Bloody Balloons

De letpåklædte, glamourøse dansere fulgte rytmen af musikken, med forførende øjne og en uendelig fysisk udholdenhed. De mindede mest af alt om pigerne i 1920'erne, så de havde en vis klasse over sig, på trods af at dansen ikke var helt så uskyldig. Selve barens udtryk og indretning, bar præg af meget mørke farver, og specielt farven rød. Der var sofaer langs de fleste vægge, og stole nær scenen, for dem som gerne ville se showet. Hvert område med siddepladser, havde et bord i mørkt træ, med et stearinlys på. Udover stearinlysene, var belysningen minimal. Der var dog et par røde neonlys, og nogle dæmpede lamper, blot så man stadig kunne iagttage alt der foregik omkring en. Bardisken fyldte en stor del af den ene væg i det store rum, og en lang række af barstole fulgte den. Den tilbød ganske normalt alkohol, men også blod i flasker, eller glas, som Jack havde skaffet en hemmelig leverandør til at levere.
Udenfor var der en dørmand, som sørgede for at ubudne gæster ikke kunne komme ind, men som udgangspunkt var alle velkomne, da det i større grad var på deres eget ansvar at træde ind i baren.

Jack stod i baglokalet, for at skælde en medarbejder ud, eftersom hun havde stjålet en flaske vodka fra baren. Det forundrede ham hvor udeulig den unge generation af mennesker, efterhånden var blevet, og helt ærlig.. det dummeste man kunne gøre, var at stjæle fra sin egen arbejdsplads. Jovist, havde han selv stjålet et stort antal gange, men aldrig så dumsindigt, og hvis man ikke kunne slippe væk med det, skulle man ikke engang overveje det. Specielt ikke når ens chef var Jack Amberson.. han hadede simpelt når folk gik imod ham, og så var det lige meget hvor mange ting han selv havde gjort. Dobbeltmoralsk, men ikke desto mindre så tænkte han oftest kun på sig selv.
Efter at han havde ladt sin vrede gå ud over hende, gennem råb og adskillige lussinger, så besluttede han sig for at udnytte sin magi, blot så hun ikke ville viderefortælle om hans brutalitet. Han gik i hvert fald ud fra, at hun ikke var klog nok til at holde mund. Han så hende dybt i øjnene, og formåede at sende hende et beroligende smil, som for at signalere det hele var okay. ”Victoria.. Du er fyret, fordi du har stjålet alkohol fra min bar..” stemmen var afslappende og fik blot pigen til at nikke, på grund af hendes trancetilstand. ”Jeg har aldrig slået dig, eller råbt af dig.. og du kan godt se, at det var forkert at stjæle.” han tøvede lidt, men bibeholdte den intense øjenkontakt. ”Du har skyldfølelse, og vælger derfor at finde din pung frem, for at betale for skaden” hun rodede lidt i sin taske, for at finde sin pung frem, hvorefter Jack langsomt tog den ud af hendes greb, for at tage et par sedler, og derefter lagde han den tilbage i hendes taske. ”Det var godt.. Alt skal nok blive okay.” han slap forbindelsen, og trådte derefter hen for at åbne døren for hende. ”Farvel.” han sendte hende et forholdstvist blidt smil, så hun troede endnu mere på at det havde gået roligt for sig. Da hun forlod baren, havde han lyst til at ryste på hovedet af hende. Det var i sandhed en skam, hvor verdenen var på vej hen. Efterfølgende lukkede han døren til sit kontor, og satte sig i sin kontorstol, foran det store skrivebord af mørkt egetræ. Det var ikke så ofte han befandt sig ude iblandt gæsterne, og baren, men så længe folk morede sig, kunne lide showet, og ikke lavede ballade, så kunne han, mere eller mindre, slappe af. Han trak vejret dybt med unødvendig luft, hvorefter han åndede ud, og trak et nyt pergament frem, for at skrive et forretningsbrev.

Terre var som altid oplyst og fuld af farver en lørdag aften. Musikken pumpede fra forskellige barer, og bassen fik jorden under klubberne til at ryste. Folk i alle størrelser og former, dog mest de unge og smukke, havde fundet vej til byen, og de myldrede i gaderne som myre i en myretue.

Daisy havde også fundet vej til byen denne aften, men hun var langt fra klædt i samme farverige og lårkorte mundering som mange af pigerne var iklædt trods kulden. Istedet var hun iført et par tight blå jeans, et par sorte støvler med lidt hæl, som kun nåede til hendes ankel, en tynd rød sweater der lige netop ikke dækkede hendes kraveben og en sort habitjakke udover. Det var ikke helt så festligt som man håbede at finde i byen, men nu var hun her jo også kun for en enkelt årsag. Hun var ikke rigtig på arbejde, men hun var blevet nysgerrig efter at vide hvem den nye hovedmistænkte i en drabsag var. Det var som man sagde, nysgerrigheden slog katten ihjel, well, så var det fint at katten havde 9 liv.

Foran hende glimtede et stort rødt skilt med ordene "fatal touch" og ind og ud af døren under farede unge mennesker. Hendes støvler klikkede imod asfalten da hun nærmede sig. En stor bøf af en dørmand bevogtede indgangen til klubben, og hun sendte ham et sødt smil, der åbenbart var nok til at få ham til at se bort fra den lidt kedelig påklædning. I hvert fald blev hun da lukket ind.

Indenfor slog varmen hende i møde. Hun gættede på at denne varme ikke kom fra radiatorer, men derimod de mange dansende kroppe der slog sig løs på klubbens gulv. De vred og vendte sig i takt med at musikken buldrede, og høje grin og vin hørtes flere steder.
Egentlig ikke så unormal for en klub, selvom den nu var lidt dyster i farverne hvis hun skulle sig det. Hvad der derimod slog hende at være unormalt i denne klub var de blikke hun fik. Det var ikke de elevatorblikke man normalt fik tilgivet af mænd med for meget alkohol i blodet, men hun følte derimod at de kiggede næsten sultent på hende, også selvom hun langt fra var den lækreste kvinde der befandt sig indenfor døren, faktisk synes hun at der var usædvanligt mange tiltrækkende mænd og kvinder.

Lidt ubekvemt bevægede hun sig igennem en dansende mængde, og prøvede ikke at se ud som om hun var utilpas, men holdt istedet hovedet højt og med et kløgtigt smil på de rødmalede læber.
Foran hende kom baren til syne, og hun maste sig igennem et par mænd der stod og bestilte alkohol.
"HEY ! jeg leder efter Jack Amberson. Er han her?" Råbte hun til bartenderen igennem den buldrende musik. Hun vidste han kørte dette sted, men ikke om han befandt sig på klubben når han gjorde det.

Bartenderen, eller specifikt Sam, betragtede den menneskelige kvinde, da hun trådte ind i baren.  Hans første indskydelse var, at enten så var hun ekstremt tåbelig, eller også ville hun gerne bides af en vampyr, og det sidste skulle han glædeligt opfylde for hende. Det var dog ikke før hun nærmede sig yderligere, og stillede et meget direkte spørgsmål, at han opgav den idé. Han ville med stor sandsynlighed have bidt hende, hvis det ikke var fordi, at hun havde nævnt Jacks navn og han dermed gik ud fra at de kendte hinanden. ”Caroline.. Hent bossen” han vendte sine dystre øjne imod en kvindelig bartender, som alligevel skulle ud i baglokalet, for at hente noget mere is.

Jack så op, da Carolines stemme forstyrrede ham, og fortalte at Sam havde bedt om hans tilstedeværelse. Han spurgte hvad grunden var, men usædvanligt nok var det noget med en kvinde, der havde spurgt efter ham. Han havde umiddelbart ingen idé om hvem det kunne være, og nu han ikke kunne få et navn, var han alligevel nysgerrig nok til at rejse sig op, forlade sit kontor og træde ud i baren. Han mærkede et par blikke mod ham, da de fleste vampyrer herinde godt vidste at han var ejeren, og selvom han var magtfuld, så fandt han alligevel blikkene unødvendige.. men måske var de bare nysgerrige, specielt med alle de rygter der blev hvisket rundt omkring. Han var iført en sort skjorte, samt et par sorte bukser, hvilket blot fremhævede hans blege ansigt, og det brune hår. Et guldur prydede hans håndled, hvilket ret hurtigt forklarede hvilken samfundsklasse han tilhørte, og hans blik gennemsøgte baren med en vis tilfredshed, da folk så ud til at more sig. Hvis der var noget han elskede, så var det synet af hans egen succes.

Idet han så mod Sam, trak han det ene øjenbryn op, som om han forlangte hvad der krævede hans opmærksomhed. Sam lavede en hurtig hentydning med sit blik, som fortalte at det omhandlede den unge kvinde på den anden side af baren. Jack nærmede sig hende, og trak op i mundvigene, idet han kunne dufte hvad hun var. Han forblev dog bag baren, da han antog at det ikke ville være alt for tidskrævende, men igen anede han bestemt ikke hvad hun ville med ham. Han iagttog hendes ansigt, lige fra hendes læber til hendes fængende øjne. Hun så køn ud, dog trak han ikke en mine af begejstring – sådan noget kunne aldrig falde ham ind. Han havde aldrig set hende før, men blot hendes udseende, og det faktum at hun var menneske, forstærkede hans interesse betydeligt. ”Kan jeg hjælpe dig med noget?” de nøddebrune øjne så ind i hendes, i håb om at aflæse hendes intentioner. De var dybe, mørke og følelseskolde – ikke noget udover det man udelukkende kunne forvente af en vampyr, men måske havde hun ikke kendskab til overnaturlige væsener. Han vidste ikke hvor dette menneske, havde hørt hans navn.. men hvis det var fra nogle af de rygter der omkredsede ham, så håbede han, for hendes eget bedste, at hun tog sine forbehold.. Nogle af rygterne var ganske vidst sande, men mange var også noget nogle fandt på, fordi han var mystisk og utilregnelig. Det var i sandhed enten modigt, eller dumdristigt af hende at begive sig herind iblandt vampyrer, alt afhængig af om hun vidste at den var fyldt med vampyrer eller ej. Til hendes held, kunne han dog sørge for at ingen ville skade hende... hvis han havde lyst, vel og mærke.

Imens bartenderen synes at tilkalde denne Jack, så Daisy sig omkring. Hun følte sig meget anerledes fra alt herinde, men anede ikke på hvilken måde. Hun var mere på vagt og følte sig ikke tryk. De blå øjne farede rundt til alle blikke deres synes at stirre, men i sekundet inden hun fik øjenkontakt, synes de alle at se væk.
Hendes opmærksomhed fandt vej til bardisken igen. Hendes holdning havde ikke lidt overlast, et smil lå stadig om hendes læber og hun var rettet og rank.

Hendes negle slog imod disken i en fjern rytme der slet ikke faldt i takt med bassen i resten af klubben, måske et forsøg på at distancere sig selv lidt. Neglende var neutrale, ingen neglelak, det havde hun aldrig været god til at lægge.

De blå øjne skød op da en mand kom til syne på den anden side af disken og erstattede bartenderen hun før havde spurgt. Han var en høj bleg mand med smukke træk. Havde en hvis elegance, som hun aldrig ville kunne håbe på, ligesom mange andre i klubben, måske det var en form for danseklub? Dansere var som regel mere elegante end mange andre.

De røde læber blev foldet i et imødekommende smil.
"Du må være Amberson?" Lød det fra hende da han havde etableret kontakt. Han var svær at bedømme. Rygterne sagde han var en koldblodig morder, og hans øjne lyste da heller ikke ligefrem af venlighed, men alt i alt synes hun han havde en mere lokkende atmosfære end den af en morders.

"Hvorfor skaffer du mig ikke en drink? Jeg har nogle spørgsmål til dig om nogle rygter der florere" Fortsatte hun roligt og hendes øjne slap ikke hans brune.
"Jeg er Daisy forresten. Daisy Partridge" Hun ville række ham hånden over bardisken hvis han ville trykke den, og hvis ikke ville hun prøve også tage den til sig igen med et træk på skulderen.

”Ja, det er mig.” stemmen var forholdsvis rolig, idet han stadig ikke forventede det helt store fra hende, da hun måske var gået forkert, eller havde opsøgt den forkerte mand og alligevel formåede hendes ord at overraske ham. Det var også usædvanligt at hun direkte forlangte  at han forærede hende en drink, fremfor at vente på at han tilbød det, eller bede mere venligt om en. Men af en eller anden mærkelig grund, kunne han godt lide hendes direkte måde at sige tingene på, og det var ingen hemmelighed at folk efterhånden ikke var særlig høflige længere. ”Naturligvis.” stemmen var overbevisende, og forsikrede hende om, at det sagtens kunne arrangeres. Der gik et øjeblik, før det gik op for ham, at hun højst sandsynligt arbejdede for ordenhåndhævelsen. Ellers forstod han ikke hvorfor hun ville stille spørgsmål angående ting andre sagde om ham. Alligevel var rygter, som sådan, ikke grund nok til at afhøre nogen, så han kunne selvfølgelig tage fejl. Han gik ud fra at det ville tage noget tid at få hende overbevist, men han ville hellere end gerne nedrive et rygte, hvis han fik muligheden for det, og så var det lige meget om hun arbejdede indenfor politiet eller ej. Det ville kun være dumt, og mistænkeligt af ham at afvise hende.
Han så over imod Sam der var i færd med at snakke med en gæst. ”En Strawberry Margarita” den kommanderende tone fik Sam til at se mod Jack, hvorefter han begyndte at tilberede drinken. Hvis hun ikke kunne lide den, måtte hun sige til. Men det kunne de fleste mennesker som regel.
”Det er en fornøjelse at møde dig, Daisy” han trykkede hendes hånd, og trak kortvarig op i smil, som afslørede en hvid tandrække. Det var mest for høflighedens skyld, men klart også så hun ikke fattede mistanke om at han var andet end et menneske. Det var uden tvivl sjældent han smilte så ofte, men han prøvede, på bedste vis at udgå for at være et menneske og derfor ikke havde noget at skjule.
Da Sam stillede drinken foran hende, sendte Jack et indtagende blik til Daisy, ”Kom med” han gik ud foran bardisken, og længere ind i baren, for at nå til et bord, hvor de havde mulighed for at sidde overfor hinanden. Et sted hvor alle og enhver ikke kunne høre deres samtale. Han satte sig ned, og betragtede endnu en gang Daisy, nu han kunne se hendes fulde figur. ”Du spørger bare.” det var klart, at han ville fornægte de fleste rygter, og være så troværdig som mulig. Alt andet ville blot skabe endnu flere besværligheder – i hvert fald, flere end højest nødvendigt. Som udgangspunkt ville han jo heller ikke gøre hende ondt, specielt ikke hvis hun blot var nysgerrig og ikke dømte ham på forhånd.. men han havde heller ikke ligefrem haft de bedste oplevelser med politiet - eller alle andre der gik imod ham.

"Guess i'm lucky then!" smilede hun stort da han bekræftede at han var Jack. Den frygtede Jack Amberson. Nu da han stod foran hende, så virkede han ikke frygtindgydende, men man skulle aldrig dømme hunden på hårene. Det havde hun skam lært.
Kuldegysninger løb ned af hendes nakke da hun vente sig for at opdage nogle underlige blikke igen. Det var sørme nogle underlige kunder han havde her. Det måtte hun huske at spørge ind til. Hun vente sig rundt til baren igen og tiltede hovedet let på skrå.
"Glæder mig allerede" Lød svaret på drinken. Hun var van til at sige hvad hun ville have, og ledte man efter en feminin dukke der nikkede og smilede sødt til alt man sagde og ventede pænt til hun blev spurgt, ja så var man kommet til den forkerte.

"Hyggeligt at møde dig. Godt valg af drink. havde du valgt en bloody mary var jeg nok gået igen" Grinede hun uden nogen ide om at de sikkert havde en lidt anden bloody mary herinde end den hun tænkte på.
En perlehvid tandrække skinnede hende i møde da hun tog hans hånd og gav den et kort klem, så trak hun den til sig igen. Iskold. Hendes tanker faldt på Alias, han havde også været iskold. Hun tvang tankerne væk fra ham. Jack virkede virkelig ikke så slem som hun havde troet. Høflig,veltalende og charmerende, det måtte hun sige.

En lyserød drink i et martini glas blev rakt til hende. I den var hvad der lignede 2 frosne jordbær, et lille rødt sugerør og en af de der små festparaplyer. Den så sød ud synes hun, men meget piget til hendes smag, eller det ville vise sig, for hun havde ikke smagt den endnu.
Efter at have sendt et smil som tak til Sam, rejste hun sig lydigt og fulgte med denne Jack. Da de nåede til bordet ville hun sætte sig overfor og suge lidt af drinken op igennem sugerøret, rynke på brynene og smile skævt.
"Den er lækker! Jeg er ellers normalt ikke til det søde" Små sludrede hun, prøvede at bløde ham lidt op. Hun ville ikke vise ham hendes skilt medmindre hun behøvede det, men han virkede medgørlig, så det virkede ikke til at være tilfældet.

"Okay... Hvad farve har din tandbørste?" Spurgte hun efter lidt tid med en meget seriøs mine, hun kunne dog ikke holde et lille smil tilbage da hun hurtigt tilføjede "Just kidding."

"Kender du Henrik Laursen?" Spurgte hun så, stadig med et smil, men hendes øjne ville signalere mere alvorlighed. Om han svarede ja eller nej ville hun hurtigt efter fortsætte: "Han blev fundet død her i byen for et par dage siden. Stakkels mand, forblødte fra et sår i halsen." Hendes blå øjne forlod ikke Jack, men de ville ikke direkte se bebrejdende ud. Hun vidste ikke om det var ham.
"Rygtig siger du havde noget at gøre med det" Smilede hun videre og tog noget mere af den lyserøde drink, som virkelig var begyndt at falde i hendes smag.
"Men så igen, det er vel bare rygter... ikke?" Afsluttede hun sukkersødt.

De sultne blikke som hvilede på hende, fjernede Jack hurtigt, med et advarende blik til enhver der så for længe imod hende. Han ville ikke have flere problemer. Det var slemt nok i sig selv, at en politikvinde var ankommet for at stille spørgsmål. Han havde gjort så mange ting på den anden side af loven, at det nærmest var beundringsværdigt, at han aldrig var blevet opdaget.. men vampyrer var oftest også klogere end de mennesker som var kriminelle. En fordel var at de ikke viste følelser, hverken nervøsitet eller skyldfølelse.. de udviste intet, og derfor kunne ingen beskylde eller gennemskue dem.
Han så lidt på hendes drink, da hun sagde at hun ikke var til det søde.. - Han var ikke sød, men det var vel smagen hun havde henvendt til.. noget han alligevel ikke kunne sige sin mening om. Han vidste bare hvad de forskellige kundegrupper købte. Hendes forsøg på at komme venligt ind på ham var typisk mennesker og han lod derfor en kortvarig latter slippe sine læber, blot for at gengælde hendes venlige energi.

Han lænede sig tilbage, og smagte lidt på navnet, men ingen klokker ringede. Det var højst sandsynligt en eller anden nyfødt vampyr, der end ikke havde lært at kontrollerer sig, eller blot ikke var særlig god til at skjule et mord, og selv hvis han havde, så var det fordi hans hypnotisering ikke havde virket på et vidne. ”Nej. Ham kender jeg ikke.” det var også de færreste ofre han kendte navnene på, medmindre det var en lejekontrakt. Derudover plejede han ikke at dræbe, når han skaffede sig et måltid. Mest af alt fordi hans magi, tillod ham at hypnotisere dem og få dem til at glemme alt der var sket. ”Der sker mange forfærdelig ting heromkring, er jeg bange for. Det er ikke just det bedste kvarter at færdes i.” et smil spillede om hans læber, idet han hentydede til kvarteret hvor hans bar befandt sig. Hun havde formentligt også kunne mærke på ham, at han var af højere status, og vidste hvordan man opførte sig i fine miljøer, meget utraditionelt for en morder, da de oftest var opvokset forkerte steder, af uegnede forældre. Han var en fransk statsborger, og virksomhedsejer. Han betalte sin skat og virkede derfor til at være troværdig overfor myndighederne. Han havde desuden sjældent opført sig uanstændigt, overfor vigtige mennesker, specielt når de havde en vis form for magt. Hvis de ikke havde magt, var han fuldstændig ligeglad med alt udover deres blod, men denne kvinde var desværre af lidt højere magter, og derfor måtte han sørge for at hun fik det bedste indtryk af ham. Han kunne bestemt ikke se hvorfor han skulle have noget med et drab at gøre.
”Undskyld.. Havde noget at gøre med det?” han forlangte at hun uddyb det. Beskyldte nogen ham direkte for mord? og hvem havde i så fald set det? Han foldede sine hænder, og lænede sig en smule frem, interesseret og undrende over, hvad hun mente med det. Hvis hun beskyldte ham for mord, havde han ret til en advokat, men det ville de vist begge undgå.. desuden kunne han nemt trænge ind i hendes sind, og få hende til at glemme hvorfor hun var ankommet.
Han var en veltalende, ung mand og hvis hun havde lavet hendes efterforskning, var der langt værre ting som hun kunne finde mistænkelig ved ham. Hvordan kunne en mand på treogtyve, bo i et storslået palads, og eje en sølle vampyrbar? Pengene kom uden tvivl andetsteds, og ganske vidst var det også sandheden. Det virkede dog, heldigvis, ikke til at hun havde gjort det, da hun udelukkende virkede fokuseret på mordet, fremfor ham. Da hun spurgte om det bare var rygter, svarede han forholdsvist hurtigt. ”Naturligvis - som jeg sagde, så kender jeg ikke denne Hr. Laursen.” han så lidt mod nogle vampyrer, der havde iagttaget dem i noget tid, men hans blik fik heldigvis størstedelen til at se væk. ”Var der ingen beviser på gerningsstedet?” De dybe, brune øjne så ind i hendes, og han kunne ikke andet, end at være nysgerrig. Et sår fra halsen, lød alt for tæt på et vampyrdrab, men hvis der havde været en kniv eller andet tilstede nær drabet, så var det hele en stor misforståelse. Hvilket han i forvejen lod som om det var. Det var en frygtelig fejltagelse. Folk burde lære at holde deres mund lukket.. men han vidste også at det nærmest var en umulighed, og de sagde ofte en masse om ham.. om hvor han havde fået sine penge fra, hvorfor han afholdt eksklusive fester hver weekend. De ville vide hvem denne mand var, og hvad han havde gjort. Alligevel var det de færreste som nogensinde havde mødt ham, og endnu færre der virkelig kendte ham, og hans hemmeligheder.

Hun rynkede brynene da Jacks blik imod gæsterne i klubben virkede underligt. Man skulle tro at en barvært måske ville gøre alt for at lokke folk til, men hans blik virkede truende og lidt skræmmende, en helt andet tilgang end han havde haft til hende selv. Et blik over skulderen afslørede at gæsterne ikke kiggede mere, i hvert fald ikke så meget som før.
Det gik op for hende at hun havde haft et lidt mistænksomt blik, og hun rystede det hurtigt af med et lille smil for at gengælde hans latter. Så langt så godt.

Hun tog noget mere af den lyserøde drink foran hende, og fiskede i sin lomme efter noget imens hendes smil blev lidt bredere. Han var i forsvarsmode, og det var forståeligt når hun bare kom her og snakkede om et mord. Derfor skyndte hun sig med en hånd foran sig at forklare.
"Misforstå mig ikke. Jeg kommer ikke for at beskylde dig for direkte mord. Du er en agtet mand i området, og selvom jeg må indrømme at dit rygte ikke er lutter lyserøde skyer, så kommer jeg mere fordi jeg tror en mand med din status vil have et vist indblik i miljøet. Hvis nogen kan hjælpe må det være dig ikke?" Han blinkede drillende, men venligt til ham og fik fisket et stykke papir op af lommen.
"Desuden er du meget veltalende, velklædt og gennemtænkt, det er i hvert fald min opfattelse. De fleste mord der bliver begået på den måde som på mr. Laursen, hurtigt, impulsivt, rodet og ugennemtænkt, er ofte begået af folk med en dårlig social baggrund, der kan være psykisk ustabile og kort til hovedet." Fortsatte hun og lænede sig lidt frem imod ham med et glimt i øjet.
"Problemet er bare at jeg undersøger mordet i forbindelse med en række andre personer der er forsvundet i området, disse uden lig eller spor. Åbenlyst en lidt mere velgennemtænkt og sofistikeret forbryder, tror du ikke? At slette alle spor skulle være svært." Hun snakkede videre og placerede en liste med navne foran ham. Der synes ikke at være nogen speciel sammenhæng imellem dem ud fra navne og køn.
"kender du nogle af disse personer? Måske kan du se nogle sammenhænge" Hendes smil var afslappet og ligefrem da hun fastholdt hans mørke øjne i sine egne blå.

"Og jeg kan desværre ikke uddele informationer om gerningsstedet" Udtrykte hun undskyldene.
Hun så rundt igen og fik en dårlig fornemmelse inden i. Disse mennesker var... Utroligt smukke, men også på en måde frygtindgydende.
"Undskyld må jeg stille et spørgsmål uden for kontekst?" Spurgte hun lidt efter med et nervøst udtryk. Svarede han ja ville hun fortsætte, og hvis ikke ville hun lade vær.

"Er det en speciel målgruppe af kunder du har her? De virker alle så ... balancerede .. smukke" Mumlede hun og kiggede drømmene imod de dansende gæster. De virkede som noget direkte ud af et eventyr, men på en mørk og forvredet måde.

Han trak atter op i mundvigene, da det næste hun sagde var et meget bedre formål, end blot at anklage ham for mord, fordi nogen havde fortalt hende at det var ham. ”Absolut” sagde han enstemmigt. Hvis der var nogen som kendte folk, specielt de velhavende, så var det ham. Han vidste at mange anså ham så mysteriøs, men heldigvis var der også mange som talte højere om ham - af hvad alle burde. Hvordan mordet blev begået bekræftede ham blot i sin teori om at det var en uerfaren vampyr, som ikke havde lært meget endnu. Medmindre det altså var et menneske, som havde stukket personen i halsen.

Han lyttede på hendes ord, og vidste, mere eller mindre, godt hvad hun talte om. Alle de forsvundne personer i området, havde ikke gået forbi ham. Han vendte blikket ned over navnene, hvorefter han ret hurtigt genkendte nogen. ”Der er en del af disse personer, som har besøgt min bar” indrømmede han, og spekulerede lidt på hvad hun ville vide om dem. ”Jeg kendte ingen personligt, men jeg har hørt deres navne en gang eller to.” han så op i hendes øjne. Hvis der ikke havde været noget lig, kunne man heller ikke få bekræftet om hvorvidt alle var vampyrdrab, men han fandt det ganske irriterende at vampyrerne ikke kunne jage i andre kvarterer, i stedet for det hvor hans bar var beliggende. Men netop her kom så mange, at det måske var uundgåeligt. Det var heller ikke alle der, ligesom Jack, havde en magisk egenskab, som tillod at offeret kunne glemme nogensinde at være bidt - Hvis man altså skulle lade dem overleve. Derfor valgte mange blot at dræbe dem efterfølgende. Der var et enkelt af navnene han selv havde taget sig af - et hurtigt og rent snigmord, af en mand ved navn Edmond Santoni.. men det var den eneste. De forskellige personer virkede rimelig tilfældige, så det var uden tvivl også mange forskellige mordere. Altså bortset fra Hr. Santoni, som i forvejen var en del af de kriminelle miljøer og selv have dræbt. Dét drab havde bestemt ikke været tilfældigt. ”Jeg skal nok holde mine øjne åbne, og du vil være den første jeg henvender mig til, hvis jeg ser noget mistænkeligt” forsikrede han hende om, på trods af at han ikke brød sig om at forråde andre vampyrer. Men det var op til hende hvad hun så ville gøre ved dem. Det var ikke alle som ville opføre sig så roligt som Jack gjorde, så det var ikke til at sige om der ville ske hende noget. Det var også et svagt punk for selve politiet, ikke engang at kende til det overnaturlige, og være forberedte på at forsvare sig mod sultne vampyrer.. Ikke at det gjorde Jack noget. Tværtimod, ønskede han ikke at de skulle finde ud af det.

Da hun spurgte om hun måtte stille et helt andet spørgsmål, nikkede han blot og kunne ikke undgå at smile, da hun omtalte hans kunder. ”Ja. Det er en speciel kundegruppe.” så meget var da sandt, men ærlig talt bestemte han jo ikke hvem der trådte ind i baren. Alle var som udgangspunkt velkomne, og da hun anså dem som værende smukke, var det vel ikke noget negativt. Han så kortvarigt mod hendes hals, men kunne stadig ikke fornemme hendes frygt, hvilket udelukkende var godt. ”Det er i hvert fald sjældent der kommer unge uskyldige mennesker. Lad mig sige så meget.” han så imod de forskellige vampyrer. De fleste var iført mørke farver og udviste ingen glæde, på trods af deres ellers forførende, smukke og eftertragtede ydre. Det var et meget normalt indtryk, at uvidende mennesker anså dem som værende anderledes. Specielt når der var så mange vampyrer som her.

Hun nikkede en enkelt gang af hans 'absolut'. Der var ingen tvivl om at han selv mente han sted højt i hvert fald, og det sagde de fleste på gaden også. Selv havde hun aldrig vægtet indflydelse i dette miljø højere end den information de øverste kunne give hende. Hun var ikke skræmt af magt, tværtimod.

Hun nikkede hurtigt da han sagde han genkendte nogen, og hev en notesblok frem. "Hvilke genkender du som kunder?" Spurgte hun og svarede han ville hun skrive dem ned med et koncentreret udtryk. Det virkede håbløst. Han virkede ikke rigtig til at ville give hende noget af betydning, men i det mindste samarbejdede han. Hun kunne ikke en gang have slæbt ham ind og afhørt ham, for hun var på sin egen tid, og havde ellers fået skarp besked på at holde sig væk fra dette område. Generelt havde det føltes som om folkene i hovedkvarteret havde vidst mere om sagen end de gav udtryk for. Det havde vækket hendes interesse.
Hun sukkede lydløst inde i sig selv. Dette kom hun ingen steder med.. Måske en mere provokerende taktik skulle bruges her? Hvis hun kunne prikke hul på hans ellers perfekte overflade ville det måske hjælpe?
"Men sig mig... Jack..." Fortsatte hun og lænede sig fremad med et lidt mere dunkelt blik i øjnene, så hun ikke var ret langt fra ham. "Er du nu sikker på at du ikke har noget at gøre med nogen af disse personers forsvinden?" Fortsatte hun, denne gang ikke i samme høflige tone, men klart lidt anklagende. Hun havde ingen ide om han havde gjort det, men hvis han havde burde han reagere lidt mindre roligt, og hvis ikke håbede hun at han ville pege på andre hun kunne efterforske.

Hans ord om klubbens deltager fik hende til at tænke på folk der bare ledte efter nogen at have sex på toilettet med, men hendes instinkter fortalte hende at det nok ikke var det han mente. "Definér uskyldige" svarede hun blot og lagde de blå øjne på ham. Hun havde igen lænet sig lidt afslappet tilbage, og var halvt færdig med den lyserøde drink.

Der kom så mange kunder, at det var svært at kende dem alle - specielt fordi han sjældent befandt sig i baren selv, men et par navne havde han dog fået givet. ”Armand, Jerome og Estella. De er de eneste jeg har snakket med, som har udvekslet navne." han så ned på listen, og prøvede ihærdig at minde sig tilbage på møderne med disse mennesker, og det faktum at de alle var mennesker gjorde også at det måtte være vampyrdrab. ”Jeg mener at Jerome kom op at skændtes med en kvindelig gæst udenfor baren.. først i januar. En lyshåret kvinde.” han ventede lidt, og spekulerede på om denne kvinde også havde været skyld i drabet, men en ting var sikkert. Han havde ikke set Jerome siden den aften, og kvinden havde været her efterfølgende. ”De andre kan jeg ikke udtale mig om.. Der har ikke været noget mistænkeligt. I hvert fald intet jeg kan huske." Så snart der opstod ballade i hans bar, smed han folk ud og så var han egentlig ligeglad med, hvad der skete derfra. Den vigtigste regel for gæsterne var, at vampyrerne ikke måtte drikke fra de menneskelige gæster, og hvis de skulle, så måtte det ikke foregå i det offentlige rum.

”Ja. Jeg er sikker.” smilet var nu forsvundet fuldstændig fra hans ansigt, og han brød sig bestemt ikke om hendes anklagende måde, igen, at spørge ham på. Han udviste absolut ingen form for hverken nervøsitet eller frygt, og den vrede der var kommet, havde han hurtigt lagt ned, for det ville også virke en anelse mistænkeligt, på trods af at det bare var fordi han ikke ville have hun opførte sig sådan, når han i forvejen var samarbejdsvillig. Han havde jo lige afsløret noget, der måske kunne være essentielt for et af drabene, og så ville hun forhåbentligt lade vær med at beskylde ham for noget. Han ejede blot denne bar i et uheldigt kvarter. Det var ikke ham som bestemte hvilke mennesker der kom herind, og hvad de lavede udenfor baren. Så længe de købte noget, så var han egentlig ligeglad med dem.

”Du kender nutidens unge. De er ude på at havde det sjovt, og derved bryder de størstedelen af de fortidige normer. De drikker indtil de har glemt halvdelen af aftenens forløb og sover med enhver de finder tiltrækkende.” ganske ynkeligt, hvis man spurgte ham. Han vidste ikke hvorfor han behøvede at definere hvad han mente, men han kunne selvfølgelig ikke afslører at de fleste herinde var følelseskolde vampyrer eller kriminelle, så det andet virkede mere oplagt. Desuden var det heller ikke alle vampyrer som var ligesom ham, nogle nægtede at drikke direkte fra mennesker, og derfor tilbød han også syntetisk blod.