en dejlig aften og måske et nyt venskab - Isabelle

Tid: 18

Sted: skoven

Vejr: det blæst lidt ellers lette varm

Omgivelser: en masser træerne



Húrins kom løbe gennem skoven som en store sort ulv, han havde opdage nogen død dyr op ved bjerget, de var blevet slå ihjel af et væsen, ikke et dyr da der var ikke bliv spist af dem, det var han igang med at undersøg hvad var, da han havde få færre af det der nu havde slog det ihjel, han stoppe op og snurrede dybt ind og have stå færre, han lad ørerne ned og kiggede ind mellem nogen træerne, der kom en person går, ud fra lugt vil han sige at det er en kvinde, ikke den sammen lugt som han havde fundet ved bjerget, det kun være at hun havde set hvem det var eller kun giv ham et svar.

Pigen fra lejligheden sad fast i hendes hoved. Alt det der var sket ... alt det pigen havde set og alt det Isabelle havde vist ... det var jo en katastrofe! Det var også derfor Belle havde begivet sig udenfor, på denne tid af dagen. Normalt ville hun ligge og sove nu, hun ville for altid være en person der gjorde tingene omvendt. Hun sov normalt om dagen og skrev om natten. Endnu engang havde hun startet en ny børne bog, som sikkert ikke ville blive til noget.
Belle havde morgen hår. Hendes ellers så smukke lyse hår sad hulter til bulter, og hendes tøj var heller ikke det bedste. Hun havde et par simple bukser på, sneakers, en bluse og en cardigan. Normalt fik Belle ideer udenfor, men lige nu var hun faktisk skræmt.
Med ét slog et lyn ned, nær Belle. Det fik hende til at skrige. Det var hende selv der fik lynet til at slå ned. Da hun havde været i lejligheden med pigen havde hun fået det til at storme og regne, helt vildt. Belle drejede hovedet i alle mulige retninger, hvorefter hun forsatte med at gå, rædselssagen for hvad der ville ske.

han kiggede overrasker på hende og det lyn som slog ned ved side af hende, det virker som om at det var hende som havde frem kalde det, det så ikke ud til at hun havde set ham i nu, han spange ud i luft hvor han forvandle sig om til en sort ravn, hvor han fløj op i et træ og kiggede ned på hende, ud fra hendes udseende og aura vil han gætte på at hun er en aspara, han fløj rolig og lydløs fra træ til træ for at undersøg hende lidt, efter noget tid fløj han ned på jorden bag hende, hvor han forvandle sig tilbage til sig selv, han stod kamp klar i sin rustning (kig på billede) "godaften frøk, kan jeg hjælpe dig med noget" spurgte han med en rolig stem for ikke at forskræmt hende, hun ligner en som var storme ud fra sit hus eller hvad hun nu bor i.

En sort ravn kom flyvende, og med endnu et skrig kiggede Belle rædselssagen efter den. Hvorfor var hun også begivet sig herud når hun var så skrækslagen? Få regndråber begyndte at afsløre sig på den nu overskyet himmel. Langsomt lagde hun en beroligende hånd på hendes bryst, der hvor hendes hjerte bankede ualmindelig hurtigt.
En stemme fik Belle til at vende sig hurtigt om hvorefter hun - med hænderne klar - kiggede på manden der stod foran hende. Hendes hjerte bankede hurtigt og hendes vejrtrækninger blev uoverskuelige. "Nej. Jeg skal nok gå igen. Beklager forstyrrelsen." Fik Belle fremstammet. Endnu et lyn slog ned og nu kom regnen. Belle kiggede forvirret op. Hun var da ikke særlig bange mere, var hun?
Vejret besvarede det for hende. Regnen væltede, det styrt regnede nu. Hvordan skulle hun nogensinde komme ud nu? Belle vendte sig hurtigt om hvorefter hun overvejede hvilken vej hun skulle gå.

han smiler rolig og kiggede kort op på himmel som var bliv oversky, hun kun styre vejret kun det tyder på men ikke helt efter hende ejer mener, "det behøver du ikke at undskyld, jeg ejer ikke skov, skov er sin eje" sagde han rolig og kiggede kort på hende, han kiggede på hende så hun stod og kiggede forvirret til den en og anden side, som hun ikke rigtig kun bestemmer sig for hvilke vej hun skulle gå, "er du sikkert på at du ikke har brug for hjælp, jeg kan hjælp dig med at kom ud af skov eller et sted at overnatten" sagde han og kiggede på hende mens han smiler rolig, "undskyld min høflighed, jeg hedder Húrins og deres navn er frøk" spurgte han.

Belle vendte sig forskrækket om. Hvorfor lod manden hende ikke være? Og hvordan i alverden kunne han være i nærheden af hende? Hun havde lavet storm! Hun havde lokkekræften på fuld smadder. Belle var mere end skræksslagen. Hvem var den mand? Det spørgsmål ville Belle virkelig gerne have svar på. Han måtte jo være en eller anden udødelig skabning ... hvis de overhovedet fandtes.
"Du behøver ikke hjælp, okay? Jeg er nitten, jeg kan sagtens finde ud af en lille skov." Løg Belle, og det kunne man nemt se på hende. Hun havde aldrig været god til at lyve. Faktisk fortrød hun at hun havde sagt det, for hvorfor skulle manden også vide hendes alder? Det behøvede han altså ikke.
"Isabelle. Belle Fray Mitchell." Fik Belle endnu engang fremstammet. Endnu et lyn hamrede ned, men denne gang blev hun ikke bange. Hun var nysgerrig.
Hendes lyse hår var gennemført af vand og en lille gylden kugle viste sig bag Belles ene hånd. Hun var klar med hendes kræfter hvis manden ville prøve på noget ... for det ville nemlig ikke være noget nyt.

han kiggede lidt underlig på hende, og holdet et lille grin tilbage, denne her skov var ikke lille men lad hende bare tror det, han kun nem ser på hende at hun løg omkring at hun god kun finde ud, "hyggelig at møde dig Isabelle og bare rolig jeg er ikke ud på af skade dig, jeg jagte en eller flere som har slå dyr ihjel ud grund, derfor er jeg klar til kamp" sagde han rolig og kiggede kort rundt, hans halv lang kul sort hår var gennem blødt og hang ned af hans ryg, "man hvis du vil ud af skov det den hurtigt vej den vej" sagde han og peger samtid så hun vidste hvilke vej det var han snakke om.