The Element Of Surprise ♥xXx♥

Juledagene var ikke ligefrem gået som Lawrence havde ønsket de skulle. D. 27. December klokken 9.33 var han landet i lufthavnen lidt udenfor Terre og der gik ikke længe før han var tilbage på Desiré Noir for at arbejde, nok mest for at glemme hele Skylar episoden en smule. Han var ikke mindre forvirret af at hun var stukket af og selvom hun havde skrevet til ham at hun så ham som mere end en ven, så vidste han stadig ikke hvordan han så hende. En del af ham bandt ham fast til en væg og sagde at han burde holde sig langt væk, især nu hvor hun var så ung og uskyldig.

Alligevel fandt Lawrence sig selv til møde med en af sine mange ansatte og netop dette møde gjorde at Lawrence nu sad i sin grå audi R8 i mod skaterparken, han anede ikke engang hvad han skulle sige eller hvad præcist formålet med at opsøge hende var, men som oftest fandt Lawrence jo også først ud af disse ting når han stod overfor personen, hvorfor skulle ting være så indviklede? Lawrence havde endda brudt kontrakten med den submissive han havde haft før han tog afsted til Italien og det var endnu en handling som Lawrence ikke anede hvorfor han havde gjort, han havde bare mistet lystet.

Lawrence parkerede sin bil en gade væk, mest for ikke at vække for meget opsigt, det var ikke ligefrem et kvarter hvor en bil som denne og en mand i et mørkegrå jakkesæt som oftest kom. Lawrence kiggede rundt i den store skaterpark, alle kiggede på ham og Lawrence antog hurtigt at det havde mere med hans tøjstil at gøre end noget som helst andet, det var ikke så ofte folk i jakkesæt var i skaterparken også var han måske også ældre end gennemsnittet: "Wow, dit kunstværk?" sagde han og kom gående bagfra hen i mod Skylar, hun var ikke svær at genkende med det røde hår.

Lawrence havde begge sine hænder i bukselommerne, hans jakkesæts jakke var åben så den mørkerøde skjorte kom lettere til syne, hans skjorte var let åben i kraven, intet slips og han stod nu omkring fem meter fra SKylar og kiggede hen i mod det store grafiti maleri og kunne tydeligt se et par skatere stå og stirre på dem gennem et vindue.

Hun strakte sig en lille smule og førte vandflasken op til de lettere tørre læber, før hun glubsk slugte vand i sig, indtil hun hørte en stemme kommenter hendes værk. Hun satte sine hænder mod asfalten og skubbede sig op på en lettere smidig elegant måde, før hun drejede rundt og svarede " Jep. Imponeret eller skuffet? ". Hun fandt sig selv i en situation hun dog ikke havde regnet med, da hun havde svaret en fremmede,- Troede hun. De isblå dådyr øjne, betragtede Lawrence der stod et stykke væk fra hende. Hun tabte vandflasken, men samlede den dog hurtigt op, i det hun satte låg på og sagde" L-Lawrence?.. hvad laver du dog her ". Hun så kort over mod ham og grinte en lille smule, i det.. han var temmelig meget ude af plads. Han så fantastisk ud som sidst, ligeså lækker, ligeså tiltrækkende, dog håbede hun ikke at han havde troet, at det var en kærligheds erklæring hun var kommet med, da hun skrev at hun så ham mere som en ven. Hun betragtede ham en lille smule og rødmede, da hun så rundt, hvor folk kiggede mod dem. Hun tog fat i sin maske der var om hendes hals, før hun kastede den mod børnene og sagde" Ey!. Der intet at se her, pumks! ". Hun grinte kort og de grinte også, i det de løb i alle retninger, for at undgå Skylar´s enorme vrede, der end ikke var der.

Hun trak kort på skulderne og sagde" Pff, børn ". Hun smilede en lille smule og gik hen af mod Lawrence, dog med en hvis afstand på 3 meter stadig. " Såh? hvad laver du her ". Hun havde tænkt sig at lade som om, at hun end ikke havde skrevet det brev til at starte med. Hun rettede en smule på sit hår, så det ikke så.. så rodet ud, som det havde gjort i starten. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt ekstra meget, eftersom det jo var Lawrence der stod foran hende. " Undskyld at jeg var nød til at tag afsted så hurtigt men.. jeg har husleje og såen, samt jeg havde brug for arbejde.. og jeg kunne få et ". Hun lavede en hånd bevægelse mod malerierne/graffitien. Hun grinte kort og tog låget af sin vandflaske og tog en hurtigt tår, før hun skruede det på igen og gik hen til en bænk ikke så langt der fra og satte sig. " Så hvordan var resten af din ferie? ".

Lawrence betragtede maleriet og ignorerede de faktum at hun var overrasket, han kunne vel ikke have forventet andet end the moment of surprise, men han var egenligt selv ganske ligeglad og stod blot og kiggede hen imod de flotte farver og linjer: "Imponeret" svarede han og smilede kort for sig selv, han tog sin ene hånd op af lommen og kiggede hen i mod hende da hendes stemme inddirekte sagde at hun var ganske overrasket: "Jeg var på rundtur i området, er på jagt efter en kunstner til noget arbejde hjemme" sagde han og smilede roligt i mod hende.

Lawrence var en god løgner mest fordi at han altid havde det samme rolige ansigts træk, en rolig mimik og generelt så var hans kropssprog bare ganske roligt, han var en rolig mand når han alså stod hvor han nu gjorde,men der var dog situationer hvor han var... Mindre rolig.

"Well jeg syntes nu godt lige nu kunne have sagt farvel, in person" sagde han ogkiggede over i mod hende som anede han ikke helt hvad han præcist skulle sige til hende, han smilede roligt for sig selv. Da hun spurgte hvordan resten af hans ferie havde været trak han blot på skuldrende: "Kan vi ikke snakke om det et andet sted" spurgte han og kiggede ud i mod de tilskuere de havde fået, han ville helst ikke en eller anden sladderhank endte med at få noget ud til pressen om Lawrence ikke havde lyst til at stå ved: "Hvornår har du fri?" spurgte han opfølgende.

Hun hævede det ene øjenbryn og så pludselig rigtig interesseret ud, i hvad han havde at sige, da han sagde at han søgte en kunstner til der hjemme, der skulle lave noget. Hun anede ikke hvad det var, men at kunne give Lawrence noget tilbage, vis han altså ville ha hende. Hun ville dog ikke ligefrem komme og sige, at hun ville gør det, vis han ikke kunne tænke sig hende. Hun kunne lave næsten alt, selv væg malerier, der så 3D agtige ud. Hun havde lært næsten alt hun kunne, af sin elskede onkel der døde sidste år. Hun betragtede Lawrence en lille smule, da han sagde det med at hun kunne godt ha sagt farvel in person. Hun så skamfuldt ned og lod sin fod presse og dreje ned mod asfalten, før hun sagde tøvende. " Jeg blot.. ikke så god til at sige farvel. I kinda hate that part ". Hun så op mod Lawrence efter at ha sagt disse ord og smilede en lille smule, mens hun prøvede at køre total puppy face på ham. " Jeg håber ikke du blev alt for sur, over at jeg blot skred.. ".

Hun tog kort sin mobil frem og tjekkede uret, i det hun så rundt og sagde" Jeg er faktisk færdig nu... eller, jeg mangler nogle få ting, men dem kan jeg altid rette til en anden gang. ". Hun grinte kort og smilede uskyldigt til Lawrence, før hun gik hen til ham og sagde" Angående det du har der hjemme, det.. jeg kan godt gør det gratis for dig, vis du kunne tænke dig det. Jeg skylder dig jo ".Hun grinte kort og så rundt, før hun gik lidt hurtigere, eftersom hun godt kunne læse på Lawrence at han ikke var for megen for at blive der, blandt alle de folk. " Har du noget imod børn? ". Hun så undrende på ham mens hun ventede på at høre hans svar. Hun kunne ikke forstille sig at han havde noget imod dem, men han virkede dog alligevel ivrig efter at komme afsted. Hun ville ikke bringe brevet op på noget som helst tidspunkt, fordi hun mente at der ingen grund var til det.. de kunne blot fortsætte fra hvor de slap.

Lawrence kiggede på hende og trak på skuldrende over hendes ord: "Ikke sur" sagde han og rystede så langsomt på hovedet imens han kiggede over i mod hende med de dybe grå øjne der holde på de første tusinde hemmeligheder: "Måske bare... Skuffet" sagde Lawrence og kiggede over i mod hende, ja han troede de var venner så han var nok mest bare en smule skuffet over at hun ikke havde sagt rigtigt farvel.

"Nej nej, jeg insitere på at betale for det" sagde Lawrence og smilede i mod hende, Lawrence kiggede i mod de unge og trak på skuldrende: "Ikke synderligt, hvorfor?" spurgte han blot, børn sagde ham ikke så meget og han havde jo ikke ligefrem selv nogen: "Så hvornår kan jeg booke en tid?" spurgte han roligt, hun ville vel gerne hjem og se hvad han havde tænkt sig af malerier, selvom han ikke ligefrem selv var særlig kunstnerisk.

"Og du skylder mig altså ingenting Skylar, dit nærvær var rigeligt belønning" sagde han afslappet og tog hænderne op af sine lommer imens et afslappet skævt smil sad på hans læber: "Hvis du har tid nu må jeg så ikke invitere dig på frokost? Også kan vi tage hjem og kigge på huset bagefter" sagde Lawrence roligt og afventede hende.

Hun så en smule sørgmodigt på ham, da han sagde skuffet. Hun vidste vel at han ville blive på en måde stødt, men ikke ligefrem skuffet over at hun ville forsvinde som sådan. Hun havde blot regnet med at hun var en fremmede, han havde søgt en smule selskab med i juletiden, men måske de faktisk var ved at opbygge et solidt venskab. Da han snakkede om at han ville betale, sukkede hun og kunne ikke undgå at slippe et fnis ud, da dette var årh så komisk og velkendt. Sofa episoden. " Javel sir ": Hun grinte kort og smilede uskyldigt til Lawrence, før hun pakkede alt sammen og fulgte med ham. " Det blot siden du sådan.. flygter her fra? ". Hun så kort rundt og vinkede til de forskellige der var der, før hun gik med Lawrence hvor end han nu var på vej hen. " Er du gået her hen? ". Hun kunne ikke forstille sig at den rige Lawrence Watson, havde gået hele vejen hen til parken, men vis han nu havde, så skulle de vel gå et stykke, for at nå ind til centrum, vis han havde tænkt sig at de skulle spise eller noget.

" Jeg har fri nu, såh.. du kan låne mig så lang tid du nu vil. Normalt bliver jeg betalt i timen, du ved.. normal lønnet, men.. du kan blot betale for hver dag, hvad end du nu syntes er.. fair ". Hun grinte lidt og sagde " Hvad er det egentlig du kunne tænke dig at få malet?? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og betragtede ham lidt, mens de gik. Hans smukke øjne, var ligeså underskønne som altid, så fangende.. og hans læber, de læber hun havde kysset inden hun gik. Hun rødmede ved tanken og så skamfuldt væk. Hun følte at hun havde gjort noget kriminelt ved at stjæle et kys fra ham, i hans søvnige tilstand, men.. hun måtte bare smage ham, smage de flotte sensuelle læber, der altid trak op i et skævt smil, eller blev fugtet af hans frække tunge. Hun strøg en forvildet hårlok væk fra sit ansigt og rettede sig en smule, i det hun prøvede at løsrive sit blik fra ham. " har du hus? ". Hun grinte kort og sagde " Selvfølgelig har du hus.. du jo ikke.. ". Hun så kort op og ned af ham, før hun så ned af sig selv og sagde" Vent?!.. ud og spise ". Hun kunne ikke helt se sig selv sidde et eller andet fancy sted, iført det hun nu havde på. " Men jeg har ingen skifte tøj? ". Hun bed sig en smule i underlæben og sagde " Så ved mindre du... du ved, kunne tænke dig at hænge ud med en maler beskidt tøs, iført hullede jeans og tanktop, samt hættetrøje.. såh? ". Hun grinte lidt og lynede ide mindste sin lynlås trøje foran, før hun tog hænderne i lommen. " Men det en deal. Så kan du fortælle mig lidt om hvad du kunne tænke dig, samt vise mig rummet eller stederne ".

"Lawrence" rettede han hende, mest fordi det gjorde ham utilpas - eller nærmere alt for tilpas når hun sagde andet end hans helt almindelige fornavn som hans familie også brugte og naturligvis det som Madison også havde sagt da de var endt med at blive et par. Han var glad for at han havde opsøgt Skylar igen og det var ikke nært så akavet som han havde frygtet det ville være, det var nok mere bare en smule underligt.

"Jeg holder henne i den næste gade" sagde han blot og gik roligt ud af skaterhallen, Lawrence havde aldrig skatet, ikke engang som ung. Han havde haft helt andre interesser og derudover så studerede han jo også en hel del, han var ikke ligefrem kommet sovende til den status han havde selvom mange mente det, bare fordi at han havde arvet firmaet og ikke selv oprettet det.

"Bare noget kunst, jeg tænker nogen lysegrå farver også bare... ja jeg er ikke særlig kreativ forstår du.. Så du har ret frie hænde" sagde han og smilede roligt, det var et ganske særlig rum han havde i tankerne og det var slet ikke fordi at det rum trængte til at blive malet, men fordi han så desperat prøvede at holde hende på afstand og han håbede derfor at hans rum kunne skræmme hende tilpas til at hun heller ej turde nærme sig ham, men hun ville nu nok få syn for sagen.

"Vi tager intet fint sted hen, dit tøj er ligegyldigt" sagde Lawrence og gik op i mod bilen. Den grå audi R8 holde klar og han satte sig ind på føresædet og trykkede på knappen der fik bilen til at tænde: "Så, har du haft det godt?" spurgte han henkastet imens han kørte ind i den indre by til en lille café som mest af alt lignede en kro eller en bar, men lige nu var Lawrence egentligt ret ligeglad med omgivelserne.

Hun så kort mod ham og nikkede forsigtigt. Hun anede ikke hvad han egentlig havde i tankerne, men når det var Lawrence, så vidste hun en ting og det var, at intet var sikkert når det var ham. Hun var professionel angående sine værker, så mon ikke hun kunne finde på et eller andet, når blot hun så rummet, samt.. grå var en let farve at lave noget ud af. " Du vist rigtig glad for grå hva? ". Hun pegede kort mod hans bil, i det hun grinte en lille smule og sagde" Min ynglings farve er rubin rød, ligesom mit hår ". Hun rodet en smule i det og sagde" Tro det eller ej, men jeg faktisk født med rødt hår, men.. det var en kedelig mat rød, så jeg bruger noget specielt shampoo, der gjorde det denne rubin rød farve ". Hun grinte kort og betragtede Lawrence smukke brune hårfarve, før hun sagde" Hvad med dit?. Er din hårfarve ægte eller falsk ". Falsk var at han selv havde lavet den, farvet det, samt ægte var at det var hans egen naturlige hårfarve. Hun satte sig ind i bilen, på passeger sædet ved siden af ham og betragtede ham en lille smule, før hun lænede sig tilbage og tog selen over sit bryst og klikkede den fast.

Da han spurgte om hun havde haft det godt, så hun en smule ned og sagde" Det har været lidt svært at leve på det sidste.. hvad angår mad og sådan, men ellers har det skam gået fint nok ". Hun grinte lidt og så flovt væk fra ham, i det hun tog sig en smule til maven og sagde" kan man da se jeg har tabt mig? ". Hun havde ikke haft brug for at tabe sig, dog var det mest maven der var blevet helt slank og flot, samt hendes lår, så der var en smule mellemrum mellem hendes lår. Hun lignede ikke skind og ben endnu, men vis hun havde tabt sig 10 kilo, så lignede hun helt klart det. Hun smilede en smule og sagde" Såh hvor har du tænkt dig vi skal spise?? ". Hun var lidt nysgerrig angående hvor han ville spise, eftersom der jo intet var af dresscode. " Vi kunne måske også tag forbi Anubis og købe lidt salat/kød takeaway??.. og så køre direkte hjem til dig ". Hun fandt sin mobil frem, før han kunne nå at sige hende imod. Hun ringede dem op og bestilte en takeaway kasse. De var ret så dyre, men maden og kødet, samt salaten og frugten, var top kvalitet og frisk.

Skylar smuttede ud af bilen, før Lawrence kunne nå at give hende penge til maden, eftersom hun ville betale. Hun smuttede indenfor betalte og kom så ud med en stor fin kasse, hvor der stod Anubis hen af. Hun stillede den ind på bagsædet og satte sig ind i bilen, før hun smilede uskyldigt og sagde" Jeg syntes at det var min tur til at betale ". Hun sad og tænkte på hvad hun mon skulle tegne, samt male i det rum han nu havde udtænkt sig. Hun måtte dog først se rummet, for at kunne sådan rigtig forstille sig, hvad der skulle være der på. Hun betragtede Lawrence en lille smule, før hun bed sig i underlæben lidt. Da de endelig kom hjem til ham, gik hun ud af bilen og tog kassen, før hun vendte sig mod hans hus og fulgte med ham indenfor. " W-wauw.. det vildt flot! ". Hun smilede over hele ansigtet og fulgte med Lawrence indenfor. Hun stillede maden klar, sammen med ham og betragtede ham lidt, før hun tøvende sagde. " Business before pleasure. Jeg kunne vel aldrig se rummet, nu da du jo har hyret mig?. Det blot, jeg kan godt lide at vide lidt om hvad der skal arbejdes med, ellers kan jeg slet ikke koncentrer mig om en samtale ". Hun grinte lidt.

Lawrence kom med et kort grin, egentligt så var han bare glad for at hun talte til ham for han havde ikke være helt sikker på om hun var sur på ham: "Grå... Sort... Flotte farver" sagde han blo og smilede roligt til hende: "Og den er ganske naturlig" sagde han og kiggede kort opad som forsøgte han at kigge på sit hår, godt nok så Lawrence flot og velplejet ud og godt nok havde han stil, men det var faktisk ikke fordi han tænkte så forfærdeligt meget over sit udseende, ikke hårfarve, øjnfarve og disse ting hvertfald.

Lawrence kommenterede ikke på hvem der betalte, blot endnu et bevis på at han ikke kunne leve med hende som andet end en ven, desuden betød penge ikke noget for ham som om han brugte dem eller ej, det var faktisk også ligemeget for ham. HUn snakkede pludseligt meget, meget mere end hvad hun havde gjort i Italien og Lawrence valgte at tolke det som om hun var en smule nervøs ellr utilpas og halvdelen af tingene nåede han ikke svare på før hun var videre og han valgte derfor bare at tie stille og smile, desuden havde han også tanker nok inde i sit hoved til at dække hele samtalen.

"Nej, vi spiser først" sagde Lawrence og kiggede alvorligt på hende, tog igen sig selv i at sende hende det der blik, hvilket fik ham til at gå forbi hende og i mod spisestuen: "Thomas, vil du køre bilen på plads" spurgte han en ung rødhåret herre i jakkesæt, Lawrence kastede nøglerne i hans retning: "Naturligvis" svarede Thomas og smuttede ned af gangen: "Så har du fået et sted at bo i byen?" spurgte Lawrence imens han satte sig ned. Ella som var hans nye husholderske kom med tallerkner og dækkede roligt op imens Lawrence tog sin jakke af og hængte på en stol.

Skylar så kort op, mod dem der arbejdet for ham. Hun kunne godt lide når han blev sit ' andet ' jeg. Han virkede utrolig sensuel på den måde, dog var det måske ikke godt for hende at fantaser om ham lige nu, især fordi de jo var venner, eller en slags venner. Hun så kort ned af mod maden, det eneste hun havde tænkt på siden hun kom hjem, var mad fra det lækre nye sted Anubis. Hun smilede en smule og så kort rundt, før hun sagde " Her er virkelig flot. Bor du her alene? ". Hun vidste ikke helt om hun skulle svare på om hun havde fået et sted at bo i byen. Hun havde, men det gik ikke alt for godt, dog havde hun ikke brug for at Lawrence kom og reddet situationen for hende, fordi vis han betalte hende, havde hun skam rigelig med penge til at kunne leve, i hvert fald en måned mere. " Jeg tænkte lidt... vis det er det meste af rummet du skal ha ordnet, såh.. for at gør det hurtigere færdig, så kunne jeg måske overnatte. Gå turen her ud, vil jo nok tag nogle timer.. fordi jeg har ikke fået købt mig en cykel endnu ". Hun så kort mod Lawrence og smilede undskyldende.

Hun betragtede ham en smule og sagde" Altså jeg har et hjem, men.. jeg bor i den anden ende af Terre, liiiige i udkanten af hvad man kan kalde centrum ". Hun havde lagt sin taske fra sig i gangen, samt hendes sko havde hun taget af. Hun havde bar tær, dog var de smukke og velplejer, som resten af hende.. samt rene og ikke lugtende. Hun betragtede Lawrence lidt, før hun tøvende sagde " Hvad syntes du om maden? ". Hun betragtede ham en lille smule og ventede.. ventede på at han ville snakke om noget. Hun var ved at køre fast i sin egen talen, så hun besluttede sig for at lade ham prøve at føre samtalen et eller andet sted hen.. hvor hun så blot ville svare.

Lawrence satte sig roligt ned ved det mørke spisebord i flot mørkt træ som var langt nok til at huse de første tyve gæster: "Well ja" sagde han og smilede så roligt til hende: "Jeg har naturligvis Ella som bor på et værelse ovenpå, det er hende der gør rent og laver mad" forklarede Lawrenceog smilede som Ella kom tilbage med maden på tallrkner, han var ganske glad for at have nogen i huset, så blev det ikke helt så ensomt. Mange ting havde forandret sig efter Madison døde, mange af møblerne skiftet ud og mange af værelserne var blevet malet om, som ville han slette alle minderne.

Lawrence kiggede i mod hende som de langsomt begyndte at spise: "Jeg har et gæsteværelse ovenpå du kan låne" sagde han blot, hun skulle bestemt ikke sove ved ham og hun skulle helt sikkert heller ikke sove nede i hans submissive gæsteværelse, men Lawrence havde også to værelser ovenpå som primært blev brugt til når familien besøgte ham: "Det smager godt" sagde han blot og smilede over i mod hende.

"Så... Omkring dit afskedsbrev" sagde Lawrence direkte, han var ikke ligefrem en genert eller tøvende herre, men det ville hun jo nok finde ud af om ikke så længe: "Er det noget du vil forklare eller uddybe?" Spurgte han og kiggede over i mod hende imens han langsomt hævede et glas vand i mod sine læber, han var tørstig og ville gerne have en smule mere at drikke som ikke indeholde alkohol, mest fordi han ville være klar i hovedet i hendes nærvær denne gang.

Hun grinte en lille smule og sagde" Selvfølgelig smager det godt. Det mig der har valgt det ". Hun havde især valgt ting, som hun vidste at Lawrence kunne lide, eftersom hun havde studeret ham ret så grundigt, dengang de var på ferie. Hun huskede de gange de var vågnet og havde spist sammen, samt hun huskede juleaften, det var et rigtig dejligt minde, et frisk minde, der ikke var plettet af deres viden om hinanden. Han var Madison´s mand.. han kaldte sig selv stadig gift.. måske for at holde kvinder på afstand fra sig`?, men det betød jo også at han ville holde hende på afstand. Hun forstod ham ikke, han var som en gåde for hende, men hun var opsat på at vide mere om denne mand, ja nærmest vide alt om ham, vis han nogensinde ville give hende den chance. " Tak ". Det var altid noget, at hun ikke skulle sove nær ham, på nogen som helst måde, eftersom det ville være alt for awkward.

Hun var nær blevet kvalt i sin egen mad, i det han pludselig bare skiftede emne og så til afskedsbrevet!?. Hun så flovt op mod ham og sagde tøvende med en tør hals " Hvad med d-det.. øhm ". Hun rømmede kort hals og tog en stor tår af vandglasset foran sig, før hun stillede det fra sig og så fortsat flovt på Lawrence. Hun anede ikke hvad hun skulle sige, men hun valgte blot at svare på tæt på sandheden hun nu mente hun selv ville komme. " Jeg øhm.. det var ikke ment som noget romantisk. Jeg mente det i en forstand, at du er blevet en viiiirkelig nær ven af mig, skønt.. det lyder tosset, efter alt der er sket ". Hun grinte lidt og smilede forsigtigt før hun fortsatte med at spise. Da hun var færdig, tog hun sig den frihed og sige. " Jeg vidste nemlig ikke om man kunne kalde os venner, men.. fra mit punkt af, der så jeg os som tætte.. venner?.. bekendt af en slags" . Hun grinte lidt og smilede undskyldende til Lawrence. " Hvorfor`?. Du troede vel ikke at.. at jeg mente at jeg elskede dig eller var forelsket i dig på nogen måde ". Hun smilede så dækkende hun kunne, mens hun syntes at samtalen var ved at tag en drejning til noget hun ikke ville ha. " Nå angående det rum. Er det en eller alle vægge der skal males? ".

Lawrence smilede blot til hende, hun var langt mere spralsk end han var, men det var Madison på den anden side også, dog virkede Madison en del mere moden end hvad Skylar gjorde, hun virkede stadig lidt som en teenager hvilket nok var endnu en grund til at Lawrence holde sig en smule tilbage.

Da hun forsøgte at forklare sig kiggede han på hende med et mørke blik han nu engang kunne få i sine ellers lyse øjne og han nærstuderede hende roligt: "Skylar..." sagde han blot og kunne ikke lade være med at smile kort inden han lænede sig tilbage på stolen: "Du er dårlig til at lyve" sagde han lot, han havde trods alt fanget hende i en løgn en gang. Han overvejede om han skulle sige mere, men for nu lod han det ligge.

"Men det er fint nok Skylar, jeg kan heller ikke afvise at jeg finder dig ganske interessant" sagde han og prøvede at vælge sine ord med omhug: "Men vi to vi ville ikke fungere" sagde Lawrence og pegede kort i mod hende inden han så pegede på sig selv.

Hun kunne ikke lide hvor dette gik hen. Hans side viste sig igen, men denne gang tusind gange mere dominerende, mere moden end hende. Hun følte sig som et barn overfor ham, et barn der havde gjort noget den ikke måtte. Hun så kort ned og sagde" Nej jeg taler sandt Mr. Watson ". Hun så kort op mod ham, blot for at prikke en smule mere til ham, eftersom hun vidste han ville ha, at hun kaldte ham Lawrence. " Jeg lyver ikke, når jeg fortæller dig, at jeg ingen følelser nære for dig, andet end venskab ". Hendes aura var gået fra barnlig, til moden, til denne professionalisme.. som var hun kun kommet for at arbejde, ikke for at snakke om private ting.

Hun kunne ikke lide hvor dette kørte hen af, så derfor gjorde hun alt for at stoppe det. Hun tog forsigtigt om vand glasset og tog en tår, før hun stillede glasset fra sig og betragtede ham en smule. " Du er også ret så interessant ". Hun smilede uskyldigt til ham og virkede pludselig en smule mere åben, dog stadig med en front fremme, som hun helst ikke ville lægge forløbig, indtil han var færdig med at rode i hendes brev. " Men virkelig.. jeg mente altså intet ud over venskab, angående brevet.. det mere, altså.. du mere som en.. en bror ". Hun smilede kort og grinte lidt, eftersom ordene lød lidt dumme. " Du jo også langt ældre end mig, så selvfølgelig ville jeg aldrig nogensinde kunne se dig på den måde Lawrence ". Hun så på ham undrende og sagde " Du ser vel heller ikke mig på nogen måde, andet end venskabelig. Ikke os ". Hun prøvede at angribe hans forsvar nu, prøvede at få ham til at trække i land.. blot lidt.

"Det tror jeg muligvis på" sagde han blot og smilede i mod hende imens at han nærmest ikke fortrak en mine imens han talte: "Men jeg tror ikke på at du ikke har haft det" sagde han og kiggede i mod hende,og hun ville ikke få ham overbevist, ligegyldigt hvor meget hun end prøvede, faktisk vidste han heller ikke om han troede på hende lige nu, altså at hun stadig bare så ham som en ven, men han valgte ikke at lege med hende for at finde ud af det, det ville bare gå udover dem begge.

"Muligvis" sagde han blot da hun spurgte om han så mere end venskab: "Men jeg vil helst ikke gå i den retning" sagde han og rystede på hovedet, Lawrence var ikke bange for at indrømme ting og han var meget direkte, hvilket jo på alle mulige måder lå til ham: "Du er en både smuk og skøn pige, Skylar" sagde Lawrence og tog en tår glas af sin vand for at aflæse hendes reaktion: "Men jeg er ikke noget for dig" sagde Lawrence og rystede på hovedet.

"Desuden kunne du ikke leve op til mit liv" sagde han og vidste godt at det lød en smule snoppet, men han mente nok ikke hvad hun tænkte han mente: "Og det er også okay, jeg skal bare lige have lidt tid til at fordøje det" sagde han og smilede roligt til hende i et kort suk og bed så sig selv kort i underlæben imens han lagde hovedet på skrå og lod sine grå øjne hvile på hende.

Hun kunne ikke klare det mere, dette var som at blive forhørt af bad cop, good cop. Hun rejste sig forsigtigt og så mod Lawrence, i det hun sagde" Min mobil, der nogen der ringer ". Hun smilede undskyldende og sagde" Fordøj du bare og spis op Lawrence. Så kan du vise mig rummet, når jeg engang kommer tilbage ". Hun smuttede hurtigt ud i gangen og tog sin mobil op fra tasken og smuttede så ud af døren. Hun kunne ikke klare at sidde overfor ham mere. Hun hev en smule ud i sin top og trak vejret i hurtige hiv, før hun mærkede en svedperle glide ned af sin pande. Hun strøg det væk med sit ærme og besluttede sig for at løbe ud til vejen og gå lidt frem og tilbage der, mens hun gik med mobilen og lod som om hun talte i telefon. * Fuck.. vis jeg havde vidst at vi ville ses igen.. vis.. damn! *. Hun anede ikke hvad hun skulle gør af sig selv, samt da han bed sig i underlæben og så på hende, med de smukke grå øjne.. det sendte en speciel følelse igennem hele hendes krop, som han bare IKKE måtte få nogen mistanke om.

Hun smilede en smule og valgte at ringe en op, som hun gik og snakkede lidt med, om alt fra kunst til hvad man kunne male på en væg eller i et rum. Hun lagde på efter 10 minutter og gik så op til Lawrence´s hoveddør. Hun havde slet ikke brug for at snakke yderligere med ham, om noget som helst!. Hun gik indenfor og betragtede Lawrence en lille smule, før hun svingede lidt med sine arme og sagde " Såh?. Er du klar til at vise mig det sted jeg skal arbejde de her dage.. ". Hun så kort på ham og sagde hurtigt " Nåh ja, det var en af mine veninder. Hun kommer her hen med noget ekstra tøj til mig... bare rolig, hun skal nok stoppe udenfor ved vejen ". Hun grinte lidt og ville lade som om samtalen slet ikke havde fundet sted, eftersom den for hende IKKE gjorde.

Lawrence kiggede i mod hende da hun gik og nikkede roligt for sig selv, han var ikke dum, hun følte at han stak for meget til hende og ja det gjorde han måske også, men han havde ikke ligefrem forventet at hun ikke kunne tåle at høre det, endnu et bevis på at hun måske ikke var så moden, men på den anden side så var han måske også meget direkte i forhold til hvad gennemsnittet af kvinder i landet var vant til.

"Skylar, hvis du ikke vil snakke om det så er det fint... Men du behøver ikke undskylde dig selv for at være ærlig" sagde han blot da hun var kommet tilbage, han havde bare siddet i al den tid, tjekket en smule email på telefonen og han havde nu rejst sig op: "Det er fint, andet værelse på højre hånd når du kommer op af trappen, der er også bad og køkken deroppe du deler med Ella" sagde Lawrence roligt og nikkede så da hun spurgte om de skulle se rummet.

Lawrence gik hen i mod hende og gik så direkte forbi hende og hen i mod en skuffe: "Skriv under her" sagde han blot: "Det er intet vildt, blot en erklæring på at alt jeg fortæller dig og alt hvad du ser ikke må komme ud i offenligheden... Jeg er en meget privat person forstår du" sagde Lawrence og følte sig næsten en smule skuffet for hun ikke ønskede at tale med ham om andet end arbejde, men det var hendes valg og han måtte acceptere det, han havde jo alligevel sagt til sig selv at han skulle holde sig på afstand af hende.

Hun så kort over mod Lawrence og bed sig en smule i underlæben, før hun forsigtigt sagde " Det ikke fordi jeg ikke nyder at snakke med dig Lawrence, det blot.. du skulle nødig få det forkerte indtryk af mig, hvilket måske allerede er forsent, på grund af en total misforståelse ". Hun gjorde kort fagter med sine hænder, hvor hun holde dem op foran sig, som sagde hun at hun var uskyldig. Hun smilede dog en smule, da han snakkede om hvor hun skulle bo. Heldigt for hende, ville det være væk fra Lawrence´s værelse, samt det ville være nær en af hans ansatte, dog.. kom hun til at tænke lidt på, om de havde arbejdet der, da Madison var her.. om hun havde boet sammen med Lawrence. Vidste de hvem hun var, samt vidste de hvad hun havde gjort. Hun så kort over mod Lawrence og spurgte " Har du egentlig fået sagt glædelig jul til din familie? ". Ikke en eneste gang, snakkede han med sin familie, så vidt hun havde hørt.. mens hun havde været nær ham på ferie.. så det kunne være han måske holde afstand fra dem. " Det nytår iaften.. ".

Hun tog imod papiret og tog imod en kuglepind, før hun skrev under, med en utrolig smuk skråskrift, der var helt sin egen, på en virkelig smuk måde. Hun betragtede Lawrence en lille smule og rødmede, før hun sagde" Såh hvor skal du holde nytår?. Din familie.. på en klub blandt andre?.. ved arbejde eller alene måske? ". Hun så kort rundt, før hun tjekkede sin mobil og så en lille besked og sagde tøvende. " Vis du vil, kan du komme med ned til stranden og sende lanterner op, sammen med folk fra byen. Det noget nyt de er begyndt på ". Hun vidste ham et billede af en plakat, hvor der var billede af lanterner, samt fyrværkeri i baggrunden, samt ordene. For en ny begyndelse og for fortiden. " Jeg skal i hvert fald der ned.. ".

Lawrence kiggede roligt på hende: "Jeg vil gerne have lov at danne mit eget indtryk... Tror dit indtryk af mig er værre end omvendt" sagde han med en rolig stemme og smilede så i mod hende, det var svært helt at forklare hende hvem eller hvordan han var og for en gangs skyld skulle tingene ikke foregå bagfra. Madison havde han forelsket sig i, endda været sammen med, også seksuelt, inden hun så hans rum - og sådan skulle det ikke være hvis han så meget om skulle overveje at nærme sig Skylar, så skulle han kunne mærke det på hende, mere end nu. Han ville ikke jagte endnu en pige.

Lawrence nikkede: "Ja jeg mødtes med dem et par dage før jeg fløj til Italien" sagde han roligt, naturligvis ville Lawrence ikke misse at se sin familie: "Og så min søsters nye søn da jeg kom tilbage" sagde han og smilede roligt til hende, når Lawrence så små børn fik han næsten lyst til at selv at få nogen, men han vidste at de ikke ville kunne fungere i den livsstil han kørte, desuden så arbejdede han jo også døgnet rundt.

"Invitere du mig med?" spurgte Lawrence og afventede, mest for at beslutte sig for hvad han skulle svare, egentligt så ville han helst vente med at svare til hun var sat til at arbejde. Lawrence nikkede til hende som en hentydning til at kun skulle følge med, ude i gangen var en dør gik en trappe ned som Lawrence fulgte det var en smule mørkt igangen men ganske flot, mørkt træ formde væggene og et hvidt gulvtæppe var på gulvet. Der var fire døre dernede og Lawrence gik efter den bagerste: "Her" sagde han og skubbede døren op.

Hun smilede ved nyheden om at han så sin søsters nye søn. " Sådan Law. Så var han nuttet? ". Hun betragtede ham kort og ventede spændt på at høre om hans søsters søn, mest også for at komme væk fra det emne de var kommet til, fordi alt virkede så gloomy, når man snakkede om romance og følelser, så det emne skulle væk så hurtigt som muligt. Hun så kort på ham og grinte en smule, da han spurgte om hun inviterede ham med. " Nej. Selvfølgelig gør jeg det din tosse. Så vil du med eller hva? ". Hun smilede over sit ansigt, mens hun fulgte med ned til det rum hun skulle arbejde i. Hun så undrende rundt, da de gik ned af mod en kælder. " Wauw, her er større end jeg regnede med ". Hun fulgte ham ned til den bagerste dør og så undrende på ham, i det de stod foran den.

Pludselig var Lawrence ikke så vittig eller så meget i talehumør, som han tidligere havde været, ifølge hende. Hun så kort på ham, før hun vendte sin opmærksomhed mod døren. Hun havde ikke noget i hænderne og gudskelov for det. Hun havde nær tabt underkæben, da hun betragtede rummet som han viste hende. Dette rum.. denne side af Lawrence, hun havde troet at hun kendte denne fyr, blot lidt.. men nu fandt hun ud af, at det slet ikke var tilfældet. Hun betragtede blot rummet, mens hun stod stiv som et bræt, uden at kunne rør sig ud af flækken, som havde hendes krop låst sig fast. Tusinder tanker gled igennem hendes hoved, mens hun tænkte over de gange han havde vist den mørke dominerende side, hans befalende tone... så han var en af de folk, der var into something like this.

Hun betragtede det ellers ret så fine rum, der syntes at være temmelig stilrent, ligeså rent og clean, som tingene inde i det. Hun betragtede sengen, samt krydset, samt de små nips ting. Hun syntes endelig at kunne rør sig en lille smule. Hun havde læst om noget ligene dette, men slet ikke forstillet sig noget i nærheden af dette. Forsigtigt trådte hun indenfor og betragtede det, ja nærmest gik hen og var lige ved at rør det. Hun så ikke mod Lawrence, mest af alt.. fordi hun var bange for hvad for et udtryk hendes ansigt havde. Hun stoppede sådan næsten midt i rummet, før hun stod der lidt og betragtede væggene. * Sky tag dig sammen, du skrev under... han viser dig en af hans måske dybeste hemmeligheder, i hvert fald en af dem.. så ta dig sammen og vis dig fra en professionel side! *. Hun mærkede sin krop langsomt slappe af, i det hun tænkte på deres tusinder samtaler, samt den godhed han havde vist mod hende, det var på tide at give ham tilbage.

Hun vendte sig mod Lawrence og smilede, som om hun accepterede dette, hvilket hun mærkeligt nok også gjorde. " Her er faktisk ret så flot ". Hun betragtede væggene og gik hen og berørte dem blidt, for at mærke hvilken slags de var, for at kunne finde det perfekte maling til dem. Hun så kort over mod Lawrence og sagde kort " Hvad siger du til,, at jeg maler det vinrød, med den sorte væg intakt?. Dog den sorte væg, bliver special lavet, med noget der ligner læder.. skønt det blot er maling ". Hun så kort over mod ham og sagde " Så det ligner, læder på en sofa, du ved ". Hun så kort mod ham og fandt et billede frem af hvordan væggen ville se ud. " Jeg kan sagtens male det, så det ser ud som om det læder der over ". Hun smilede og sagde" Det kunne være væggen ved sengen og korset, hvor den sorte er, mens resten bliver vinrødt?, så det mere skånsomt for øjnene?. ". Hun så kort på ham, afventende på om han syntes det var en god ide. " Jeg kan også tegne folk, vis det er?. Nøgne så vel som bundet, vis det kunne interessere dig. Engle til dæmoner, til smukke kvinder, ja alt egentlig? ". Hun havde helt slået over i arbejds mode, så hun tog sig slet ikke af hans fetish, faktisk rørte den hende ikke så meget, som hun havde troet.. vis blot hun ikke forstillede sig selv, at hun var på en af disse ting med den flotte Lawrence foran sig.. kiggende på hendes krop.. nøgen og sårbar.

Lawrence nikkede roligt til hende da hun spurgte om han var sød, ja han var en kær lille dreng og den 3. i rækken hans søster fik, hun havde jo de to tvillinge piger og nu også en lille dreng, de pressede også på om Madison og Lawrence ikke skulle have børn, men de var stoppet efter Madison døde, nu pressede de tilgengæl for at Lawrence skulle finde en ny og komme videre, men Lawrence vidste de kun sagde det fordi de ikke anede hvad han lavede i sin fritid.

Lawrence overvejede et kort øjeblik at sige til hende at rummet ikke var hans men det var jo en stor løgn for det var hans rum, det var også et bevis på at Skylar ikke var helt ligeglad med ham for han havde før haft folk i rummet til at komme med tingene, male, lave loftet eller noget andet og de kommenterede aldrig på noget men gik blot igang med arbejdet som var det en helt almindelig dag på kontoret og den distration satte Lawrence pris på, men den kom ikke fra Skylar og det fik ham til at smile let.

Lawrence hævede øjnbrynet af hende og kiggede på hende: "Well du må gøre hvad du vil, men ingen væsner eller mennesker på væggende" sagde han og rystede på hovedet, det var ikke hans stil, han ønskede det elegant: "Du kan bare gå igang når du har lyst" sagde Lawrence og vendte så rundt og gik op i mod stuen igen, han havde ikke lyst til at være i rummet sammen med hende, det var... Frusterende.

Skylar så kort efter Lawrence, før hun nærmest løb efter ham og næsten direkte ind i ham, i det hun råbte hans navn og ikke havde regnet med han var så tæt på. " Lawrence! ". Hun stoppede op lige i tide, til ikke at løbe ind i ham, før hun så lidt overrasket på ham, at han blot ville gå. " Hvorfor gik du? ". Hun så undrende på ham og grinte før hun sagde " Nej det ligemeget. Nå, men øhm.. vis du kan bestille vinrød maling, samt metalisk sort, samt mat.. så ville det være utrolig dejligt, samt jeg overvejede at begynde imorgen med malingen, såh.. er det iorden jeg flytter dine ting. Uh!. Du skal også ha bestilt noget til at kunne dække dine kors, samt sengen regner jeg med at sætte under himmel korset.. og øhm ". Hun tænkte lidt ekstra over hvad der skulle gøres før hun sagde " Samt malertape, det mangler jeg også og så maler pinsler, nye med bløde hår, samt små ". Hun så kort på ham og sagde" Dog, malertape har jeg måske læggende der hjemme, vis det ikke er stjålet.. samt jeg tror jeg har nogle få underlagn, så jeg ikke ender med at gør dit gulv beskidt ".

Hun ville helst ikke beskadige hans ting, eftersom de måtte betyde en del for ham, fordi han fik hende jo til at skrive under på et fucking stykke papir, inden de overhovedet tog der ned. " Nårh ja, der en sidste ting ". Hun følte sig allerede forpustet, men det var det hele værd. " Vil du stadig med iaften?... ned til stranden og fejre nytår? ". Hun så tøvende på ham, ventede på at høre et ja eller nej, eller måske var han den type der blot ville sige måske. Hun håbede at svaret ville være ja, fordi efter dette gennembrud, følte hun sig mere eller mindre klar på at være nær Lawrence. Han var ikke så skræmmende en fyr, samt hun så faktisk ud til at ha gjort ham mere forvirret end i starten, hvilket var ret så behageligt for hende at se. " Forresten, sengen er like, så fucking flot!. Det utroligt at du har råd til de ting, like?.. hvor får du det fra ". Hun kunne måske overveje selv at købe nogle få ting.. blot for morskabens skyld. Hun så uskyldigt på ham, indtil hun mærkede sin mobil brumme i sin lomme. " uh!, Ali er her ". Løb forbi Lawrence og op af trapperne og ud til vejen, for at få fat i en taske, med nogle ting hun kunne bruge til sit job, samt noget arbejds tøj og skifte tøj til iaften jo. " Tak Al. Ses senere? ". Ali nikkede og kørte der væk fra.

Skylar kom tilbage med sine ting og valgte at gå op med dem, før hun gik ned i stuen igen. Hun vidste ikke helt om Lawrence havde det godt med at hun var der nu, dog regnede hun ikke med at han ville ligefrem.. væmmes ved hende, at hun ikke fandt dette så skræmmende igen, som han måske havde håbet... * Ville han få mig til at.. at løbe skrigende væk der fra? *. Hun så kort mod Lawrence, før hun bed sig en smule i underlæben og fandt blyant frem, samt bandt sin tanktop i midten over navlen, samt fandt en pude frem, så hun kunne sidde på knæ på gulvet. " Jeg smutter ned og tegner op, til den sorte væg´s mønster ".

Lawrence smilede baer roligt til hende: "Fordi jeg sjældent kommer dernede" sagde han blot, det var jo egentligt også ganske sandt, han kom ikke så ofte dernede, faktisk kom han aldrig nede med mindre det var noget seksuelt han havde i tankerne og lige nu forsøgte han at få alle seksuelle tanker ud af sit hoved i nærheden af Skylar for det var tydeligt hvad hun ønskede han fik, altså tankerne ud af hovedet, så det forsøgte han.

Lawrence nikkede blot: "Ja jeg tager lige et bad" sagde han og smilede til hende, sådan kunne han bedst få tankerne ud af hovedet og lige nu så kune hun også bruge ti sammen med sin venine, så længe hun ikke nævnte noget om rummet så ville alt være fint, han vidste dog ikke hvor stor en sladderhank Skylar var, men for hendes egen skyld håbede han inderligt at han rent faktisk kunne stole på hende: "Du må bare sige hvornår vi skal afsted, jeg er på kontoret" sagde han inden han gik.

Lawrence sad inde på kontoret foran sin mac computer og slappede af imens han prøvede at få alle sine kontor ting ordnede inden nytårs aften, han havde en helt masse ting han skulle få styr på, firmaet havde en stor meddelse denne nytårs aften når klokken slog tolv, netop for at gøre klar til det nye år.

Skylar tilbragte det meste af dagen nede i det ' hemmelige ' rum. Hun havde fået maling og matrialer, dog malede hun ikke før dagen efter, det var hvad hun havde besluttet. Hun betragtede skabene en smule, samt sengen og de andre ting, især buret, i det hun skulle ha rykket det meste ind midt på, samt dækket det til. Hun sukkede, i det hun forsigtigt prøvede at flytte det, uden at vælde noget, samt uden at ridse gulvet, ved hjælp af hviskestykker. Hun anede ikke om hun skulle gå op og spørge Lawrence, men valgte dog til sidst at gør det. Hun havde iført sig selv nogle hotpants, samt var kun iført bh nu, eftersom hun havde flyttet rundt på det ene og det andet, men havde ikke været stærk nok. Hun mente det intet ville gør, at han så hende iført bikini bh. Hun regnede med at det ville være bedst at tag sådan en på, i stedet for sine flotte gennemsigtige lace bher hun nu havde, det ville være ALT for afslørende. Hun gik op af trapperne, med et håndklæde over skulderen, i det hun gik op for at finde Lawrence på kontoret.

Forsigtigt skubbede hun døren op og bankede blidt mod dørkarmen, før hun stillede sig op af den, på en ret så sexet måde og sagde med en blid forførende stemme, blot for at drille lidt. " Hey handsome. Jeg har brug for nogle muskler, der kan flytte lidt rundt. Du skulle vel aldrig besidde en af disse egenskaber, der hedder styrke? ". Hun grinte lidt og smilede uskyldigt til ham, før hun tog kiggede ned på et ur, som hun havde taget om venstre håndled. Klokken var ved at være mange og de skulle snart afsted, men hun ville vildt gerne ha dette på plads. Hun var udmattet og glinsede af sved, fordi hun havde prøvet at løfte det hele selv, men uden for meget held. " jeg vildt elendig til at flytte rundt, samt jeg turde ikke rigtig at spørge andre end dig om hjælp... jeg skrev jo under ". Hun gjorde en kort lynlås bevægelse over de fugtige fyldige læber af sine, før et lille smil gled frem.

Vis han sagde ja, ville hun gå ned sammen med ham og pege på de ting der skulle flyttes, som skabet.. reol, kors, bur, bord.. de ting som der nu stod op af væggene, samt sengen også. " Den seng der nede, ser mere og mere fristende ud, jo mere jeg laver ". Hun grinte lidt. Hun hentydet til træthed. Hun havde arbejdet i godt og vel 5 timer, siden hun fik frie hænder. Hun havde tegnet mønster op, klar til at kunne følge linjerne med maling på den ene væg, samt tapet de fleste steder rundt, så der ikke ville komme maling på de fine hvide karme. Da hun fik afvide, at Thomas ville hjælpe hende, falmede hendes smil en lille smule. Det var klart at han havde arbejde, han var jo ejer af et firma.. men stadig, det efterlod et lille tomrum i hjertet på hende, da han afslog at hjælpe hende, som ville han slet ikke se på hende mere?.

Hun gik der ned med Thomas og fik ham til at hjælpe sig. Hun kunne ikke lade være med at tænke på, om Thomas måske vidste noget om dette, om hvad Lawrence gik og lavede, hvad han havde brugt dette til, nu da han jo var single?.. men hun spurgte ikke, fordi Lawrence havde sikkert fået Thomas til at skrive under på alt muligt. Hun gjorde arbejdet færdigt, trak i en fin løs, men dog lidt nedringet kjole, efter hun havde været i bad. Hun lod sit hår flette til venstre side, i en løs fletning, smukt ned af brystet på hende. Hun gik derefter op for at se til Lawrence og spørge om han var klar. " Hi Law.. er du klar til at tag afsted? ". Hun betragtede ham en lille smule, ventende på ham han ville med.... " Er der.. noget galt?. Har jeg sagt noget forkert? ". Hun så kort ned og så derefter op mod ham igen.