Yun ~ well hallo there

S: Skoven
T: morgen
V: sol
O: træer

Det var morgen, og solen skinnede klart på himlen. Fuglene havde været oppe siden solen stod op. De pippede lystigt i trætoppene, og de andre dyr var også så småt ved at vågne helt op. En los åbnede øjnene og gabte stort så man kunne se dens syle spidse tænder. Den rejste sig roligt op og strakte dovent sin krop. Denne los var dog i midlertidig ikke en helt normal los, men en dreng som kunne forvandle sig til en los. Hans navn var Godric, og han var en 19 årig navajo som kunne blive en los.
Godric så sig om i sin losform og gik så ned til et lille vandløb i nærheden. Han sænkede hovedet ned til vandet og lappede vandet i sig, og så sig om igen. Han lagde sig roligt ned ved vandet og betragtede alt om sig.

På en bænk lidt derfra, sad en ung 19 årig pige som grublede over alle sine teenage problemer. Hendes navn var Yun. Men hun var ikke nogen almindelig pig, hun var en navojo. Hun kunne forvandle sig til en ulv. Yun havde fået den evne af sin mor, da hun blev født, men hun opdagede det først da hun løb ud i skoven den dag hendes mor døde. Hun var knust og ked af det helt inde i hjertet. Hun fik aldrig af vide hvor hendes mor havde fået den fra eller hvad det betød med denne evne. Hendes mor havde givet Yun et brev inden hun døde, men hun har ikke rigtig haft lyst til at læse det efter den dag.
Yun forvandlede sig kun hvis hun var alene og havde brug for at klire tankerne.

Hun sad der på bænken i hendes egen lille tankeverden, hørte hun pludselig en lyd. Det lød som en bil der kørte meget stærkt og den hvinede i svingene når den drejede. Den var på vej hen imod Yun. Hun blev bange og begyndte at løbe ind i skoven. Bilen smadrede ind i en lygtepæl. Lyden af bilen der smadrede mindede hende om noget. Hun blev mere bange og skiftede til sin mørke ulve form. Hjertet begyndte at banke hurtigere og hurtigere.
Imens hun løb igennem skoven, fik hun et kort flashback af sin mor som kørte galt. Yun lukkede øjnene et kort øjeblik og rystede det af sig. Tårerne løb ned af hendes kinder. Hun åbnede sine øjne og kiggede til siderne. Hva er det grønne ved siden af mig? tænkte hun. Hun løb så hurtigt i sin ulve form, at hun dårligt nok kunne se de træer hun løb forbi. Det lignede bare to uendelige grønne vægge.
Hun var så ked af det og forvirrede, at hun slet ikke så at den los der lå ved et lille vandløb. De tumlede rundt på jorden. Yun rejste sig op på fire poter og kiggede sorgmodigt på den smukke los. "Det må du meget undskylde.."

//Undskyld, at det tog mig virkelig lang tid at svare på det her emne.. men har haft meget at tænke på.. Håber det er okay? (: Jeg skal nok prøve at svare mere hurtigt//