Venskab i skoven - Dai

Tid: 20:32
Vejr: Køligt og overskyet
Sted: Skoven
Omgivelser: træer, træer og atter træer

Azreal kom gående igennem skoven, med blikket vendt imod himmelen. Han var iklædt et par slidte cowboybukser, en sort T-shirt som han havde fundet i bunden af skabet og mørke sko. Han havde haft brug for at gå en tur, og orkede ikke storbyens larm og liv i aften. Han var begyndt at besøge skoven mere hyppigt, og i aften var ingen undtagelse. Han lukkede øjnene og lyttede til lyden af småsten og blade der knasede under fødderne. Han stoppede op efter at have gået et godt stykke tid, og satte sig tilrette under et træ. Han hvilede hovedet imod stammen og nød stilheden.

Dai lå i sin ulveform og sov under en busk. Han slog dog de isblå øjne op, da han hørte en person komme gående. Personen gik forbi ham og Dai - som ikke havde været sammen med andre i et par dage - krøb ud fra busken, rystede sig og fulgte efter. Han stoppede brat op da han ikke længere kunne høre fodtrin. Han gik over bag en busk og gav sig til at studere denne fremmede. Han besluttede sig for at det ville være nemmere at komme i snak med fyren hvis han var i menneskeskikkelse. Han forvandlede sig, og gik over mod den fremmede. Han gik dog ikke helt tæt på, men satte sig ved et træ et par meter væk. Han kiggede på fyren ud af øjenkrogen, mens han lod som om han kiggede op på de legende egern i trætoppene højt over dem.
Han sad i skrædderstilling med sin lange sorte jakke åben, og bredt ud som en kappe bag ham. Under jakken havde han en sort t-shirt og så selvfølgelig de bløde, slidte sweatpants på benene. Og så havde han sine slidte lædersko på.

Azreal der havde siddet dybt i sine egne tanker, blev med et opmærksom på at han ikke var alene. Han åbnede langsomt øjnene og rettede sig op.. hans blik søgte efter forstyrrerren og stoppede ved Dai. Han rynkede brynene lidt. Han havde ikke regnet med at møde andre her inde i skoven, og da slet ikke på denne her måde. Han fulgte mandens blik, op på en gren hvor nogle egeren var i gang med at lege. Så, så han på manden igen. ”.. jeg hørte dig slet ikke komme gående” sagde han lidt mistroisk ”jeg er ret sikker på du ikke sad her, da jeg satte mig”

Dai kunne ikke lade være med at smile da han alligevel vendte opmærksomheden mod fyren. Han havde med det samme fornemmet at det ikke var en helt normal fyr. Han overvejede om han bare skulle gå igen, men tænkte han hellere måtte svare fyren. "Hmmmm.. Nej.. Det var heller ikke meningen. Der er ikke noget ved at være vant til at færdes lydløst i skoven, hvis alle folk kan høre man kommer. Men jeg håber ikke jeg forstyrrede dig. Ville bare gerne se hvem det var der kom." Dai smilede imødekommende, og håbede at den fremmede ville lukke lidt op. "Kommer du her tit? Jeg synes ikke jeg har set dig før.." Dai studerede ham indgående.