Nyt bekendtskab-Luke(privat^.^)

T:Aften
O:Træer, jordrode, træer, en lille hytte gemt bagved nogle træer nogle meget høje træer
V:Blæsende, koldt, lidt dækket til af en lille tåge
S:Inde i den store skov
P:Se ava'et^.^

____________________________________________________________

Misha sad under et træ på et lille træ mens hun drak te hun elskede at drikke midt om natten
det var så fredeligt og hyggeligt, tågen lettede ikke den blev siddende i lufgten rund tom hende og træerne
.Misha kiggede lidt hun følte sig alene når der ingen var i nærheden så hun fik et lille trist udtryk i øjnene mens hun stoppede med at drikke teen og holdte den bare mellem hendes fingre"Der er ingen..."sagde hun stille mens hun lod sit røde blik glide op
mod himlen mens hun lyttede efter vinden der raslede i træerne, og deres blade. Der var meget mørkt man kunne let se hende på grund af hendes lange røde kjole med de røde bånd på igen avr hun klædt meget fornemt på. Næsten som om hun skulle til en fest herude i skoven, men det ville lyde lidt underligt når det var midt om aften.

En høj teenage dreng gik roligt gennem skoven med sin rottweiler. Teenage drengen, som forresten hed Luke havde et fint jakkesæt på, en guld nøgle dinglende om brystet og en lille hat han holdte lidt ned for øjnene. I den anden hånd var der en ca. tyve centimeter lang snor og derefter en jernkæde. Jernkæden førte så hen til en rottweiler med mundkurv på. Rottweileren havde hovedet sænket en smugle og gik roligt bag Luke. Luke kiggede en gang hen til rottweileren men, hurtigt væk igen da han fik færten af en vampyr, og satte sig ned og tog mundkurven af, man kunne kunne jo aldrig vide om denne vampyr var fjendelig, eller tog det roligt.

Misha kiggede lidt ned på teen og lidt ud i tågen det var begyndt at blive meget svært for hende at se noget hun sukkede så igen mens hun lugtede en færd af nogen inde i skoven som hun var inden i*hve..hvem kan det være*tænkte hun lidt med en lidt bange anelse tænk nu hvis det var en person nej måske et væsne der var ude efter hende at dræbe hende hun gys lidt ved tanken og holdte sig lidt tilbage op ad træet og lod øjnene spejde lidt ned og lidt op ad træet hun sad ved. Misha s hår var krøllet og havde små pynt i blandt andet en lille kanin i den hvide farve hun lignede en dukke fra hendes vinkel. Hun så sig så lidt tydeligere og så personen denne mystiske person der var dukket op lidt væk fra hende havde han mon set hende

Luke havde set hende og var nu på vej hen mod hende. Han blev usynlig igen i mørket, i det nogle skrigende øjne dukkede op, og blev væk igen. Kort efter kunne man høre en hunde knurren bag hende. Opmærksomheden blev trukket hen mod hunden. Da pigen så kiggede væk dukkede Luke op, foran hende, i hug, så hun blev nød til at vende og dreje blikket frem og tilbage. "Godaften" sagde han med et charmerende smil på sine blege læber. Luke havde taget sin hat af. De grønne øjne var skrigende oplysende, og skilte sig ud fra hans blodrøde hår.

Misha kiggede op og smilte så lidt hun blev så glad da hun så der var kommet en ind til skoven til hende"Godaften d'herre er det din hund"spugrte hun ved første øjekast og derefter et blik hen på ham han så meget fornem, elegant ud selv hans måde at snakke på, der var et eller andet over ham men det var helt sikkert noget godt noget.Misha klappede på tæppet ved siden af sig"Lyst til at nyde mit selskab"spurgte hun så med et lille grin hun havde kedet sig så meget og var meget overasket over at nogen kunne finde rund ti den tåge.

Luke smilte glad til pigen som tilsyneladende ikke var bange for tågen "Ja det er min hund" sagde han venligt og nikkede med et smil, "Med glæde" sagde han og tog hendes hånd og kyssede blidt hendes håndryk og lod så hende få hånden igen, "Sit Lucifer!" sagde han bestemt til hunden og den satte sig og tav. Da Luke havde set hunden satte sig, satte han sig ved siden af pigen. Hun var yderst meget køn, og de øjne, de var meget flotte, og ikke særlig anderledes.

Misha kiggede på hunden hun ville ikke komme for tæt på hvis den nu kunne finde på at bide hende"Bider den? og mange tak lyst til en kop te eller noget har lidt af hvert her"sagde hun med et lille grin og rømmede sig en smule over det lille kys på hendes hånd men så kiggede hun på ham"Wow du har smukke øjne som smaragder"sagde hun beundrende mens hun kiggede længe på dem og var lige ved at tippe forover mod ham men hun forsøgte at holde ryggen rettet op nærmest som muligt. Hun lod et blik skimme hen mod dne tomme luft der var ikke til at se meget men få ting kunne man godt se.Så vendte hun atter sit blik hen på ham igen mens hun ventede på hans svar hun kiggede også ned på kjolen hun håbede ikke den var snavset eller noget.

"Lucifer er den værste" svarede han. "Og nej, jeg er ikke tørstig eller sulten" sagde han med et smil. "Smaragder lige frem" sagde han undrende, det var faktisk første gang nogen var kommet med sådan en fin kommentar. "Flot kjole," sagde han og lavede et hævet nik, den var enlig ret flot, men den ville selvfølgelig ikke passe godt på ham, "Den klæder dig" sagde han med et smil. Han havde ikke vist sine tænder over hovedet da der ikke skulle ætses noget. Ikke lige nu.

Misha smillede lidt til ham mens hun nejede overfor ham en smule"Mange tak fordi de syntes det ja det ville være lidt underligt hvis det var dig der kom ud i en kjole. Lucifer siger du hmm det navn virker bekendt, og foresten tillad mig at præsentere mig selv mit navn er Misha fuldenavn Misha Merrick Moon en ære at møde dig"sagde hun så høfligt som altid hun kiggede lidt hen på hunden og tog en kop te mens hun smillede bagefter et lidt større smil men det var ved at forsvinde da hun kiggede lidt ned"Du er et magisk væsen er du ikke"spurgte hun stille hun var lidt nervøs for svaret men vidste at hun måtte kæmpe sig ud af denne nervøsitet

"Ja det ville være ret så underligt" sagde han og grinte lavt, underlig, men sjov tanke. "Misha.." sagde han lavt og tænkte lidt over det, det lød lidt katteagtigt, men det var det samme med Lucifer, det var jo også et katte navn. Luke mærkede hvordan vinden let og elegant fløj ind på dem og fik Lukes duft til at sprede sig, "Er du forkølet?" spurgte han undrende, det burde hun da have lugtet. Men selvfølgelig ikke hvis hun var forkølet. Luke tog hånden ned i sin lomme og og mærkede sin lille kniv. Han tog igen hånden ud af lommen uden noget i den for ikke at skræmme hende.

Misha smillede lidt mens hun rystede på sit hoved da han spurgte hende om hun var forkølet"Nej det er jeg ikke jeg kunne bare lugte det og se det på din hud men underligt nok ikke på dine øjne de er jo smukke og grønne"sagde hun og uden at have set hvad hun lavede kom hun til at brænde sig på teen"av.."sagde hun stille mens hun kiggede ned på sin finger hun plejede at være så forsigtig men nu kunne man sige det omvendt, at hun ikke var så forsigtig. Misha puttede teen ned i den trælavede kruv der stod lidt ved siden af hendem, og så vendte hun blikket hen mod ham hvad mon han lavede*åh nej hvad vil han..*tænkte hun for sig selv så han ikke kunne høre hende det håbede hun at han ikke kunne.

Luke smilede glad til hende "Så det vil sige du godt ved hvad jeg er eller?" spurgte han lidt forvirret. "Kom her med din finger" sagde han med et smil og rakte stille ud efter hendes hånd, hans blik var helt ulæseligt. Han smilede så derefter en smugle og ventede til hun, gav ham, hendes hånd. Hans smilte stille og nynnede stille en sang som hans søster, Tine havde givet ham på hjernen.
Han smilte glad og lod blikket flade hen til hendes øjne.

Misha nikkede lidt og rømmede sig en smule"Ja det tror jeh du en dæmon er du ikke?"spurgte hun med hovedet på skrå mens hun rækte fingeren frem mod ham mens hun ikke vidte hvad han ville gære"Wow..."sagde hun og fik nogle tårer frem i ansigtet af den nynnen han lavede"Undskyld.."sagde hun så og kiggede ned mens hun prøvede at holde tårerne tilbage men det avr lidt svært, så kiggede hun hen på hunden der sad tæt ved hende det var hvist Lucy eller måske var det dena nden.

Luke smilede stille og glad, "Ja, jeg er dæmon" sagde han med et smil og tog hendes finger op til munden og kyssede den blidt og derefter lod hende få den, "Hvad?" spurgte han undrende han forstod det ikke helt, og så det at hun undskyldte. Det forstod han heller ikke. Han smilte og lod derefter sin hånd glide gennem håret med en elegant bevægelse, det var nemlig gået hen og blive en vane. Han smilte glad og kløede sig så lidt i nakken. Hun var en vennelig pige.

Misha kiggede op på ham mens hun lod noget af pandehåret glide ned i hendes øjne de smukke lilla glitrene øjne hun rødmede lidt og prøvede at få et smil frem men det blev et lille et"mange tak og jeg undskylder meget men det var sådan en smuk nynnen jeg kom helt til at græde.."sagde hun og rækte en hånd frem mod hans hat den sorte hat"Kan de godt lig hatte"spurgte hun mens hun fik smillet større det blev et meget kært smil mens hun kiggede lidt ind i hans grønne dybe smukke øjne"en dæmon siger de..Er de så ude efter at sætte tænderne i mig"spurgte hun og blev lidt nysgerig hun var selv et mærket væsen der ikke kunne undvære blod men hun havde aldrig mødt en dæmon før.

Luke smilte glad over hendes øjne, det var kønne og flotte, Luke smilte også over hun var ved at græde over hans nynnen som enlig ikke var særlig rolig, "Syntes du virkelig at det vat en smuk nynnen?" spurgte han lidt overrasket.
"Enlig ikke, men ellers er det her min ynglings," sagde han med et vidunderligt smil hvorefter han tog hatten af så man virkelig kunne se hans blod røde hår og de skrigende lysse øjne, man skulle næsten tro de var giftige.
"Nej slet ikke," sagde han udtrykkende, han ville aldrig skade det andet køn, det kunne han slet ikke, "Jeg gør ikke det modsatte køn fortræd" forklarede han og smilte så, "Jeg har nogle minder fra min familie, og det er grunden til jeg ikke dræber det andet køn, for, for det meste er det andet køn bange for mig i aktion og kan ikke røre mig, af skræk." forklarede han lavt og kiggede hen til Lucy og så til Misha.

Misha smillede lidt og nikkede til det han sagde"ja jeg syntes den var virkelig smuk og så blid og dejlig at høre på har du lært dig selv den"spurgte hun med hovedet på skrå mens hun kiggede på hans hat"tror du den vil klæ'mig "grinede hun lidt mens hun rykkede lidt tæt ind på hans ansigte"Wow de er endnu smukkere tæt på wow sikke en glans"sagde hun helt beundrene. Så smillede hun"En sød dæmon så har jeg ret"spurgte hun med et nik mens hun kiggede rundt på tågen den blev lidt tykkere og mørket blev meget mørkere"Jeg er selv et magisk væsen, og jeg er ikke bange for dig jeg du er så rar og venlig mod mig så jeg kan umulig være bange for dig"sagde hun med et meget stort smil

"Tak, men det er en sang min søster har lavet" sagde han med et smil og og hatten af, "Ja det tror jeg" sagde han med et smil og satte den på hendes hovede, "Hvis den var en anden farve ville den være perfekt til din kjole" sagde han og smilede. En lille rød steg kom over Lukes kinder ved hendes store beundring, "Ømh.. D-ømh, øh tak" sagde han lidt forvirret, hun snakkede vildt meget, det forvirrede ham en smugle, men det var sødt.
"I denne her skikkelse sikkert, men den anden er jeg slet ikke sådan her.." sagde han og kiggede over på hende. "Og, jo når du ser min sande skikkelse ville du nok ikke bryde dig om den, med mindre du kan tæmme den." sagde han og så faktisk alvorlig ud inden under det lille smil der var på hans blege læber.

Hun kiggede på ham med et lidt bange ansigt mens hun rykkede lidt væk"Virkelig..Kunne du i din anden skikkelse finde på at dræbe mig. Vil d'herre virkelig gøre det mod mig"spurgte hun mens hun tænkte over det hun ønskede ikke at dø nu hun mente selv at hun havde lang tid endnu selvom en vampyr kunne leve i lang tid så tror hun ikke at hun ville kunne klare en dæmon. Hun grinte lidt og så han rødmede"Mange tak híhi din hat er din så ejg vil trække den på dit hoved igen"sagde hun med et smil mens hun rykkede lidt tættere på ham så hun kunne nå at sætte hatten på"bare jeg var lidt højere"jamrede hun en smule hun var lidt mindr end ham og derfor var det svært for hende at få sat den hat på. Misha satte sig overfor ham og prøvede at sætte hatten på med et kært smil hun vidste kke at dæmoner kunne rødme men hun vidste jo heller ikke at vampyre kunne.

"Ikke dræbe, men slå dig bevidstløs så du ville ligge i koma," forklarede han med et lille suk "Men jeg har mange skikkelser, jeg tror sidst jeg talte var det 14, skikkelser" sagde han og smilte lidt. Da Misha havde lavet nogle forsøg med at få hatten på plads bukkede han sig lidt, han var nemlig selv ret høj. "Jeg er nu også meget høj" sagde han og smilte, "Jeg er ret sikker på at den højde du har er passende en min." sagde han og smilte glad for hans højede 1.98, var hendes var nok 1.60, eller noget i den stil.

Misha kiggede på ham og grinte lidt mens hun lænede sig tilbage lidt hun mærkede tågen over sig og følte at skoven prøvede at sige noget til dem men hun hørte ikke hvad så fik hun endelig sat hatten på"sådan der perfekt! mange tak fordi de gad at bukke dem jeg hadder at være lille men det har sine fordele sommetider som det her"sagde hun og prikkede ham på næsen lidt mens hun mærkede træets stemme mod hendes ryg kjolen fladede helt ud til to sider. Misha kiggede så trist ned ved det han sagde om at han ikke ville dræbe men slå hende til bevidstlys"det gør mig ked af det..Men det er jo det dæmoner gør de kan jo ikke leve uden at gøre det kan de. Det er lidt ligesom vamoyre de kan ikke undvære blod men jeg kan godt holde på min trang så det gør ikke noget Jeg ønsker ikke at drikke dit blod men jeg ønsker at dele mit selskab med dig siden at du nu er her"sagde hun med et lille grin og kiggede på ham lidt mer hatten sad skråt på igen

Luke smilte glad og rettede sig op og smilte, "Det er kun en af mine skikkelser" sagde han og smilte, "Du kan sagtens se nogle af dem, men ikke dem alle" sagde han og kiggede kort væk fra hende, Mon hun turde at se det? "Men de er ikke alle sammen lige kønne" sagde han og smilte så. Hans røde hår glinsede lidt i tågen, sammen med øjnene, han var let at finde i den lidt 3. grad af dæmon. Det vil altså sige at han havde sat dem i rækkeføgle, 1. var den mest venlige og mest menneske lige form af ham og så gik den bare op af.
Han smilte stille og kiggede over på hende igen. Selv hendes ansigt var fangende, men nok ikke ligeså meget som hans var.

Misha kiggede på ham hun tog en dyb indåning mens hun smilede til Luke s ene hund hun kunne få øje på i tågen der lettede over dem, så kiggede hun på ham og lagde sit ene hånd over hans hånd"bare rolig jeg klare den det jeg sikker på jeg vil gerne se dem, hvis de vil vise mig dem"sagd ehun med blid stemme mens hun hev ham med hen til hende så han ikke sad lidt for langt væk fra hende"Er du enlig ret varm"spurgte hun og rykkede tættere på hun frøs lidt der var jo også meget koldt ude i skoven og det var midt om aften, så det var klart at der var hundekoldt(^^) så hun rystede lidt af en vmapyr så var hun den type der kunne fryse selvom det var underligt. Hendes øjne var ikke røde de holdt den smukke lilla farve de glinsede ret tydeligt i mørket, og hun kunne ikke lade vær med at smile"Jeg vil gerne Luke"sagde hun så med en blid stemme mens hun gav hans hånd et blidt tryk ovenpå

Luke nikkede bestemt og rejste sig op og tog hende med op. "Jeg skal havde mere plads" sagde han og tog hende på rykken og med et var de ved en stor grøn mark, "Perfekt" sagde han med et smil, "Jeg syntes du skal se min rigtige menneskelige skikkelse" sagde han og gik lidt væk fra hende. Han skrumpede ca 20 centimeter og blev så 178. Håret blev rødbrunt og han blev mørkere i huden. Hans ene øje blev skrigende isblå og det andet lignede nattens mørke. Luke gik med rolige skridt hen til Misha, "Det er den svageste skikkelse" sagde han med et smil. Tøjet var heldig vis skrumpet med i forvandlingen.

Misha kiggede på ham og rundt på marken den var dejlig smuk den grønne farve som den først matcede hans øjne men nu var det ene øje jo blåt den blå farve var meget smuk hun smillede lidt og gik lidt rundt om ham"wow du lidt mindre og du ser anderledes ud den skikkelse kan jeg godt lig lidt uhygge over den som stadig."sagde hun med et lille blik. Misha stod nu overfor ham igen mens hun bøjede sig ned for at plukke den røde rose hun kunne se titte op fra jorden"Wow tænk at der findes roser her"sagde hun beundrene og overasket men også lidt glad hun elskede roser smukke og de fandtes også i mange farver så vendte hun sig mod ham og duftede til rosen.Hun havde set den første skikkelse den var meget smuk som hans normale skikkelse var.Hun var ikke bange for den men det kunne være de andre kunne gøre det det kunne man aldrig vide.