Fyraften //Judas (XXX)

Sådan som Judas fortsatte, var Josué rimeligt sikker på at han ikke ville have nogen stemme imorgen, hans røv ville nok være for øm til at han kunne foretage sig andet end at ligge på maven i sin seng iført joggingbukser det meste af dagen, og han måtte nok beordre en af sine venner til at købe ham junk food og sodavand så han kunne pleje sin fremtidige dehydrering og sult. Men det var i morgen, og lige nu nu kunne han heller ikke tænke alt for langt ud i fremtiden, når han blev tvunget længere og længere ned på Judas' manddom for hver gang han stødte op i ham. Og hver gang ramte han alt for præcist mod det punkt, som kunne få ham til at se stjerner, og samtidigt fik nærmest alt blod i hans krop til at suse ned mellem benene på ham. Det sidste stød, som så sendte Judas helt i bund var nok det, som Josué mente var det bedste, men samtidigt det værste. Det bedste fordi holy shit det var fandme længe siden han sidst havde følt sig så fuld. Det værste fordi det var virkeligt længe siden han havde følt sig så fyldt, og det gjorde brændte nærmest. Han blødte ikke, og det var ikke slemt nok til at han bakkede ud, men det var nok til at han krummede tæer og pev lidt.

Med Judas' udbrud, og den underlige fornemmelse af at være fyldt om med langt mere væske end han var før, var Josué dog ikke i tvivl om at Judas havde udløst i ham. Ikke noget han var besynderligt begejstret for, men heller ikke noget han ikke kunne klare. Om ikke andet gjorde det tingene lettere når de engang fortsatte. Men for et kort øjeblik, lænede Josuésig blot op af sin partner, med hovedet hvilende på hans skulder og prøvede at få vejret. Hans ben var spredt ud, så man sagtens kunne se at det hele havde tændt ham, måske endda mere end han ville indrømme, og under båndet som tog hans syn fra ham, var hans øjne lukkede mens hans krop lige ladede op til den næste omgang. Han åbnede dem dog langsomt op da båndet blev fjernet og så lidt rundt for at få et lille kig på sine omgivelser.

Kort efter blev Josués opmærksomhed dog krævet andetsteds i det at hans læber blev fanget i et kys og et tilfredst suk lød fra ham, da Judas begyndte at støde lidt op i ham igen. Smerten var begyndt at ebbe af igen, og at startede alt for hårdt ud passede ham fint i første omgang. Han anede ikke hvornår han havde lukket sine øjne igen, men han åbnede dem endnu en gang da Judas hviskede at det var tid til at komme ordenligt i gang, og derefter tog hans læber i endnu et kys. Hans stønnen var væsentligt dæmpet nu hvor hans mund var optaget af andet, men det var stadig tydeligt at han stadig var på, da han prøvede såvidt muligt at møde alle stødene med sine egne stød.

Lyden af Josué, som pev lidt og krummede tær, fik blot judas til at få sit begær til at sætte mere igang, men han tænkte at den stakkel nok ikke ville kunne rykke sig imorgen. Hans øjne faldt dog på Josué's og et mindre lyst til at han kunne drille ham ville være ganske underholdende. Han gled hånden fra kæben og ned imod Josué's manddom og gav den lidt mere opmærksomhed, mens hans læber grådigt og krævende gled sig imod Josué's læber for at lade deres tunger inviterende på 'dans', mens hans egen manddom krævede Josué's krop, som underholdning for aftens 'dans'. Hans anden hånd gled fra Josué's halsbånd og ned ved hans mave, som han pressede Josué tættere ind på Judas, for at mærke ham tæt. Hans eget sved, stille gled ned fra hans krop, mens lyden af Judas hofter, som klaskede sig imod Josué's hud, i en næsten 'melodiøs' symbiose, for at få noget, som de begge gerne ville op nå. Tilfredstillelsen af begge partner more sig.

Judas hænder gled ned omkring Jousé's krop og nussede den blidt, mens han der efter begyndte at stoppe tempoet og rykkede dem lettere over sengen, hvor at Judas blot lagde sig tilbage og så på Josué. Han havde dog med en lettere håndbevægelse klikkede låsen, som havde forbundet halsbåndet og armbåndende omkring Josué's hænder op, så han kunne bruge sine hænder bedre. ''Så lad os se hvad du kan præstere Josué. Om du kan overhovedet ridde en djævel.'' Hans læber smilede svagt, mens Judas kort overvejede om han skulle blive i sit sande jeg, men frygtede at Josué ville blive påvirket af det. For ikke at nævne at de utallige engle, som nok ville komme efter hans røv. Noget han ikke ligefrem havde det store imod. Han havde jo banket nogle engle før. Tanken var fristende. Blot for at han kunne -virkelig- udnytte og bruge josué, som han lystede.

Et svagt gys gled ned af Josués ryg, da han mærkede Judas' ene hånd glide ned fra hans kæbe, til hans overkrop og ned mellem hans ben, mens den anden blot skubbede ham tættere på, og egentlig kunne han ikke gøre så meget end bare at lade det ske. Uden sine hænder til at hjælpe var Josué let at skubbe rundt, og det ødelagde lidt hans idé om at kunne give noget modspil. Men han kunne ikke rigtigt få sig selv til at klage når hans koncentration blev krævet andetsteds, både i form af kys og stimuli.

Altså indtil Judas begyndte at sænke hastigheden på sin stød, for dernæst helt at stoppe. Et utilfredst fnys lød fra Josué mens djævelen begyndte at rykke dem længere ind på sengen, formentlig for at det ikke blev for ensformigt. Den utilfredse mine blev dog hurtigt fjernet, da hans hænder blev løsnet, og med det samme tjekkede han dem efter for eventuelle skader. De var ømme på grund af at han havde trukket så meget i dem, men så vidt han kunne se var der ikke noget galt. Måske ville han få nogle små mærker dagen efter, men det var også det. Efter at have sikret sig at han ikke havde påført sig nogle egentlige skader, vendte han hovedet så han kunne se tilbage på djævelen med et hævet øjenbryn, mens han lyttede til hvad han havde at sige. Om han kunne ride en djævel? "Det kan nok godt arrangeres" sagde han, allerede en anelse hæs efter at have brugt sin stemme så meget.

Og med de ord, vendte Josué sig, så han knælede med et ben på hver side af Judas, og placerede sine nu frie hænder mod hans bryst, inden han gled nedover hans manddom endnu en gang. I starten begyndte han prøvende at bevæge sig op og ned, mest for at finde ud af om hans ben overhovedet kunne - og da han fandt ud af at jo, han kunne sagtens holde den svage ømhed ud, satte han gradvist tempoet op. Han lod sine hænder glide henover Judas' bryst og mave, tydeligvis vældig tilfreds med hvor veltrænet han var, hvorefter han placerede dem solidt på hver side af Judas' hoved, så han var sikker på at han kunne holde balancen over ham, da de nåede cirka det samme tempo som før.

Judas øjne gled glubsk og næsten grådigt på Josué, da han prøvede at glide over hans manddom. Allerede ved hans ord om at det kunne lade sig gøre at Josué turde ride fik blot et svagt smil og en mindre forventning om at josué i det mindste bør gøre sit arbejde grundigt. Hvis han altså kunne gøre dette. Dog mærkede Judas hans hænder på hans bryst, samt Josué, som endnu en gang gled over hans manddom og var i færd med at få sat tempoet op. Judas lå bestemt og nød synet af et menneske, som sikkert nok kæmpede med en smerte. Mon Judas bør pire ham endnu mere? Han greb fat omkring ryggen på Josué og guide hans ansigt imod Judas, for at judas kunne give ham et tilfredstillende kys imod hans læber. Hvis dette skete, ville Judas blot lade sin anden hånd glede ned langs ryggen på Josué og give ham et lettere 'dask' over hans røv, mens lyden af Judas' stemme nydende omkring følelsen af Josué, som han legede med.

Der efter holde Josué tæt ind til sig og med sine ben parat, på hver sin side og i en position, som gjorde det muligt for at Judas blot kunne bruge hans benkræfter til at gå hårdere og hurtigere op i Josué. Dog skulle han sikre sig at Josué ikke prøvede at trække sig væk eller at han blev skubbet for meget væk fra Judas. Da dette var en af årsagerne til at han holdte fast omkring Josué med armene. Hans stemme hviskede forførende i ind i josué's øre, mens hans egen manddom ikke gav ham nogle chance for overhovedet få lov til at trække sig, som blot hamrede igennem. ''Hah~ Tør du.. Se.. Den.. Sande.... F~form?'' Judas havde spekuleret lidt over det og tænkte at han ikke havde leget med nogle engle i et stykke tid og ved at træde i sin sande form, kunne han måske få noget sjov? Han ventede toldmodigt på at Josué skulle svare, mens han blot fortsatte i et så hurtigt tempo, som var muligt. Måske næsten 'for' hurtigt for nogle mennesker.