Just be you ~ Leetha

I dag var endelig dagen hvor Emmilie ville tage ind på karaoke baren, som lå et sted inde i Terre by. Det havde altid været hendes tanke at bevæge sig der ind, og synge sit hjerte ud til tilfældige sange, i et fællesskab hvor pinlighed ikke fandtes, men hvor ens gåpåmod var kernen. Hun kom gående ned ad gaden i sin bordeaux røde regnfrakke som skjulte hendes skjorte og top. Og for en gangs skyld havde hun lange bukser på, jeans for at være nøjagtig, men stadig ingen sko.

Da hun ankom til baren, blev hun stående udenfor i et stykke tid. Hun kunne allerede hører nogle ’synge’ virkelig falsk i forhold til hvor noderne lå. Men hun smilte. Hun følte sig glad indeni, for selvom de ikke kunne, så nød de musikken nok til at turde. Emmilie tog fat om håndtaget og åbnede døren.

Da hun var kommet indenfor stod hun lidt, for at danne sig et indtryk. Der var en masse ledige pladser, så stedet havde nok ikke været åben i så lang tid. Oppe ved karaoke anlægget stod en dreng og skrålede løs med en anden dreng. De var i gang med at synge ’A whole new world’ og Emmilie måtte indrømme at de 2 drenge gav den et dejligt udtryk, sådan som de dansede rundt og krammede samtidig.  Hun rystede lidt på hovedet over hvor søde de var, før hun så gik hen og satte sig ned ved sit eget lille ensomme bord. Hun følte nu bare, at hun ville være fluen på væggen, og nyde det der foregik.

Det var enlig slet ikke et sted han normalt ville tage hen. Men Leetha's venner havde hørt at den karaokebar var et fedt sted at score piger. Ikke at det interesserede Leetha så meget, men han havde lovet at tage med. Han havde bare nægtet at skulle op og synge.

De var 4 drenge og de havde måske også fået et bar øl for meget. De kom alle fire ind på baren og de havde vidst allerede udset sig et bord nede i hjørnet.
Det havde knapt nok sat sig før den ene så på Leetha "Henter du ikke nogle øl?" Leetha vende øjne af dem. det var kun fordi det var ham med flest penge "i skylder snart en hel del" sagde han bare. Og slentrede på sin helt egen særlige måde op mod baren. Hans halvstramme T-shirt, halv slidte jeans og biker boots gav ham næsten et contry look.
Og hans mange læder armbånd underbyggede det også. Han stod og lænede sig op af baren, og så lidt rundt. Han så op på de to fyre der tilsyneladende hyggede sig fint. Han skar ansigt da der kom en MEGET falsk tone fra dem. Han kunne ikke lade vær med at grine.

Ja hvis det skulle være, så kunne han da i det mindste få en griner ud af denne bytur.
Da øllene kom gik han ned til drengene igen og satte sig.

Emmilie opdagede at der kom nye til stedet, et lille stykke tid efter hun selv var kommet. De der basis drenge grupper hvor de allerede var en smule fulde. Så hun rystede hovedet lidt, for hun forstod det virkelig ikke. Hvorfor skal man være fuld for at have det sjovt? Men så igen, hun sad jo her alene, ved et hjørnebord, hvor der faktisk ville være plads til 4-5 stykker.  Et lille suk kom fra hende ved tanken, men blev efterfulgt af et smil.  

Emmilie sad og tænkte for sig selv. Skulle hun tillade sig at gå op for at synge en eller anden random sang som der nu var på dette karaoke anlæg eller skulle hun lade de tone døve personer hygge sig. Hun fik lyst til at grine ved tanken, for i princippet kunne det gøre lige meget om man var god eller ej, og hvorfor skulle de ikke kunne synge bagefter, hvis hun havde været der.

Emmilie placerede sine hænder i mod bordet og i et kort øjeblik var hun i tvivl. Men hun besluttede sig for at gøre det, så hun skubbede sig op at stå med støtten fra sine hænder og bevægede sig så op til manden, som stod med listen over hvem der skulle synge næste gang. Der var ikke rigtig nogen der havde skrevet sig på, så Emmilie fik lov til at synge bagefter de 2 drenge, og uheldigvis gik der ikke så lang tid.

Da de 2 drenge var færdige blev der klappet og manden med listen begyndte at snakke ”Den næste der vil synge er en Emmilie, som vil synge ’Demons’ af Imagine Dragons, tag godt i mod hende”. Det sidste sagde han med en opmuntrende stemme, fordi han ikke vidste om hun var god eller dårlig.

Emmilie bevægede sig hen til mikrofonen, og så mod skærmen hvor teksten ville komme kørende. Hun tog en dyb indånding og så ud i mod publikum, som alle havde deres øjne rettet mod hende. Nervøsiteten brød ind, selvom hun havde stået foran publikum så mange gange før blev hun altid ramt af det.

Klaverspillet gik i gang, og satte under rytmen og stemningen. I mellem tiden bed hun sig lidt i læben, før hun så lukkede sine øjne og lyttede til det. Efter den korte intro begynd hun at synge.
”When the days are cold
And the cards all fold... (http://www.azlyrics.com/lyrics/imaginedragons/demons.html- Resten af teksten)"

//Emmilies sang stemme - https://www.youtube.com/watch?v=jDCOPqWt58c//

Leetha og de andre drenge sad og snakkede lidt højlydt.
Leetha hørte en stemme, han tyssede på drengene og så op mod scenen.
Underligt nok overraskede synet ham. Han vidste ikke selv hvad han havde regnet med at se, men ikke dette.
Dette var underligt, normalt var dette slet ikke den slags musik han hørte OVERHOVED men han kunne ikke stoppe sig selv fra at lukke øjne og lytte til denne stemme.

Han åbnede dem igen, hvad var dette? han blev helt fanget, og kunne slet ikke fjerne blikket fra det han så.
En af drengene puffede til ham i sjov, men det var næsten som om Leetha ikke opfattede det. Han glemte alt om sin øl, om hans larmende venner alt omkring om ham stoppede.
Han tog sig selv i at sidde og tænke tanker der slet ikke hørte til som 'hvem er hun?' 'er hun den jeg mangler' Leetha håbede næsten at hun aldrig ville holde op med at synge

Da sangen sluttede, stod hun der. En ung vandsiret piget, som ved første øjenkast kunne lige noget fra en gyserfilm. Hendes krop var ødelagt med brandmærker og ar på hele hendes højre side, men alligevel var hun smuk hvis man kunne få sig selv til at se bort fra hendes skader. I dag skjulte hendes tøj det meste af denne side, hvilket var yderst sjældent. Dog havde hun, som hun plejer, ikke nogen sko på.

Publikum sad stille og meget chokeret over hvad de lige havde hørt. Ikke fordi de ikke havde forventet nogle der ikke kunne synge, men når der kom en som sang til hverdag på diverse spille jobs, så blev de hypnotiseret af hvor godt det kunne være. Der gik et stykke tid før de begyndte at klappe og pifte, og Emmilie der stod oppe på scenen kunne ikke lade være med at smile.

Hun nejede kort før hun talte ”Tusind tak, det var rart at få lov at synge for jer” Hendes smil kunne ikke forsvinde og ærlig talt var hun glad for at det ikke ville forsvinde. Hun bevægede sig ned fra den lille scene og gik så op forbi baren i stedet for direkte ned, på det hun tænkte på som sin plads. Her bestilte hun en iskold vand, ingen alkohol, bare vand. Og da hun havde fået en flaske iskoldt vand, og nogle virkelig beundrende øjne fra bartenderen, bevægede hun sig hen i mod sin plads igen.

Leetha hørte til en af de mennesker der klappede. Han var betaget, og det var sjældent at det skete. Hans venner blev ved med at puffe til ham alt imens at Hun gik forbi. Men Leetha ville ikke gå hen til hende. ikke når hans venner var så dumme. hun skulle ikke tro at det var et form for væde mål eller sådan.

Men efter noget tid kunne kan ikke lade vær alligevel. Han tog sig sammen og gik over til hendes bord. Han kunne mærke at han fik svedige hænder. Og nervøsiteten bruste frem. Hvilket ellers aldrig var et problem.
han stoppede foran hendes bord. "uhm... hej" fik han fremstammet.
"må jeg... sætte mig?" spurte han. Han forstod det ikke. Han kunne slet ikke være charmerene, men noget sagde ham også at han ikke behøvede det med hende her

Da hun kom hen ved sin stol, satte hun sig ned og lænede sig halvt ind over bordet. Puuh, det var… faktisk… vidunderligt! Det var helt anderledes at stå overfor et publikum der intet forventede i forhold til et publikum der allerede vidste hvad og hvem der skulle synge og spille. Emmilie havde sine øjne mod scenen hvor de 2 drenge fra før gik op igen ”Hey, vi kan squ ikke toppe den sidste performance, men vi har intet i mod at have det sjovt” De grinte sammen og en sange begyndte at blive spillet. Det viste sig senere at være ’Raise your glass’.

Der kom en person hen til hendes bord, som hun ikke lige kunne genkende. Var han en del af drenge gruppen fra før? ”Heh, hej. Det må du gerne” hun smilte venligt til ham, ”Det er ikke fordi jeg kan fylde alle de her stole alligevel” Hun tog fat i sin vandflaske og skruede låget af. ”Uhm du var da sammen med de der andre drenge der kom ind lige før, var du ikke?” sagde hun så før hun tog en tår og skruede låget på igen. Ikke at det havde nogen betydning om han var sammen med dem eller ej, men det der med at føre en samtale skulle jo altid starte et sted.

Leetha satte sig efter han havde fået tilladelse. Han smilte lidt af hende kommentar af det med stolene. Da hun spurte om han var sammen med de andre drenge, vidste han slet ikke hvad han skulle sige "øh... jo.. men det er altså ikke på grund af dem jeg kommer her over!" udbrød han næsten panisk, men kunne selv høre bag efter at det bare fik det til at lyde som om det rent faktisk VAR derfor. Han vende øjne af sig selv "altså det jeg mener er... du må ikke tro at det har noget med en plat drengeleg eller noget at gøre.. jeg kom bare her over for at sige... at du synger helt vidunderligt" han faldt mere til ro, og virkede nu igen som en helt almindlig fyr.

Emmilie kunne mærke hvor tæt på at grine hun var, men i stedet lod hun det blive til noget der mindede om et ret så akavet smil og begyndende tårer i øjnene for at holde et grin inde. Tænk sig at nogen kunne blive så panisk over ingen ting, bare fordi han var sammen med et par drenge. ”Hey… Det gør skam intet. Jeg er lidt ligeglad med om de så tvang dig herover eller ej. Det er sødt lige meget hvad.” Hun smilte venligt men rødmede så en smule da han kommenterede hendes sangstemme. ”Uhm.. tusind tak” Hun så lidt flovt ned i bordet. Hvorfor var det så pinligt at få af vide når det ikke var et arrangeret performance.

Hun bed sig lidt i læben og rakte så sin hånd frem til ham ”Mit navn er Emmiliana, og må jeg spørge hvad du hedder” Hun så nu op på ham igen, med sit dejlig varme smil. Så på ham med sin vandsirede sige og det blinde øjne som stod i stor kontrast til hendes brune øje. ”Hvis du da ikke panikker alt for meget over at jeg ved hvad du hedder” Hun blinkede til ham.

Leetha grinte lidt af sig selv, han vidste at han virkelig havde virket akavet. Han tog hende hånd "overhoved ikke... jeg hedder Leetha" sagde han med et bredt smil. Han lagde mærke til hendes øje, noget han ikke havde set tidligere, men han sagde ikke noget. Han kunne ikke lade vær med at syntes at det gav hende en vis charme.
Han slap hendes hånd, og så kort op på de to fyr der nu havde sin helt egen fest kørende. Han så tilbage på hende "kommer du tit her?" spurgte han

Hun trak sin hånd ind til sig igen og placerede dem om sin flaske, fordi hun ikke helt vidste hvad hun ellers skulle lave med dem. ”uhm jeg vil ikke sige at jeg kommer her tit, men jeg har da været her før, et par gange, Er nemlig ikke så god til det her, ehm... Sociale forsamlinger hvor folk finder på at drikke” hun lagde hovedet på skrå og førte sit blik forbi ham og hen til hans venner ”Du ved…” Hun fniste lidt for sig slev og flyttede sin fulde opmærksomhed tilbage på ham igen. ”Lad mig gætte… du er her kun pga. dine venner fik lokket dig med. Og Karaoke er ikke dig overhovedet” Hun smilte venligt og slap sin flaske for så at flette sine fingre i stedet for.

Leetha grinte lidt da hun hentydet til hans venner, for han vidste lige hvad hun mente.
Han lavede en sjov gimasse da hun spurte om han ikke kunne lide karaoke. "hvad snakker du om?... jeg elsker det.. jeg synger vildt godt... min bruser er min største fan!" sagde han med et grin.
Han smilede til hende "nej.. du har rat.. Jeg kommer normalt slet ikke sådan nogle steder... normalt drikker jeg slet ikke.. det ødelægger min træning" sagde han med et smil. Han så lidt ned på sine armbånd. Han kunne ikke holde ud at kigge hende i øjne, for så kunne han ikke holde op igen, han så hende kun i øjne når han snakkede til hende eller hvis hun sagde noget..

Emmilie flyttede sit blik op i mod karaoke anlægget og tænkte lidt over at hive ham med der op. Ville det være ondt at tvinge ham med der op eller? Tænkte hun og lænede sig tilbage i sin stol. Det ville nok være, at være alt for ond overfor ham, for han brød sig nok ikke om det. ”men, hvorfor valgte du så at gå med herhen? Altså, hvis du ikke bryder dig om at være sådan nogle steder som en karaoke bar eller steder hvor folk drikker sig fulde, så burde du da finde på noget andet sjovt at lave?” Hun tænkte lidt over det hun sagde og fortsatte så ”altså.. du kunne… noget.. Du kunne vel tage til et eller andet.. gymnasitk hus?” Emmilie havde nu bevæget sig hen på et emne, hvor hun ingen ide havde om hvad sådanne stedet hed eller hvad det går ud på. Det eneste hun vidste om det, var at hun selv løb ture for at holde formen, men sådanne ting som at løfte vægte, eller spille en form for sport, der var hun helt blank. ”Jeg mener… det hedder gymnastik gør det ikke?”

Leetha trak på smile båndet "tja... det kan man godt kalde det.. nu går jeg til dans men ellers ja" sagde han med et lille grin. Han trak lidt på skuldrene "jeg træner utrolig meget, og har stort set ikke tid til mine venner.. så da jeg enlig havde tid grab jeg chancen, og det var først da vi var ved at være her at de fortalte det var en katakomber" Han så tilbage på dem "desuden har de også fået så meget så jeg frygter at de snart går på scenen" sagde han og vende sig tilbage mod hende

Emmilie fniste lidt og kunne ikke lade være med at tænke på de 3 drenge sammen med de 2 der allerede stod og skrålede deres følelser ud i diverse sange. Nogle gange stoppede de midt i sangen og bad om en ny fordi de mente det var for svært og nogle gange sang de bare den samme sang hele tiden eller fandt på deres egen tekst fordi de ikke kunne følge med eller læse det der stod.

”Heh, jamen jeg vil da glæde mig til at dine venner begynder at synge så” hun så kort hen mod dem og lagde mærke til hvordan de sluprede i sig som om den øl de drak, bare var det rene vand, og ærlig talt, fik Emmilie det dårlig ved tanken. Hun så igen på Leetha og rykkede sin stol om på siden så hun nu sad helt op af ham. Hun lænede sig ind over armlænet og bevæge sit ansigt nærmere hans øre for så at hviske ”Tror du at de holder øje med os, eller har for travlt med deres egen lille verden” Hendes læber var så tæt mod hans øre at hun nærmest kunne kysse dem hvis de fik rykket på sig.

Leetha stoppede helt op da Emmilie rykkede tættere på. hvad lavede hun. Hans hjerte hoppede et slag over da hun viskede ham i øret. Han kunne ikke lade vær med at halv smilede lidt. Han drejede hovedet et par få cm, bare så han lige kunne se på hende "jeg tror ikke de lægger mærke til andet ind deres øl" sagde han med et skævt smil. Han vidste det var sandt, så somme tider havde ikke engang lagt mærke til at han var fået tidligere hjem. Han sad med ansigtet få cm fra hendes.

Emmilie lyttede til hvad han sagde, og blev ikke påvirket af, at de nu sad så tæt på hinanden med deres ansigter. I stedet lagde hun hovedet på skrå og smilte kært til ham, med sit varme smil der bare spredte glæde. ”Hihi, det var godt, for det ville være helt vildt mærkelige venner du så havde” sagde hun så før hun satte sig tilrette i stolen igen, lænet helt afslappet tilbage.

I baggrunden blev der nu skiftet til en virkelig underlig sang kaldet ’Æ, Ø, Å’ Og drengene begyndte at skråle igen. Emmilie kunne ikke lade være med at grine denne gang. Så nu sad hun der, ved siden af Leetha og grinte på en helt vildt sød måde, men hånden op til munden for ikke at komme til at grine alt for højt. Det var yderst komisk, og det gjorde det ikke bedre at der kom endnu en dreng op til anlægget som heller ikke kunne synge, og som lød mere som en pige end som en dreng. ”Ej.. det … her er så.. komisk” Hun prøvede virkelig på at snakke, men det blev mere til latter end til tale.

Leetha smilede "ja men sådan er drenge" grinte han og så kort tilbage på sine venner.
Han skar ansigt da de to drenge begynde at synge den nye sang. Og da først Emmilie begynde at grine ikke leetha heller ikke lade vær. Han så den anden vej, for at folk ikke skulle se at han grinte.
Men det blev næsten til en sprutten i stedet for fordi han ikke måtte grine højt.
"hvordan kan man få sig selv til det der" sagde han mens han grinte

Efter et stykke tid med latter fik hun endelig stoppet og så rettet sit blik I mod Leetha igen. ”Heh, det afhænger af hvem man er, for selv jeg har problemer med nervøsiteten når jeg skal synge” Hun så lidt genert ned mød sine nøgne fødder, men kun kort før hun så så på ham igen og med et lille smil stillede hun et spørgsmål ”Hey, hvad siger du til at gå med ud og få noget frisk luft. Her begynder nemlig at være lidt varmt og ehm... højlydt” hun valgte ikke at vente på et svar fra ham, da hun alligevel ville gå ud og får luft, om han så var med eller ej.

Så hun rejste sig op og begyndte at gå, hen i mod hoveddøren.

Leetha smilede "du kan da umuligt synge fask" sagde han. han så på hende da hun spurgte om han ville med ud. han sad lidt, men rejste sig så. Han så kort tilbage på sine venner der selvfølgelig havde for travlt med at drikke til at opdage noget som helst. Han fortsatte over til døren og gik med Emilie ud.
Det var dejligt køligt uden for og Leetha kunne ikke lade vær med at lukke øjne og tage en dyb indånding. han elskede at være ude for. det var nok noget af det han holde mest af.

”Aah hvor dejligt” sagde Emmilie og snurrede en rundtur, med armene spredt ud til siden og et kæmpe smil. ”Elsker at være derinde, men det er bedre at få frisk luft og mærke hvordan vinden kysser ens hud, og leger med ens hud, hihi” Hun stoppede sin snurren og fik øje på container/skraldespanden der stod op af sidemuren. ”Hey, vi kan sidde her hvis det er” sagde hun så og gik der om for så at stå og kigge lidt på den. Den var højere end hun havde regnet med, så hun stod lidt og overvejede hvordan hun kunne komme op og sidde på dens låg, uden at falde ned igen, eller se alt for dum ud på vejen op.

Leetha kunne ikke lade vær med at begynde hende mens hun snurrede rundt. Han smilede bare. Han gik med hende hen til skralde spandene. han så hende stå og kigge på dem. Han kunne ikke lade vær med at grine. Han tog hende hånd "prøv at vend dig rundt" sagde han og vende hende. Han tog fat omkring hendes hoster, han bukkede lidt i knæne, og lavede et ryk, der gjorde at han løftede hende og satte hende op på Skraldespanden. han smilte lidt til hende "nu skal du bare sidde stille så du ikke falder ned" sagde han og så på hende med et blidt smil

Emmilie blev lidt overrasket da han tog fat i hendes hånd, så hun drejede sit hoved og fik set på ham, og uden at tænke sig meget over det, vendte hun sig om så hun havde sin front mod ham og i samme sekund havde han lagt sine hænder om hendes hofter. Et kuldegys gik igennem hendes krop, men hun lod det ikke blive synligt i hendes ansigtsudtryk. Han løftede hende op, som var hun bare luft i hans arme. Og lige nu kunne hun ikke lade være med at rødme. Sådan som hun sad der, med fronten mod ham, på toppen af skraldespanden. Hun nikkede lidt, som et promise til hun ville sidde stille, eller i hvert fald ikke falde ned. ”det.. lover jeg at.. jeg ikke vil Leetha” hun smilede blidt, og hendes rødmen blev der fortsat.

Leetha kunne ikke lade være med at smile, et sødt charmerene skævt smil. Han så op på hende, og derefter ned "må jeg spørge dig om noget.... fryser du ikke på dine fødder?" spurte han og så op på hende, men ikke som om det var underligt ikke at have sko på men mere for at sikre sig for at hun ikke frøs.

”oh” udtrykte hun sig og så mod sine fødder. Det var jo lidt af en længere historie og det var ofte lettere bare at kalde det en vane, end at fortælle historien bag. Men Leetha virkede nu som en der ikke havde noget i mod at lytte til en historie. ”Uhm.. Det er en lang historie som stammer fra den gang jeg fik mine brandsår.” hun pegede mod sit ansigt og lod så sin hånd glide ned over sin arm også. ”I en meget lang periode efter, og endda til tider i nuet, har jeg svært ved at føle med den ene side af kroppen. Svært ved at mærke kulden der burde fryse mig, eller varmen der får mig til at svede.” hun grinte kort ved tanken ”Så.. jeg søgte de følelser igen. At kunne mærke berøreringer fra alt og alle. Efter noget tid fra ulykken besluttede jeg mig for at droppe sko, og gå på bare tæer. Det har heldigvis hærdet mine fødder, så jeg ligger ikke rigtigt mærke til kulden i min raske fod mere, eller de småsten jeg nu engang i mellem skulle komme til at træde på. Men jeg begyndte at kunne mærke kulden ramme mod min arret fod, og tro mig. Det var den mest fantastiske ting i hele verden.” Hun smilte stort og foldede sine ben sammen. ”Er ligeglad med om jeg så aldrig ville kunne føle igen, men det at kunne mærke ting, i en kort stund er fantastisk.” Hun foldede sig lidt sammen og begyndte at få nogle tårer i øjnene.

Emmilie var ikke flov, eller bange for hvad der skete for mange år siden, men det gjorde stadig ondt at tale om.