Pigen i natten (Thea)

s: kirkegåren
k: midnat
o: ingen personer, mange træer
v: kold , fuldmåne og stjerner
p: se avatar (eller første billed på min profil)

Haru sad på hug foran en gravsten. Måne lyset ramte hende og fik hende til at se gennemsigtig ud dog prøvede hun at dække det , med alt det tøj hun havde på. Dog kunne man stadig se det i ansigtet. Et stort suk kom fra hende og hun gik videre. Hen til en bænk, hvor hun satte sig ned og løftede blikket imod fuldmånen. Haru åbnede munden og begyndte at synge eller rettere nynnede hun.

En kort og brun håret pige landede bldøt på jorden lidt fra nogle gravsten. Hun ahvde næsten enorme men smukke hvide ig dunede englevinger så man kunne ikk tro andet at hun var en. Hun så sig lidt omkring og gik hun stille og roligt hen mod en bestemt gravsetn. Hun havde en lille rose med både røde, hvide og sorte blade i sin ene hånd og den lagde hun blidt og forsigtigt på gravpladsen.

Haru stoppede med at synge. Hun kunne fornemme en anden var til stede. Haru gik om bag et træ og så en pige. Hun havde brunt hår og.. engle vinger?? Det var enlig ikke et mærkeligt syn. Haru var jo selv død men alligevel lavede hun store øjne. Hun kom uheldigvis til at træde på en gren så det lavede et højlydt knæk.

Thea sad bare helt roligt på hug da hun kunne høre en gren knække. Så så hun sig roligt sig oevr skulderen og direkte hen mod det træ hun ahvde hørt det fra. Hun havde mørke havblå øjne som næsten var sorte om nattem. Hun smilte ikk men hun var heller ikk trist eller vred eller nogte. Hun var måske bare lidt mere kold i sin aura som andre normale lysengle.

Haru tittede lidt frem fra træet man kunne se på Haru's hovede hun var et spøgelse (hun var gennemsigtig). Haru havde krystal lysseblå øjne og kul sort hår. "hej" sagde hun svagt og smilte venligt. Hun regnede med at englen nok bare ville flygte. Hun havde set selv vampyre løbe fra hende da de vidste hun var et spøgelse.

Thea blev ikk rigtigt overrasket eler noget. Hun rejste sig bare helt stille og roligt op og børstede noget jord af sine bukser. Så vendte hun sig ordenligt hen mod pigen eller spøgselset eller rettere pigespøgelset. "Øhm..Hej.." sagde hun med sin rolige og blide stemme og et lille imødekommende smil kom fem på hendes læber dog kunne man stadig skimme den kulde der gemte sig i hendes øjne.

Haru studerede englen. Der var en uhyggelig kold aura omkring hende. "er det ikke lidt sent at være her ude?" Spurte Haru og lod som om hun ikke så den kolde aura. Hun var lidt utryk men troede ikke englen ville gøre hende noget ondt. Måske var hun i dårlig humør? Det var sjældent folk kom ind på en kirkegård med et smil.

"Jeg er trods alt en engel så jeg skal jo også passe kirkegården og jeg har ikk tid før nu" sagde hun stadig med sin rolige og blide stemme og det imødekommende smil var der stadig. Efter lidt tid begyndte hendes vinger at 'forsvinde' ind i hendes ryg men der var som sædvanligt et par i en mindre udgave tilbage der blaftede en smule.

"gir mening, hvem ville du besøge? " spurte Haru og tråtte ud i måne lyset, hun gik hen til englen " jeg er Haruhi, Haruhi Akuro" sagde hun og tog hånden frem i en hilsen. Selvom hun var et spøgelse kunne hun stadig føle og tag fat i ting. "og du er?" spurte hun imens hun så vingerne trække sig tilbage i ryggen.