Begging for mercy ~

Den falske følelse af tryghed kom over hende som hun sad på sit værelse inde på bordellet. Hun havde søgt ly for dagen og måtte nu atter ud i gaderne for at tjene de penge ind som hun skylder til folk i nær og fjern. Pusherne ville sikkert snart komme og lede efter hende, finde ud af hvor deres flere tusinde kroner bliver af. Hvad skulle hun sige? Hun vidste at dårlige undskyldninger ikke blev godkendt blandt dem, men ingen kunder var lige med ingen penge. De sidste nætter havde hun ikke rigtigt haft nogen der havde betalt hende, ikke engang for den mest simple seksuelle ydelse. Svagt sukkede hun da hun trådte uden for og mærkede regnen mod hendes hud. Ja denne nat fik hun da heller ikke nogen, det kunne hun gætte sig til, takke være vejret, var de fleste folk sikkert indenfor og ville ikke ud og have deres tøj gennemblødt. Med rolige skridt begik hun sig ud i de mennesketomme gader, hen til det sted, hvor hun som regel havde heldet med sig. Blikket skimmede omgivelserne efter en levende sjæl. Ingen. Hun bed sig kort i underlæben og så på den anden side af gaden med et smil. Halvtag! Hun kunne da i det mindste stå i tørvejr og undgå at blive fuldkommen gennemblødt, trods hun et eller andet sted var ligeglad, hun så det som en del af jobbet. Man måtte ofre sig lidt for at få penge i denne branche, hvilket hun gjorde med bravur.

” Carmilla” lød en stemme som fik hende til at flakke med øjnene fra side til side. Hvem, eller hvad var det? Der var ikke en eneste person at se i gaderne. Stemmen kom igen, sagde hendes navn mere lokkende, hvilket fik hende til at gå i stemmens retning. Hun stoppede op for enden af en lille gyde og bed sig kort i underlæben. Hvad lavede hun her? Og hvad skulle hun overhovedet på dette sted, her havde hun jo ingen mulighed for at få fat på kunder. Med et mærkede hun en der skubbede hende forover, hvilket fik hende ned på knæ. Hvad gik det her ud på? Ud af skyggerne kom en høj bredskuldret mand, hvis øjne så hungrende på hende ” Datoen er overskredet Carmilla… Hvor er pengene?” lød mandens stemme. Satans! Hun vidste denne dag ville komme før eller siden. Manden gik helt op foran hende og satte sig på hug og greb hendes kæbe ”Slip mig.. Jeg skal nok skaffe de penge.. Bare giv mig lidt mere tid” sagde hun og så på ham med et skævt smil. Hun vidste godt den ikke blev godtaget, hvilket hun mærkede ved at få en syngende lussing som væltede hende ned på jorden. Hun tog sig til kinden og så op på manden og skulle til at rejse sig op, men blev forulempet af et spark i maven. Hun faldt bagover og slog hovedet ned i brostenene. Det begyndte at sortne for hende og hun besvimede.

Langsomt spærrede hun øjnene op og så pusheren, nu havde fået assistance af en mand mere. Det hele svimlede for hende, netop som om hun have taget lidt for meget i sprøjten. Modstand kunne hun ikke give dem og hun mærkede hvordan deres hænder begyndte at befamle hendes krop. Den høje bredskuldrede mand holdt hende oprejst, mens den anden lavede arbejdet. Følelsen af hans hænder over hele hendes krop fik hende til at vride sig, men lige meget hjalp det, for fri kom hun ikke.  Hun var tvunget til at have sex med denne mand, tvunget til at føle ham misbruge hende… Hun lukkede øjnene, bad til at det snart måtte slutte. Ti minutter gik… femten minutter gik og så skiftede de. Hun var ude af stand til noget som helst. Femten minutter igen og så slap de hende, lod hende falde til jorden som et lig der var drænet for blod. Drænet for energi, dopet og voldtaget, lå hun på gaden. Regnen havde allerede gennemblødt den sorte kjole. Det hele sortnede igen efterfulgt af kvalme. Hun bed sig i underlæben inden hun igen besvimede.  

Regnen sølede ned over hende. Praktisk talt kunne man godt tro hun var død som hun bare lå der i gyden, men så man ordentligt efter kunne man ane den svage vejrtrækning. Hendes sparsommelige kjole var trukket op, så man kunne se hendes g-strengs trusser. Hun måtte bare håbe der var nogen der fandt hende inden solen stod op, ellers var hun dødsdømt.

Lawrence sukkede roligt som han klappede sin mac computer sammen. Han sad oppe på sit kontor på 10'ende time og burde komme hjemad. Der havde været mange forvirrende ting i hans liv de sidste par uger. Han havde brudt sin kontrakt med Leona og lige nu forsøgte han blot at fokusere på sin arbejde og sin karriere - selvom han havde en hel familie som lige nu lå i krig. Lawrence hadede og elskede det faktum at han var en race på samme tid og på mange områder af sit liv så var han ikke sikker på hvordan han skulle holde styr på det hele.

Han rejste sig roligt op og tog sin grå jakke på. Han havde et mørkegråt jakkesæt på med en hvid skjorte inderst. Når han var på kontoret så så han altid repræsentabel ud. Der var helt stille i gangene på Desiré Noir hvilket jo var ganske forståeligt, hvem var ude på denne tid af dagen? Lawrence rejste sig roligt og gik ud af kontoret: "Du kan gå hjem, Alice" sagde han roligt til sin rødhårede assistent som sad foran hans kontor og var klar til at adlyde hans mindste vink, hun gik først hjem når han gjorde, og lige nu var det på tide at få noget søvn efter den lange dag.

Nede foran stod hans bil klar, hans anden assistent Thomas stod klar og åbnede døren for ham. Lawrence kørte altid med stil og pt var det en sort Audi R8 der var klar til ham, det var uden tvivl hans yndlings bil, Audi var hans yndlings mærke og han kørte sjældent i andet end disse fantastiske biler. Han gassede op og satte med det samme kurs hjem i mod det store hus han nu engang boede i og han startede bil radioen hvor søde klassiske toner roligt spillede. Det var 2 år siden Madison's død og han følte efterhåndne han kunne begynde at leve med smerten, selvom han stadig tænkte på hende hver evig eneste dag.

Lawrence kørte forbi nogen drenge der løb hen af gaden, og han bemærkede det knapt. Det var meget normalt at folk løb rundt på denne tid af natten især i indre Terre, det var jo ikke ligefrem jordens mest fredelige sted. Lawrence så længere fremme noget ligge på jorden, i starten troede han det var noget tøj men jo tættere han kom på jo mere bemærkede han en skikkelse ligge i regnen. Et øjeblik sagde hans hjerne til ham at han burde køre forbi, han skulle ikke blande sig i alt drama. Men på den anden side så havde Lawrence for stor en samvittighed til bare at køre forbi og han stoppede derfor roligt bilen og steg ud. Han gik hen i mod hende: "Hallo?" spurgte han roligt ikke sikker på om hun var i live eller ej, han satte sig på hug ved siden af hende og skubbede roligt til hende: "Hey...?" spurgte han, usikker på om hun overhovedet var i live.

Hun ænsede ikke noget som helst, hørte blot folk omkring hende, men kunne ikke svare dem. Folk gav op og gik, efterlod hende i regnen til sin egen skæbne, hvad end den så havde i vente. Hun hørte en bil der stoppede og ville smile hvis hun kunne, der var en som var stoppet.. Blot for hendes skyld? Stemmen tilhørte en mand, hvilket ikke just var det hun havde brug for at have kontakt med lige nu, men det var trods alt bedre end ingenting. Hun mærkede han skubbede til hende, snakkede til hende, men hun var stadig helt væk. Hans varme begyndte at sætte liv i hende, men ganske langsomt. Stadig kunne hun ikke svare ham, trods hun noget så inderligt gerne ville. Hendes tøj var gennemblødt og hun var kold, mere end hun plejede at være, nu hvor hun var vampyr var det ikke varme hun var kendt for.

Hun missede svagt med øjnene og så på manden. Uden at sige noget greb hun hans ærme, han skulle blive hos hende, eller tage hende med sig. Inderligt håbede hun på det sidste. Hun tænkte ikke yderligere over at denne mand kunne være en af dem, pusherne som ville have penge, men blot først ville have hende vågen. Hun prøvede at sætte sig op, men faldt hurtigt sammen af smerter. De havde virkelig sørget for at hun ikke skulle gå der fra med det samme. Hendes ben, hendes ryg.. praktisk talt bare hele hendes krop gjorde ondt. Det var første gang hun havde haft det sådan her, siden hun blev forvandlet til vampyr. Hele hendes krop rystede, hun ville hjem… Hjem til bordellet, hvor hun havde ly og sikkerhed, med mindre manden tog hende med..

Med blanke øjne og en svag hentydning af gråd så hun på ham ”Hjælp.. mig” sagde hun lavmeldt, som om hun havde mistet stemmen. Igen lukkede hun øjnene inden hun prøvede at komme op og sidde for anden gang, denne gang gik det lidt bedre, men hun kom dog ikke helt op. Lyden af skridt over mod dem fik hende til at bide sig selv i underlæben, var det dem der var på vej tilbage? Hun måtte væk her fra, koste hvad det koste vil ”Tag mig med.. Jeg beder dig” lød hendes halvkvalte stemme da hun greb hårdere fat i hans ærme.

Lawrence kiggede i mod hende, han havde uden tvivl et faderligt hjerte, også selvom at han jo ikke havde børn, men han bekymrede sig om folk. Mange så ham måske som en stenhård business mand, men det var han bestemt ikke og lige nu sad han med et bekymret udtryk og kiggede på denne unge kvinde, hans første gæt var at hun var prostitueret, tøjet var ofte til at genkende og denne gade kendte han skam også ganske godt for netop dette emne, det betød dog ikke at han ikke ville hjælpe hende, han ønskede jo kun at folk havde det godt.

Som hun bad om hjælp og gav et livstegn fra sig, sukkede han alligevel lettet op: "Har du taget noget?" spurgte han, det var ikke fordi han ikke ville hjælpe hende hvis hun havde, men det var en vigtig information for ham hvis han skulle forsøge at hjælpe hende. Man vidste jo aldrig med prosituerede, folk i denne branche tog jo af og til lidt af hvert og han vidste ikke helt om hun lignede typen der kunne tage noget, lige nu så hun mest af alt bare død ud.

"Kom" sagde han og trak hende op imens han greb fat under hendes knæ så han roligt kunne bære hende, han håbede på at dette ikke var et sygt trick for at få penge ud af ham, men Lawrence var jo trods alt dæmon og en ganske stærk en, så han var faktisk ikke helt så bekymret. Han gik over i mod bilen og lagde hende roligt på bagsædet: "10 minutters kørsel" bekendtgjorde han og satte så bilen i gear inden han satte afsted.

Omkring 14 minutter senere stoppede han op foran sit store hus, det var i to etage og lignede nærmest et lille slot, han trådte roligt ud af fordøren og åbnede bagdøren om til hvor hun lå og kiggede så stille i mod hende: "Kan du gå ind eller skal du have en hånd?" spurgte han stille, og var ikke helt sikker på om han skulle tilkalde en læge eller ej.