Dont i know you? .... Is it... (Hazel)

Hazelin smilte og nussede hans skulder ganske stille mens de dansede sammen. Hun nød at stå og danse sammen med ham igen, det var faktisk rigtigt dejligt. Det var virkelig længe siden de havde danset, men han var tydeligvis blevet meget bedre. Det føltes næsten som om de svævede sammen. Forsigtigt bed hun sig i læben, og nussede hans arm en smule, fulgte ham stadigvæk. ”Vil du virkelig ikke? Jeg vil bare gerne være sammen med dig, jeg har virkelig savnet dig” hviskede hun let.

Svagt smilte hun som han begyndte at synge for hende. Det var virkelig dejligt. Mens han sang stod hun bare og så ham smilende i øjnene. Lænede sig ganske langsomt hen, for at ville kysse ham.. Men stoppede så, og trak sig en smule væk. Hun slap ham, og lod armene glide forsigtigt om sig selv. Det var som om hun var bange for at gøre noget galt, bange for at såre ham igen. Måske også for at elske ham igen.. Let hvilede hendes ene hånd imod hendes læber, mens hun så væk. De blå øjne hvilede væk fra ham for en stund, og i stedet mod vinduet. Så mange tanker kom til hende lige nu.

”Jeg vil virkelig gerne det her.. Hvis du elsker mig.. Så vis mig det” Mumlede hun ganske let, og så ham i øjnene. Ville bare gerne have at han rørte ved hende igen. Mærke hans arme om sig, og nyde følelsen af at han var tæt på hende.

"To sekunder..." Kort forsvandt han ind på kontoret og rodede lidt rundt. Snart kom han igen og gik hen til hende. Stille stod han og lod sig fortabe sig i hendes øjne med et smil der voksede. Han strøg hende ned af armen og sagde stille: "Jeg har ofte spurgt mig selv.... Hvis jeg alligevel lod dig gå? Hvorfor så gøre så meget for at finde dig igen? Jeg fandt svaret en aften hvor jeg sad og rodede med nogle papirer. Jeg fandt noget der i et enkelt øjeblik gjorde det helt klart for mig.


Han smed sin skjorte så hun kunne mærke ham nær mere end før og mærke det hjerteslag der var for hende.
Han trak hende stille ind til sig og førte armene om på hendes ryg. De stærke arme holdt fast som om de aldrig ville give slip igen. Han stak hænderne under hendes tøj for at hun kunne mærke de hænder der for evigt ville holde hende tæt og beskytte hende. Han sørgede for at dreje hendes hoved forsigtigt så hendes kind hvilede mod hans hjerte der hamrede afsted ved følelsen af hende. Han kyssede blidt hendes hår og kiggede derefter i hendes øjne. Så trak han hende helt ind til sig og stod med hende i en varm og fast omfavnelse

"Jeg vil hellere igennem Skærsilden en gang til end jeg vil leve videre uden dig.... Jeg elsker dig Hazelin.... " Hun kunne mærke hans tåre der stille ramte hende kind. "Det her var svaret jeg fandt" Han holdt hende stadig tæt men holdt sin ene hånd op så hun kunne se den. Han åbnede langsomt hånden og i hans hånd lå der deres gamle vielsesring. Velbevaret

Hazelin så på ham som han forsvandt ind på sit kontor. Hun smilte lidt for sig selv, og så en smule ned. Hun kendte dette sted ud og ind, så længe som hun havde tilbragt her, havde det ikke været muligt ikke at vide hvor alle rum var. Stille bed hun sig i læben, og strøg hånden gennem sit lange blonde hår. Det var dejligt at være her igen. Blikket gled dog op på ham igen, da han kom ind imod hende. Hun virkede undrende ved hans ord, og kunne ikke helt forstå det med at han havde fundet et stykke papir, som havde gjort det klart for ham. Så vidt som hun huskede, havde de ikke haft et specielt stykke papir som sådan, men sandt at sige vidste hun det ikke.

Da han trak hende ind til sig, sukkede hun nydende. Mærkede hans hænder under sit tøj, og nød følelsen af at have ham så tæt på. Hendes hænder gled op af hans brystkasse, og hun gemte sig tæt ind imod ham. Lyttede for en stund til hans hjerte og bed sig i læben. At mærke hans læber mod sig, gjorde hende varm indeni. Hun kyssede ham forsigtigt på halsen og sukkede nu mere afslappet. Havde savnet denne følelse, følelsen af at føle sig elsket.

De blå øjne hvilede på hans hånd, da han viste hende den. Betragtede ringen og grinte ganske svagt. Tog den langsomt og drejede den i fingrene. "Tænk at du stadig har den.." hviskede hun stille og så op imod ham. Det var virkelig sødt af ham at han havde gemt den, og hun var nu glad for at hun også havde gemt de ting hun kunne, fra ham.

Han holdt hende stadig tæt og nussede hendes ryg. Det at hun var så tæt på ham var virkelig dejligt. Bare at mærke hendes varme sådan mod sig igen var som en bølge af lykke. Han ønskede overhovedet ikke at dette øjeblik skulle slutte.
"Jeg håber jeg fik bevist det for dig.... Det var måske for meget for dig at jeg allerede sagde jeg elsker dig... Jeg håber da det er gengældt... Det er okay hvis ikke...." 


Han satte sig lidt forsigtigt ned på sengekanten og sad og rodede lidt med sine negle. Selvom hun ikke sagde det igen der så var det vigtigt at hun vidste hvad han følte. Men han håbede virkelig at hun følte det samme. Ellers vidste han slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Han sad og blev kort bange for om han gjorde for meget men det var for sent at gøre noget ved det nu. 
Han kiggede op på hende med et blik der vidnede om at han var usikker lige nu

"Jeg kunne ikke smide den ud... Det var en del der virkede som om du stadig var hos mig.... Bare lidt.... Jeg tænkte på noget..." Han kiggede kort ud af vinduet men kort efter tilbage på hende. Hun var virkelig hans Engel og bare tanken om hun gik ud af hans liv fik hjertet til at gøre ondt. Der var mange følelser han lige pludselig oplevede og dem han havde for Hazel var kun blevet stærkere. Man kunne høre han var nervøs da han sagde: "Hazel... Hvadend du føler for mig.... Vis mig det... Vil du ikke nok...."

Hazelin så på ham da han gik hen til vinduet. Hun bed sig hårdt i læben og lod hovedet glide lidt på skrå. Det havde gjort hende glad.. Ordene at han elskede hende.. Det var så dejligt at vide, og kort var hun blevet helt fortabt igen. Kunne ikke andet end at lytte til ham, nyde hans stemme og måden han rørte hende på. Det var så utroligt rart. Holdt lidt om sig selv. Mest for at være sikker på at det her virkelig var sandheden. At han virkelig elskede hende, og bare ønskede de var sammen igen.
Noget gik hende dog på.. hvordan mon det var at dø.. Mon det gjorde ondt? han måtte jo være død siden han var blevet engel.. Men tidspunktet var nok ikke til at hun skulle spørge ham om det lige nu og her, det kunne godt vente.

Hans næste ord fik hende til at se på ham igen. Som om det gik op for hende, at han faktisk havde ventet på at hun svarede ham. Let bed hun sig i læben og overvejede sine muligheder.. Overvejede hvordan hun skulle svare ham, uden at det lød dumt. På den anden side.. Så havde han lige åbnet sig så meget for hende, at det ikke kunne lyde dumt.

Hurtigt rejste hun sig og gik med faste skridt hen til ham. Hun faldt ham om halsen og kyssede ham længe og intenst. Holdt kysset så længe som det var hende muligt, inden hun slap hans læber og så på ham med tårefyldte øjne. Smilte forsigtigt og kyssede ham så kort igen. "Jeg elsker også dig.. utroligt højt.." hviskede hun stille og grinte en smule. Det var rart at få sagt, og også at kunne vise ham det på denne her måde.

Tiden indtil hun gjorde noget virkede så uendelig lang. Han sad og tænkte for sig selv at det var fjollet af ham at have spurgt på den måde. Nu synes hun sikkert at han var dum. At han overdrev. Nervøst kiggede han ned og var vred på sig selv over hvad han lige havde gjort. Mere nåede han ikke at tænke eller gøre før hun stod henne foran ham og kyssede ham med en stærk lidenskab. Han væltede tilbage i sengen med hende og holdt om hende imens det lange kys stod på. Det var så dejligt, det føles som at en hver del af ham fyldtes med lykkelig varme. 

Hans øjne blev selv våde ved synet af hendes tårer og hendes ord fik hans smil til at vokse. Han kom selv med en glædeslatter og sagde: "Du aner virkelig ikke hvor meget det betyder at høre de ord... At kunne høre dem.... At mærke dine kys.. At vi er så nær.... Det kunne ikke være mere perfekt...Du er så dejlig!" Han grinede igen og rullede rundt et par gange med hende indtil han igen lå nedenunder hende. 

Når tiden var inde til hende, ville han gerne fortælle hende om hvordan han kom tilbage men det skulle være når hun selv spurgte om det da det var frygteligt at høre på også. Det tænkte han dog ikke over lige i øjeblikket. Lige nu nød han bare at have hende tilbage. Og være tilbage hos hende. Han kom i tanke om noget han dog gerne ville fortælle hende nu. Han tørrede kort hendes tårer væk og sagde: "Jeg har faktisk restaureret din strandhytte... Jeg håbede vel vi en dag skulle der til igen..."

Hazelin nussede hans arm en smule, og kyssede hans kind forsigtigt. Ville gerne vise at hun virkelig mente det. Hun elskede ham, og havde gjort det hele tiden. Havde savnet ham, men de ting han sagde havde fået hende til ikke at kontakte ham. For selvom hun elskede ham, ville hun ikke virke dum ved at kontakte ham, når han havde været sådan. For måske havde han det slet ikke ikke på samme måde som hende. Let bed hun sig i læben og lod hænderne glide op af hans mave som de lå her sammen, det var virkelig en dejlig følelse, ingen tvivl om det.

Forsigtigt tørte hun hans tåre væk og så ham i øjnene. "Strandhytten? jeg troede den var væk for længst.. at du havde fået den fjernet efter at vi ikke var sammen mere.. Jeg har ikke en gang været henne ved den faktisk.. ville ikke blive trist over det" sagde hun stille og lod armen hvile blidt imod ham, Glædede sig til at se hytten igen. Den havde jo betydet meget for hende, og hun havde tilbragt mange dage sammen med ham dernede.
Holdt tæt om ham, inden hun kyssede ham igen og satte sig op. Strøg hænderne igennem sit hår, inden hun så væk igen. Rejste sig og så ud af vinduet, som hun nu stod henne ved det. Det var et skønt sted stadig.

"Jeg troede ikke jeg skulle tilbgae hertil igen.. Men jeg er virkelig glad for det.. Jeg har savnet dig.. savnet stedet.. vores liv sammen.. " mumlede hun stille og så hen imod ham. smilte lidt genert og gik så hen imod ham igen. Nussede hans arm en smule og pillede lidt ved dynen.

Han gik hen ved siden af hende og lagde en arm om livet på hende og lod sit blik vandre ud over slotsgården. Henne i det ene hjørne af gården var der en bygning der stadig bar meget tydelige tegn af en voldsom brand. Man kunne se det havde været flammer der var kraftige nok til at smelte sten. Han nussede svagt hendes ryg imens han kiggede ud over det liv han langsomt var ved at opbygge igen. Det havde været dejligt at bygge tingene op selv i stedet for at bruge magien som en undskyldning. Det var det samme med hendes strandhytte. Han havde brugt mange dage der nede med at restaurere den. Også da han var vendt tilbage.

Han kiggede lidt ned i jorden imens han stadig nussede hendes ryg og hans ord var begyndt at lyde mere sikre. Det var som om at da hun erklærede hun også elskede ham, at han fik sin selvsikkerhed tilbage. Som om han blev fuldendt. "Jeg har faktisk alt dit tøj endnu.... Som sagt håbede jeg hele tiden at du en dag ville vende tilbage selvom jeg ikke kunne finde dig. Det er alt sammen inde i det store skab. Det er blevet vedligeholdt så det er stadig som nyt..."


Han havde altid prøvet at holde fast i alle de ting de havde sammen. Inklusiv det tøj de havde købt til hende. Mange ville nok mene det var et tåbeligt håb at holde fast i, men før turde ingen sige det til ham og nu sagde de bare intet. Minderne var smertefulde da de ikke var sammen, men de mindede ham også om at han ikke måtte tabe det sidste gram menneskelighed.  "Tro mig jeg har også savnet det hele Hazel... Det har jeg virkelig"

Hazelin betragtede for en stund den hytte der var brændt. For en stund, var hun helt tavs omkring ham. Ikke fordi hun var usikker på ham, men fordi hun overvejede hvad der var sket med bygningen. Stille bed hun sig i læben og nussede hans arm lidt forsigtigt. Det klædte ham at lave tingene selv, og de var faktisk rigtigt pæne. Mon ikke at han også nød at gå og hygge sig med det? det virkede det da til, og hun forstod det faktisk godt. Flettede deres fingre forsigtigt, og nussede hans hånd en smule. Smilte for sig selv og hvilede hovedet mod hans skulder, mens hun stod sammen med ham. Det var dejligt at stå sådan.. og hun nød det mere end noget andet.

Tænkende så hun på ham og nappede ham i læben. Lyttede til hans ord, og nikkede så lidt. Var lidt forbavset over at han havde beholdt det.. Det havde hun slet ikke troet, men det var virkelig dejligt. Så havde hun da stadig en smule tøj, for ikke at sige meget.. Hun havde haft rigtigt meget tøj.. og rigtigt mange sko. Men det havde jo ikke været derfor hun havde valgt ham.. Hun elskede ham for den han var og det havde hun altid gjort. "Hvorfor har du beholdt det? når nu vi ikke var sammen mere.. jeg mener.. jeg troede du havde smidt det ud for længst.. glemt alt om mig.. Men det har du jo så åbenbart.. det er jeg glad for" mumlede hun en smule genert.

"Hvad så nu.. nu vi er sammen igen, hvad har du lyst til at lave? måske fortælle mig hvad der er sket siden vi ikk var sammen mere" mumlede hun stille og kyssede ham forsigtigt på kinden. Hun ville jo gerne vide alt hvad der var sket. Hvad han havde lavet, om han havde været sammen med nogen, eller bare havde været alene.

Det havde også virket som en slags terapi at han gik og ordnede alle de her ting med sine egne to hænder. Han satte pris på tingene på en helt anden måde nu. Det var dejligt at kunne sætte sig og slappe af efter en hård dag med at male eller reparere en mur. Så at kunne læne sig tilbage og nyde synet af veludført arbejde. Han havde stadig oceaner af penge men der var nu noget tilfredsstillende i at gøre tingene selv også. Det gav et personligt præg han ikke rigtig satte pris på før. Hans seneste projekt var som sagt pavillionen der faktisk var endt rigtig heldigt. Han var begyndt på nogle udskæringer i træet der skulle ligne fjer. De var endt okay.

Han lyttede til hendes ord og så smilende ud af vinduet. Imens han nussede hende, svarede han: "Jeg har som sagt ledt rigtig meget efter dig.... Og jeg har gjort nogle frygtelige ting i den proces.... Gjort folk ondt... Ødelagt deres liv... Kort var 'Khá' så gal at han prøvede at se en anden for en tid. Men det var bare for at have en... Da det gik op for mig at jeg måtte stoppe alle de frygtelige ting, for jeg fandt dig ikke på den måde.... " 


Han måtte sætte sig ned og sunde sig inden han fortsatte. Det var som om at hans krop huskede de frygtelige smerter fra den aften hvor Satan gik amok på ham. "Jeg ville stoppe.... Satan blev rasende og tog sin kraft tilbage... og.... jeg døde.... Han kiggede op på hende og en lille tåre af blod rendte ned af hans kind og han pegede på den nedbrændte bygning

Hazelin nussede hans arm en smule og virkede en kende tænkende. Bed sig en smule i læben over hans ord, og så ud af vinduet igen, mens hun stadig nussede hans arm. Det måtte virkelig have været en frygtelig tid, og det gjorde hende næsten trist at spørge om det, men hun ville virkelig gerne vide det. Der var så mange ting hun var gået glip af siden de ikke var sammen mere, og dermed også mange ting hun ikke vidste. Ville bare gerne være sammen med ham og prøve at indhente alle de ting hun ikke havde oplevet. Let sukkede hun og så ham i øjnene igen, ville gerne vise hun var der.

”Det er alsa okay hvis du ikke vil snakke om det søde.. Jeg har tænkt på noget andet.. Hvad hedder du så nu? Stadig Connor?” spurgte hun mildt og bed sig en smule i læben igen. De var jo ikke længere sammen, ej heller var de gift. Så det ville være rart at vide hvad han kaldte sig, for Khá havde jo været en titel, det havde han selv fortalt hende. Og Connor var hans menneske navn.. Så noget nyt måtte der vel være.

”Det lyder virkelig frygteligt.. Er det derfor huset er brændt ned?” Spurgte hun ganske let, og nussede stadig hans arm en smule. Åbnede vinduet og lod solen komme ind til dem. Hun sukkede mildt for sig selv og nød varmen virkelig meget. ”Lad oz gå ned og fortsætte på dit arbejde?” Spurgte hun glad.

Han stillede sig om bag hende og holdt om hende så hans arme hvilede lige nedenunder hendes bryster. Så stod han kort og sukkede da solen ramte dem inden han svarede: "Jeg måtte tilbringe 400 år i Skærsilden. Alle de ting jeg nogensinde havde gjort mod andre, blev gjort mod mig... Men jeg fik ikke lov at dø ligemeget hvor meget jeg end tiggede. Til sidst tog jeg bare min straf. Det var kun en halv dag her men det var 400 år der.... Men Gud tilgav mig og gav mig en ny mulighed. Så her er jeg... Mit menneskenavn er stadig Connor. Mit englenavn er Khá. 'Khá' betyder retfærdighed. Men ja bygningen ser sådan ud efter Satan dræbte mig"


Han sukkede kort men kyssede til sidst hende et par gange på halsen og sagde: "Men nok om det. Det var en god ide at fortsætte på Strandhytten" Han kyssede hende intenst og fandt ting frem de skulle pakke med. Tøj og alt muligt af værktøj og maling. Han stoppede indimellem og kyssede hende og sagde: "Hvor er du dejlig!" Så gik han videre med at pakke. Det var ganske vist en del men der var også pakket til de kunne blive der indtil hytten var færdig. Det eneste de selv kulle sørge for ellers var mad og den slags

Da han var færdig, tog han begge hendes hænder og så dybt i hendes øjne. Han gav hende et enkelt silkeblødt kys på munden og sagde ganske stille men kærligt: "Jeg bliver nødt til at spørge dig direkte... Vil du være min igen? Jeg er stadig din... Skal vi droppe de forfærdelige ting i fortiden og starte på ny som par?"

Da han begyndte at pakke deres ting, Smilte lidt og så ham i øjnene. Nussede hans arm en anelse, og sørgede for at holde øje med ham og prøve at hjælpe ham med ordne det hun nu kunne. For hun vidste ikke rigtigt hvad han ville have med jo. Det var sjældent de havde lavet noget selv, uden magi. Hun kunne godt li at passe blomsterne, uden brug af magi, men hun brugte det da også.”Så jeg kan stadig godt kalde dig Connor?” Spurgte hun forsigtigt og kyssede hans kind. Hun tog sine sko på og strakte sig en smule. Sammen med ham kunne hun stadig slappe af. Det var en dejlig følelse.. En rar følelse, for hvis hun ikke kunne det, ville hun ikke blive.

Han virkede som om han selv havde styr på det, derfor satte hun sig i vindueskarmen. Betragtede ham med et kærligt blik, og lod hovedet glide på skrå mens han nulrede rundt. Var glad for at være sammen med ham. Hans spørgsmål kom bag på hende, og fik hende til at rødme en smule, og blive lidt genert. ”Jeg vil gerne prøve igen.. prøve at være sammen med dig igen, som et par.. dig og mig..” hviskede hun smilende.

At være sammen med ham i strandhytten skulle nok blive spændende. Hun glædede sig virkelig. Da han var færdig tog hun sin taske, og skyndte sig hen til ham. ”Skal vi gå derned? Det er skønt vejr” sagde hun smilende og holdt om hans arm. Nussede hans fingre ganske stille. Det ville sikkert blive tungt når de skulle slæbe det hele.. ”måske det er bedst vi tager en bil eller noget.. du vælger” sagde hun kærligt og kyssede hans kind forsigtigt. Var glad for han stadig ville have hende.

"Det er jeg rigtig glad for Hazel..... At måtte kalde dig min igen er den største gave jeg nogensinde kunne få..." Han kyssede hende kærligt og åbnede ganske langsomt sine øjne. Det var stadig en ny fornemmelse for ham at mærke kys så intenst men det var så absolut noget han kunne leve med. Han smilede rødmende til hende og sagde: "Jeg tager lige et mere...." Endnu en gang kyssede han hende og sagde helt oplivet: "Jeg bliver ALDRIG træt af det!" Så gav han sig til at stable de ting de skulle have med så han kunne bære dem. Det var ikke en yderligere udfordring at skulle bære det. Han gik hen mod døren og sagde: "Hvis du bare åbner døre for mig så kan jeg sagtens bære det. Og så har en jeg en god undskyldning for at få en lækker massage af dig senere ikke sandt?" Han blinkede til hende og begyndte at gå ud mod strandhytten sammen med hende. 

Han glædede sig faktisk til at skulle der ned sammen med hende og nyde hans nye liv sammen med hende. Det var vidunderligt at han havde fået en chance til. Og en chance for et nyt liv sammen med hende. Han satte tingene fra sig og kyssede hende intenst inden de gik videre og sagde: "Forresten så har du fået stort tv med afspiller til og den slags hvis der skulle blive humør til at hygge med en film. Mit første projekt der nede var at lave et køkken der virkede"


Han gik glad videre sammen med hende og bar kun glad alle tingene for hende også. Han så det bare som en chance for at gøre noget godt for hende og hun ville alligevel gøre noget for ham. Sådan havde de altid haft det. Ikke længe efter gik de over en sandbanke og tagryggen på strandhytten kom til syne. "Spændt?"

Blidt grinte hun og nussede hans arm en smule. ”Jeg elsker også dig.. Og jeg vil altid elske dig, det ændre sig ikke.. Og jeg holdt ikke op selvom vi ikke længere var sammen.. Jeg har savnet det her.. oz..” Mumlede hun smilende og lod hovedet glide lidt på skrå. Det var sødt af ham at tage alle tingene, for hun ville jo gerne hjælpe ham. Han virkede nu til at have styr på det, så derfor gik hun og åbnede dørene for ham. Gik med ham ned mod stranden og sukkede glad for sig selv. Det var super hyggeligt at snakke sammen med ham igen, og det var rart. ”Jeg skal nok sørge for at massere dig senere, hvis du stadig har behov for det søde.” sagde hun blidt og kyssede ham blidt på kinden. Let nussede hun hans arm og så sig en smule omkring mens de gik, det var så længe siden hun havde gået den her vej, og udsigten til at skulle se sin strandhytte igen, var skønt.

Forsigtigt strakte hun sig og så på ham mens de gik. Nussede hans arm forsigtigt og sukkede mildt. Det var dejligt at han gad tage hende med. ”Hold da op.. sikke travlt du har haft siden du kunne lave alt det? Jeg glæder mig virkelig til at se det, du virker til rigtigt at nyde dit arbejde” Mumlede hun kærligt og så på ham. Da de nåede over sandbakken og hun kunne se taget af sit strandhus. Sikke mange dage og nætter de havde tilbragt her sammen, og hun havde virkelig nydt det. Nydt at have et fristed.

De blå øjne hvilede på ham, og holdt om hans arm. Gik tænkende med ham hen imod hytten, og nussede hans kind. ”Jeg er spændt ja.. Jeg glæder mig virkelig meget” sagde hun forsigtigt og bed sig en smule i læben. Stoppede op foran døren og så smilende på ham. Låste den op og åbnede den for ham.

"Du kan tro at jeg har nydt det. Både før og efter jeg kom tilbage. Det har holdt en illusion om vi stadig var sammen i live. Og nu er det ikke en illusion længere. For Ss.... øren hvor er du dejlig!" Han måtte gå sidelæns ind grundet alle tingene og satte dem midt på gulvet. Strakte sig et par gange og sukkede. Skyndte sig hen i køleskabet der nu var og gav hende en sodavand imens han sagde: "Kom så skal du se din kære Connor forsøge at bygge hus" Han viste hende i første omgang alle de ting der var restaureret. Træ der var blevet skiftet, paneler der var blevet malet. På den ene væg havde han skåret et slags 3D-billede ud af dem i træet. Der var lang vej endnu, men det lignede okay. 

Så viste han ud i den nye del han havde tilføjet til strandhytten. Det gamle badeværelse var i fordel til et større ude i tilbygningen. Der var stadig den gamle bruser men også et badekar i lys granit. Så tog han hende med ud i det nye køkken. Det var rimelig simpelt men med et godt komfur og i lyst lakeret træ. Alle tilføjelser var lavet i træ på den måde at det stadig passede ind i den gamle strandhytte-atmosfære. 

Udover sengen var restaureret, havde han tilføjet en stor blød sofa i lyse farver der passede ind. Han løftede hende op, kyssede hende intenst og satte sig i sofaen med hende på skødet. Han tog en lille fjernbetjening og sagde: "Og til når vi rigtig skal hygge med en film eller hvad vi nu finder på..." Han bed hende ganske let i øret og blinkede til hende og trykkede på en knap. Et kæmpestort fladskærms-tv kom til syne bag to træpaneler. Han nussede hende imens han så meget stolt ud

Hazelin grinte blidt. Hans ivrighed var nu ganske sød og hun kunne ikke lade være med at nyde synet af ham. Sådan havde han ikke været mens hun var sammen med ham, og det var egentlig lidt synd. For det klædte ham faktisk utroligt meget. Da hun blev rakt sodavanden tog hun imod den, og så sig en smule omkring. Stadig ligeså dejligt som det altid havde været, nu var det bare en smule mere moderne at se på. Indeni i hvert fald. Det gjorde nu heller ikke noget, det var dejligt at have et køleskab. ”Ja.. Vis mig endelig det hele, jeg vil se alt hvad du har lavet mens jeg ikke har været her” svarede hun smilende og fulgte med ham rundt og kiggede. Det så faktisk virkelig godt ud det han havde lavet. Især 3-D billedet var hun ret vild med.

Det nye badeværelse så fantastisk ud og det var rart at se at han stadig holdt det hele i sammen træ, som det han før havde bygget. Det ville se underligt ud hvis han pludselig byggede noget i mursten. Holdt om hans hånd som de gik ud i køkkenet, og så sig omkring. Smilte lidt for sig selv. ”Det ser virkelig godt ud.. det kan du da sagtens finde ud af, det burde du gøre noget mere” svarede hun glad og kyssede ham stille på kinden. Det så rigtigt godt ud.. At han havde lavet alt i hænderne var virkelig imponerende.

Blidt grinte hun da han løftede hende op og satte sig i sofaen sammen med hende. Ømt gengælde hun kysset og nussede ham forsigtigt i nakken. Så hen imod det fjernsyn der nu kom frem og smilte. ”Du har efterhånden sørget for det hele kan jeg se, det er virkelig blevet flot” sagde hun mildt. Sofaen havde helt klart også manglet mens de havde været der, og sengen så meget bedre ud nu.

Han tog en ordentligt slurk af sin sodavand og kiggede tilfreds rundt imens han strøg hendes arm. Han måtte jo faktisk give hende i hvertfald lidt ret. Han havde jo øvet sig rigtig meget og det var blevet ret godt med tiden. Der var stadig en del detaljer han arbejdede på. 3D-billedet var ikke helt færdig, da han havde lavet det som et billede man hele tiden kunne lave på. Hvilket var planen nu hvor hun var hos ham igen. 

Han væltede hende ned i sofaen og trak hendes tøj op hvor han begyndte at kysse hendes mave så det kildede rigtig meget. Han elskede at høre hende grine og bare generelt at være sammen med hende. Hele fremtiden så meget lysere ud nu hvor han igen havde hende at dele den med. Han satte sig op og gav sig til at nusse hende på maven imens han endnu en gang sukkede glad. "Ja jeg er faktisk også blevet rimelig stolt af det efterhånden. Der er stadig meget der kan gøres endnu dog. Men hvad siger du til vi laver en rigtig hyggeaften og så ser vi på det i morgen? Der er blandt andet en del der skal males" 


Han satte sig og jokede lidt med at ømme sig ved skuldre og ryg. "Det var en hård tur.... Hvad siger du til at give mig en rigtig dejlig massage?" Han blinkede drilsk til hende og nappede hende kærligt i bagdelen

Hazelin betragtede det hele med et tænkende blik. Han havde helt klart gjort et godt stykke arbejde og hun kunne godt li at det hele var lidt mere moderne. Så gjorde det det nemmere at blive dernede. De behøvede ikke tage hjem for at lave mad, eller slappe ordenligt af med en film. Og 3D figuren var fantastisk. Det var virkelig tydeligt at han havde gjort sig umage med at lave den.

Blidt grinte hun og vred sig en smule. Det kildede virkelig meget. Stille nussede hun ham ned af armen, som han nu begyndte at nusse hende på maven. Hun havde virkelig savnet ham. Savnet tiden sammen med ham. De blå øjne hvilede på ham, inden hun lænede sig op og kyssede ham ømt. Nu kunne de fortsætte det liv sammen, som de burde havde haft hele tiden. Det skulle nok blive dejligt, det var hun slet ikke i tvivl om. Hans spørgsmål fik hende til at se lidt tænkende ud inden hun nikkede imod ham. ”Det lyder som en rigtigt god ide faktisk” svarede hun smilende og så op mod ham. Flettede deres fingre på den ene hånd og sukkede glad.

Blidt tog hun hans trøje af, lod hænderne stryge over hans skuldre inden hun nikkede og begyndte at massere ham ganske blidt. Hun smilte for sig selv. Det var en sjov følelse at han var så varm.

Han sukkede nydende da hun begyndte den fantastiske massage. Han følte jo tingene på en helt ny måde så massagen var virkelig dejligt. Og det var tydeligt at han havde en meget mere kraftig muskulatur. Specielt den øverste del af ryggen. Men det var grundet når han skulle bruge sine vinger. Hans krop var også fuldstændig fejlfri. Der var ikke længere nogen mærker efter de havde stemplet hans sjæl tilbage i sin tid. En ting var han dog lidt bekymret over. Denne krop var jomfru... Han var bekymret for om når de nåede der til om han kunne tilfredsstille hende. Men det måtte han finde ud af til den tid

Som de sad der, tænkte han meget tilbage på deres tid. Og det gik mere og mere op for ham hvor meget han havde savnet den. De havde et helt specielt nærvær der ikke kunne defineres på anden måde end at de var skabt for hinanden. Han sukkede ikke kun ved massagen men også ved tanken om deres fortid. Men mest af alt den fremtid de nu var frie til at have. 

Imens han sad og fik den lækreste massage, nussede han hendes fødder og kiggede kort op på hende og smilede. Han fik en lidt pludselig ide: "Vil du ikke med ud og flyve?"