Dai ~ Hallo, and what R U then?

S: Gågaden
T: Formiddag
V: Køligt, men tørvejr.
O: Menneske og butikker

Det var lidt op af formiddagen. Det var køligt, men vejret holdt tørt. Der var mange mennesker på gaderne. Nogle af dem havde vist meget travlt, for de løb nærmest, mens andre tog det mere med ro, og gik i et meget roligt gennem gaden. En af personerne som var i gågaden lige nu var en 17 årig pige ved navn Kyla. Kyla gik stille gennem gaden da hun intet havde at skulle nå. Intet hastværk. Hun var dog ikke sikker på hvad hun lavede her. Hun var bare gået en tur, og var kommet til gågaden, og var så bare fortsat ned gennem den. Hun kiggede sig rundt på de mange personer som var her, mens hun stille gik der.

Dai sad lidt væk fra det hele i sin ørneskikkelse. Han fik øje på en pige som skilte sig ud, i og med at hun ikke så ud til at have travlt, men bare slentrede af sted. Han lod sine isblå øjne hvile på hende, uden at vide hvorfor hun virkede så tiltalende. Hun så ikke ud til at være vant til at færdes på gaden. Eller hun så ikke ud som et gadebarn. Hun havde ikke den snigende gang, eller det sultne blik. Men der var på en måde noget bekendt ved hende.

Kyla fik en fornemmelse af at nogle holdt øje med hende, men hvor? Hun kiggede sig rundt for at se om der muligvis var en der holdt øje med hende. Hun kunne ikke lige se nogle mennesker som kiggede på hende. Hendes blik gled hen over ørnen, og hun kiggede hurtigt tilbage på den, da hendes blik havde vandret en smule længere. *øh, sidder den ørn der, virkelig og kigger på mig?* hun kiggede sig kort om, men så så på ørnen igen. Hun begyndte langsomt at gå over mod ørnen, ligeglad med om hun vadede lige ind foran andre personer.

Dai gik på vingerne og svævede hen overhovedet på den kønne pige. Han vendte dog om igen, og fløj lidt langt fremad, mod en gyde. I gyden lå hans guitar. Han tog den over skulderen og gik ud i menneskemængden. Han var ikke vild med den måde hvorpå den unge kvinde havde kigget på ham.

Kyla standsede op da ørnen gjorde klar til at lette. Det havde ikke været hendes mening at få den til at lette, men det var for sent nu, da den gik på vingerne. Hun fulgte den med øjnene da den fløj lige over hende, men så vendte den om igen, men hvorfor? Det forstod Kyla ikke lige helt. Hun så at den fløj ind i en gyde, og forsvandt ud af hendes synsfelt. Hun sukkede stille, og gik så videre, og kom tættere på gyden den var fløjet ind i, men det var ubevidst. Hun så en ung fyr der kom ud af gyden med en guitar over skulderen, men forbandt ikke lige ham og ørnen med hinanden. Han kunne jo sagtens bare havde gået rundt der inde, af en eller anden grund, og så helt tilfældigt kommet ud samme sted som ørnen var fløjet ind, så det var ingenting.

Dai satte sig på kanten af det store springvand, tog sin guitar op på skødet og begyndte at spille. Guitaren havde en fængende lyd, og melodien skiftede mellem af være langsom og hurtig og mindede på en måde om ørnens flugt. Den kunne høres et godt stykke væk. Dai smilede og kunne mærke hvor rart det ville have været at flyve til denne melodi. Han sad med lukkede øjne og vuggede stille og roligt med melodien. Og alligevel var der noget over ham som virkede ekstremt opmærksomt.

Kyla så på manden, og betragtede ham let. Han så egentlig ud til at være sød, men man skulle jo aldrig skue hunden på hårene, det vidste hun god. Hun så diskret på ham, og fulgte ham med blikket som han gik over til et springvand og satte sig til at spille. Kyla lyttede til det han spillede, og hun kunne faktisk godt lide det hun hørte. Noget i musikken han spillede trak i hende på en eller anden måde, som hun ikke lige var helt sikker på hvad skyldtes. Hun stod stille og lyttede, og det var nok en del opsynsvækkende, eller måske ikke, da andre også standsede op for at høre ham spille.

Dai begyndte at synge. Han havde en meget kraftfuld stemme, med en god klang. Han smilede til dem som kom mønter ned i den åbne guitarkasse foran ham. Snart havde der samlet sig en del folk foran ham, og man kunne se at sangen rørte dem. Det var en af hans egne så de kunne ikke have hørt den før. Den gik fra ørnens flugt, over i noget som mere mindede om en tigers jagt. Den var hurtig og med korte toner.

Kyla stod og lyttede mens han spillede, og begyndte at synge. Hun lukkede øjnene en smule i for at lytte bedre til hans sang. Han sang meget godt syntes hun. Hans stemme passede godt til ham. Kyla overvejede om hun skulle give ham nogle penge. Hun havde ikke så mange, men han havde næsten fortjent at få nogle syntes hun. Hun fandt sin pung frem, og fandt så nogle enkelte mønter frem. Hun gik hen til ham, og smed de få mønter i hans guitarkasse foran ham. Hun gik nogle få skridt tilbage igen, og lyttede så igen. Hun havde aldrig hørt den sang før, men det gjorde den kun endnu mere spændene at høre på. Hun kunne næsten forestille sig hvordan det var for de dør i sangen, men alligevel ikke helt, da hun ikke havde prøvet at været et dyr, men alligevel følte hun det nærmest. Det var både skræmmende og spænende på en og samme tid for hende.

Dai åbnede øjnene hurtigt da han hørte lyden af småmønter som faldt ned i hans guitarkasse. Han kiggede på pigen hvis hånd de var kommet fra og smilede. Hun så ikke ud som om hun havde ret meget selv, men alligevel havde hun givet ham penge. Han lod sangen tone ud og startede på en som nok var mere kendt. "Dear Darlin’, please excuse my writing. I can’t stop my hands from shaking cos I’m cold and alone tonight."
Han opfordrede folk til at synge med. Eller det vil sige, han lod guitarens toner være forførende på en måde så det nærmest ville være umuligt at synge med for de folk som var stoppet oppe for at lytte. Han lod tonerne flyde på måder man normalt ikke forbandt med den sang, samtidig med at han formåede at holde den normale rytme i sangen.



(Det er sangen Dear darlin' af Olly murs :] )