Yay nyt venskab or not? (Darren)

T: 17.00
S: I skoven, alle mulig steder i skoven.
O: Træer, vandfald, græs, stier.
V: Lidt skygget, okay varmt med en brise, sommermørkt.

CatAlice strakte sig og kælede for sin kat. Han var blevet forkølet, og nu skulle CatAlice ud at finde flere urter. Hun havde slev været forkølet, og lige blevet rask. Så hun var kommet til, at bruge det sidste af de urter, der skulle gøre Mulle, hendes kat rask. På vej ud af sin hytte, sagde hun lige hurtigt farvel til sin kat. Han kiggede ikke op efter hende, som han plejede. *Åh nej, han har det værre. Så må jeg hellere skynde mig!*, tænkte hun og lukkede døren i. CatAlice løb forbi vandfaldet og ned af en sti.

Darren var på jagt efter nogle onde væsner. Han havde opsøgt dem og de befandt sig nu inde i skoven. Det også på tide, han havde sådan kedet sig i et stykke tid, og nu kunne han igen lave noget. Selvom han faktisk ikke er så vild med sit job. Darren stoppede op i farten og kunne lugte en ny lugt. Den var tættere på, end de andre lugte. Han besluttede sig, at hurtigt følge efter den nye lugt og vende tilbage til de andre bagefter. Da han havde løbet lidt, får han øje på en person. Vedkommen løb ned af en sti og Darren tænkte *fanget* og løb lydløst efter vedkommen.

CatAlice løb bare uden at være særlig opmærksom og tænkte bare på sin kat. Da hun var kommet godt væk for sit hjem, begyndte hun at sætte farten lidt ned. Det ville selvfølgelig gå hurtigere, vis hun havde skiftet form til sin tiger. Men hvordan det skulle hun så bære på sin taske og de urter? CatAlice stoppede helt og begyndte at samle nogle urter. Hun følte sig godt trygt her i skoven, men var det nu også en god ide. Hendes tanker løb rundt i hendes hoved, mens hun puttede ting i sin brunelæder skuldertaske.

Darren løb ca 4 meter fra personen. Han stoppede på, da personen også gjorde det. Han holdte sig godt bagved og holdte godt øje med personen. Ud for dens træk og from, kunne han se det var en pige. Men sådan nogle var jo også farlig, så han holdte sig stadigvæk på afstand. Hun var vist ikke særlig opmærksom, for han havde gået tættere på hende. En pind knækede, da Darren hellere ikke var særlig opmærksom, på hvor han gik. Han stoppede op, men gik så videre igen. Han stilte sig lydløst bag pigen. "Davs du?", sagde han stille.

CatAlice nynnede en sang. Dog stoppede hun op, da hun hørte en pind knække. Hun tænkte dog hellere ikke særlig meget over det og forsatte videre med, at samle urter. CatAlice blev dog lidt urolig, hun kunne mærke nogen og da en stemme sagde davs. Vendte hun sig hurtigt om, og slog ud med en knytnæve. Hun bakkede bag ud og så vedkommen. Hold fast hun var blevet forskrækket, og hende hjerte sad helt oppe i halsen. CatAlice trak sine øre tilbage, og lavede et lille snert.

Darren falder tager et skridt tilbage, hun havde ramt ham på kinden med sin næve. Han tog sig til kinden, det gjorde lidt ondt. Han tog endnu et skridt tilbage, da hun snerrede lidt af ham. Tja hun var ikke et menneske. Kunne han se, da hun tog nogle slags katteøre tilbage. Darren kiggede lidt på den lædertaske, hun havde. Gad vide hvad det var hun havde gang i?! Han kiggede lidt op og ned af hende. var hun vampyr? Hun var noget bleg, men hun lugtede ikkke som nogen anden vampyr. Han så underligt på hende og tog så igen et skridt frem.

CatAlice så stadig skræmt på vedkommen. Hun kunne ikke helt finde bod på ham. Så gik han et skridt tilbage og så frem igen. Da han tog et skridt frem mod hende, tog hun et tilbage selv. CatAlice så selv lid op og ned af personen. Gad vide hvad han var? Gid hun havde Mulle med sig, så han kunne sige hvad vedkommen var. CatAlice tog lidt mod til sig, "Hvem er du?", fik hun fremstammet. Nu var hun helt opmærksom, og hendes sanser var helt oppe. Hun blev stående og var dog klar til at løbe. Endlig havde hun ikke tid, hun måtte hjælpe sin kat.

Han smilede halvt til hende. "Hvem jeg er?", spurgte han og lavede en lille latter. "Hvem er du?", Darren kiggede igen op og ned af hende igen. "Du ligner ikke nogen, jeg har set før". Han kunne ikke fonærme noget ondt ved hende, men altså man kunne jo aldrig vide. Han tog igen et mod hende, og rakte hende en kold hånd. "Er det ikke bedst at starte med navne?", spurgte han lidt usikkert. Det lingede ham ikke at være usikker, væretefald ikke særlig meget.. Han kiggede blidt på hende, for at vise hende, at han ikke var ude på noget.

CatAlice nikkede stille til ham, "Hov hey! Jeg sprugte først med, hvem du er!? Hun så hvordan han kiggede af hende, og hun krympede sig lidt af det. "Jeg holder mig også mest i skoven, så nok derfor har du ikke set mig", saged hun på en lidt uvenlig måde. Hun var godt muggen over, at han havde givet hende en forskrækkelse. CatAlice blev dog stadig stående, da han tog et skridt mod hende, og rakte hans hånd til hende. Hun kiggede på den og gav så et lille ryk i den. "Okay så, mit navn er CatAlice", sagde hun og gav slip på hans hånd. Den var noget kold, og hun gøs. Enten frøs han meget, eller også.. Hun rystede sit hoved, "Så hvad er du?".

Han kunne mærke, at hun var lidt uvenlig mod ham. Det fik ham til at smile. Det var nået, af et sjovt navn hun havde. Darren trækkede sin hånd tilbage til sig, da CatAlice gav slip på den. "Mit navn er Darren", sagde han med et snøret smil. "Jeg ved ikke om du allerede har fundet ud af, hvad jeg er? Hvis ikke? Det burde ellers være nemt, at finde ud af det", sagde han drillende og kiggede på hendes katteøre. "Er vampyr.. så hvad er du? Vampyr kan du da ikke være.. kan du?", sprugte Darren og kiggede stadig på hendes katteøre. "Og hvad har du gang i med den taske?!".

CatAlice blev helt koldt indeni og stift. *Argh! Håber ikke han er på jagt*, tænkte hun i lidt panik. "Tjah.. jeg havde en ide om.. du var.. vampyr. Hun var lidt usikker og strammede grebet om sin taske. "Du stiller for mange spørgsmål..", svarede hun, og rynkede lidt på sin mund. *Ens dag blev da også meget bedre af, at møde en vampyr*, tænkte hun ironisk og så lidt væk fra Darren. "Men du har ret i, at jeg ikke er vampyr. Jeg er en animagus, og vil helst forblive det!", CatAlice gav en hentydning til Darren. "Så hvis du ikke har noget i mod det, vil jeg godt komme videre". CatAlice vidste faktisk ikke helt, hvad hun skulle gøre. Så istedet for at gå videre, blev hun ved med at stå stille. *Altså så gå videre!*, sagde en lille stemme i hendes hoved, men hun kunne bare ikke få sig selv til at gå. CatAlice hørte noget, men så forsvandt lyden igen. "Hey, hørte du det?", CatAlice så undersøgende på Darren.

Darren sænkede sit smil en smugle, da Catalice stadig var lidt uvenlig mod ham. "Hvad kan jeg sige? Jeg er nysgerrige, for du er ny for mig". Han kunne godt se, at hun var lidt utryg ved ham. "Hm en animagus? Har ikke lige hørt så meget om dem". Han rykkede sig lidt til siden. Hvis hun ville måtte hun da godt det, han ville ikke stå i vejen for hende. Men han kunne ikke lade være med, at ave sig. Darren rystede på hovedet, "Nej, desværre hørte ikke noget" han trak på sine skuldre og lynede sin læder jakke lidt. Han kunne da tage hen og undersøge. "Hvor hørte du lyden?" sprugte han og snuste rundt.

CatAlice kiggede på hvordan Darren snuste rundt. Det så ret så sjovt ud. Hun vidste ikke helt, om det var noget at undersøge. Hun vippede lidt på sine øre, og hørte svagt den samme lyd igen. CatAlice drejede sit hoved mod den svage lyd. "Den vej der", sagde hun, og pegede. selv nu var CatALice i eventyr humør. Hun så tilbage på Darren og spændt. Dog var hun stadig usikker. Hun trak på sine skuldre, *Det kunne vel ikke lige skade*, afgjorde hun med sig selv.

Han drejde sig mod hende igen og kiggede på, hvordan hun lyttede med sine katteøre. Darren kiggede den vej, CatAlice kiggede og pegede mod. Han lavede et lille nik med sit hoved. Da han gik forbi CatAlice stoppede han lige op. "De der øre... er de rigtige eller?". Han rystede på sit hoved, og begyndte at gå den vej hun havde peget. Darren begyndte også igen at snuse, men fangede ikke nogen lugt. Han forsatte videre ligeud , uden at se sig tilbage. Han begyndte også at få svagt en lugt af blod.

CatAlice tog sig til sine øre og stod bare, og så hvordan Darren gik væk. Hun begyndte at gå efter ham, og kiggede på hans ryg, og den læder jakke han havde på. Den var da noget sej. CatALice holdte sig tre skridt bag Darren, og lyttede opmærksomt rundt med sine øre igen. Mens gik hun og tænkte lidt. ""Øm det med mine øre?", sagde hun pludseligt. "De er rigtige. De er mine, en del af mig. Hvis altså du forstår?". CatAlice så sig tilbage, og løb så op ved siden af Darren. Hun fik en lidt følelse, men sagde ikke noget. Gad vide om det har var en dum ide.

Darren stoppede op, da CatAlice løb op ved siden af ham. "En del af dig siger du?" sprugte han og så underende på hende. Ham lyftede et øjnbryn og så tænktsomt ud. "Hvis jeg skal være ærlig.. Kan jeg ikke helt forstå det. Undskyld". Han kiggede uskyldigt på hende og smilede. Men så kom blod lugten igen, og hans smil forsvandt. Darren begyndte igen at gå. Lugten blev kraftigere, men det lugtede ikke særlig godt igen. Så det gjorde ham ikke så tørstig igen. Darren kunne godt mærke sin tørst, og prøvede at lade være med tænke for meget på den. Han stopper op, da han får øje på en blodplet.

CatAlice rullede med sine øjne af ´Darren. "Det da ikke så svært at forstå?!", svarede hun, og rakte lidt tunge af ham. Da Darren stoppede med at smile igen, blev CatAlice alvorlig igen. Hun fulgte efter ham igen, *Argh dammit.. Håber ikke jeg har gjort ham sur eller noget*. CatAlice opdagede ikke, at Darren stoppede op og kom til at støde ind i ham. "Hov unskyld!", skyndte hun at sige. Hun kiggede samme vej som Darren, men kunne ikke få øje på noget. Hun følte sig mere utryg, og tog sin hånd op til sin næse. Her lugtede faktsik ikke godt, og hun stilte sig lidt tættere på Darren. Men det var nok hellere ikke en god ide.

Han tog sig ikke af, at hun stødte ind i ham. Darren gik hen til blodpletten, i øjeblkket var det kun lige det der havde hans opmærksom. Blodpletten var på en sten, og lidt på det træ der stod ved siden af stenen. Han kørte to fingere gennem blodpletten, og satte de to fingere op til sin næse. Det lugtede ikke som menneskeblod, og han tørte blodet af sine fingere. "Hm, jeg tror der har været kamp", han vendte sig om, så han så på CatAlice. "Dem der måtte havde været her, er iværetfald væk nu".