Fyraften //Judas (XXX)

Sted: En rimeligt tilfældig bar på gågaden.
Vejr: 5°c, med passerende byger
Tid:  21:30
Omgivelser: Relativt mange (fulde) mennesker, og andre væsner.

Regnen piskede ned, da Josué endelig formåede at finde en bar, som levede op til hans kræsenhed, og han ligne mere eller mindre en druknet rotte på nuværende tidspunkt. Han skyndte sig indenfor, glad for endelig at være tilbage i varmen, og aller vigtigst at få chancen til at blive nogenlunde tør igen. Det stod dog ikke så slemt til da han fik sin sorte trenchcoat, hvilket nu gjorde hans lidt for store grå v-neck synlig. Den, sammen med hans halvstramme bukser og slidte converse, fik ham til at virke endnu mindre, og det var ikke så besynderligt at folk troede at han var ti år yngre end han rigtigt var. Han fik hurtigt sit hår til at side nogenlunde pænt igen, inden han slæbte sig igennem menneskemængden og op til bartenderen for at købe en øl.

Det hele var ren rutine efterhånden, han ville komme smadret fra arbejde for at drikke sine sorger væk, bartenderen ville bede om ID, han trak sit ID op, fik sin øl og betalte. Han kunne næsten ikke vente til den del, som skete efter han fik drukket sig lidt mere snakkesalig, og så finde noget at bruge sin aften på. Om det bare ville være at snakke med en eller anden, eller om der ville foregå mere, var han fuldstændig ligeglad med. Der skulle bare ske noget andet end at tage rygmarvsprøver på små babyer som ikke fattede hvad der foregik, eller at sy en unge i armen efter at han var faldet på rulleskøjter. Derfor fandt han hurtigt et sted og sidde, og bundede snart sin øl. Det eneste gode ved at være... på hans størrelse måtte være, at han ikke behøvede meget alkohol for at blive beruset.

Judas gik langs regnen, hans blik var fokuseret på den normale bar han plejede at gå ind på. Hans påklædning var en lang sort trenchcoat til at dække hans krop, mens regnen dryppede ned langs hans skallede isse. En tydelig klang som var det en ren og skær march han lavede med støvlerne i regnvejret virkede som om at han var i krig, hvor krigs zone nu var den civile befolkning, selv om nogle ville tage dette store bæst som en eller anden slags neonazi, virkede dette store brød som en der viste hvad han kunne tillade sig og ikke tillade sig.

Hans hånd, som var dækket af en læder handske, åbnede døren til baren og lukkede den hurtigt igen efter sig, mens hans sorte kamuflage bukser var driv våde, var hans sorte Tank top stadig tør, eller ryggen var i hvert fald. ’’ Dav mester, det samme som altid? ’’ lyd det fra Joe, barens tjenere som altid var klar til at servere de typiske drinks for alle og en hver.

Judas lod blikket over på Joe og med en kort brummen, lod hans læber et par enkelte lyde ’’ Det samme som altid Joe.’’ Han gik over til baren, driv våd mens hans blik lagde sig analyserende rundt i baren, som var det han søgte efter noget bestemt, eller nogle bestemte folk. ’’værsgo mester’’ sagde Joe kort, mens kruset med mjød gled langs bordet og en pote af en hånd greb den. Kruset virkede som et short glas for Judas, mens et normalt stående menneske ville se det som et almindelig glas. Men dette krus blev ført til læberne på denne fyr, som nu sad og sank sin mjød, kruset blev sat og hans blik lod sig på en ung herre, som han mindes ikke plejer at være der. Men det var måske blot Judas selv som var lidt paranoid.

Josué sad blot og prøvede at få lidt varme tilbage i sine hænder mens han tog sig sammen til at gå op og købe noget mere at drikke for det var virkelig ikke nok endnu. Hans babyblå øjne var rettet mod sine hænder, mens han gned sine fingre mod hinanden. Han havde vist været sidst i køen, da unge begyndte at blive pumpet med hormoner og blev to meter høje, mindst ligeså brede og fik en feber-lignende kropsvarme. Han pustede lidt varme på sine hænder, inden han lagde mærke til at døren til baren blev åbnet igen, og hans så op. En virkelig virkelig stor fyr kom gående ind, og han vækkede helt klart interesse i den meget mindre mand. Hans fulgte manden med øjnene, inden han rev sit blik tilbage. Han noterede mentalt at han kunne mærke nogen kigge på ham, og kunne ud af øjenkrogen bekræfte at det var giganten, som lige var kommet, der betragtede ham.

Endelig besluttede han sig for at intet gav varme, som alkohol gjorde, og rejste sig op for at hente et eller andet, hvilket endte ud i at få endnu en øl. ”En øl” brummede han dovent, mens han prøvede ikke at kigge på den kæmpe, som havde kigget på ham. Der gik heldigvis ikke lang tid før han fik hvad han bad om, og betalte hurtigt for det. Han skyndte sig dog ikke ligeså hurtigt tilbage til bordet, og tillod sig at faktisk kigge over på den gigantiske mand. Det var kun længe nok til at han kunne sende ham et næsten usynligt smørret grin. Jep, den her fyr så helt klart mere spændende ud end de fleste andre. Han stod der kun et øjeblik, inden han gik tilbage til sin plads, nær vinduet, og satte sig ned.

Judas lod blikket på fyren, som stod stille. Judas tanke var om fyren mon var blevet forskrækket over at havde set en person på Judas størrelse. Han vendte der efter blikket ind mod Joe som gav fyren en øl i hånden og modtog pengene. Han begyndte der efter at rejse sig op med kruset i hånden og kiggede rundt. Flere blikke ændret hurtigt deres ansigter væk fra Judas, som var det at selve hans størrelse intimideret dem nok til, at de ligefrem ikke turde kigge på ham.

En fyr gik forbi Judas og stødte med skuldren ind i ham, så judas ved et uheld tabte sin drink, den typiske ’uheldig-hvorfor-mig ’ typen, hvor at judas blot kiggede ned på den splajsede fyr, som stille prøvede at puste sig op, hans ben rystede mens hans mund kørte ude af led.

’’Hvad fanden sker der for dig, din klovn!, så se dig dog for din store idiot!!’’

Judas kiggede over mod Joe, som nikkede kort, som var det en intern tale om at give Judas lov til at tæve sindet ud på denne fyr. Men i stedet tog hans hånd blot fat i fjæset på knægten, som nærmest blev løftede 10 cm op fra gulvet. En stor hylden kom fra drengen, som så ud på en alder af 21. Judas gik ud mod bardøren med blikket stift, som var det en daglig dags ting at gøre, hvor efter at han brummede kort ’’ Du er fuld, så gå hjem til din mors skørter og kom tilbage når du kan tale ordentlig din snothvalp. ’’ hvor efter knægten blev Kasted ud i regnen.

Judas vendte sig så rundt og gik nu med kurs mod den unge knægt, ifølge ham som sad med sin øl. Joe havde været en ordentlig kammerat og få sat nogle af hans bar venner til at rydde op, da de kendte Judas holdninger til baren og dens ’love’ da judas så baren som kirken, et sted man ALDRIG forstyrrede. Han nærmede sig så knægten, med et blik som virkede interesseret i ham. ’’syntes ikke jeg har set dig her i baren, ny i byen? ’’ sagde han kort mens han satte sig og så på Josué

Efter at Josué havde formået at komme forbi kæmpen,besluttede han sig for at det var en mindre kamp vundet. Han havde lært på den hårde måde at man skulle være varsom med hvem man interagerede med, og hvordan man gjorde det, så han ville hellere træde varsomt, for at se hvad han havde med at gøre. Måske var det lidt at køre på sit store ego, men Josué virkede som den eneste i rummet, udover bartenderen, som turde at se på manden da han kiggede rundt. Han førte kruset med øl op til sine læber og tog en tår, mens han betragtede den scene der pludseligt foldede sig ud foran ham.

Han lændte sig tilbage og kunne ikke lade være med at smile en anelse tilfreds, da han så knægten blive løftet op og kastet væk som en sæk kartoffler. Han rystede lidt på hovedet, da folk lavmeldt begyndte at snakke igen, og vendte tilbage til at nippe til sin øl. Alkoholen begyndte langsomt at sætte sine præg på ham, og det var da nok også den eneste grund til at han var ligeglad med om kæmpen, som han mentalt havde døbt ham, så at han betragtede ham. Han havde dog stadig nok fornuft til ikke at sige noget dumt, men bare nikke som svar til spørgsmålet. ”Det kan man vist roligt sige” tilføjede han så, mest fordi han gerne ville have en samtale i gang med den her fyr. Han var helt klart interessant, og der skulle ellers meget til for at interessere en mand som Josué.

Judas sad stille overfor ham, nærmest betragtede ham lidt, med en smugle af interesse men også som om at der var noget han gerne ville vide om denne person. Kort tid efter dukkede Joe op med et krus ’’den er på huset’’ sagde han kort og stillede kruset med mjød foran Judas. ’’tak mester’’ kom det blot fra judas, som var det af ren høflighed, fra judas side.

Hans blik lod der efter tilbage på fyren, som judas nu sad overfor, hans reaktion på alt dette havde ikke overrasket ham, men nærmest underholdt ham. Hvilket judas mente var ganske underholdene. Han tænkte sig kort om og rullede det de fleste ville kalde en mental terning på om situationen skulle blive eller om han blot skulle gå lige på og hårdt til hvorfor han opsøgte fyren her. En sekser blev tallet hans mentalitet ramlede ind i, så han lod sig kort sige nogle få ord ’’ hvad søger de i denne bar, hvis jeg må spørge. ’’ hans blik lod rundt i baren ’’der er til en hver smag, men din interesse ligger ikke blot på dette krus? Så med forlov, hvad eller hvem søger de?’’ sagde han kort og blikket drejede tilbage på ham, med en nærmest interesserende stemme.

Judas tænkte på hvad fyren her havde planer om at svare, så han lod kruset med den kolde mjød op mod læberne, og mærkede stille hvordan mjøden gled ned langs halsen. Kruset blev sat igen, mens folk i krogene talte og som var det at lidt efter lidt begyndte det at være den samme stemning som var der før Judas dukkede op. Folk talte om deres daglige problemer, hvordan deres elendige liv blot blev værre eller bedre, nogle talte om at folk blev fundet voldtaget og andre om deres familie problemer om deres koner og børn. Men netop denne nat blev Judas interesseret i hvorfor en fyr, som for første gang var mindre end ham selv, ikke rystede, skælvede eller viste frygt på nogle punkter. Den første dødelige judas har oplevede som ikke engang løfter et øjenbryn, ved første øjenkontakt.

Josué’s øjne fulgte dovent mandens bevægelser, da bartenderen dukkede op med et krus på husets regning. Det underholdte ham betydeligt mere at sidde her, end hvad han kunne forestille sig en anden bar havde kunne. Sådan som det så ud indtil videre, fik ham ikke til at fortryde at han havde valgt at gå herind af alle steder han kunne have valgt, hvilket var en stor ting for ham. Det plejede først at blive sjovt for ham når han var stang stiv, men nu var han kun mildt beruset, og havde allerede fundet noget spændende at tage sig til.

Han løftede kruset med øl op til sine læber og tog en tår, mens manden snakkede, og satte det ned igen da det var hans tur til at sige noget. ”Ikke sådan noget specielt. Bare noget, eller nogen, som kan muntre mig lidt op efter en lang dag” Det var egentlig sandheden, og intet andet end sandheden. Uanset hvor ’sexet’ folk fandt det at han var sygeplejerske, og hvor tit han blev spurgt om han ikke kunne træde op i en sygeplejerske uniform – en af de der lårkorte kjoler, som teenage-piger rendte rundt i til halloween-fester - så var det et hårdt arbejde. Både fysisk og mentalt.

Han så op på manden, nysgerrig efter hvad han håbede at natten ville bringe. Han kunne ikke lade være med at blive mere og mere overrasket over hans reaktioner, for han virkede som en fyr, der var ligeglad med folks følelser og vidste hvad han ville. Men samtidig snakkede han utroligt pænt – meget pænere end det sprog Josué brugte til hverdag. Det gjorde ham kun opsat på at pille manden fra hinanden, se hvad han var af, for at samle ham igen og prøve at forstå hvad han var for en. Nu var han ikke ekspert på alt det med ikke-menneskelige væsner, men han havde en følelse af at manden ikke var menneske. Han havde dog ingen ide om hvad, for han havde ingen navne på de væsner, som muligvis skulle leve blandt mennesker.

Judas sad stille og lyttede til hvad han sagde og smilede kort. Tankerne kørte omkring ham, om at fyren her virkede mere interessant end normalt, men efter han nævnte at han ville komme væk fra dagligdagens ragime, kunne han muligvis godt bruge dette menneske, da han lyd som om at han ville havde et eller andet til at komme væk.

’’må jeg spørge hvad de arbejder med? Siden de vil væk fra dagligdagen. ’’ hans blik forblev på mennesket, hvor efter han kom i tanke om at han ikke engang havde præsenteret sig selv ’’for resten, mit navn er Judas, beklager for ikke at havde nævnt det til at starte med’’ hans blik lod tilbage på ham, som om at det nærmest var en fornærmelse han havde pålagt foran ham, uden at havde præsenteret sig selv.  

En diskussion kunne høres få meter fra dem, det var mellem 2 væsner, det ene menneske og den anden så ud til at være noget andet, dog ikke helt kunne spottes af det blotte øje, men judas havde et stykke tid holdt øje med ham hvor efter et suk undslap hans læber. ’’ må jeg stille dem et direkte spørgsmål? ’’ hans blik forblev på Josué’s ansigt, afventende på hvad han ville svare, mens lyden af diskussionen mellem de to ’mennesker’ fortsatte, som stille blev fra lav meldt snakken til halv vejs råben. Det var tydeligt at disse to folk var fulde, alkoholden kunne påvirke et hvilket som helst væsen, dog ikke så meget på judas, grundet hans fedt procents masse. Men igen, judas plejede jo at drikke her inde hver aften, ikke for hyggens skyld, men fordi at Joe engang i mellem godt kunne bruge Judas når han var der, når der opstemte til ballade, som disse to klovne som diskuterede højere og højere. En af dem begyndte nu og banke i bordet råbende ’’Det er fandme løgn!’’ sagde han og hans øjne stille ændret sig fra normalt til halv sorte.

Judas lod blikket på ham og sagde kort ’’ et øjeblik ’’ han rejste sig hurtigere end et normalt menneske, og hans ansigt forblev i nærheden af denne ’varulv’ da det så ud til at hans behåring på armene forblev mere og mere, mens mennesket som han havde diskuterede med så forbavset på ham. Judas tog fat i skuldren på og sagde med en større intimiderende og dybere stemme ’’ Hvis i skal slås, så bliver det uden for, hvis det er her inde, bliver det med mig!. ’’ hans blik var ændret fra den høflige tone til en killer på blot få sekunders tid, som var det at han havde, kunne som en lys knap slå til og fra.

Josué havde næsten lyst til ikke at besvare mandens spørgsmål, men gjorde det alligevel af en eller anden grund. ”Jeg arbejder som sygeplejerske på Jonlu[b]” han var ikke sikker på hvad han for-ventede af respons fra manden, men havde alligevel lidt svært ved at virke helt iskold, som han normalt mestrede. Det var ikke meget, men han havde svært ved at fokusere på en ting, og hans øjne gled rundt på diverse dele af kæmpens ansigt, og gled langsomt ned af hans krop, indtil han blev forstyrret af at manden tilføjede en undskyldning for ikke at have præsenteret sig selv.

”[b]Ingen problemer. Mit navn er Josué” han sendte manden - Judas - et skævt smil til at følge med sin egen præsentation. Måske var han lidt for selvsikker lige nu, men han kunne ikke lade være med at tænke på hvad de to kunne finde ud af sammen. Han var i hvert fald helt sikker på at han gerne ville se noget mere til Judas, for han var helt klart mere spændende end nogen anden han havde mødt indtil videre. For at være mere præcis, ville han gerne se hvad der var under den hårde mand, både fysisk og psykisk. Han gad godt at vide hvad der foregik i hans hoved, men også hvad der var under tøjet på ham. Josué var panseksuel, og han var langt fra genert nok til at lyve for sig selv. Han var helt klart tiltrukket af mandens udseende, men også hans personlighed.

Det næste Judas sagde, fik Josué til at lægge hovedet en anelse på skrå. Et direkte spørgsmål? ”Go ahead” svarede han, og lænede sig lidt tilbage i sin stol. Han blev egentlig ikke ligefrem overrasket, da Judas efterlod ham for at tage sig af skænderiet der foregik i baggrunden. Det virkede til at manden til et vist punkt stod for sikkerheden i baren, hvilket egentlig bare gjorde det lidt mere interessant. Han så nysgerrigt efter manden, som nu var fuldstændig anderledes end han havde været for et øjeblik siden. Josué noterede mentalt at han skulle være opmærksom på hvad der pissede manden af. Han ville helst ikke ende på fyrens dårlige side. Men på den anden side, var det ikke de, som gjorde det hele så meget mere spændende?

Judas stod og holdt øje med varulven som var tæt på at afsløre sig, selv og for omverden. Den lod blikket på ham og opdagede stille fra sin fuldskab at den var tæt på at blive til sit dårlige jeg. Den nikkede kort og satte sig så igen, mens judas kort efter gav slip og gik over og satte sig foran Josué ’’beklager for denne korte afbrydelse, jeg gætter på at du allerede ved, at jeg hjælper Joe her, med sikkerheden og sikre at folk opføre sig ordentligt. Da nogle ikke helt kan styre sig når de fulde’’ sagde han kort, som var det at da han havde sat sig havde ansigtet ændret sig til den venlige og høflige personlighed.

Han så rundt og kiggede der efter tilbage på Josué, som var det han afventede et eller andet spørgsmål fra ham, mens han stadig sad ned. Han stille lod sig drikke sit krus med mjøden, så den stille rendte ned langs halsen på ham, mens hans tanker lod sig køre rundt på om han burde høre Josué om at fortælle lidt mere om sig selv, eller lade denne her være endnu et enegangs knald. Han satte kruset ned på bordet og blikket forblev på ham, som var det at han lyttede rundt i lokalet, men det varede ikke længe før Joe kom frem og satte en flaske mjød på bordet, hvor efter joe gik op til baren igen og servicerede folk som havde brug for det. Det var som om at Judas nikkede for en kort stund som en accept og et tak til Joe uden helt at sige noget, at det var hans form for betaling for judas service for baren.

Han sad lidt og hældte flasken med mjød op i kruset, hvor hans blik lod sig på Josué ’’ for resten, kan jeg spørge om du eventuelt har fundet det de fleste mænd kalder hustro? Eller er du til noget lidt stærkere’’ hans blik forblev på ham, som var det at han nu havde sat 50-50 chance på om det ville være en fornærmelse at indirekte spørge om han var til noget stærkere end kvinder, men så igen. De fleste plejede jo at sige ’Der er intet smukkere end to mænd der elsker’ men om det passede eller ej, vidste judas ikke helt, han tog blot det som havde puls, men altid havde en samtale før at knalde væsnet.

Josué betragtede med let forundring at Judas endnu en gang ændrede personlighed, og nu var tilbage og snakkede som om at intet var hændt. Men igen, det gjorde ham jo bare mere fascineret af den her mand, som han nok aldrig havde mødt, hvis han var gået forbi baren. ”Mhm.. Er det her så dit ’arbejde’ eller er det bare noget du gør for at hjælpe en ven i nød?” spurgte han af ren nysgerrighed. Han kunne ikke forestille sig at Judas sad på kontor fra 8-15, eller at han sad bag et kasseapperat i den nærmeste kiosk. For en på hans størrelse – hvilket absolut ikke var ment på en dårlig måde – virkede alt indenfor sikkerhed, eller i hvert fald beskyttelse som et oplagt job hvis han skulle være ærlig. Man kunne dog aldrig vide, og han vidste skam godt at man ikke skulle skue en hund på hårene.

Fyrens næste spørgsmål var dog ikke noget han havde forventet at høre. Han havde dog ikke noget imod at svare på det her spørgsmål. ”Hverken kone, mand eller kæreste for den sags skyld. Jeg giver og tager som det passer mig” svarede han med et skævt smil om læberne. Han havde været vidt omkring hvis han skulle være helt ærligt. Mænd, kvinder, trans-kvinder, trans-mænd... Han tog det bare som det kom, og om han fik nogen til at sprede ben, eller om han selv skulle gøre det generede ham ikke. Så længe han fik en nat han ikke ville glemme før han fandt en ny at lege med.

”Hvad med dig selv? Har en stor stærk mand som dig ikke en fin lille trunte derhjemme, til at lave mad og gøre rent?” Måske var det at skubbe lidt rundt i nogle ting hand normalt ikke rørte ved – han måtte ærligt indrømme at feminister kunne være skræmmende når de ville – men han havde en følelse af at det ikke ville genere manden, i hvert fald ikke alt for meget. Han løftede sit halv-tomme krus op til sine læber, og tog en tår, før han satte det ned igen. Der behøvede vist ikke at være alt for meget alkohol til at han kunne få en spændende aften.

Judas sad og nød kruset, mens hans blik lod på flasken, som allerede var tømt da han havde fyldt sit krus op til kanten med mjød, hvor efter han kiggede ned i flasken med et blik der sagde ’var det det, der var i den? En skam.’ Hvor efter han satte flasken ned på bordet. Hans hånd lod kruset med mjød-en fylde hans mund, mens blikket forblev på Josué og et spørgsmål kom fra ham om hvad han arbejdet som.

Hvor efter kruset blev sat og et lettere smil kom på den store fyr, som roligt men bestemt svarede ’’jeg er bokser, kommer her for at få det som folk kalder Santuary’’ han lod armene til side ’’dette er som at være hjemme, sit helt eget temple af sikkerhed. Men som alle templer findes der deres beskytter’’ han sank hans arme og blikket forblev på ham, mens han stille lod blikket rundt og der efter tilbage på ham ’’og dette er så den opgave jeg har fået her i livet, at beskytte mit Santuary så længe jeg lever ’’ sagde han kort og smilede vel tilfreds.  

Han førte kruset op til munden, hvor efter sank endnu en mængde af mjøden, hans blik havde lagt sit liggende på hans øjne mens han videre sagde sit næste spørgsmål, mens et mere og mere smil dannede sig på hans læber. ’’Kvinder skriger, de elsker en ordentlig mand, men de kan aldrig forbeholde sig stramme og godt nok er de fleksible men de er der altid for at skrige op. Så ingen kone er der hjemme. Men mænd er vel lidt ligesom det samme, de kan stønne og som jeg plejede at sige. Der er intet smukkere end to mænd der elsker. Selv om de fleste nok ville sige at det er selve akten der er klam’’ hans blik forblev på ham, mens det mere hule mands smil forblev på hans læber og hans øjne som næsten gennemborede sig fast i hans ansigt afventede på om han burde ligge det næste spørgsmål.

’’ du søgte efter noget der kunne muntre dig op, interesseret i at føle en rigtig mand?’’ han stille forbeholdte sig rolig mens blikket forblev på ham, afventende på hvad han ville svare mens kruset lod sig op mod læben og mjøden lod sig ned igennem hans hals. ’’ men det er alt efter om du har mod på det. ’’ hans blik forblev mens hans selv satte kruset og kunne mærke at Joe for første gang næsten havde tabt kæben, da dette var første gang han selv havde opdaget at Judas havde haft en længere samtale med en person siden den gang hans ’datter’ hev ham til side.

Joe lod sig stille betjene folk omkring sig for at få tankerne normalt, mens telefonen ringede, hvor efter han lod sig tag den. Hans blik forblev kort på Judas hvor efter han drejede tilbage til telefonen ’’jo han er her, men han har vist ikke tid. Skal jeg give ham en besked?’’ sagde han kort og gik over til sine noter og lod kugle pinden klar. ’’aha. Ja, selvfølgelig, det skal jeg nok.’’ Som var det en daglig ting for ham at notere, mens kuglepinden førte sig over papiret. Det blev revet af og foldet pænt, og proppes i lommen, mens Joe holdt med et halvt øje med Judas, som var det at han ventede på at judas skulle til, at når han så skulle gå kunne give ham dette.

Josué nikkede, faktisk utroligt interesseret i hvad han blev fortalt. Bokser? Judas blev da også bare mere og mere spændende – og det var ikke engang sarkastisk ment. Han bed sig forsigtigt i underlæben, mens han lyttede, og tænkte over hvor... speciel en mand han havde mødt. Forhåbentlig var han med på at lave noget snart, for Josué var også blevet godt nysgerrig efter hvilken tybe han var i sengen. Forhåbentlig ville han ikke blive behandlet som var han lavet af glas. Hvis det var tilfældet, blev han i hvert fald nødt til at tirre ham til at behandle ham som om at han nærmere var lavet af asfalt, eller noget i den stil. ”Hele dit liv? Det er lang tid.. jeg håber at der er nogen, som kommer og holder dig med selvskab ind i mellem, så du ikke bliver alt for ensom”

Da han så fik svar på sit spørgsmål, lod han skyggen af et tilfredst smil hvile på sit ansigt. Det vigtigeste var bare at han ikke ville få en eller anden på nakken, hvis de blev opdaget. Så længe det var i orden, skulle han nok lade Judas om hvad der skulle ske, selv hvis det kun var for en aften.. men helt nemt behøvede det jo heller ikke at være. Hvad sjov ville der være, hvis han bare skulle ligge og acceptere at blive domineret? Josué mente at selv om man vidste hvem der havde dominansen – hvilket var ret tydeligt lige i det her tilfælde – betød det ikke at man skulle lade være med at kæmpe lidt. Grænsen mellem nydelse og smerte, var også noget han elskede at lege med, hvilket han håbede at han havde Judas med på.

”En rigtig mand?” han holdte en kort pause som om at han tænkte lidt over det. ”Hmm... Det lyder bedre end noget nogen andre her vil kunne tilbyde mig” spandt han så, med et skævt smil om læberne. Der var dog ingen tvivl om at han havde taget imod tilbudet uanset hvordan man vendte og drejet det. Det var absolut ikke vejen ind i hans liv med et one night stand, men for at være helt ærlig, var han ligeglad. Det var egentlig bare hans måde at komme ud med den frustration, og for at mærke den gnist, der gik igennem ham når han fandt noget han kunne lide. Det var ikke fordi at han bare gik i seng med hvem som helst, og han gjorde det absolut ikke så tit, som han blev beskyldt for, men når han gjorde det, gav han helt slip på sin normalt aflukkede attitude.

Judas smilede kort, efter at havde fået et respons fra hans kommentar eller mindre tale om hans Santuary, hvor efter han lyttede roligt, men bestemt til hvad han senere fortalte om at han intet havde imod om hans tilbud om at opleve en aften, men der efter kiggede han rundt og så tilbage på Josué ’’nuvel, jamen. Hvor langt væk bor du, eller vil du med til mit sted? ’’ sagde han roligt men bestemt, som var det at han blot ville havde disse få små formelle ting overstået.

Hans blik forblev på Josué mens drikken lod sig op mod hans læber. Kruset blev tømt af det resterende kvart liter mjød der var i, meget for nogle folk, men at bedømme det på judas størrelse ville dette blot være en normal mundfuld. ’’ fortrækker du at være den som stikker eller være den som lader sig stikke med en herres dolk? ’’ sagde han roligt, mens kruset blev sat på bordet. Hans tanker omkring Josué virkede interesseret, som var det at han måske kunne bruge mere tid på ham her, hvis han altså kan holde til mosten selvfølgelig, da det trods alt var få fyre, der holdte mere end blot en time sammen med Judas.

’’men i værste tilfælde er du da velkommen, hvis du holder mere end blot de klassiske 1-2 timer som de fleste ville det være sjovt at havde en at lege med et par gange om ugen, hvis du tør at ligge din krop på sådan en udfordring’’ sagde Judas mens han stille lod hånden ned i lommen for at se om han havde fået nogle former for beskeder, i tilfælde af at hans ’datter’ ville havde kontakt til ham. Han smiler kort da han læser igennem en af beskederne som hans ’datter’ havde skrevet til ham, om at opføre sig ordenligt og havde en god aften. Dog ikke komme alt for sent hjem, men lidt senere i beskeden finder Judas ud at det er en 2 timers gammel besked, og at klokken allerede nærmede sig elleve tiden. Hvor efter han puttede den i lommen og lagde sit blik på Josué.

Josué overvejede lidt hvor det skulle være. På den ene side kunne han tage med hjem til den her fyr, uden at skulle stå for at rydde op bagefter... men på den anden side, kunne de også tage hjem til ham, og så skulle han ikke deale med at komme hjem. Begge dele var ret fristende, men i sidste ende blev han enig med sig selv om at han boede for langt væk til at han gad at gå derhen. ”Jeg bor et godt stykke væk, så jeg tror at det er lettere at tage hen til dig” svarede han med et enkelt nik. I værste fald, kunne han ringe til en af sine venner og bede dem om at samle ham op.

Det næste spørgsmål behøvede heldigvis ikke nogle former for overvejelser. ”Det kommer helt an på hvem jeg er sammen med, og hvilken størrelse udstyr de har” svarede han kælent, inden han tog en sidste tår af den sidste smule øl, som var tilbage. ”Og vi kan sikkert godt finde ud af et eller andet. Jeg takker aldrig nej til en udfordring” Måske kunne det virke som meget, men man kunne ikke ligefrem påstå at han manglede lysten til det. Desuden skulle de nok kunne finde ud af noget, og det virkede umiddelbart som en fantastisk stress-reliever. Selvfølgelig skulle han dog lige se hvad han sagde ja til, før han hoppede ind i det. Hvis de bare var noget putte-nutte pis, så ville han skride før man vidste af det. Han havde efterladt folk midt i det hele før, så det var ikke bare tomme ord.

”Men før vi aftaler noget, skal du jo nok lige se hvad du går med til. Jeg indrømmer gerne at jeg kan være lidt krævende” han lændte sig lidt fremover, og placerede sine arme på bordet for at alt vægten ikke skulle ligge på hans ryg. Desuden begyndte deres snak jo at blive ret intim, så man kunne lige så godt vise at interessen var der. Han betragtede blot Judas, da han tjekkede sin mobil, og gad ikke engang at tjekke sin egen, velvidende om at det eneste, som nok var kommet ind af beskeder, ville være om han ikke kunne tage en eller andens vagt, eller noget andet arbejdsrelateret.

Judas sad og kørte blikket rundt i baren, da der så ud til at blive mere og mere stille, selv om der sikkert nok stadig ville opstå uro, men dette burde Joe nok kunne klare. Men i det samme sekund Josué svarede lod Judas blikket på ham og nikkede kort, som var det en bekræftelse på at han stadig havde sin opmærksomhed på Josué men stadig skulle havde et kort øje rundt.  

I det han nævnte at han aldrig sagde nej til en udfordring lod smilet sig blot bredere på Judas læber ’’det er jeg da glad for at høre, det bliver interessant til at se hvad de holder til ’’ hans blik lagde sig på Josué’s ansigt, og et kort undersøgende og interesseret blik kom fra Judas øjne, som var det at der blev tændt en gnist i hans øjne.  Han sad stadig og rettede sig lidt mere op og lagde hånden på kruset, hvor efter han høfligt med en mindre hånd bevægelse bedte om Josué så han kunne give det til baren ’’ bare rolig, måske får du oplevelsen af at få noget som opfylder mere end blot dine behov. ’’ svarede judas med en rolig og dog dæmpet stemme mens han rejste sig op og ventede på at få glasset i hånden.

Hans øjne forblev på Josué men hans tanker kørte rundt. - om dette menneske mon kunne udholde en Incubuss, samt også en djævel til og med, men det ville tiden vise. Det er helt sikkert på at dette bliver fascinerende fra hans syns punkt, at fyren foran ham tør ligge sig ud med en djævel på en aften, men så igen, knægten har jo ingen ide om hvem han kommer til at lege med, men uanset bliver det en fornøjelse fra min side -. Tankerne hos judas fortsatte i den tid han fik rejst sig op og afventede glasset fra Josué. Et lettere smil blev lagt på hans læber som tilsyneladende blot blev større. Det var tydeligt at Judas morede sig og at fyren her fik ham til at smile.

Josué hævede et øjenbryn, mens et skævt smil sneg sig frem på hans læber. ”Jeg er mere udholden, end man skulle tro, så jeg håber du kan følge med” hans stemme var nærmest fløjelsblød og at sige at han var nybegynder til at udfordre sine knald, inden de faktisk gjorde noget, var en lodret løgn. Optakten var mindst lige så vigtig som selve handlingen, og Josué nød at prikke og tirre til folk, for at få det bedste resultat. Desuden var det en god måde at vise, at man ikke var en pude-prinsesse, bare fordi man ikke var så dominerende rent fysisk.

”Jeg håber virkelig at du kan holde dig til dine ord, man får jo høje forventninger til hvor god du er” efter det var sagt, rakte han sit glas til Judas. Han blev mere og mere interesseret i hvad Judas var for en mand, og om han virkelig var så god, som han sagde at han var. Praleri var ikke noget nyt for Josué, han vidste godt at de fleste sagde at de var fantastiske i sengen, bare for at nogen ville prøve, hvorefter han ville give dem to ud af ti for deres præstation. Som en ret erfaren 27-årig mand, var han ret besværlig at imponere, og der skulle ikke meget til før han blev skuffet. Dog havde han på fornemmelsen at Judas ikke bare pralede, og var faktisk ret spændt på at se hvad den er aften ville bringe ham.

Da manden kom på benene, rejste Josué sig også. Hvis han var følsom om sin højde, ville forskellen på dem nok genere ham, men Josué var kommet over det stadie, og accepterede at han var meget lille af bygning. Så i stedet for at pive over spildt mælk, tog han sin trenchcoat på, og gjorde sig klar til at smutte. Jo hurtigere de kom afsted, jo bedre. Han var ikke helt upåvirket af deres samtale, og var næsten lykkelig over sit valg af overtøj. Ikke at det var helt synligt endnu, men det gjorde ham alligevel roligere.

Judas modtog glasset og gik direkte over til baren. Joe stod i baren for at modtaget glasset, hvor efter han rakte Judas en lille note. ’’Det er fra din datter’’ sagde han kort og gik der efter over med glassene og begyndte stille at rengøre bar disken med en ret så loden klud. Hans øjne så ud til at han ikke havde sovet så meget, så det varede nok ikke længe før at han selv ville ligge sig til at sove.

Judas fortsatte videre over til hvor hans sorte trenchcoat blev holdt oppe, han kiggede i retningen mod Josué ’’ er du klar? ’’ sagde han kort og der efter lod hånden i lommen for at få fat i hans sorte nøgler til hans kværn. Hans ansigts udtryk var som om, at han forventede at Josué ville blive overrasket over det han snart skulle se. Men måske ville det ikke overraske ham, hvem ved. Judas fortsatte ud af døren, da han forventede at Josué ville være bag ham, mens han fortsatte videre ud af døren og mod en sort Harley Davidson. Den var dækket ind i gennemsigtig plastik og det kunne tydeligt ses at den var jævnligt pusset. Judas fortsatte et stykke over til den, for at få plastikken af, hvor efter han lagde det under det lille rum som ligger under sæderne.  Han satte sig lidt til rette og tog et par solbriller, for at dække hans øjne på, hvor efter han drejede blikket over mod Josué ’’har du prøvet at køre bagpå med sådan en her?  ’’ sagde Judas roligt, mens hans øjne forblev på Josué, afventende på om han turde.

Josué ventede tålmodigt – eller så tålmodigt som Josué nu kunne være – på at Judas var klar til at smutte. Han ville bare afsted så hurtigt som muligt, og ikke kun fordi at han var ved at blive træt af den larm, som fulgte med når man var på værtshus. Derfor var det næsten en lettelse, da Judas spurgte om han var klar, hvilket han gav et lille nik til, hvorefter han fulgte Judas udenfor.

Da de nåede udenfor, fik Josué sig dog lidt af en overraskelse. Det var ikke det han havde regnet med, men han skulle ikke klage. Tvært imod trak skyggen af et smil på hans mundvige. Folk, som ikke var vant typer som ham, ville næppe kunne se forskellen, men hvis man havde en okay-god opserveringsevne, ville man godt kunne se det. Og grunden til den lille forandring på hans ansigtsudtryk var fordi at der ikke var noget, som at køre på en motorcykel.  I hvert fald ikke hvis du spurgte ham. Og detaljen om at det var en fed en? Det gjorde bare det hele så meget bedre. Det var næsten synt at Josué ikke var en for at vise begejstring, ellers havde han sikkert lignt et barn, som havde fået en tidlig julegave.
” Ikke lige sådan en. Shit, hvor meget måtte du give for den?” Det var måske alligevel nok til at understrege hans begejstring. Han havde et lille glimt i øjet, som næsten skreg at Judas måtte gøre ved ham som han ville, så længe de kom ud og køre.

Judas smilede kort og lagde blikket på Josué og lod mærke til at hans øjne næsten lyste op. ’’tja.. de kostede mig et par kampe i ringen, så et par tusinde’’ svarede han roligt og smilede venligt, mens han stille satte sig til rette og ventede på at han satte sig bagved ’’bare rolig, det tager 15 minutters kørelse herfra til hvor vi skal hen, så sæt dig bagved og hold fast omkring livet, så skal du nok få en køre tur’’ Judas smilede varmt og afventede på at Josué steg ombord.

Da Josué satte sig og endelig holdte om livet på Judas, som han lidt regnet med kørte han afsted, vejen og var rolig og regnen som ellers tidligere var der havde stille ophørt, mens Luna, fuldmånen lyste vejen op. Ansigtet på Judas var roligt mens han nød vinden suse forbi ham. Der gik noget tid før de nået frem, og for hvert sekundt nød Judas at endelig kunne dele noget med en anden person. Det føltes lidt underligt at knægten her var vild med motor cykler, specielt når man tænker på at han frivilligt vil køre med en fremmede, men så igen. De havde jo talt godt sammen, så måske lå der mere end normalt.

De begyndte stille at nærme sig en Villa ved toppen af en bakke, dens hus tag var dækket af sorte tagrander og på dem var der et par solcelle anlæg for at kunne samle strøm til huset, de nærmede sig garragen, hvor at med en hurtig hånd bevægelse og indtastningen af koden, åbnede garagen sig, mens judas stille rullede Hans baby ind.

Josué så tilbage på Judas, mens han lyttede til hvad han sagde. Han måtte indrømme at Judas blot blev mere og mere tiltalende, jo mere han hørte om ham. Hvis resten af aften gik godt, ville han ikke have noget imod at det kunne blive en ting. Så længe at der ikke var nogle underlige følelser indblandet selvfølgelig. Men umiddelbart virkede han ikke til at være typen som pludselig krævede at man skulle binde sig. ”Cool” brummede han med et skævt smil, og gjorde ellers som der blev sagt. Han steg på bag Judas og lagde armene omkring mandens liv for at holde sig selv fast.

Køreturen føltes ikke særligt lang for Josué, overhovedet ikke, men han kunne alligevel ikke lade være med at tyvstarte lidt på hvad der skulle ske. Det var ikke noget vildt og voldsomt, men hans fingre begyndte dovent at tegne usynlige mønstre på Judas’ mave, ikke mange milimeter fra hans underliv. Han trykkede hårdt nok til at det kunne mærkes gennem alt tøjet, og brugte også sine negle en smule. Måske var det fordi at han bare gerne ville frem, eller måske fordi at han ville tirre Judas en lille bitte smule. Der var trods alt intet galt i at minde manden om hvad de havde planlagt.

På grund af hans lille størrelse, kunne Josué kun lige titte op bag Judas’ skulder, men på trods af det fik han alligevel et godt blik på villaen. Havde det her foregået for nogle år siden, havde det her været et sted, hvor Josué ville bryde ind, når han manglede penge. Det var ikke noget han skammede sig over at indrømme. Men alligevel, blev han ret imponeret, og et eller andet sted lettet over at de ikke var taget hen til hans lille toværelseslejlighed.

Da de stoppede, hoppede han af, og strakte sig en anelse, mens han ventede på at Judas blev færdig. Nu hvor de var der, kriblede det i hans mave, og han nægtede at vente meget længere på at komme videre i programmet. Forhåbentlig var der ikke flere forhindringer efter at motorcyklen var sat på plads.

Judas’s smil forblev på hans ansigt, selv efter at de havde stået af Harley én, han stillede den over i dens typiske position, hvor efter han lagde blikket på Josué ’’tørsdag? Eller sulten? ’’ sagde han kort og fortsatte videre mod indgangen fra garragen ind mod huset, efter at han trykket på knappen som fik garagen døren til at lukke sig. I det han gik forbi Josué lod et let dask på hans røv, mens han fortsatte videre ind af døren.

Hans blik lod på Josué kort, mens han gik videre ind i køkkenet, igennem hans Entré. ’’for resten, hvis du planlægger at overnatte er du velkommen. Så længe du følger husets regler. ’’ Hans stemme lyd nu mere og mere som om at han gik videre ind i køkkenet og begyndte med at finde forskellige former for mad vare ud. ’’Jeg fortrækker at mine gæster og jeg selv er fyldt med deres behov før legende begynder, det giver lidt mere, intensitet. ’’ sagde han roligt, men også for at pirre ham en smugle, gøre ham mere interesseret at og være mere fascineret på at vide at Judas gerne ville give ham et knald, men noget der vare ved og ikke er så hurtigt.

Det varede ikke længe før lugten af stegte bacon og kogte pasta fyldte køkkenet, mens judas fortsatte med at kokkerer, han saltede baconen så man bedre kunne smage kødet, og lod et par krydderier i for at gøre det mere interessant, frem for blot at smagen ben der sover. Hans blik lod sig der efter mod 2 stk talerkender og sagde ud i det blå ’’for resten hvor sulten er du, hvis ikke du er sulten så spiser jeg det blot selv. ’’ sagde han halv højt da han ikke havde kigget sig tilbage om josué havde fulgte efter ham eller gået på opdagelse.

Han satte 2 stk tallerkender og begyndte at øse den ene potion op, mens en dunk karry ketchup blev placeret på bordet, hvor efter potionen med bacon, karry og pastaen blev samlet på en talerkend, i hvert fald til den første potion for Judas.

Billedet over huset:

Josué blev faktisk en anelse forundret, da Judas spurgte ind til hans behov, og om han ville have noget. Den havde han godt nok ikke hørt før. Jo den med drikkevare, hvilket oftest var en eller anden form for alkohol, som om at man behøvede at hælde det på ham for at han fik lyst til noget. Men ikke den med mad. ”Så du fodrer også dine knald?” brummede han med et skævt smil. ”Man skulle tro at du prøver at lokke mig til at blive” Det var dog hurtigt glemt igen, da han mærkede Judas’ hånd på sin røv, selvom det var en kort gestus.

Derefter fulgte han blot efter sin vært, og så sig lidt omkring, mens de gik. Det gjorde ikke noget stort indtryk på ham, da han var meget mere koncentreret om manden, som gik foran ham. Så ikke nok med at han var fucking lækker, han var også en eller anden madgud? Måske skulle Josué genoverveje sine prioriteter og bare hænge på Judas så længe, som han kunne få lov til. Han hældede mere og mere til at gå med på mandens forslag, især da han kunne dufte maden han lavede. Jep, ingen tvivl. Hvis der var nogen, som passede ind under hans behov var det den her mand. Alle andre kunne godt gå hjem, han havde fundet en, som han umiddelbart gerne ville i seng med mere end en gang. Og hans kommentar gjorde ham blot mere sikker. Om det var fordi han lovede intens sex, mad eller en god blanding af de to, var ikke helt til at vide.

”Mad, som ikke er lavet på et hospital? Tro mig, jeg spiser alt hvad jeg får” var hans svar, mens han løftede sig selv op og sidde på den rene del af køkkenbordet. Hans ben hang nu bare ud over kanten, mens han ventede på at Judas var færdig med maden. Da tallerkenerne blev stilt på bordet, hoppede han ned igen, og tullede over for at tage noget mad til sig selv. Han tog en lille smule mindre end Judas, men ikke fordi han var genert eller ikke ville ses spise alt for meget. Josué boede blot alene, og ville derfor aldrig tage mere end han kunne spise. Hvis man bare tog det man kunne spise, var der nemlig rester til frokost, eller natmad, hvis han følte for det.
”Men du sagde at du havde vundet noget af din harley i ringen, ik? Er der andre spændende ting, som man kan vinde når man er bokser?” det var både for at holde en samtale kørende, men også fordi at han faktisk var nysgerrig. Nu var han selv ret lille a bygning, og de fleste kunne løfte ham, uden for mange problemer, så den slags havde aldrig rigtigt været en mulighed for ham. Derfor mente Josué godt at han kunne tillade sig at spørge ind til den slags.

Judas smilede varmt, i det ting han nævnte, mens han fik øset noget til Josué. ’’velbekomme’’ hvor efter han gik over og satte sig med sin talerken og lukkede stille øjnene, for lige at huske om der noget der manglede. Selvfølgelig!. Judas rejste sig op igen, og gik over i køleskabet ’’ noget bestemt du vil havde at drikke? Eller drikker du hvilket som helst? ’’ sagde judas mens han kiggede igennem køleskabet og fandt æblemås frem og kiggede over mod Josué.

Det varede ikke længe før lyden af 2 hunde kom stormende, 2 kæmpe store husky stod nu ved foden af Judas. Pivende som altid ’’Lucifer! Michael SIT!’’ sagde han komanderende og flået 2 lår af en hjort ud af køleskabet, og smilede til hundende som stod og næsten savlede på gulvet. Deres øjne havde ikke set at en fremmede havde været i huset, men kun at Far lige nu stod med et stort stykke kød til de to, og begge sad pænt på gulvet, med øjne så store som te kopper, afventende på at få kødet i munden.

’’Lucifer, hvad siger hunden?’’ sagde judas kort, som var det at se en typisk far, stolt af sine hunde. Det varede ikke længe før Lucifer gav et bjæf og fik stoppet kødet i munden og stak af, mens Michael kiggede efter lucifer luntende med kødet og der efter tilbage til far, som stod med den anden i hånden.

’’ Michael, denne her er fra postbudet. ’’ han stille lod den række over til ham, men michael tog ikke imod den. Mens Judas smilede mere og hurtigt svarede ’’den er fra far’’ hvor efter michael lukkede munden omkring kødets lår og ventede på at Judas gav slip, når det skete luntede den samme retning som Lucifer tidligere havde taget retning af. Nemlig kælderen.

Josué satte sig overfor Judas, og begyndte så småt at spise. Han kunne næsten mærke sin mave hoppe af glæde over ikke at blive fyldt op med junkfood, eller splattet hospitalsmad for en gangs skyld. Det smagte herligt i forhold til hospitalsmad, men frem for at proppe det i sig, tog han sin tid med at nyde det. ”Bare giv mig det samme, som du tager til dig selv” Han viftede lidt med hånden for at understrege at det måtte Judas finde ud af.

Han sad egentlig fredligt og nød sin mad, indtil han hørte hunde. Han spændte helt automatisk i hele kroppen, klar til at slå fra sig af ren og skær vane. De sidste mange gange han havde hørt hunde i nærheden af sig, var politiet i hælene på ham, så det var svært at lægge fra sig. Men på trods af at alt i det øjeblik skreg at han skulle kæmpe eller flygte, blev han hvor han var. Han slappede langsomt mere af, da han så at Judas havde styr på dem, og betragtede nu bare scenen foran sig.

Skyggen af et smil gled over hans læber, da han nu var vidne til en helt anden side af Judas, end han havde set op til nu. Det var nærmest underholdende at se den store og ’farlige’ mand snakke til sine hunde på den måde, som om at de faktisk var hans børn. Han kaldte endda sig selv far, hvilket kun gjorde det bedre. Josué fulgte hundene med øjnene, indtil han ikke kunne se dem længere. Så kiggede han tilbage på Judas med et hævet øjenbryn.

”Jeg havde ikke gættet mig frem til at du var typen, som havde dyr” sagde han blot og lagde så hovedet på skrå. ”Men så igen, jeg ved heller ikke andet, end hvad du har fortalt mig