Natten er ung

Dette emne er tilegnet Theodor og derfor forbeholdt ham, efter aftale.
Vigtige ting om tid og sted, vil blive fundet i teksten, så den normale liste er droppet.


Solen Badede sine sidste stråler, i havets mørke vand, før den forsvandt i horisonten og blev erstattet af en smuk halv fuld måne. Havets bølger, var få denne aften efter en lang dag med høj sol, det gjorde også at sandet stadig var lunt og måske også grunden til at et par kærester gik en still tur, arm i arm med varme smil og strålende øjne. Straden var fredelig, et par måger skrappe dovent imens de kæmpede med noget madaffald som lå ved siden af en overfyldt skraldespand. En ensom hund, luntede roligt af sted langs vandkanten på jagt efter et sted at sove. En høj slank skikkelse kom stille gående langs vandet, skikkelsen var en smuk kvinde med en lys næsten hvid hud. Hun var klædt i en smuk enkel men lårkort hvid blonde kjole, hendes lange blonde hår var flettet sammen og hang ned af den ene skulder, i hendes ene hånd holdt hun et par hvide stiletter, imens hun i den anden hold sin smartphone.
En tåre trillede ned af hendes smukke kind, for så at blive afløst af endnu en tåre, som skabte en helt ny vej ned ad den våde kind. Hun snøftede let idet hun satte sig ned på sandet, tæt på vandet og lod stiletterne dumpe ned på sandet, imens hun så trist ned på sin mobil.
Endnu engang var hun blevet droppet, endnu en ung fyr havde opgivet at tage hende med til fest, i frygt for ikke at kunne leve op til hendes skønhed og forførende blikke. Nu sad hun der i sandet og sukkede tungt, imens hun stille betragtede sms`en hvor i der stod at Ben havde fundet en anden og følges med til festen. Tris slettede beskeden, før hun så opgivende mod himlen, imens hun overvejede hvad hun nu skulle fortage sig? tårende trillede stadig ned, før de så forsvandt ned i det lune sand.

http://37.media.tumblr.com/tumblr_lpdkwlrfK81qgojxao1_1280.jpg
Hendes kjole.

Det var blevet aften og Theodor havde for en gangs skyldt valgt at forlade sin hytte, han havde været til års møde med en professer inde i byen for at finde ud af hvordan årets eksamner skulle foregår. Lige nu havde Theodor faktisk bare brug for at slappe af og han havde derfor valgt at tage en rolig spadsertur til stranden. Hans fornemmer fik ham ofte til at gå forskellige steder hen, og lige nu var det af en eller anden mærkelig måde stranden der trak. Måske fordi han elskede vand, måske fordi der var så frisk en luft denne aften eller måske fordi han ønskede at nyde den smukke solopgang.

Theodor havde et par sorte bukser på, en blå skjorte og en sort jakke over sine skuldre. Han var næsten altid pænt i tøjet, nok især når han havde været til møde på universitet. Han smilede roligt for sig selv som han stak en hånd i lommen og roligt satte de sorte sko i det lyse sand, der var stortset menneske tøj, lige pånær en enkelt blond skikkelse som stod et stykke længere fremme, hvilket vagte hans nysgerrighed.

Hun så ikke umiddelbart glad ud og jo tættere han kom på jo mere kunne han se, hun græd jo, hun var ked af det. Han lagde hovedet på skrå, hun var på alder med mange af hans elever. "Ms... Er du okay?" spurgte han roligt og med en afslappet og galant stemme.

Tris sukkede let, hun rejste sig op og børstede det værste sand af, imens de klare øjne så mod havet med et stille blik. Hun rystede på hovet før hun knyttede den ene hånd* det skal ikke slå dg ud* tænkte hun vredt, før hun irriterede tårrede tårende væk.
Det gav et let gib i hende, da stilheden blev brudt af en mandlig stemme, langsomt vendte hun sig om for så at betragte den ældre udsende herre med et roligt blik selv om øjnende stadig var let fugtige.
Hun sendte et svagt skævt smil" Bare en dårlig aften" svarede hun høfligt, imens hun let tog hårelastikken ud, for så at lade det nu bølgede hår falde ned af ryggen.
Hun lagde hovet let på skrå, imens hun betragtede ham nysgerrigt* ser ikke værst ud* tænkte hun kort før et let smil brød frem på læben " men natten er nu smuk" lød det stille men tænksomt fra hende, imens hun vendte blikket mod stjerne himlen.
Det var eneligt rart, ikke at være alene mere, dog undre hun sig over hans pæne påklædning da de jo befandt sig på stranden. Tris vendt igen blikket mod ham " hvem er jeg så heldig at møde?"spurgte hun så høfligt før de blå øjne fik en lille gnist af forførelse og dybde, hun skubbede tanken om den anden fyr væk, da han enligt heller ikke var noget for hende men hun havde blot haft lyst til at feste, men nu stod hun her overfor en ret interessant mand.

Theodore var altid interesseret når der var tale om en ung pige, nok fordi det primært var drenge som var i hans gruppe lige nu hvilket var ret så ærgeligt, for der var da næsten intet mere tiltalende end sådan en ung blondine, især fordi hun var... Mmh... Engel. Han kunne fornemme det så snart han tog en dyb indånding. 1600 år på jorden havde alligevel lært ham at kende forskel på de mange racer og han kunne bestemt godt lide denne sukkersøde race, selvom de af og til næsten af for gode til at være sande.

"Verden er et lorte sted, jo før du indser det jo gladere bliver du" sagde han hårdt, dog mente han det skam ganske alvorligt og stoppede nu op et par meter fra hende, verden var ikke et særligt venlig sted og det havde Theodor indsæt for mange år siden, det var nok også derfor at han havde valgt at lade sin sjæl sælge til djævlen, fordi han uden tvivl mente at det var hvad han fortjente. Alt det med Gud... Ja han havde været der, han havde jo trods alt arbejdet som præst for mange mange år siden, men pludseligt var det hele bare blevet for meget for ham.

Han lagde hovedet på skrå og rakte så venligt hånden frem i mod hende: "Theodore Capman... Og du er?" spurgte han roligt og betragtede hendes ansigt, køn pige, uden tvivl. Måske en smule for uskyldig men det kunne man jo naturligvist altid ændre på: "Skal du have hjælp til at finde hjem?" spurgte han venligt men stadig med den arrogante attitude.

Tris havde aldrig rigtig forstået, hvorfor gud havde gjort hende til engel, for hun havde aldrig rigtigt opført sig som guds barn. Da hun var yngre stjal hun ting fra butikker, hun stak af hjemmefra, men aflivelet var hun endt som engel.
Hun løftede let et øjenbryn imens hun så på ham, før hun så smilede lidt flabet dog stadig høflig " det ved jeg skam godt, men det er trods alt bedre end ingenting" lød det tænksomt fra hende. Han var da en nydelig herre, ældre men derfor også mere moden sådan som hun tændte på, da hun ikke kan have alle de der unge umodne drenge som kun går op i det ydere og tænker med det lille hoved.
Hun smilede let idet hun tog imod hans hånd" Theodore, det var en spændende navn"lød det drilsk fra hende, Tris klare blå øjne søgte hans mørkere øjne imens hun smilede let til ham" jeg er Tris, bare Tris" svarede hun let, før hun svagt trak på skuldrene.
Et kort suk slap ud, før hun så igen lod stemmen lyde" Hjem? sådan et har jeg desværre ikke, her for tiden"svarede hun ærligt og trak igen let på skuldrene imens hun slap hans hånd og lod så sin køre igennem det lange blonde hår.

Et lille grin kom over Theodor's læber efter hendes kommentar: "Måske... Man kan jo lige så godt bare fucke verden op når den alligevel ikke gør som man vil" sagde han og kom med et lille smil der viste hans tænder, det så næsten ondt ud. Theodor var nu bestemt ikke en ond mand, han havde bare mange mange mange års erfaring her på jorden. Han følte efterhånden han havde set det hele, forsiden, bagsiden og alt det midt imellem. Livet var bare fucked af og til og han havde bestemt ikke brug for at fucke noget op, lige nu var han ganske glad for sit liv og sit job, selvom han vidste at det på et eller andet tidspunkt ville ende galt, ganske simpelt fordi at Theodor ikke altid kunne holde tungen lige i munden og fingrene for sig selv.

"Intet hjem?" sagde han forundret og lagde hovedet på imens bekymrings rynker på hans pande roligt begyndte at vise sig: "Så... Du bor her?" spurgte han og nikkede kort i mod vandet. Selvom han på ydersiden så glad og bekymret ud, så jublede han på indersiden. En ung pige, uden hjem? Wow, det var jo nærmest som havde Gud placeret hende foran ham, så han kunne udnytte hendes unge sjæl. Hun ville uden tvivl være meget velkommen i hans gruppe: "Venner? Familie?" spurgte han interesseret, en del mere end han havde været for få minutter siden.

Hendes navn var ganske kønt, men hun var jo også en køn pige. Theodor blev blot stående, ja hans navn var måske en smule underligt. Men han havde jo trods alt også fået navnet for mere end 1600 år siden og dengang var det jo bare andre ting der var på mode end det var i dag. Theodor tog en hånd op af sin lomme for let at glide den igennem sit korte hår der bevægede sig let i takt med vinden der kom ind fra havet.

Tris lagde hovet svagt på skrå, imens hun nøje lyttede til hans mange ord" ja det kan man vel" lød det roligt fra hende imens hun sendte et let smil imod ham.
Her for tiden levede hun lidt hos, de fyre hun nu støtte på når hun var i byen, ellers var der altid bænke i gågaden eller i parken, så dette var også et af de steder hun ofte befandt sig.
Hun ville da gerne have et hjem, men lige nu var det svært, da hun intet job have fået endnu da hun næsten lige var ankommet til denne by.

Tris kiggede let mod havet, før hun vendte blikket mod ham" nej intet hjem" lød det stille, men dog roligt fra hende" nej ikke lige præcis her" svarede hun let" men jeg lever lidt rundt omkring" sluttede hun roligt af. Hans bekymring virkede dog en smule besynderlig på hende, dog var hun ikke lige frem usikker så det betød ikke så meget" jeg har venner, men familien efterlod jeg for mange år siden" svarede hun let, før hun smilede skævt.

Tris bukkede sig let ned og samlede sine sko op, dette par var et hun havde fået af en fyr som hun dog ikke så mere, men det betød jo ikke noget de kunne jo stadig bruges. Elegant rette hun sig op, imens hun let rette på kjolen " hvad laver de så her? alene sådan en aften somme denne?" spurgte hun let, men høfligt" hvis du ville følge mig et sted hen, ville jeg da ikke have noget imod en drink?"lød det lidt udfordrende fra hende.

Theodor kom med et lille grin, ja han syntes da ihvertfald selv at han havde ret. Han kunne jo vælge bare at skride ned i helved og leve dernede, han havde jo trods alt optjent en del status i det miljø, men det ville han ikke. Han kunne godt lide at leve på jorden der var så mange muligheder heroppe, så mange muligheder og så mange svage og uskyldige mennesker som trængte til at opleve lidt action, og action og drama var uden tvivl noget Theodor kunne bringe. Han var god til sit arbejde og til det han lavede ved Lucifer, og han var uden tvivl ikke interesseret i at bytte det væk for et liv down under.

"Oh..." sagde han roligt og lagde hovedet på skrå: "Må jeg ikke byde på en kop kaffe et sted så?" spurgte han roligt: "Bare rolig, normalt er jeg ikke så venlig" sagde han i et lille grin, han havde en meget sort og til tider mærkelig humor, dog var det jo sandhed. Theodor var ikke altid så venlig som han var lige nu, men når han så en åbning for noget godt, så greb han den gerne, han var jo trods alt ikke dum. Alligevel så skulle hun da ikke gå og være hjemløs, især ikke når han sagtens kunne hjælpe hende.

"Jeg har været til møde i byen... Jeg er ret tiltrukket til duften af hav" sagde han og tog en dyb indånding imens han kiggede udover vandet, ja faktisk elskede han den fornemmelse. Han elskede vinden, duftne. havet, lyset. Der var mange ting der var fantastiske på netop dette sted: "Også får man lidt hovedpine af så lange møder" sagde han afslappet og rettede let på sit hår da vinden blæste det omkuld, han nikkede i retning af stien, som et spørgsmål til om de skulle gå i mod byen.