Et nyt venskab() Christan

Tid() 21:00 tiden. Sted() Værtshuset. Omgivelser() et par mænd og kvinder. Vejr() mørkt og regnfuldt.
___________________________________________________________________________

Kolkken var ved at være mange, nattens mørke var faldet på og havde medbragt en lille bye, med regn som dryppede ned fra den mørke himmel i en uenlig strøm dog ikke kraftigt. Gaderne lå tomme hen kun de mørke væsner holdt sig ude, en høj bredskuldre skikkelse kom langsomt gående ned af den brede mørke gade som kun blev oplyst af få lygtepæle som dog ikke lyste kraftigt.
Skikkelsen satte roligt kursen mod et lille værtshus for enden af gaden, gulligt lys strømmed ud fra de store ruder og lyden af munter grin kunne hørres på afstand når døren blev åbnet.
Skikkelsen skubbe efter et stykke tid døren op, og trådte ind i det let tilrøget lokale hvor folk lo imens de spillede kort eller sad og hygge snakkede.
Skikkelsen satte kursen mod baren og satte sig roligt op, skikkelsen var en ung fyr, med en muskuløs krop som var iført et par grå bukser og en sort skjorte samt et par sorte sko.
Hans hår var redt let tilbage over mod den ene side, hans hud var let brun og fejlfri, hans øjne var dybbrune og bar et roligt blik.
Han smilede let til den kvindlige bartender"en øl af jeres bedste"sagde han roligt til hende, hvorefter han sendte hende et smil, før han så lidt rundt og nød bare freden efter en lang dag på jobbet.

Falentin lignede ikke en stamkunde, han så langt mere pæn ud iforhold til de mange andre gæster, som drak som svin og klædte sig lige så, efter hans mening dog tillod han sig selv at drikke en øl her denne aften.
Dagen på jobbet havde været lang og trættende da hans fotograf heletiden rette på ham, dog blev de endelige fotos meget gode og ville gøre ham endnu mere berømt så derfor havde han ikke brokke sig spor.

Bartendern brød hans dybe tanker da et øl krus blev sat foran ham, han smilede let til kvinde før han så stak hende nogle drikkepenge mere en normalt, for kvinden takked ham mange gange før hun forsvandt ned til nogle andre kunder. Falentin fulgte hende let med øjne imens han tog en slurj af øllen, og sukke letter afslappet. Hans blik blev dog hurtigt rette mod det par der kom ind af døren, manden lignede heller ikke en der burdte være sådan et sted, og kvinden virkede ude af sig selv, de var et umage par og han kunne nemt fornemme at de ikke var sådan rigtige kæster. Han sendte dem et let smil før han rette blikket mod den gyldne væske i kruset som han holdt fast i.

Falentin betragte i lidt tid den gyldne væske, før han løftede kruset og tog en slurk, hvorefter han med sin håndryg fjernede ølskummt fra overlæben, han lænede sig mere bagud så hans ryg hvilede mod barens kandt.
Som altid kørte hans tanker rundt og han mærkede et stik af savn, da han tænkte på sin kære hund Frodo som sikker lå og sov derhjemme på hans seng nu hvor han ikke var der, dog rystede han tankerne væk og så mod manden fra før.
Han betragtede hvordan han fornærmede den unge kvinde, før manden rejste sig og tog plads ved hans side, manden sendte ham et let nok og han svarede tilbage på samme måde. Der gik lidt tid før han lod blikkt betragte fyren"bare bestil noget at drikke, jeg gir"sagde han roligt med en dyb stemme som bar noget fransk over sig.
Han drak selv lidt af sin øl, imens han afvendte manden svar, han virkede som en spændene person.

Falentin drak roligt endnu en tår, imens han let så rundt men vendte blikket mod bartendern som snakkede med manden ved hans side, han smilede roligt til hende og lo let af hendes ord" Så er det vel på tide, at nogle gør det"svarede han blot roligt hvorefter han lage en pæn håndfuld mønter på bordet"jeg skal have en øl mere, og stik ham hans vodka"svarede han så chamerende.
Han drak det sidste øl, før han satte kruset fra sig og tørrede igen munden med håndryggen. Imens han så let vendte blikket mod manden, så han var stamkunde? det skulle man ikke tro"Det var vel så lidt, det er hårdt sådan at have tøserne efter sig"sagde han roligt hvorefter han lo let, og kørte en hånd gennem håret, han tjente nok en del mere end manden ved sin side, det kunne tydeligt ses på de antal drikkepenge han gav.

Falentin smilede let, og tog roligt imod det nye krus øl der blev sat ved siden af ham, han drak en tår imens han let så på manden, med et betragtende men også tænksomt blik i de chokoladebrune øjne. Han smilede let til mandens svar med det med tøserne, han kendte til hvor dumme kvinder kunne være især når man var kendt af mange"ja de tænker ikke så meget"svarede han let med en tone i stemmen der klar fortalte at han var fra Frankrig.

Det manden sagde fik ham dog til at løfte et øjnbryn i undren, det var noget mystisk at sige ihvertfald i hans verden dog nikkede han taknemligt"det vil jeg da huske, men normalt kommer jeg heller ikke her. Men det er rart en gang imellem at komme et sted hvor man ikke bliver genkendt"sagde han utroligt roligt. Mandens ord kørte dog rundt i hans tanker, fordi han prøvede at forstå meningen i ord der hvar blevet sagt, dog kunne man ikke se på ham at han tænkte over det.
Falentin tog endnu en slurk før han rakte en hånd frem mod ham" Falentin May"præsenterede han sig så høffligt, nu hvor de var faldet i en lille smule snak.

Falentin sukkede let, han så igen ned på sin øl og slappede af det var utroligt at alkohold kunne stresse ham så meget af, dog var den bedste måde at stresse af på ved at løbe en tur med hans hund Frodo. Tanken om Frodo fik svagt smil frem på hans læber, det virkede ikke som om manden ved siden af rent faktisk gad snakke, men det tog han roligt for hvis fyren ikke gad ham var han vel gået? men hvad hvar grunden til han blev?

Han lo lidt af fyrens svar"ja man finder hurtigt ud af hvordan man slipper af med dem"svarede han roligt hvorefter han tog endnu en slurk af den gyldne væske, som flød rundt i det store glas krus.
Han gav også fyren et fast håndtryk der enligt viste at han var stærk oh at musklerne ikke blot var pynt men nyttige, han tog så hånd til sig igen og kørte den kort igennem håret, imens han så igen så på manden"Skønt at træffe dem Christan"svarede han roligt.

Falentin vidste næstet indtet om den magiske verden, der var aldrig rigtg nogle væsner der havde afslørret sig for ham, så han var ret uvidne om de onde væsner men også de gode.
Han betragtede igen sin øl, da en hvisken inde i hans hoved, fik ham til at kigge kort rundt dog på en rolig måde, før han så blot rystede på hovdet og bildte sig ind at det måtte være den stærke øls skyld.

Han smilede svagt og sukke så let, før han så bunede det sidste i kruset og satte det fra sig, før han så lage hænderne på knæne, de brune øjne betragte let folk omkring dem, uden han enligt sådan rigtigt så dem, han kiggede blot igennem dem eller sådan så det ud for ham.

Falentin løftede blikket og så let på manden, han trak svagt på skuldrene "jeg har bare haft en hård dag på jobbet"svarede han let, da det måtte være den eneste logiske forklaring hans verden.
Hvis han vidste hvad manden var, ville han nok bare være blevet sidne da han kun ville gå hvis manden prøvede at angrib, han var ikke en bange mand og kunne klare lidt af hvert.
Han skævede let til manden hånd, og fik dog så et let smil frem på læben"jeg klare den, skal nok bare slappe af"tilføj han nu mere roligt, det var utroligt så hurtigt at Falentin kunne blive rolig igen, og lade hans ansigt få den varme glød frem igen med de rolige brune øjne, som lige nu betragtede manden.

Falentin nikkede enig i hans ord, arbejde var hårdt men han nød det, og så tjente han en del på det dog betød penge ikke rigtigt noget for ham det var bare noget han havde.
Falentin løftede undrene et øjnbryn, da manden lænede sig hen og snakkede i hans øre, han lyttet til hvert et ord men dog undre han sig over det manden sagde"jeg forstår ikke helt hvad de mener"svarede han let"jeg går inen stedre, for du virker ikke som en jeg burdte flygte fra"svarede han ærlift og fast, hvorefter han så lidt op mod loftet.
Mandens ord var så fremmed for ham, hvordan skulle han kunne få ham ud i snavs? og hvad så? så havde pressen blot noget nyt at skrive om ham, de skrev i forvejen næsten om alt hvad han fortog sig.

Falentin vendte blikket mod ham igen, efter kort at have kigget rundt på folk herinde, en mystisk følse gled gennem ham men han skubbe den fra sig, en mand som ham måtte ikke være bange ikke efter hans mening og hans families. Han åbnede let munden"du har vel ret, jeg er blot ikke van til at tænke sådan"svarede han stille.
De brune øjne hvilede i Christans øjne, han betragtede ham tænksomt imens han kløde sig let på hagen"nej ikke ligefrem, men hvad har det med sagen at gøre?"spurgte han undrene.

Det gav i gip i ham da stemmen i hans hovde igen dukke op, nu med et brask spørgsmål, dog lage Falentin mærke til at lyden stammede fea manden men hvordan? han rystede på hovdet som svar, hvorefter han let så ned" jeg vil ikke flygte, det er en svag ting og jeg vil ikke bare stikke af"svarede han så fast, dog lavt så det kun var manden der kunne høre det.

Falentin smilde let, men forstod dog ikke manden for selv om man var milionær, er det da skønt at have et job, eller sådan havde han det selv, han ville ikke kunne gå rundt hver dag uden at have noget fast at lave.
Han trak så svagt på skuldrene"du ligner nu en med job"svarede han roligt, han hørte igen stemmen men blev ikke overasket denne gang, for nu vidste han at der ikke var noget galt med ham"hvis du siger skindet kan berage, så ja kan du vel godt"svarede han tænksomt, imens han let rette på sin skjorte"jeg bliver skam"svarede han roligt og sendte manden et chamerende smil, man nemt kunne se der fortryllede de fleste kvinder.

Falentin lo roligt med, en varm blid dog dyb latter som næsten føltes som chokolade, han bertragtede nysgerrigt manden"det er vel et job, men nok ikke så hårdt som mit"svarede han muntert og blikede let til ham.
Han løftede let et øjenbryn af mandes ord"hmm og hvorfor fik jeg dig så til at snakke? uden at tænke på min død?"spurgte han undrene for inderst inde følte han sig langt fra spændende, så derfor forstod han ikke hvorfor dette væsen ikke blot havde dræbt ham? Falentin så letter overasket på ham det vil sige du ikke er fra dette århundre eller?"spurgte han meget undrene imens han let kløede sig i håret.

Falentin så tænksomt ud i luften, det var første gang at han mødte en person som ikke var menneske"jeg er nød til at spørger, findes der mange, overnaturlige væsner?"spurgt han undrene men dog også meget lavt.
Han havde aldrig troet på det overnaturlige men nu sad han ved siden af et levende beviss"det lyder hårdt, jeg tør godt prøve på at blive din ven"sagde han så fast og så spørgende på ham, imens hans tanker kørte rundt og prøvede at finde forklaringer"det er mange år, så har du vel fuldt med i verdens udvikling?"svarde han let.