Reckless mess.

Sted: På et rodet loftværelse i en af Logements forfaldne huse.
Vejr: Det blæser godt, og vinden får det til at føles ti gradere koldere, end det egentlig er.
Tid: Lidt op ad dagen, omkring klokken halv fire.
_______________________________________________________________________________________

Taget knirkede beklagende under den kolde, hårde vinds voldsomme stød, der gentagende gange slog imod gavlen og fik det til at lyde, som om taget var ved at lette fra den nedslidte bygning. Inde på den anden side af de fire murer, var omgivelserne ikke meget bedre. Der var store huller i de skrå vægge, og gulvet var fyldt med store træsplinter. Den afskrællede tapet var dækket af tusindvis af plakater, hvor der enten var et billede af et eller andet punkbands logo, eller en gruppe tatoverede og piercede musikere, der stod og poserede. Rummet var præget af en kradsende lugt af mug og fugt, som i en våd, mørk kælder. Rundt omkring på gulv og møbler var der linet en masse pizzabakker op, stablet oven på hinanden, og der lå desuden også tøj udover det hele. Det trængte alt sammen til en tur i vaskemaskinen, men uden sådan en til rådighed, og eftersom det nærmeste vaskeri lå forfærdelig langt væk, så var det ikke rigtig blevet til noget. I stedet for lå det nu bare og flød tilfældige steder i det ikke særlig hjemlige loftrum, der lå på toppen af et mindre hus, eget af en ældre herre, som ikke lod til at være helt normal på øverste etage. Spike, som havde bosat sig på den gamle mands loft, så dog ikke specielt meget til ham, da han evig og altid var væk hjemmefra. Ikke at det gjorde ham noget, for det betød blandt andet, at han kunne skrue lige så højt op for musikken, som han ville, uden at få nogen klager - og det havde han så sandelig også i sinde at gøre. Han famlede ud efter volumeknapperne på det lille musikanlæg, vis ene højtaler var gået i stykker, og holdt fingeren nede på plus, indtil lyden ikke kunne blive meget højere. Et svagt smil fik hans ene mundvig til at bevæge sig en smule op ad, og han lænede sig påfølgende tilbage imod et bjerg af puder, som han havde stillet op ad væggen ved den ujævne, bulede madras' langside. Alle dens fjedre var gået itu og stak ud her og der, og den var ikke anbragt i noget sengemøbel, men var derimod sat ovenpå flere rækker af tomme ølkasser. Bedre blev det ikke. Der var heller ikke noget klædeskab, eller nogen kommode, at finde. Der var et metalstativ med en enkelt bøjle på, og det var det. Varme var der overhovedet ikke noget af, og det samme gjaldt for øvrigt isolering. Kulden susede ind ad alle hullerne, og al varmen fes den komplet modsatte vej. Der var med andre ord skide koldt, og han sad da også med både sin tunge læderjakke på, og et tykt uldtæppe rundt om sig. Det var noget af et hul, men trods alt bedre end et liv ude på gaden. Det handlede bare om tilvænning, og godt med tøj på. Spike rakte over mod et lavt bord, der stod forenden af sengen, endte med at lægge halvt ned, da afstanden var en del længere end hans arm, og kunne lige akkurat nå pakken med cigaretter med fingerspidserne. Takket været hans rimelig klodsede væsen, lykkedes det ham at vælte det fyldte askebæger ned på gulvet, da han ville trække hånden til sig igen, og han udstødte et irritabelt 'åårh' ved synet af den grå aske, der lignede en stor bunke støv, på det i forvejen beskidte gulv. Med endnu flere gryntende, irriterede lyde samlede han den brune keramikskål op og satte den på plads på bordet. Asken lod han blot ligge, hvor den var. Det gjorde alligevel ikke den store forskel. Han lukkede op for æsken med smøger, fiskede en af dem op derfra og satte den op i mundvigen, som den hang og dinglede fra i et stykke tid, til han havde fundet den blå plastiklighter frem. Få gnister sprang op, da han kørte tommelfingeren henover det lille hjul, og fik på den måde bragt en flamme til livs, som han dernæst førte op til enden af cigaretten. Gløderne begyndte med det samme at æde af hylsteret, og han tog et langt drag af smøgen, hvorefter han pustede den ud i en tynd stråle, der hang lidt i luften foran ham, inden den steg til vejrs og forduftede. Spike fulgte dens slangende bevægelser med de mørkegrønne øjne og tiltede hovedet en anelse mod venstre, før læberne atter lukkede sig rundt om filteret og endnu en mundfuld røg blev inhaleret. Han rynkede eftertænksomt de asymmetriske øjenbryn, bappede kort på cigaretten og fugtede derpå sine lettere tørre læber med spidsen af tungen. Der var sket forfærdelig mange ting på det sidste. En strøm af tanker raserede inde i hans hoved, og de syntes aldrig at lade ham være i fred, især ikke om natten. Nætterne var de værste. Ligegyldigt hvor ihærdigt han prøvede, så kunne han ikke falde i søvn. Det blev maks til to timer. Hans øjne var derfor en kende blodskudte, og det var tydeligt at se på ham, at han ikke havde sovet særlig meget - eller godt, når det endelig var. Der havde været en hulens masse ballade med hans mor, og skolen gik som sædvanlig af helvedes til. Samtidig var der en månedlig husleje, der skulle betales, og han manglede stadig en hel del, før han havde råd til dét. Han havde derfor været endnu mindre tilstedeværende end normalt - og det sagde ikke så lidt - for at kunne komme ud og indtjene penge. Øv, hvor var han træt af al den stressen rundt. Træt af alle de søvnløse nattetimer. Træt af skolelæreren, der altid var efter ham på grund af hans ophobende fraværsprocent. Træt af det hele. En tårer banede sig langsomt vej nedover hans kind, og den blev straks efterfulgt af endnu en, og så en til og e-... En banken blandede sig med tonerne fra en af Green Days ældre numre, og fik ham til at se undrende hen imod døren. Den frie hånd tørrede hurtigt de våde kinder og øjne, der nu var blevet endnu mere røde. Hvem pokker kunne det være? Spike lod denne gang fingeren ramme den anden volumenknap, med minus på, og skruede næsten helt ned for lyden. "Jaaerh?"