My man's crazy and his mind is a knife, but ...

Andrija sukkede utilfreds. "Nå, så skifter du bare emne! Du kan ikke lukke en dæmon inde i sit eget hus! Jeg er ikke nogle lampeånd!" Hævede han og ville vifte arrigt med hænderne, havde Millicent ikke suget sig fast på hans overkrop og fortsatte med at snakke om ypperpræstinder og andet mærkeligt. "Du siger selv det er for sent - og jeg skal ikke have en anden mand til at rave på m in forlovet!" Gjorde han det klart, men trods sine ord listede han alligevel en arm omkring hende og trak hende ind til sig. Helt ind.
"Du har klaret det godt indtil nu." Komplimentrede han hende, før han forsøgte at fange hendes læber i et kys så han kunne få lov til at smage det hele. Det var nu en gang noget tid siden det var sket og så måtte han heller udnytte at de begge var i godt humør for en stund, for ellers syntes Andrija aldrig deres humør bølger var synkroniseret.
"Godt, ned til Zoran." Slog Andrija fast, efter at have fået sit kyssebehov dækket. Nede i stuen sad Zoran og lod som om han slet ikke havde kunne læse deres tanker eller gætte sig frem til hvad der var sket. Det var jo ikke fordi huset var lydtæt. "Nå, har i nu tid til jeres gæst?" Spurgte han kunstigt fornærmet og sendte dem et lille smil. Han var nu godt tilfreds med at hans lillebror syntes at kunne have et fast forhold kørene, så fast som de nu en gang ville blive.

" Hvad? Er du ikke en LAMPEÅND? Men...men jeg ønskede mig sådan en LAMPEÅND , du ved...en RIGTIG mand!" Spillede hun op til ham, og selv med sammen pressede læner, kunne hun ikke holde det legende smil væk fra dem.

" Christ...ingen piller ved mig Andrija, og du kan altså ikke slå folk ihjel for at forsøge" skændte hun herefter på ham, med hovedet begravet ved hans skulder.
Det var nok meget klogt han ikke kunne se hendes udtryk,der pludselig så en anelse fåret ud, da ekkoet af hendes egne ord ramte hende.
For var der nogen der havde udmærket sig i at komme til at slå nogen ihjel, fordi de lage op til een der VAR forlovet- så var det nok Millicent , med adskellige kvinde lig på samvittigheden. Men det VAR noget andet. Hun havde ikke LÆRT at kontrollere sine Udbrud, Andrija planlagde og nød hans!

Hun vippede sine læber op til hans, og summede en smule af velbehag , da Andrijas arm trak hende helt tæt ind .Hun glemte alt om Zoran, da hun for en gangs skyls havde ladet paraderne falde og selv om Andrija lige havde taget bad for at skylle væk han havde lemlestet og dræbt en mand, var det et af de små tidspunkter hvor hun følte de havde et helt normalt forhold. Ikke dæmon og vampyr. Ikke mafia og Libra....bare mand og kvinde.Andrija og Millicent.
Hun lod armene sno sig om Andrijas hals og gned kælent sin krop mod hans som hendes læber ville adlyde og følge hans munds krav.
Hun stønnede ret utilfreds, da han afbrød og mente at storebror skulle tilgodeses.
Millicent var begyndt at drømme om det var hende der skulle....tilgodeses.

I stuen sendte Millicent et undskyldene blik til Zoran.
" ej...det var ikke meningen at lade dig vente. Det er efterhånden ved at være for sent for mig til at rende ud i byen, dagen vil snart banke på....men hvad med i morgen, skulle vi gå i byen der ? " spørgsmålet var rettet til Zoran, hvad han havde lyst til at fortage sig, men hun så bagefter på Andrija også.." jeg regner da med holder fri? Ellers må vi jo tage på Salles hvis det er? Jeg skal dog lige et smut på arbejde, da min chef har indkaldt mig til et møde" sukkede Millicent.

Hun havde modtaget en mail , fra Lawrence Watson himself. Faktisk var hun bange for han nu ville vifte hende om næsen med en fyreseddel, grundet tiden hun havde været fanget og derfor udeblevet fra hendes job. Millicent kunne jo ikke give besked om fraværet - af indlysende grunde.
Det skulle dog vise sig senere, at mødet ganske rigtig ville enden ud i en opsigelse med øjeblikkelig varsel - men af helt andre grunde end forventet.
- men det vidste ingen af de tre i stuen nu, noget om.

Zoran viftede kort med en hånd, som om det intet betød. "Det gør skam intet, vi kan sagtens sidde her og snakke, med mindre du gerne vil i seng nu, Millicent." Han kiggede kort på hende med et direkte blik og et flabet smil, før han så vente sig imod sin bror og smilede helt uskyldigt til ham. Andrija vidste jo ikke at hvad Millicent havde tænkt.
"Lad os få noget at drikke." Forslog Andrija, der ignorerede sit brors smil og slog sig ned for at tage det glas Zoran havde hældt op til dem. Han nippede lidt til drikken, før han så greb fat i Millicent for at få hende ned på sit skød. "Hvorfor skal du ned på arbejdet?" Han kiggede op på hende, før han så valgte at svare på hendes andet spørgsmål. "Jeg skal nok lige hen og stikke hoved ind, men det vil ikke tage lang tid. Jeg kan gøre det før du står op. Zoran han sover stort set heller ikke."
Ved siden af gryntede broren utilfreds, mens han gik i gang med sit andet glas. "Det passer ikke, jeg kan ikke gøre for at du kan sove en hel dag væk." Lød forsvarstalen, hvorefter Zoran kiggede op på Millicent. "Men som Andrija siger, vi kan bare selv tage et smut forbi Salles før du står op."

Blikket i Zorans øjne lagt sammen med er smil hun fik , gav hende næsten hendes ungpige kulør igen. Hun følte sig som 16 år og grebet i at make out med en hun ikke burde.
Hurtigt snakkede hun døren i til hendes tanker , da hun indså hvilken fejl det havde været , at lade den stå på klem i Zorans nærvær. Hun måtte huske at lukke i for hans tankelæsning fremover.
" Goodbye" mimede hun til ham , da hendes mentale gitter kom på plads og Zoran Mærkede at han nu mødtes af en hvid mur , istedet for Millicents kulørte tanker.
Godt Andrija ikke havde læst dem!

Også med ny påhældt alkohol i den ene hånd , tog hun plads på A drinks skød. Hun lagde den ene arm afslappet omkring hans hals og førte med den anden , glasset til sine læber. Årh Gud hvor hun elskede alkohol.
" Mm jeg har fået en indkaldelse. Jeg står til en skideballe fordi jeg jo i princippet udeblev, da jeg .., dengang med dine ... I kælderen " fumlede hun lidt med ordene. Det var et re tømt Og forfærdeligt emne for hende.
" Det er derfor jeg skal tale med ham, men jeg håber alt falder på plads. Efteralt er jeg brand god til mit job , og meget glad for det " forklarede hun med et lille smil. Min ikke det ville gå?

" det lyder da fint. Vi kan bare mødes på Salles? Så komme jeg derned når mødet er færdigt og jeg har trukket i lidt festligt tøj !" Forlig hun og var allerede startet glæde sig.
" måske kan vi finde dig en sød pige " drillede hun igen Zoran. Ikke at den mand ville behøve hjælp til det. Højest til at holde dem væk da.
Efter at have tømt glasset og hyggesludder lidt , kyssede Millicent Andrija på Kiden og meddelte fyrene at daggry stod på trapperne og hun derfor ville gå til ro.
Hvorpå hun forlod dem for at finde i seng.

Zoran gloede overrasket på Millicent, da hun lukkede hans evne ude, men da han forstod hvad der skete, trak han i smilebåndet og smilede til hende. "Det lyder som en fin idé. Andrija kan godt gå med dig, jeg vil lige tjekke min arbejds e-mail og så går jeg også i seng." Han tømte sit glas og sagde så godnat for så at forsvinde op på gæsteværelset.
Andrija skubbede Millicent væk fra sig, så han kunne få ryddet op. "Du kan bare gå op, jeg kommer lige om lidt." Efter at have gjort rent fra aftenens hygge, ville han vende tilbage til Millicent. Efter at have smidt tøjet smed han sig i sengen og kravlede under dynen, hvor han lå og ventede på hende. "Hvad var det du tænkte, der fik Zoran til at spørge dig om du vil i seng. Du så helt forkert ud i ansigtet." Spurgte hans nysgerrighed. Han lage en arm omkring hende og ville fortsætte deres kys fra før, fik han lov til det.
Hans hænder gled kort ned over hendes krop, før han så trak sig tilbage ind under sin egen dyne. "... og angående Juan, så tror jeg ikke at han vil have sig en præstinde igen." fortsatte han og strakte sig, før han så hurtigt kyssede hende godnat, før så at rulle om på den anden side og lukke øjne.

Et lille smil med præg af triumfens fornøjelse , kom straks Zoran imøde.
Det var så dejligt når noget ligefrem lykkedes, man kunne ikke just sige hun var forvent med dette , derfor var glæden så ligetil.
" Jamen .. Siden du insisterer . Sov godt Zoran , og tak for i dag " sendte hun ham afsted med , for kort at læne sin kind op af Andrijas hoved.

"Lang aften "mumlede hun.
Millicent lagde hænderne mod Andrijas skuldre og stødte sig lidt ud fra ham . Hun kunne mærke på hans urolige flytten af sine ben , at han ville op. Hun rejste sig derfor også og tog i mod hans tilbud . " Så tror jeg at jeg smutter op og gør mig natklar ja, kom nu op snart , skat " forlod hun stuen med , og lod Andrija nusse lidt rundt.

Al makeup og os fra dagens ræs blev vasket af. Hun trak i et sæt rødt lingeri sæt og lod en børste forsøge tæmme de lange lokker.
Måske skulle hun forsøge klippe sit hår ? Hun betragte sit spejl billed.
Hvad ville der så ske? Ville de vokse ud igen , som i filmen interview with a vampire ? Eller ville det for live kort like forever ? Hun sukkede da hun krøb under dynen til Andrija.
Der var så meget hun ikke vidste og hun tvivlede på Andrija kunne oplyse hende om .... Dame hår?

" mmm" hun puttede sig mageligt ind til Andrija og nød varmen fra hans krop.
" Zoran synes at have fået den ide at jeg var skuffet over du ikke gav mig et ææhhhh mere grundigt eftersyn ?" Prøvede hun at knibe sig uden om. Hun var ikke vild med at indrømme når hun havde lyst til ham , mest fordi det føltes som hun gav ham så meget .... Kontrol.

Millicent tog villigt imod hans læber og gøs af velvære da hans brede hænder , gled over hendes lyse hud.
Hendes hånd legede på hans bryst.
" argh" klagede hun svagt , da han trak sig væk fra hende, og hun ikke fik mere kys og kæl.
" Juan ?! Hvorfor tænker du på Juan når du kysser mig ? " drillede hun .
Mere kælent i stemmen forsatte hun
" jeg tror du er nød til at kysse mig igen , for at se om det stadig er Juan du tænker på ?!" Hun trak lidt i Andrijas dyne for at insistere lidt mere.

Andrija vente sig omd igen og kiggede imod Millicent. "Måske er det på tide at du får dit årlige eftersyn?" Forslog han kækt og strakte sig ind for at nå hendes læber. "Det kan jo være du trænger til en undervognsbehandling." Måske ikke en så charmerende termonologi, men der burde ikke være nogle tvivl med hvad han mente og var det alligevel tilfælde, skulle han da nok lige afklare hvad det var han havde i tankerne.
"Tilfreds eller skal du have mere?" Hvad Andrija ville, var oplagt. Han lå næsten allerede på Millicent i sin egen iver, selvom han da forsøgte at holde sig en smugle tilbage. Læberne var dog igang med at smage lidt på hendes hals og hænderne kradsede også rundt på huden i et forsøg på at påvirke hende i 'den rigtige' retning. "Jeg tror du mangler noget mere, det dur jo ikke du er helt tør og kedelig."

" Service... er meget vigtig. Man skal ikke springe sine årlige tjek over " gryntede hun ned i dynen , der røg lidt ind over hendes hoved , da Andrija møvede sig rundt.
Hun løftede en hånd og trak dynen væk , så hun kunne møde hans læber igen.
Han 'snød'dog efter lidt tid og lod dem kysse hendes hals istedet , og Millicent havde svært ved ikke at smelte under hans hænder , de de krattede i den bløde hud af hendes.
" Argh ... Jeg er ikke kedelig , tør måske ? Men er det ikke dit ansvar så ?" Drillede hun og håbede han fangede den.
Millicent havde lagt armene omkring Andrija og hænderne legede et stykke nede af hans ryg , hvor hun trykkede dem mod hans hus og lavede små inviterende bevægelser , når hun æltede sine fingerspidser blødt ned i hans ryg.
Hun ville dog ikke tigge , ikke endnu.
Sålænge hun kunne holde en smule på 'formerne ', så gjorde hun det.
Hun huskede dengang Andrija have holdt hende ind til sig , hendes bare ryg mod hans nøgne mave, og med fingrene havde leget i hendes trusser.
Så snart hun havde givet efter i et støn, for hans fingre - sluttede han og efterlod hende med et flabet smil. Satans til mand. Derfor var hun forsigtig med at give ham for stor magt . Det var bare det , at når han kyssede hende sådan her , rørte hende sådan her ... ...

Andrija himlede med øjne og kyssede hendes læber endnu en gang. "Du gad ikke sidste gang." beklagede han sig lage sig ved siden af hende og lage en arm omkring hendes talje for at trække hende helt tæt på. Han kiggede lidt på hende uden at sige mere, men ventede på et svar af den ene eller anden form, fra hende.
"Men vi kan også sige at vi skal, hver gang jeg har lyst. Så skal jeg nok holde dig smurt og kørende." Hans hånd var gledet ned til hendes bagdel og gav den et solidt klem. "Jeg syntes det lyder som en god idé." Fortsatte han og forsøgte at nå hendes læber igen. Han ville forstætte så længe han kunne eller til han hørte Millicent var ved at give efter, for så skulle det mere heftige skyts frem.

" Gad og gad , måske skulle jeg bare Drille dig og vise dig selv om jeg er en kjolepige, kan jeg godt have bukserne på ?" Millicent gav et overordentligt uskyldigt blik fra sig , og strøg en hånd ned af hans overarm. Han skulle jo nødig blive al for tirret nu.
Hun trak lidt op i den ene røde strop på camisolen , overdelen , der var gledet ned over skulderen.
Hun kom til at fnise... "Sååå det en olie dunk du har dernede ? Alle de blade og bøger jeg læser , har dén godt nok aldrig været beskrevet som en olie dunk" hun holdte op med sin olie tale , da en fast hånd klemte om hendes ene balde, og gav en lille lyd der var blandet af velvære og protest.
" Hver gang ? Argh altså , deet synes jeg ikke lyder helt fair, men hvad nu hvis det er hver gang JEG vil ?" Prøvede hun at sno ham en omgang om sin lillefinger.
Millicent lukkede øjnene da Andrija kyssede hende igen.
Da kysset ikke blev taget fra hende denne gang , blev det mere grådigt da hun skildte sine læber og lod den glinsende spids af tungen fugte Andrijas læber , med et hint om hun ønskede mere af ham.

Olie tank! Det var nok noget nær det mest ucharmerende han havde hørt om. Det var dog hurtigt glemt da Millicent gav sig i kast med at kysse så han næsten blev forpustet. Der var jo stadig det problem at han skulle have luft. Det var også hvad endte med at få ham til at trække sig tilbage. "Måske skal du ikke smøres med olie?" Forslog han og trak sig op på albuen. "Olie resurseren kan jo løbe ud på et tidspunkt og det dur ikke at mit legetøj så ikke kan bruges længere." Det var et sidespor der sikkert kunne køre langt ud, så før det skete, kørte Andrija tilbage på hovedvejen.
Hans hånd havde lagt sig imellem hendes lår, som han forsøgte at sprede så han kunne komme længere op. Fik han lov til det, ville hans fingre smutte forbi trusserne og se hvilke reaktion han så fik. Var det godt, ville han fortsætte. Var den ikke god, ville han fortsætte alligevel. "Lad os håbe Zoran er fordybet i sine e-mail." Pointerede han ud i den blå luft. For Andrija personligt havde intet imod at Zoran kunne snage i hans tanker. Han havde prøvet det mere end rigelig gange, men Millicent brød sig nok ikke så meget om tanken, men hun kunne jo blive nød til at klare det på den ene eller anden måde.

"Jeg tror olie er ganske usundt for mig , du må finde på noget andet. Og alt i fødevare afdelingen er strengt forbudt " smilede hun og hendes underlæbe sitrede svagt , da Andrija listede hånden ind mellem hendes lår og fandt vej til de røde tynde trusser ..NEJ.. FORBI dem! Hun gav sig svagt og rakte spontant ud efter ham , for at trække hans mund ned til sin. Millicents sagte små lyde , i form af et stille støn og en Mmm , ville møde Andrija - som også et varmt tændt kys.
Hun ville også gerne røre ved ham , men lige nu havde hun kun en hånd på hans ene Balle som hun pressede lidt på, og den anden var over hans skulder , som hun holdte fast ved.
Hun begyndte at reagerer ... Rigtigt .. På ham.
Hun slog øjnene forvirret op og så forskrækket ud. "Zoran?!" Hviskede hun. " åh Gud - sig ikke han kan følge med i det hele her ?" Hun lå fuldstændig stille nu. Og holdte vejret. Det vat lige før hun overvejede at give Andrija iPod i ørene og tegnefilm at se på , og så bare 'sidde ' lidt på ham selv- så der ikke var SÅ meget frækt for hans bror at opfange.
" nå... Men så behøver han ikke låne min 50 shades " endte hun ud med , og kinderne havde helt klart fået trukket noget af hendes indtaget blod ud i dem. Men han kunne umuligt lytte og føle med i tankerne , Zoran ? Det svarede jo til at lure gennem nøglehullet!

Andrija kunne ikke undgå at grine over hendes kommentar. "Han skal nok holde sin kæft." Han gav hende endnu et kys og trak sig længere ind over hende, så han bedre kunne arbejde med hende. Trusserne begyndte han at trække ned af hendes lår, så der var mere plads til hans hånd. Et eller andet sted var det fint Millicent ikke kunne lukke af for sine tanker for han var sikker på Zoran langt heller ville have hendes historie om hans gude lækre bror, end brorens taker han flere gange havde hørt om.
Efter at have fået trusserne ned, var hans hænder igen 'på plads' mellem hendes ben, hvor et par fingre gled op for at røre og føle sig frem til de rette punkter at røre og mærke. Bogen som Millicent havde nævnt kendte Andrija ikke, men det lød som noget frækt. Han var også sikker på Zoran ikke kendte den, i hvert fald ikke før han havde læst Millicents tanker. Om broren overhoved læste, anede Andrija intet om. Han mente aldrig at have set sin bror have en bog. Men de kulørte blade havde han tit en del af. Sådan nogle rige mænd af hans størrelse skulle have, så de kunne snakke med når der for en gang skyld blev snakket om andet end arbejde.

Holde sin kæft ? Ja det håbede hun da godt nok. Ellers kunne det rejse en akavet stemning ved morgen kaffen, ville hun mene.
" Jeg sværger , høre vi ET eneste støn fra ham , så det slut med sex de næste syv evigheder , Luzar " truede hun , som han trak ned i det sparsomme trussestof .
Millicent bevægede en smule i hofterne , da Andrija med hans fingre begyndte at kæle yderst dejligt for hende. "Mmmm.. " stønnende hun en smule , da en prikkende skøn pirrende følelse blev sat i gang , hvor hans fingre var.
Det var tydeligt hun nød hans berøring .
Hun lagde stadig et let pres på hans ene Balle men den anden hånd havde fundet vej foran og gned på Andrija , mærkede efter om han kunne lide det også. At røre ved ham gjorde intet for at minimere hendes lyst , tvært om begyndte de små gløder af lyst , at udvikle sig til flammer.

Selvfølgelig kunne Andrija lide det. alt med afklædte kvinder var godt. Et lille smil hvilede kort på hans læber. "Hvilke Luzar snakker du om?" Han syntes tit Millicent glemte at de begge havde det samme efternavn. Det havde hele familien, men da Dajanna ikke var til stede og heller ikke Millicents bedste veninde, så tvivlede han på at hun var den Luzar der blev talt om.
"Men hvis du ikke kan lide han er her, så kan du jo forsøge at overtale mig til at det er en dårlig idé." Lød det fra ham, før han så lænede sig ned over hende og lukkede hendes mund inden hun kunne nå at svare. "Men jeg syntes ikke du er så god til det." Fortsatte han kort efter og lukkede så igen hendes mund med sin egen. "Dét der kommer du ingen vegne med." Efterfølgende gang brugte han ikke munden, med hænderne til at massere med igen. Han skulle lige prøve om han kunne få hende til at holde sin mund, uden at røre den.

" DIG .. Tror du jeg kan nægte de andre sex med mig i en evighed ?" Lød svaret en smule forkert formuleret , da det kom ud.
Han skulle ikke misforstå. Millicent var mere end henrykt over Zorans besøg. Hun kunne lide ham! Og hun kunne lære mere om Andrija , hvis hun var heldig. Og Zoran havde sagt han ville hjælpe hende med at skubbe Andrija i den rigtige retning , som var VÆK fra mafiaen. Desuden var det dejligt ikke at skulle skjule deres forhold , men opfører sig lidt normalt ved at have gæster.
" Zoran er velkommen, bare ikke i sengen med os " smilede hun op i Andrijas øjne og tænkte at selv Andrija måtte have en grænse der?!

Hans kærtegn fyldte hende med en dejligt hed utilfredsstillelse, en sød pine . " Jeg... Må godt ... Stønne " stønnede hun sagte , af frygt for Zorans hørelse også var super Tunet.
Millicent blev varm i kroppen og hendes fingre gled ned under elastik kanten i Andrijas boxers og forsatte hen over en fast og spændstig røv hun kælede lidt for , før hånden havde kurs mod Andrijas front.
Hendes stille hjerte bankede. Det var så længe siden hun havde rørt ved ham. Smagt på ham. Hvorfor hun stadig tvivlede på sandheden i han ikke havde haft gang i andre var rigtig ærgerlig , da det var et meget kedeligt tidspunkt at tøve med at føle sig udvalgt og speciel på. Men hun skubbes tankerne over i en krog, måtte lære at stole på ham , selv om det var lidt af en mundfuld. Lidt af en mundfuld ? Millicent lukkede sin hånd omkring Andrija , og et øjebliks betagelse var i hendes øjne. DET var godt nok 'noget af en mundfuld'.
Hun strammede en smule omkring ham, og strøg med hånden over ham.
Måske kunne hun igen opnå kontroller sådan ? Kontrol var lig magt, lige i den her sammenhænge.
Og hun havde en ide om at yde gav hende en væsentlig større kontrol og dermed magten mellem dem , end når hun var underlagt Andrijas styring. Selv om hans styring fik hende til at tænke slemme frække tanker , det måtte hun indrømme.

Andrija sendte hende et par himmelvendte øjne. "Måske gider han dig heller ikke." Han trak på skuldrene. At Dajanna var til mænd havde været klar for alle og enhver, men med Zoran vidste man aldrig. Ofte var han flankeret af en dame, men endnu havde Andrija ikke fået taget ham i at have sex, ikke på de sidste mange år.
"... og ja, du kan stønne alt det du vil, han er lige så døv som en døv." Næsten opmuntrede han hende og ville se om det fungerede ved at skrue lidt mere op, ophidset over hendes hænder. Yderst tilfredstillende. "Men hvis vi skal have samtale samtidig, så er jeg sikker på at han når og kan følge med i hver detalje." Den kunne hun så tygge lidt på og udlede hvad han havde i tankerne med det. Selv ville han ikke sige mere, men lade som om der ikke var mere i den sætning, så kunne kun tiden vise om hun forstod hans hentydning. Hvis det ikke var med ord, så var der en ganske god chance for at hun kunne mærke det i hænderne.

" Jeg mener da ikke han skal være interesseret i MIG " daskede hun ud efter Andrija , hvilke var en nydelse da det blev et ordenligt kaldt i hans røv og var han heldig ville han få fem fingre i et rødt mærke, som tak for den.
"Tak men jeg vil nu forsøge at beherske mig " lo hun stille. Zoran slog hende ikke som døv , så var han i hvert fald en stjerne begavet fyr til at mundaflæse når de talte sammen.

Et lille smil pippede frem fra skjul.
"Wups .. Tror vi skruer med for volumen og laver noget White noise istedet " drillede hun og lod sit ene ben ligge sig over Andrijas lår i forsøg på at låse ham fast forbandet tæt på Millicent. Hendes hånd blev næsten mast mellem dem , men der var stadig plads til hun kunne presse blidt med sig hånd , mod den erektion der nu virkede nærmest uimodståelig for den unge vampyr.
Hun gik fra flad hånd til at lukke sine fingre omkring ham , og førte sin hånd ganske enkle bevægelser, meget kælent , for at gøre det godt for ham.
Millicent fik en sær indskydelse. Hvad ville han gøre hvis hun trak sig nu? En sær lyst til at se hvor langt hun kunne gå med ham , og stoppe- og så kontrollerer den storm hun ville have sat i sving , når dæmonen ville rase.
Men Andrijas hånd nussede tankerne væk og hun gav sig igen , en lidt længselsfuld lyd.
"tag dem af ... dine boxer... Tag dem af for mig?" lød hendes stemme mere påvirket , hæs, end det var meningen han skulle have hørt. Hendes øjne hvilede på ham.

At Millicent ikke selv ville stå for at klæde ham af, havde Andrija ikke forventet, men skulle han selv kunne han. Selvfølgelig. Han kunne også godt se at det var ganske besværligt for hende at gøre det med hendes hånd hvor den var og stod valget mellem hånden mellem bene eller omkring dem, så syntes han ikke der skulle ske ændringer. Han trak sig tilbage så han kunne sidde på sine knæ og få bukserne af. Det ville blive ganske besværligt, holdte Millicent stadig fast, men af ville de komme på den ene eller anden måde. "Så er det din tur."
Det gad han slet ikke at diskutere. Han smed sig ned på sengen ved siden af Millicent, efter at have gjort sig fri af hendes greb, og ventede så spændt på at hun ville sætte sig op og smide tøjet. Han håbede hun ikke ville gøre det alt for hurtigt, for der var noget helt specielt ved at se på en kvinde der smed klunset. Det kunne godt ligne Millicent for at gøre det hurtigt for at irritere og drille ham. Teste hans grænser.

Well ...det var vel tilladt at nyde synet af sin kæreste, og det var hvad hun gjorde.
Desværre måtte hun give slip på den nydelse at have ham i sin hånd, men det vare de jo ikke længe, og hun fik istedet en udsødte udsige- win win - spurgte man hende.
Hun ville skimmer have listet den lille gennemsigtige røde overdel af sin krop, og langsomt blottet sine meget kvindelige kurver bit by bit for ham, imens hendes øjne ville nyde at lede efter små tegn på reaktion eller anerkendelse hos ham.
Og nu KUNNE Millicent jo ikke læse tanker eller kode Andrija, for så havde hun nok valgt istedet at kringe den røde Camisole meget tjept af, og stoppe den ned i Andrijas nok så indbydende hals ! At nyde at se en kvinde klæde sig af ? Selv ikke med hende i sin favn og al den kærlighed hun havde til ham, var han nået til at nyde at se HENDE klæde sig af.
Gud ...hvor hun ville havde følt sig såret.
Men nu KUNNE hun jo ikke det, så måske var lysten til at vise ham at hun sagtens kunne afstå hans lokkende kærtegn, større end først antaget ?
Millicent satte sig i hvertfald op, da Andrija dumpede ned på sengen.
Og med et blik der ikke lige kunne tydes, lænede hun sig frem og kyssede hans kind.
" Du er dejlig , Andrija...meget dejlig. Men du er slet ikke parat til mig " mumlede hun og stod ud af sengen.
" Jeg tager en godnat drink, inden jeg lægger mig til at sove " meddelte hun en anelse skuffet- selv om det var svært for hende af direkte udtrykke hvorfor.
Hun følte bare hun prøvede...hun prøvede så hårdt...men ham så aldrig rigtig HENDE.
Blot en afklædt sild.

Yderst tilfreds kiggede Andrija på hvordan scenen udspillede sig foran hans øjne. Sulten slugte hans øjne hende, men det blev ved det. Hænderne var lagt bag nakken i en vældig magelig position. Der manglede bare en smøg og en drink og så var han fint kørende. Det var så også kun lige til han kørte ind i et træ og Millicent igen - på ganske kort tid - afviste ham og ville have en godnat drink. Det var ikke just tilfreds der kunne ses i hans ansigt.
Et sekundt ekstra holdte han hendes blik, før han så trak det til sig og han greb sin dyne for at komme under den og lage sig i sin side. Han ville ikke hidse sig op over hende med Zoran i huset. Det kunne se yndigt ud, hvis Zoran skulle til at anklage sin bror for vold mod sin forlovet.
Efter Millicent var kommet tilbage i sengen og sov, stod Andrija op og gik ud for at få sin vrede ud ved at besøge endnu et logemedlem og så vandre en tur med Senka. Da han kom hjem var broren stået op og sammen tog de ned på Salles for at fortsætte med at drikke og vente på at Millicent ville komme. Der blev ikke udvekslet mange ord, for trods der var gået en del timer, var Andrija stadig meget utilfreds med at være blevet afvist.

Millicent drak omkring to flasker som godnat drink, og havde nær fået svitset sin røv ad solen, inden hun nåede op i seng.
Tiden blev ikke kun brugt på at drukne sine sorger. Hun var ellers ved at være på randen af sindsyge over ikke at kunne få sin egen skide forlovet til at SE HENDE .
Ikke bare se en nøgen sex partner, men se hende....længes efter hende og ønske bare hende. Faktisk var det ved at køre hende en smule ned. Hun forstod kkek hvad hun gjore galt. Udover ikke at lige hans andre bekendtskaber , åbenbart.
Men det ville hun aldrig komme til uanset hvor meget hun anstrengte sig.
Hun tørrede en rød tåre bordt fra sin kind, da hun slog låget op på hendes hvide Mac.
Millicent havde sendt en mail, til en fyr hvis navn var dukket op i Libras filer.
Og hans svar havde nær skræmt livet af hende. Sikke dog en lorte dag.
Hun strøg en lys hånd op af de uskyldsrene lår, det lignede de i hvertfald...og det slog hende hun ingen trusser havde på.
Hun lod hånden føres videre, og berørte kort sig selv, hvilke gav en underlig anspændt følelse i hendes underliv. En der næsten fik hende til at græde.
Så skide uforløst. Altid en kamp.
Igen tørrede hun sine øjne, og tog så begge hænder til tastaturet, for at skrive et brev, og tage handsken op. Hun var godt nok træt af mænd, og Fyren her....Grin...skulle ikke havde lov at plukke hendes fjer, ikke engang et lille dun ville han få lov at stryge- og da slet ikke plukke.

Den næste dag , var huset tomt da hun vågnede.
Hendes humør var dårligt og hun skulle ind på jobbet ,for at arbejde og så afvikle samtalen med Watson.
Hun trak i en sort designer kjole, med en hvid markering foran, og lod håret hænde løst. Et par sorte høje sko, og en svagt rosa pudder make, blev duppet diskret de rette steder, og så tog hun ellers afsted.

Timer senere, havde hun sms Andrija og bedt ham sende en bil der kunne pakke hendes sager ned, afskedigelsen var en realitet.
Lawrence Watson havde fyret hende, i retur for hun gav ham sin tillid, og fortalte ham den forfærdelige sandhed.
Imens flytte folkene bar hendes ting ud i bilen, bar Millicent sig selv ind på et pænt fyldt Salles.
Hun havde ikke skiftet tøj, men kjolen var også en af hendes favoritter anyway.
Hun gik ikke ind på kontoret, men satte sig istedet oppe i bare , og bestilte en 3728 år gammel Chivas Regal. Nå ja..måske ikke SÅ gammel- men gammel var den da.
Hendes fingre trommede urolig på den poleret og pletfri bardisk.
Mon rohypnol virkede på en vampyr? Hun begyndte at se fidusen ved at blive høj på stoffer- selv om hun aldrig havde prøvet, endnu.

Andrija endte med selv at tage af sted for at rydde op på kontoret. Zoran fik lov til at vente på Millicent og underholde hende til han var tilbage igen. Det tog dæmonen en halv time at få ryddet op før han så var tilbage på Salles og slog sig ned på den modsatte ende af sin bror hvor han hældte op til sig selv og drak i larmende tavshed. Hvad der var sket på hendes arbejde vidste han ikke, ud over at hun vidst ikke arbjede der mere. Da han havde snakket med Millicent virkede hun ikke spor glad. Så havde de igen humør på samme bølgelængde og Zoran skulle forsøge at hive deres humør op.
"Nå, men i er da i godt humør." Lød det tørt fra Zoran, der tog flasken fra sin bror og hældte op til sig selv og derefter satte den på bordet foran dem. "Nå Millicent, noget du vil lave eller hvad? Andrija syntes ikke at være interesseret i at feste, så måske vi bare skal tage en svingom på dansegulvet?" Han vidste lige så godt som Millicent at Andrija dansede med nogle kunne han undgå det.

Hun var ret tavs. For en gangs skyld var høfligheden fået af fløjten og ikke engang for Zorans skyld, gad hun sætte en maske op.
Andrija ignorerede hun og alkoholen fortærede hun.
" Nej...han har sikkert mere alvorlige sager at tage sig til"
Millicent havde lyst til at provokerer ham så meget at han smed sit ham, som en slange og lyste neon rødt af raseri. Så kunne hun da bringe NOGEN følelser frem i ham.
Hun lyste op da Zoran nævnte ordet dans.
Det var måske en meget god ide , han lige slyngede ud.
Millicent så på ham, med et taknemmeligt blik. Hvorfor dog ikke?
Hun spidsede sine øre. Var der et rave nummer kunne det være helt lige meget da, med smilet bredte sig da en lidt sexet sang kørte rundt i rummet.
Lets get undressed, med ...whats his name.
" Zoran...du er min helt. Andrija gider aldrig danse med mig, og jeg ELSKER det ellers" hun fangede Zorans hånd og trippede af sted med ham.
På danse gulvet slog det hende, HVOR meget han mindede om Andrija.
Hun sværgede...nogle gange bevægede han sig som ham.
Millicent flettede sine fingre med Zorans , begge hænder...og hævede dem en smule op i luften, for bagefter at føre dem bag ved hende...lænd , bagdel...hvad han fortrak. " Zoran Luzar...hvilken forrygende ide" lød det indsmigrende,

Zoran holdte pænt hænderne på hendes lænd, ikke interesseret i at få Andrija på nakken. Han førte hende ud på dansegulvet og førte hende rundt i et tempo der passede perfekt til musikken. Hun fik sin tætte dans, men der var ikke meget intimt i luften. Da sangen var færdig, takkede han pænt for dansen og gik tilbage til sin bror. Andrija sad og gloede ned i sin telefon, hvor han tjekkede e-mails og sms'er.
Da de kom tilbage kiggede han kort op og flyttede sig lidt så de kunne sidde, men stak så hurtigt næsen ned i telefonen. Først da han var færdig med den, rejste han sig op og gik hen baren hvor han begyndte at arbejder. Han kom ikke tilbage før Millicent og Zoran syntes at ville hjem. Der fulgte han efter og kørte dem hjem uden at ytre et ord. Det ville kun ske i énstavelsesord hvis han blev tiltalt.