Feast for the Feelings ~ Yun.

Sted - Yun's Lejlighed.
Tid - 19:47, tidlig aften.
Vejr - Køligt udenfor, men en let brise. Overskyet. Halvmåne.

Det var næsten for nemt. Han behøvede ikke engang anstrenge sig for at få døren til at åbne sig op, selv hvis dens rigtige ejer var imod denne ubudne gæst; et enkelt velrettet spark og der blev åbnet en port imellem gang og værelse. Det var nydeligt, fint af en slags, men med en trist normalitet; kedeligt i sin guddommelige enkelhed og mangel på personlig smag. Måske lige med bortset fra enkelte bøger.
Men mere blev der ikke undersøgt, før Grin traskede fornøjet indenfor med sin trofaste slagterkniv, den rustfri stål-glintende slice'n'dicer. Derudover havde han kun sine sorte bukser på, fuld af mudderklumper allernederst, og det var sådan set det. For en gang skyld skjulte en trøje ikke den uhyggeligt lighvide hud, de aflange, korte, brede og smalle ar, der nærmest dækkede mer af huden, end de raske dele af den gjorde. Tynd var en af de mange beskrivelser, man kunne komme på, når man så de let fremtrædne ribben, der tvang huden til at dykke ind imellem dem som et stramt stykke læder. Men muskuløs var også noget af det, han hørte inde under, af mangfoldige kropslige kategorier. Selve brystet havde en fin form, der tydeliggjorde de mange timers motion, hans daglige jagen og slagten fremgav i kroppen. Det var ikke ligefrem nemt at skære igennem flæsk, og da slet ikke rive selve kødet af knoglerne, når et individ skulle skrælles til uigenkendelighed og blive hans såkaldte 'dagens frokosts-snack'.
Mmh.. Han kunne næsten smage det kommende måltid, i alt dets blodige, modificerede pragt. Og lod tungen slikke hen over de mørke, blodfarvede læber i et lystigt, lumsk smil af fryd og forventning.

//Sorry for den lange ventetid og det mega korte svar.. Min krea hater lidt. xD Lover at gøre det bedre næste gang <333 Og vidste btw ik hvordan din lejlighed så ud, så måtte bare finde på noget o.o Du kan altid tilføje meget mer i dine svar, ofc :3//

Yun var igang med at vaske op ude i køkkenet imens hun sang, da hun pludselig hørte hoveddøren gå op. Hun stod helt stille og kiggede mod døren til entré. Der var ikke meget lys i hendes lejlighed. Der var mest bare stearin lys og nogen enkle lamper der var tændt. Hun listede forsigtigt hen til døren. Hendes hjerte bankede. Hun lagde sit ene øre på døren. Nu kunne hun hører små skridt. Hendes hjerte bankede hurtigere for hver skridt hun hørte. Store, tunge og slimede klumper synkede gennem Yuns hals. Hun var meget bange. Forsigtigt tog hun fat i håndtaget og åbnede døren på klem. Der var en der stod henne ved spejlet og kiggede på sig selv. En høj og ligbleg, skellet-agtige person. Personen havde ikke nogen øjne. Der var kul sorte huller. Blod røde læber og et meget slankt ansigt. Lidt for slankt, hvis man spurgte Yun. Hun kiggede længere ned af den mærkelige og ukendte person som var braset ind i hendes hus. En kniv! Den ligblege person stod med en stål-glintende slice'n'dicer kniv. Yun havde store øjne. Hun trådte stille nogen skridt baglæns og vendte sig om i køkkenet. Forsigtigt tog hun skuffen ud og tog et stor køkken kniv. Rystende og bange satte hun sig ned på det is-kolde gulv, på køkken-siden af bordet, mellem køkkenet og stuen. Hun knyttede næverne hårdt om kniven, bange og ventende på at den ukendte person skulle træde ind og dræbe hende.
//Det er helt fint, jeg er tålmodig, ved du nok x3 Jeg synes ikke det var kort, jeg skriver meget kortere :P Du skriver mega godt, så det skal du ikke sige at du skal gøre det bedre næste gang, for det tror jeg ikke du kan, når du allerede gør det så godt<333 I know, det lærte Dai, mig :3//

Skuffende; intet liv. Men selvfølgelig, denne lejlighed var ret så stor, og det ville da også være fjollet af den indboende at befinde sig i en entré, uden grund. Så han besluttede sig for at gå videre, svinge kniven non-chalant i sidelæns bevægelser, med snuden pegende imod gulvets overflade.
Grin kiggede til siden, rent instinktivt, og hoppede forskrækket tilbage med kniven foransig i en truende facon. Og opdagede at det bare var hans spejlbillede. To kæmpe spejle afslørede hans ydre krops-skal, og det fik tankerne, flere end normalt, sat i gang.

De ormehuls-sorte pupiller kiggede ind i sig selv, opslugt af den forandring, der var sket siden sidst han havde set sig ordentligt i et spejl. Kniven var atter sænket ned, så den konstant kunne true det intetanende gulv. Det var over 6 år siden sidst, og der var sket mange ændringer. Huden var blevet en del mere rynket under øjnene, og der var også et par fuger ved panden. Men ellers var den nærmest strukket helt ind til knoglemassen, ikke kun ved huden, men også på de knoglede hænder, hvor det nærmest så læderagtigt ud. Han var stadig samme højde, men håret var vokset en hel del, og så ekstremt tykt ud, især med de mange mudderklumper og hårtotter.
Han smilede forsigtigt, og lagde mærke til, at på trods af den uhygiejniske farve, var selve hugtænderne vokset en hel del. Som hos et dyr, der havde vænnet sig til kødets fristelser, og ikke i den seksuelle forstand. Mmh.. Han ville helt sikkert bruge sit naturlige gebis en hel del mere fra nu af.

Mere behøvede han ikke af tid, for han kunne jo ikke bare beundre sig selv i al evighed, og lade et muligt bytte eller flere stikke af. Så han bevægede sig med en svag nynne ud af entréen, og fandt sig selv inde i et stort rum, sikkert selve stuen. Her var ret åbent, med det enorme udendørsvindue, og fik ham til at fnise lidt. Det ville næsten være sjovere, at få et par tilskuere til, men selv hvis det ikke skete, sku det nok blive interessant.
Han tog en dyb indånding, prøvede at fange bare den mindste duftpartikel, der kunne indikere, at han ikke havde invaderet stedet forgæves; og selv hvis han havde, ville han bare ligge sig klar i sengen, nøgen, med sin kniv - parat til at slå den shokerede ejer i gulvet med sin styrke og selve skaftet på slagterkniven.
Mmmmmh..

"Kitty, kitty, kitttyyyyyy..."

Stemmen var dyb, hæs og forfærdeligt skinger af en mandlig en at være. Uhyggelig.

Yun kunne høre han trådte ind i stuen. "Kitty, kitty, kitttyyyyyy...". Stemmen var dyb, hæs og forfærdeligt skinger af en mandlig en at være. Uhyggelig.

Hun pressede sin tynde ryg op af væggen. Der gik mange tanker igennem Yuns hoved. Hun vidste ikke hvor hun skulle løbe hen, når personen måske kom med sin store slagter kniv. Hvorfor? hvorfor skulle noen lede efter hende? Hun havde jo ikke gjort noget? I hvert fald ikke hvad hun vidste. Hun kendte ham ikke og ja, måske var han en vampyr som bare lever af at dræbe mennesker og drikke deres blod. Eller også var han en kold sindet morder, der levede af at slå ukendte eller kendte folk ihjel. Hjertet bumpede der ud af og benene rystede. Kniven i Yuns hænder svingede fra side til side af nervøsitet.
*knirk knirk* de listende skridt kom tætter og tætter på. Skal jeg tage chancen og løbe råbende mod ham med kniven, så han måske løber sin vej?... tænkte hun. Men nej, Yun kunne ikke se sig selv komme løbende med kniven og lave sit aller meste uhyggelige ansigt. Hun så alt for feminin ud til at være uhyggelig. Hun rejste sig forsigtig og tog to dybe indåndinger og listede hen mod stuen hvor han stod. Hun kiggede ind i stuen og skyndte sig bag muren igen. Jep, han var der stadig.

//Sorry for ventetiden, men som sagt, pludselig flytning, nederen ledninger - mangel på internet og vildt langsomme elektrikere.. Og sorry det er så kort, ku ik finde på mer. xD//

Han ventede, men intet indikerede på at der var nogen hjemme, og pludselig svang han overkroppen forover, med slappe arme og et nærmest skuffet blik i øjnene.

"Fuck.."

Han svang hele kroppen i en vuggende manér, trådte et par skridt rundt i lokalet, bare for at have noget at lave imens han ventede på at noget skulle ske. At nogen skulle træde i spinaten og opdage hans grove indtrængen af privat ejendom.


"Little children, come to me, into my cave of daaarkness.."

Igen var stemmen foruroligende, som om han sang for sig selv - og for hvem end der skulle være så uheldig at lytte med på den lidt for skingre mandestemme og de hæse, tavlerivende undertoner.

Det gøs i hele kroppen på Yun. Hun tog hårdt om kniven og tog en dyb indånding, rejste sig op og hoppede næsten ud fra den anden side af muren. "Hvem er du og hvad vil du her?!" sagde hun imens kniven var rattet imod den ubudne gæst. Hun var stadig meget bange og kniven vippede lidt i hendes hænder, men hun prøvede at se så truende ud som hun kunne.

//Det helt okay, nogen gange kan jeg heller ikke finde på så meget :3 Undskyld det lidt korte svar//