Maybe a new friend - Amara

Tid 12::00
Vejr solskinds vejr.
Omgivelser en del der har valgt at spise i parken.
Påklædning nævnes i indlægget.
Sted parken.

Dette emne er til Amara hvilket overskriften også selv sagde.

Parken var bare et af de steder som Grace virkelig godt kunne glide at opholde sig om dagen, man kunne altid møde nye menneske eller for den sags skyld folk der ikke var mennesker. Dagens påklædning havde snart været det samme i noget tid, cowboybukser, en top plus en tynd jakke og nogle tennissko. Lige nu hvor solen skinnede så dejligt var det virkelig dejligt at lægge på det bløde græs, selv om klokken var omkring frokost tid var der alligevel mange i parken men det generede ikke Grace folk var jo velkommen til at tage i parken og andre steder så længe de selv ville jo. Der gik en, to, tre, og fem minutter inden hun satte sig op græsset ville sikkert farve hendes cowboybukser men det var bare så dejlig at lægge ned men nu hvor hun tænkte efter ville hun heller hen på en bænk og sidde. Hun fik rejst sig op hvor efter hun bevægede sig hen mod den nærmeste bænk, som hun straks slog sig ned på.

Påklædning plus et par mørke solbriller

Det var en høj solskinds dag, og meget imod hendes normale politik tog Amara ud. Hun havde i den grad brug for at komme ud, om ikke andet så for at socialisere sig. Hendes engledel var stadig til stede og den del var mere aktiv om dagen end vampyren var. Den lå næsten sovende inden i hende, ventede på at natten falde på og først der ville sulten være på sit højeste og hun ville blive kold og nådesløs. Indtil da var hun ganske blid og venlig. Hun lagde armene over kors, betragtede de forskellige steder som hun kom gående forbi dem. Var der virkelig ikke andre steder end en park. Hun sukkede og kørte hånden igennem sit lange brune krøllede hår, før hun tog en vending og valgte at gå mod den smukke park.
Med sine solbriller på, forhindrede hun nogen former for smerte mod sine øjne og derved også afsløring af hvad hun halvt var. Hendes høje hæle slog fast mod den gårde jord, det var først da hun nåede ind mod græsset at hun gik fuldkommen lydløst og uden at blive bemærket. Med et hævet øjenbryn, satte hun sig ned på en bænk. Som engel, havde hun elsket at tage i parken, hun mødte en masse gode mennesker i parken, specielt en speciel mand havde slået igennem. Dog med årerne og minderne betød parkerne mindre og mindre end de førhen havde gjort. I sin "levende" tid havde en park ikke set ud som den gjorde i dag, det var englelig bare en masse træer også kaldte man heller det heller ikke en park. Hun blev brudt ud af sine tanker, da hun opdagede den blonde pige ved sin side, hun hævede øjenbrynet og betragtede hende kort før hun igen flyttede blikket

Det dejlige solskinds vejr var så utroligt dejligt at det havde fået hende til at lukke sine øjne i så hun bare kunne nyde solens stråler ramme hendes ansigt, hun havde et smil på hendes læber så man kunne se at hun virkelig nød når solens stråler ramte hendes ansigt. Lyden af hæle der slog mod gårde jord fik hurtigt hendes opmærksomhed hun fik rettet sig lidt og åbnet sine øjne, hvor efter hun betragtede en ung kvinde komme hen mod præcis den samme bænk hun selv sad på. Grace måtte hellere kigge væk det var trods alt uhøflig at stirre på fremmede uanset hvor flotte de var og kvinden var faktisk flot. Der gik to sekunder inden Grace betragtede parken, hvor folk havde slået sig ned på græsset hvor de snakkede eller enten legede med de små børn som de havde taget med.

Hun sukkede og lagde benet over kors, på trods af dette tog hun dog ikke solbrillerne af. Efter godt et par sekunder begyndte hun allerede at slappe af og med det i tankerne lagde hun hurtigt mærke til den unge menneskepige, der sad cd hendes side. Dog modarbejde pigen, havde hun i sine mange år på jorden lært hvordan man betragtede andre uden at blive opdaget.
Hun rystede dog tankerne væk, blev af underlige grunde mindet om de gode gamle dage, dengang hun stadig trak vejret og ikke syltede efter blodet. Hendes lange mørke hår hang ned og indrømmede det blege ansigt, der dog havde en smule bringes over sig. Grundet hun stadig var en smule engel og derved tog farve, dog ikke så godt.
Hun sukkede og et blidt smil landede på hendes læber "sikker dog en smuk dag...synes du ikke?" spurgte hun blidt og vendte ansigtet mod pigen. Hendes mine var blid og smilet ligeså, selvom man ikke kunne se hendes øjne bag de mørke store solbriller, kunne man nemt fornemme hvordan smilet nåede hele veje op til de ukendte øjne. Hun kunne være ganske blid, hvis det var det hun ønskede, også selvom hun kunne være ligeså koldblodig.
Allerede fra da hun var ung, dengang hun stadig var naiv i den trods om hvordan verden var, var hun alligevel hård...eller rettere hun blev hårdere ned tiden. Selv før hun fik vampyr delen i sig var hun ganske hård. Hun huskede dog de gode tider, solen mod sin hud og hendes elskede hjemland...alt det der trak i hende med sorg og savn.

Endnu en gang elskede Grace det dejlige solskinsvejr, hun betragtede let sine omgivelser dog blev hendes opmærksomhed fanget af kvinden der sad ved hendes side på selv samme bænk. Kvinden snakkede med en mild stemme mens hun smilede, jo det var da en smuk dag hvis man jo selvfølgelig tænkte på hvor godt et vejr der faktisk lige nu var, men igen Grace elskede altid at være ude i det gode vejr. ,,Jo det det er en smuk dag i dag" kom det fra hende, et lille smil blev placeret på hendes læber nu hvor kvinden smilte venligt kunne Grace vel også selv om det ikke var alle fremmede hun smilte til.

//Beklager det korte indlæg//