om natten = dystert

Dato: 20/5
Sted: spor 3
Tid: 01:39
Omgivelser: ingen
Vejr: overskyet.

Tear så op på himlen, mens hun fløj rundt i øjenhøjde. Hun undrede sig over de mange skyer, solen havde jo skinnet hele dagen, så hvorfor skulle skyerne gemme stjernerne væk? Hun havde ellers glædet sig til at se dem, det var derfor at hun stadig var vågen. *Du er simpelhen så naiv, når det gælder vejret.* mumlede en stemme i Tears hovede. Tear trak på skulderne.
Tear så rundt og undrede sig lidt over, hvor hun enlig var henne. Hun var endt på banegården. Stedet havde en dyster stemning, fordi der var så mørkt. Lamperne lyste kun lidt op, men der var også en lampe som flakkede. Tear fløj hen og lagde sine hænder på lampeskærmen. Hendes hænder lyste, og kort efter holdte lampen om med at flakke. Hun sig igen rundt, da et tog kørte forbi.

han gik stille rundt inde på banegården og kiggede sig omkring * bare der dog var nogle man kunne snakke med* tænkte han for sig selv.

Han kunne høre der var andre end ham, men hvad? var det et tog der var på vej eller var det et andet væsen? Azazel troede mest på det var et andet væsen da det lød som et par vinger der baskede. Han kiggede sig nøje omkring, men kunne intet se. Azazel tog sig til panden * azazel gamle dreng, det er din hørelse der slår dig puds* han lukkede hans lyse grønne øjne og lyttede til den baskende lyd.

Han kiggede sig igen omkring sig og kunne stadig intet se.

*Der er en dæmon til stede.* mumlede en stemme i Tears hoved. Tear smilte bare, der gik altid længere tid for hende, når hun selv skulle finde ud af, hvilket væsen hun stod overfor, men mennesker, kunne hun altid genkende. Tear så rundt på banegården og fik øje på dæmonen, som så sig om. Tear hen bag dæmonen, mens hun smilte. Hun havde det med at drille, men gjorde det ikke, da det var en, som hun ikke kendte.

Nu kunne azazel høre lyden tydeligt, det var som om den var bag ham.
Da azazel vendte sig om kunne han se et lille væsen der fløj omkring " hej med dig lille ven" sagde azazel stille. Han rakte hånden ud så hun kunne sætte sig hvis væsnet ville.

Tear var blevet lidt forskrækket over, at dæmonen lige pludselig havde vendt sig om, så hun havde tabt højde, men hun var hurtigt kommet op i dæmonens øjenhøjde igen. Tear smilte til dæmonen. Hun så hånden, som blev rakt frem. Hun var kun van til, at børn gjorde sådan, så hun nærmede sig forsigtigt hånden. Da der ikke rigtig skete noget, så landte hun forsigtigt på hånden og lod vingerne falde ned langs ryggen. "Hej." sagde Tear og kiggede op på dæmonens ansigt.

Azazel smilte let til den lille alf og lod hende lande på hans hånd.

" hej lille ven" azazel kiggede på alfens vinger " du ser træt ud" sagde han stille og løftede hans hånd opå så han kunne se hende tydeligt

Tear bøjede lidt i knæene, da han bevægede hånden, så hun kunne holde balancen bedre. Hun følte sig altid lille, når hun var i nærheden af andre væsner, men hun havde intet imod det, fordi så kunne hun altid stikke af.
"Jeg bliver aldrig træt." sagde Tear og fniste.
*bla bla bla.. slå ham.* sagde en stemme i hovedet på Tear. Tear rystede forfærdet på hovedet.

azazel stoppede med at løfte hånden og kiggede på hende

" virkelig?" et let smil bredte sig på hans læber

"Ja, det er først, når jeg skal sove, at all energien forlader mig, fordi jeg er blevet træt." sagde Tear og smilte. Det gik først op senere, at det faktisk var nat, og at hun enlig plejede at sove på dette tidspunkt.
*Tear, du er simpelhen så dum. En dag falder du om af udmattelse, men som om jeg har noget i mod det.* grinte stemmen inde i hovedet på Tear.

" det var da altid noget" azazel smilte lavmeldt og tog sig til panden med den anden hånd.
" fordømte hovedpine" sukkede azazel for sig selv

azazel kiggede sig omkring og kunne høre noget var på vej, men han kunne intet se

Tear kiggede på dæmonen, da han kiggede rundt. Hun kiggede selv rundt, men kunne heller intet se. Hun kløede sig i nakken, mne kiggede så på dæmonen igen. "Jeg kan godt hjælpe dig med din hovedpine." sagde Tear og smilte.

Azazel kiggede på alfen og smilte stille " det ville da være skønt"

Tear strakte sine vinger ud og fløj op til hans hoved. Hun satte sig på knæ på hans hoved. Hun lænte sig fremover og støttede af på hænderne. Omkring hendes hænder, det så ud, som om de var i vand. Hun lukkede øjne og koncentrerede sig.
*en dag tager du livet af dig selv.* mumlede en stemme vredt i hovedet på Tear.

Azazel kiggede op på den lille alf og smilte sagte og lukkede hans øjne.

Han kunne føle der skete noget, men det føltes rart. azazel lyttede til lydene omkring dem da et tog kørte forbi i høj fart

Tears hår fløj ind foran hendes ansigt,da toget kørte forbi, men hun lod sig ikke mærke med det. Vandet om hendes hænder forsvandt og hun åbnede øjne. Hun strakte sig og gabte, hun gned sit ene øje, hun var ved at blive træt.
Tear blev overrasket og gispede. Hun kunne ikke bevæge sine vinger længere. *hehe.. det var det jeg sagde.* grinte en stemme i hovedet på Tear.

azazel tog sig til panden * du har ret den er væk* han smilte og hørte alfen gabte

Azazel tog hånden op for at tage den lille alf, da han fik hende ned kiggede han på hende og tænkte " gad vide om det er hende" han kiggede grundigt efter

Tear kiggede på dæmonen og lagde mærke til hans blik. Hun kiggede undrende på ham. Det gik op for hende, at hun slet ikke havde fået hans navn, hun vidste heller ikke, hvilket element han brugte. "Jeg er forresten Tear." sagde Tear og smilte.
*Hvor mange gange skal jeg fortælle dig, at du skal huske mig!* råbte en stemme i hovedet på Tear, men Tear trak bare sammen i stedet for at sige noget.

* jeg er Azazel, rart at møde dig Tear*
Azazel blev ved med at kigge på hende og undrede sig om det kunne være hende. Han var ikke sikker

Tear tog sig til hovedet og faldt ned på knæ. Hun begyndte at mumle noget.
*Jeg holder først op, når du har præsenteret mig.* grinte en stemme i hovedet på Tear. Tear sukkede og gav efter. Hun så op på dæmonen og smilte. "Jeg har lige en, du skal hilse på." sagde hun og satte en finger for tindingen, "herinde har vi Sina." Hun følte sig altid så dum, når hun gjorde dette, men hun havde heller ikke lyst til at vise Azazel Sina.

Han kiggede roligt på tear og smilte " hej sena "

Han tænkte om det mon kunne være hende han skulle finde

Tear smilte. Hun håbede ikke, at han troede, at hun var åndsvag eller skør. Men sådan havde hendes liv altid været, folk troede ikke på hende, bare lige indtil de mødte Sina. Og så kunne de godt forstå, at de spærrede hende inde. "Jeg håber ikke, du tror, jeg er skør.. men Sina er mit andet jeg, min onde side." prøvede Tear at forklare, men det virkede så åndsvagt for hende.

azazel rystede stille på hovedet

" selvfølgelig gør jeg ikke det, jeg har selv en anden side der er skjult dybt inde i mig"

han kiggede ned i jorden

Tear spærrede øjne op. "Virkelig?" Tear turde ikke spørge, om han også blev irriteret hele tiden, eller om han kunne kontrollere sit andet jeg. Tear var hvertfald træt af Sina, men hun kunne intet gøre ved det. *Jeg håber aldrig nogensinde, at jeg vil besvime igen.* tænkte Tear med sin egen stemme.

" nogle gange vil han bare ud men andre gange kan jeg kontrolere ham" sagde azazel

han kiggede undrende på den lille alf og smilte for sig selv " Mon hende Sena er hende jeg leder efter, jeg finder sikkert ikke ud af det lige nu" tænkte Azazel for sig selv

Tear gabte igen og gned søvnigt sine øjne. Hun var ved at blive for træt, men hun mødte holde sig vågen. Tear begyndte at ægre sig lidt over, at hun havde hjulpet Azazel af med hovedpine. Hver gang hun brugte sin magi, så brugte hun også sin energi. Hun måtte lære at bruge de ting, som var omkring hende.
"Når sina har de gode dage, så behøver jeg ikke bekymre mig, men kommer hun ind i en dårlig periode, så må jeg være opmærksom." sagde Tear.