Nyt bekendtskab?

Regnen pilede ned på denne efterårs aften, og de fleste blev indendørs.  Dette var ikke tilfælde for den unge Eleanor, hun var fanget ude i regnen. Hendes lejlighed var længere væk end hun lige havde regnet med. Og det regnede som pisket. Derfor løb hun op gennem Terrés lange gågade med et håb, om at der var et sted hun kunne søge ly.  Efter noget tid kunne hun se lys i et vindue, hvilket måtte betyde at der var åbent.  Det var heldigvis tilfældet, og hun skyndte sig derind.
Der lugtede af gammelt træ og fadøl. Det var et lidt døsigt sted, og man kunne tydeligt se at det hovedsageligt var alkoholiske gamle mænd der benyttede sig af kroen.  Der kørte stemnings musik i baggrunden. Det var nok et gammelt fransk band, for Eleanor kendte det i hvert fald ikke. Det var sådan noget rigtigt værtshus musik.
Eleanor bevægede sig over imod et bord, og satte sig ned på en af de gamle læder betrukne stole. Hendes hår var vådt, og begyndte så småt at krølle i spidserne. Hun gøs og tog den våde jakke af. Tøjet indenunder var også lettere fugtigt, da hendes jakke ikke havde skærmet helt for regnen. Det tørrede heldigvis forholdsvist hurtigt. Det var også blot en tynd blonde kjole og et par strømpebukser.  
Hun kiggede sig lidt omkring.. Der var ikke rigtig så mange tilstede. Der var nok omkring en håndfuld, og de fleste så ret så skumle ud. Hun skyndte sig at vende blikket tilbage til stenmuren foran hende. På den anden side af det bord hun sad ved, var der en gammel bænk overtrukket med grønt læder. Det var nu et ret snusket sted hun havde fundet, men det var bedre end at være ude i regnen.
Hun bevægede sig op i baren, og bestilte en kop kaffe.  Hun bragte kaffen med ned til hendes bord, og derefter nippede hun lidt til den varme drik. Den var lidt spicey, men det var okay.

Selvom det både regnede og var utrolig koldt, havde Leetha alligevel bevæget sig ud, eller det vil sige at da han tog af sted for 2 timer siden var det ikke når så slemt.
Leetha havde trukket hætten på sin trøje op, og havde lukket læder jakken for at regnen ikke skulle å helt ind til ham.
Efter han havde gået et stykke tid, og stadig ikke kunne få en taxa, besluttede han sig for at gå ind et sted, om ikke andet kunne det være han kunne ringe efter en taxa derfra.
Han fik øje på et sted der var åbent, og han gik der ind.
Han rystede sig næsten, lidt ligesom en hund. Han trak hætten ned og så sig rundt. Han kunne ikke helt lade vær med at indsnuse lugte af gammelt træ og læder. Det mindede ham om hans hjem i Canada.
Han gik op mod baren, mens han tog sin jakke af, og lagde den på en af de frie stole der var ved siden af den han satte sig på.
Han bestilte en kop kaffe. Han sad og så sig lidt omkring, her var snusket men alligevel rat hyggeligt.
Han få rundt på de mange mænd der sad her, mange af dem lignede den sædvanlige type.. fraskilte mænd der havde fundet trøst i alkohol i stedet

Klokken lød og døren gik op, ind trådte der en vildt køn mand. Eleanor vendte sig om og tjekkede den nytilkomne ud, han var da yderst charmerede at se på. Hun var nødt til lige at blinke en ekstra gang, hun fulgte ham med øjnene indtil han satte sig. Han så forholdsvis ung ud, sådan i jævnalder med hendes selv. Han var det mest interessante der var sket på dette værtshus de sidste 20 minutter.

Bordet han havde sat sig ved, var ikke langt fra hendes eget bord. Derfor tog hun en overmodigbeslutning og samlede sine ting og kaffe op, og slingrede over mod hans bord.  " Er der optaget her?" spurgte hun høfligt selvom hun godt kendte svaret.  Hun sendte ham et strålende smil, hvor man kunne se hendes perlemor hvide tænder.
Hun holdt koppen med kaffe i begge hænder, det opvarmede nemlig hende. Det var dejligt eftersom hun havde været ude i regnen. Der stod hun og så yndig ud. Selv med vådt hår havde hun charme.  Hun havde lidt et udenlandsk udseende, men det stammede også fra hendes romanske familie. Selvom det var hendes bedsteforældre, hun havde arvet det af, så hun ret så tropisk ud.
Efter han havde besvaret hendes spørgsmål satte hun sig på stolen overfor hans. Det var kun  et gammelt træbord der adskilte dem. Hun nippede lidt til den varme kaffe, og det gav hende lidt røde kinder, da hun fik varmen.  "Jeg er Eleanor" fortalte hun og smilede sødt til ham.

Leetha blev nåde overrasket da han hørte en smuk kvinde stemme overfor ham. Han så op, og blev glædeligt overrasket over det han så. En utrolig smuk und kvinde, stod foran ham. Og selvom hendes hår og noget af tøjet var vådt ar det alligevel en utrolig udstråling der kom fra hende.
Han smilede og nikkede "Nej... sæt dem bare" Leetha havde lært fra sin barndom hos dine bedste forældre at man aldrig sagde DU til en kvinde man lige havde mødt, og som man ikke engang kende navnet på.

Leetha smilede da han hørte hende præsentere sig selv. "smuk navn" sagde han med et charmerende smil "jeg hedder Leetha" sagde han med samme smil og tog en tår af sin kaffe.
Han betragtede hende stille og smilede så "jeg antager at du også har søgt tilflugt fra regnen" sagde han med et blidt grin.

Eleanor satte sig til rette på den hårde stol, og tog en stor slurk af kaffen. Leetha.. Det var et meget specielt navn. Ikke noget hun havde hørt før i hvert fald. "Det er meget gammeldags" konstaterede hun efter komplimenten af hendes navn.  " men lige over" fortsatte hun.

En latter brød stilheden..."Er det så tydeligt" lo hun og rørte ved en af hendes våde hårlokker. Han havde vel også selv søgt ly? For stedet mindede ikke om et sted som en ung fyr frivilligt ville søge hen. Dette var heller ikke et sted hun selv ville have søgt hen hvis ikke det var i en nød situation. Dog ville hun hellere være der end udenfor, så hun skulle heller ikke klage for meget. " Har du nogensinde været her før?" Spurgte hun og smilede venligt til ham. Hun nippede lidt til den nu lunkne kaffe. Smagen var blevet mere bitter, eftersom hun nåede til bunden. Den havde ikke været pengene vær, men det kunne jo være lige meget nu. Hendes lange gyldenbrune fingre redte hun igennem det lange hår. Det filtrede sammen og det krusede noget så irriterende.
Den stille stemnings musik der kørte i baggrunden,  og det skabte faktisk en hyggelig stemning. Altså så hyggeligt det nu kunne blive når man var sådan et snusket sted. " Du er da en rigtig charmefuld mand" lo hun og fik hans øjenkontakt.

Leetha smilede "der er intet i vejen med gammeldages" sagde han med et høfligt smil, efter som han faktisk syntes det var et rat smukt navn.

Det var dejligt at høre Eleanors latter, den var smuk og blid, og han kunne ikke selv lade vær med at smile lidt mere.
Han kunne ikke helt lade vær med at grine lidt over hendes kommentar.
Leetha så sig omkring "nej... aldrig.. jeg har faktisk aldrig lagt mærke til den var her... selvom jeg går den her vej næsten hverdag" sagde han og kunne ikke helt lade vær med at smile, han syntes enlig har var rat hyggeligt, men det var nok mere fordi det mindede ham om hans barndom.

Han så lidt forbløffet på hende da hun havde det om at han var en charmefuld mand.. Men han kunne dog ikke lade vær med at smile lidt over det "tja... det høre jeg af og til..." han så ned i bordet og brød derved deres øjenkontakt "men det plejer nu at være min bedstemor der siger det" grinte han lidt og så atter op på hende med sine blå øjne.

Han kunne ikke helt lade vær med at betragte hende, hun var utrolig smuk, og mode at se på. Og han tænkte et kort sekund at det enlig var sært at en pige som hende var kommet hen til en som ham. Som han sad der med sin halvslidte læder jakke på stolen, og hans slidte cowboybukser, hans ensfarvede grå T-shirt og hans læderboots.. Han lignede jo slet ikke en fyr der ville komme til at have noget med hende at gøre

En kraftig latter lød fra hende, da han kommenterede at hans bedstemor plejede at kalde ham for en 'charmefuld mand'... Det var simpelthen for morsomt! "Ja, det er jo det jeg siger! Jeg må være skabt til at være en gammel bedstemor" lo hun og tog sig til maven. Det var godt nok ikke tit hun syntes noget var så sjovt.  Det var nu dejligt, at hun ikke behøvede at tage tingene så seriøst. Måske kunne hun også bare smide alle problemer og dumheder på hylden for en aften, og bare være tilstede uden at skulle så meget andet.
Eleanor smed skoene og trak benene op til sig, og satte sig i skrædderstilling. Hun trængte bare til at slappe fuldstændig af og bare rasle alle bekymringer af sig. Hun havde jo trods alt gjort nogle knapt så smarte ting på det sidste, og det havde taget hårdt på hende fysisk.
Hun kaldte en af dem der betjente kroen hen, og fik den gamle mand til at servere endnu en kop kaffe. Der gik ikke mere end to minutter, så stod der en kop dampende varm kaffe foran hende. Hun indsnusede den bitre duft, og nippede en smule til den. Den var knapt så jordslået denne gang, og den smagte af ganske almindeligt pulver kaffe.
"Bor du da her i nærheden? Siden du tit vandre forbi?" spurgte hun, inden hun tog en tår af kaffen. Hun slubrede lidt, da det gjorde at man ikke, brændte sig så meget på den varme væske. Hun var selv næsten lige flyttet hertil. Hun boede nemlig oprindeligt i Paris, der var hun født og opvokset. Men eftersom hun elskede at studere mytologier og det overnaturlige, var hun flyttet fra hendes hjemby. Dette havde ikke været den største omvæltning, da Terré indtil videre kun havde budt på imødekommende personer. "Og har du altid boet her?" tilføjede hun et stykke tid efter hendes første spørgsmål. Det kunne jo være interessant, at høre om han måske kendte disse savn og rygter der vandrede omkring.

Leetha smilede at hende latter, han elskede når piger grinte.
Han drak sin kaffe ud, og skubbede koppen lidt væk. Han lænede sig tilbage i stolen.
"nej.. men der hvor jeg danser ligger længere nede af gaden her" sagde han med et smil.
Han så på hende da hun spurgte om han altid havde boet her. Han rystede på hovedet "jeg kommer oprigtigt fra Canada.. og jeg flyttede her til for nogle år siden" sagde han og så lidt ned i boredet, men stadig med et smil.

" Uh... så du er en dansemus" konstaterede hun efterfulgt af en sød latter. Det var ikke ofte hun havde mødt nogen med passion for musik eller dans. Det var ret interessant, og det ville hun bestemt gerne høre mere om. " Viser du ikke et par trin?" spurgte hun med en drillende og udfordrende tone. Hun regnede bestemt ikke med, at han ville vise hende noget, men man kunne vel håbe? Eleanor havde selv en barndomsdrøm om at blive ballerina, men det var desværre ikke en mulighed. Hun var en klods med ben, og det stemmede bestemt ikke overens med en ballerinas ynde.

Jamen denne herre begyndte jo at virke mere og mere interessant. Man kunne i høre at han ikke stammede fra Frankrig. Han talte så flydende at man kunne tro at det var hans modersmål. " Du taler da Fransk vældig godt?" sagde hun og fortsatte; " Har du familie her? eller er du bare utrolig lærenem?".

Da hun sad og lyttede til hans svar, studerede hun ham. Han var sådan en smuk mand, hvilket nok var grundet den naturlige charme der nærmest flød i hans åre. Hans selskab havde reddet hendes aften en smule, da det havde været en ret utilpas situation at sidde alene på et  værtshus fyldt med fyldebøtter. I mens hun sad og tænkte, fik hun pludselig en lidt speciel idé. Mon ikke Leetha havde lyst til at lære hende at danse? De kunne vel godt få skruet op for musikken, og gøre det her? Mens de ventede på at regnvejret hørte op. Eleanor var lidt i tvivl om hun skulle dele hendes nyopfundne idé med ham, da hun var i tvivl om, at det var en grænseoverskridende ting at spørge om.