Thomas Keefer.

Sted, tid, omgivelser er beskrevet i teksten. Dog er emnet forbeholdt til Tris og Thomas Keefer

Dagen i dag havde faktisk været fyldt med overraskelser. På arbejdet fik de at vide, at den 7/8 skulle de til Venzia, bedre kendt som Venedig, med alt betalt. Det var åbenbart et af de firmaturer man bare havde ventet på. Giorgio Orsoni, bogmesteren, havde faktisk inviteret dem personligt, da hans søn arbejder med dem. Det var hyggeligt nok og det er vel rart at forlade Di Morga for nogle dage.
Den anden nyhed havde været, at hun endelig havde fået en nevø. Terry, hendes bror, havde endelig fået et barn. En sund dreng, som hun kunne forstå fra hendes mor. Hun havde prøvet at sende hende et billede tidligere, af den lille nyfødte dreng, men det eneste hun kunne se, var at hendes mor havde zoomet alt for meget ind på hans lille næse. Tårerne havde dog alligevel trillet frem, da hun fik Terry i røret. Jeg er blevet far, havde han sagt og hun havde fået løst til at kaste telefonen i væggen og tage over til dem. Terry og Tess havde haft et umenneskeligt forhold til hinanden. Selvom Tawnie, hendes søster, havde tættere forhold, så følte hun alligevel at Terry altid vil være der for hende. Selvom det betyder, at hun ikke er den lille pige længere.
”Okay. Det her ser vel nogenlunde godt ud?” hun kiggede sig selv i spejlet. Hun havde sorte skinny jeans, en lækker rød trøje og sine ynglings støvler som efterhånden var rimelig slidt op. Den tredje overraskelse i dag var, at hun skulle til at møde en af hendes barndomsveninder. En hun havde fået ud af boede her i Di Morga. Det mødte hinanden tilfældig ud i byen og det havde været en underlig følelse. At møde en, man ikke havde set i flere århundrede! Tris hed hun. En meget dejlig pige, hun havde altid haft en rolig virkning på Tess.
Hun smilede til sig selv i spejlet og tænkte at det var nok. De skulle ikke til en gallafest, men til en bar, hvor de kunne sidde ned og sludre om gamle - og pinlige tider; Hun have vendt sig fra spejlet og var på vej ind i sin stue, hvor hænderne beskæftigede sig med at tage nogle øreringe på. Hendes øjne gled automatisk ind over morgenavisen, som hun ikke havde haft tid til at læse. En stor annonce havde fanget hendes ansigt. ”Forårsfest” læste hun højt og satte sig ned. Hun bladrede om til siden, hvor der stod lidt mere om det. Mens hendes øjne gled gennem ordende tog hun den ørering på den højre øre. Hun smilede stort og blev afbrudt af hendes alarm klokke på sin mobil. Det var tid til at tage af sted. Hun fiskede sin nøgle frem og sit kort. Hun orkede nemlig ikke at rende rundt med en taske i aften.

Hun vidste ikke helt hvorfor hun havde taget bilen med, for der var ikke mere en tre minutters kørsel til Kaptain Hook baren. Men måske var det klogt. Måske fandt de ud af noget senere, hvis Tris ikke lige havde en bil stående. Hun kunne heller ikke lade være med at tænke på artiklen om forårsfesten. Det var startet i dag og hun var lidt trist til mode, at se artiklen først nu.
Efter et par latterlige tanker var hun endelig kommet ind i Kaptain Hook baren. Der sad mange mænd rundt omkring og sig mig, hvis hun ikke lige fik elevator blikket. Hun ignorerede det stort og satte sig over til baren, hvor en bartender kom over til hende. Han havde sort langt hår, iklædt som en pirat, også havde han overskæg. Det fik ham til at ligne en sexy beast, især med den latinske hudfarve. ”Bare en Pomegranate Martini” smilte hun og lagede en seddel på bordet. Han lagede hånden på hendes hånd og blinkede til hende med et kækt smil og snuppede pengene. Tess smilede tilfreds, hun kan stadigvæk det med drenge.
Hun fik sin Martini, men ventede med at drikke den før Tris kom. Hun skulle genrealt have ventet med at bestille før hun kom, men det vil bare se dumt ud. Hun slog sine fingre imod bordet og kiggede sig rundt. Det var da nogle skumle typer, der havde samlet sig i aften..

Hun kunne ikke holde læberne fra glasset og hun var nødt til at smage sin dejlige Pomegranate Martini. Hun holdte fast i sugerøret og drejede væsken i glasset. Duften sivede ind til hendes næseborer og hun kunne ikke holde det inde længere. Fristelsen var blevet for stor og hun lod sine læber røre ved det kolde glas. Hun lukkede øjnene i ren nydelse og kunne mærke, hvordan hendes mave skreg efter mere. Hun gav den da også lige et sjat til og et mere også var glasset tømt. Hun så trist ned i den og fik øjenkontakt med bartenderen og hun rystede grinene på hovedet. Hun skulle vidst vente på Tris.

Der gik ikke mere en tre minutter inden hun kunne høre Tris. Hun vendte hovedet imod den alt for rolige kvinde og gav hende et stort smil. ”Darling. Du ved altid hvordan man starter en samtale” sagde hun og gav hende plads til at sidde. Hun rakte sin hånd imod tjeneren og han vidste hvad han skulle gøre. ”Tris min gode ven” tilføjede hun da Tris satte sig ned. Tjeneren kom med to ølflasker og lagde dem foran dem. Hun nikkede som tak og vendte opmærksomheden imod Tris.

”Hvad så?” sagde hun og tog fat i ølflasken med en rolig hånd. Det var skam rart at se Tris, men hun skulle vende sig til, at Tris ikke var så højråbende som andre væsner var, så nogle gange skulle hun selv skrue ned for charmen.

Hun sad stadigvæk med ølflasken og blikket var rettet imod den som var det noget interessant. Tris forskrækkede hende dog ved at gribe fat i ølflasken og hælde indholdet i kroppen. Hendes øjne blev helt runde, da hun kiggede på englen. Et skævt smil vil dog kunne ses på dæmonens læber. Om hun havde forandret sig? Det havde hun fandeme. Hun ville ikke engang kunne genkende pigen, hvis det ikke var fordi hendes aura strålede og hun ligesom havde siddet og ventet på hende.
 Tess tog hurtigt ølflasken op til læberne og blinkede med det ene øje til Tris, da hun begyndte at besvare hendes spørgsmål. Hun tog dog flasken væk fra munden og endnu et smil var til at ses på hendes læber, da en sjovere vision af hendes spørgsmål blev kastet tilbage i hovedet på hende.

Hun trak lidt på skuldrene og brød så øjenkontakten kort.
”Altså jeg arbejder stadigvæk som en Ortopæder. Spændende right?” sagde hun efter en kort pause. Hun havde lagt mærke til, de blikke mændene sendte dem. Hun løftede det ene øjenbryn og gav Tris opmærksomheden igen. I det mindste var der ikke så mange af dem tilbage som der var i starten. Det undrede hende også lidt, at folk forsvandt en efter en på det her tidspunkt. Det burde være på det her tidspunkt, at alle kom ind. Men Tess bekymrede sig ikke længere om det, da det var for latterligt. Måske var det fordi hun ikke havde andet at tænke på? Hun var ligesom tømt for tanker lige pludselig. Hun burde stresse over, at deres samtale snart vil dø hen.. helt ærlig.
”Terry? Jeg ved ikke helt om du kan huske ham, min bror. Ham den underlige der” sagde hun og hendes øjne strålede. ”Jamen han er lige blevet far” tilføjede hun hurtigt. Hun tog sin ølflaske og væsken fløj ind i hende.

"Men du holder ud, kan jeg forstå?" sagde hun, bare for at hold gang i samtalen.
"Skål for os, der trodsalt stadigvæk holder ud" sagde hun og løftede sin flaske. Hvis Tris skålede hende sammen med hende, vil hun grine og hælde det sidste i sig. Det blev sjovt, at se hvordan den her aften vil komme til at se ud, fordi hun følte allerede, at deres samtale var ved at dø. Hun vidste ikke helt om det var fordi, at der var gået så lang tid siden sidst, eller om det var fordi at Tris havde ændret sig. Hvad nu hvis det ikke var Tris, der havde ændret sig, men hende?

Bag den lille 'skål' og 'holde ud' lå der en del bag. Ikke kun til dem, men for resten af Di Morgas beboer. Det var sgu det eneste, hun kunne fortælle til dem, der stadigvæk kæmpede.