om at hun blev betragtede ikke langt fra hende, det var som om hun stod i sin egen verden og først da nogen sagde hendes navn kiggede hun op og kiggede mod manden der ikke stod langt fra hende. Roligt vendte hun sig mod ham for at give ham hendes opmærksomhed, et let men smukt smil lå over hendes læber. Hendes duft var anderledes end de fleste andres varulve, hun var ikke lige så meget i kontakt med hendes indre dyr, havde heller ikke slået nogen ihjel som så mange andre varulve gjorde. "Ja?", hendes stemme var musikalsk og blød men havde også en snært af en udenlandsk accent i sig. Helt vant til det franske sprog var hun dog ikke endnu. Let lod hun en hånd glide igennem hendes hår og nogle af slangekrøllerne faldt over hendes skulder og lå nu ned langs hendes bryst. Hun opfangede godt hvordan han kort kiggede over hendes krop. Der var noget uvant i hans øjne, det var som om han kendte hende, som om han så en som han ikke havde set længe men det kunne da ikke passe. Hun havde da aldrig mødt ham før? En gnist af interesse viste sig i hendes øjne da han præsenterede sig selv, det var ham! Ham der vidste det. Let lod hun øjnene glide over hans krop for at betragte ham men der gik ikke længe før hendes øjne atter engang lå på hans igen. Hun tog hans hånd da den blev rakt frem mod hende og gav den et let klam. Hendes hud var varm og silkeblød. Der gik ikke længe før hun slap hans hånd og lod den falde tilbage ned langs hende side. Hun havde så mange spørgsmål men holdt dem tilbage, det var måske ikke helt de rette omgivelser og snakke omkring det.

Hendes hud føltes usædvanligt varm imod hans, og han gik ud fra det var en varulve-ting. ”Det er en fornøjelse at møde dig” et kortvarigt smil spillede om hans læber, inden han trak hånden tilbage, og kort betragtede udsigten over hans store have, sådan som hun havde set på den før. ”Er du kommer alene?” Hvis hun ikke gjorde, ville han helst gerne vide hvem hun ankom med, mest af alt for at vide om der var andre han skulle tale med fra familien, eller om det kun var hende. Jack havde mange sider af sig selv, sider som nogen aldrig ville kende til, men denne aften, i dette miljø var der visse adfærdsmønstre at overholde, specielt nu der i forvejen fandtes mange forskellige rygter om ham, og han prøvede for så vidt som muligt, ikke at opføre sig som en vampyr. Hvis det gav nogen mening. ”Kom med.” han gik ud fra, at hun var spændt og ikke havde endvidere lyst til at small-talke - om ikke andet kunne hun bare spørge ham om alverdens ting, hvis det var det hun lystede. Men hvis hun ikke gjorde det, gik han ud fra hun egentlig ikke havde andre interesser i at være tilstede i aften, udover informationerne. Han vendte om på hælen, og fortsatte op af trapperne til første sal, hvor de fleste af hans unødvendige soveværelser fandt sted. Her var der ganske enkelt ingen mennesker, da selve festen blev afholdt nedenunder og i haven. Roen lagde sig, som han gik længere ind i huset, og drejede ind på et værelse, med et sofaområde. ”Hvis der er noget du ønsker, så bare bed om det” opfordrede han hende, og henvendte mest til forfriskninger. Han lukkede døren bag dem, så der endelig var fuldkommen ro og ikke noget baggrundsstøj fra gæsterne nedenunder. Musikken var dog svag at antyde ude fra haven, men måske var den ikke til at høre, hvis man ikke havde skærpede sanser. Han gik hen imod et skrivebord, for at finde nogle dokumenter der tilhørte hende. I princippet kunne han bare havde holdt dokumenterne hemmelige, men i denne situation ville han helst få dem ud af verdenen, og overvære dem til den retsmæssige ejer. ”Sid ned.. Det kommer til at tage lidt tid” han så tilbage mod hende, hvorefter han samlede mappen og satte sig ned i en lænestol, nær de andre siddepladser, pejsen og et lavt bord.