My man's crazy and his mind is a knife, but ...

Damn. Hvor den ene bror var lutter ballade , var den anden al for korrekt. Alt for korrekt , altså lige nu da ! Millicent ville have elsket at få Andrijas øjne til at poppe ud af hovedet. Måske hun enda ville have brudt grænserne med at kysse på Zoran? På ikke med , det vidste hun Zoran ikke ville bifalde. Men ak , selv hans hænder var korrekte på dansegulvet . En tæt dans fik hun dog listet ud af ham og Zoran var en habil danser , udmærket til at lede hende rundt.

Om så det var lykkes for hende at overtale Zoran til at lune hendes sortehvide kjole af og forsøge lave et barn på hende , midt på danse gulvet , havde planen sikkert backfiret. Andrija var helt ligeglad og havde noget kørende med sin mobil istedet. Hun sukkede tungt og tømte sit glas.
Det blev til en kort aften. Ikke sjov og ikke noget der var værd at huske.
Hun fik dog mumlet til Zoran " undskyld den forfærdelige stemning. Min skyld denne gang. Jeg er både blevet fyret og fik irriteret Andrija i aftes, så denne gang må jeg tage ansvaret. Jeg lovet det bliver bedre i morgen." Som timerne var gået var hendes ligegyldige facade begyndt at få sprækker , og samvittigheden skinnede ind af dem.

Hun sad hensunken i egne tanker.
Og først hjemme i gangen , kom hun op på siden af Andrija og fik bremset ham.
Millicent placerede en flad hånd på hans skulder og Kort strøg den ned af Andrijas arm. Hun så op på ham med bedende øjne. " undskyld ... Vil du ikke godt ..." Gik hun i stå.
Han måtte da kunne se hun savnede ham?

Andrija stoppede op da Millicent forsøgte at bremse ham. Han kiggede ned på hende uden at fortrække en mine. Først da hun sagde noget skiftede han emne. "Snak med Zoran om et arbejde, jeg tror han vil have en hel del på hånden han vil elske at give dig." Med de ord puffede han sig forbi hende og gik ind i stuen hvor han slog sig ned med sin computer og begyndte at tjekke nyhederne og andet sjov der kunne findes.
Zoran havde overhørt den meget korte samtale og var hurtig ude ved Millicent. "Andrija har ret, hvis du er interesseret i noget, så kan vi sikkert godt finde ud af noget." Sagde han med et smil på læben. "Det vil selvfølgelig ikke være helt som det du har haft, ikke nær så kreativt, men hvis du er god vil du få en bedre løn. Du kan jo tænke over det og så snakker vi om det." Han gav hende skuldre et lille klem, måske på grund af noget helt andet, før han så forsvandt ind til sin bror, som han satte sig ved siden af og kiggede med på nyhederne over skulderen.
Der blev sagt en enkel kommentar på serbisk fra Zoran, som efterfølgende ville være død, havde Andrijas blik kunne dræbe ham. Et smørret grin sad på brorens læber, men det forsvandt hurtigt, da lillebroren igen gav udtryk for sin utilfredshed ved at sparke Zoran over skindebenet.
"

Hun overvejede det lidt. Tanken om at spørge Zoran var ikke helt fremmed for hende. Hun havde tænkte den selv. Han havde mange jern i ilden , måske kunne de finde noget til gavn for dem begge ?
" ok" nåede hun blot at sige før den ene bror maste sig væk, og den anden dukkede op.

Hun så op på Zoran med et lille skyggesmil. " Ok, jeg tænker over det , og vender tilbage " lød det kort med der var da en smule optimisme at spore i hendes lyse stemme.
Sålænge han ikke gjore det ud af pity. Det skulle være et job hvor hun virkelig gjorde nytte , ellers ville hun ikke have det.

Hun skulede ind mod stuen. Desværre kunne Millicent lige tilpas få serbiske ord , til ikke at forstå en disse. Hun var da ellers nysgerrig nok . Hun luftede istedet Senka og da hun kom tilbage, sad Andrija alene i stuen.
Hun tog de høje sorte sko af , og gik på silkesteømpefødder ind til ham.
Hun satte sig i sofaen.
Det var muligt de var modstandere arbejdsmæssige. Men hun håbede han ville samarbejde med hende , lige vedrørende dette her.
Hendes sikkerhed afhang af det.
Hun tøvede , han var stadig vred på hende.
" Andrija ... Jeg har virkelig brug for din hjælp. Jeg.. Jeg har muligvis fået et eeh mindre problem på hånden ?"
Hun nussede med sin hånd på hans skulder. " Kender du noget .. Har du noget som helst viden eller Info om en fyr der kalder sig ... GRIN?"

Andrija kiggede op da Millicent kom. Han smækkede låget i på computeren. "Nej, ham kender jeg ikke." Konstaterede han kort for hoved og lænede sig tilbage i sofaen stadig med blikket rettet imod hende. Hvad Millicent nu havde rodet sig ud i anede han ikke, men det lød ikke specielt godt. Måske kunne han sende Zoran efter vedkommende, så slap han selv for at gøre det.
"Skal du på date med ham, så har du min tilladelse." Fnøs han og rejste sig op for at forlade stuen og Millicent. Han gad egentlig ikke snakke med hende. fik han mulighed for det, ville han gå ud til gangen og trække i overtøjet for derefter at forlade huset. Bilen kunne kort efter høres køre ud af indkørslen og ude på vejen blev der gasset op.
Zoran var listet ned i stuen og betragtet scenen. "Du har virkelig jogget i spinaten." Kommenterede han. "Måske du skal vente med børn." Han gik hen til Millicent og satte sig ned ved siden af hende. "Måske i begge to skulle droppe jeres Libra Mafia halløj - og så lad være med at afvise ham i sex hele tiden." Det sidste blev sagt med et lille smil i mundvigen.

Hun var ikke engang sikker på om det Andrija svarede var sandt ?
Hans sarkasme slørede det hele til.
Hun kunne da mærke hun 'levede' sammen med Andrija , for det gjorde ondt i hendes hjerte.
* jeg har din accept til at gå på date ? * hvad skulle hun sige Til det ?
Nu tydede det til at denne Grin var langt mere interesseret i Millicents øjeæbler end hendes bryster og bagdel , så det eneste Andrija måske skulle have været bekymret om , var om han ville se Millicent igen. I et helt stykke.
"Andrija ! Jeg er alvorlig nu" forsøgte hun at ville tale med ham om den bekymrende mail fra Grin. Andrija viste dog at han på ingen måde gad hende , lige nu.

Hendes hjerte sank ned i fødderne og det var også dem hun sad og stirrede på, da Zoran kom ind.
Hun nikkede , uden at se på ham.
"guess i have . " om Zoran talte om det ene eller det andet , vidste hun ikke. Millicent havde vel dækket dem Til med spinat og ikke bare jokket i den, alt efter hvilke vinkel man så der fra.

Zorans næste sætning - sætninger ! Fik dog al Millicents opmærksomhed.
Hvor meget lyttede den mand lige med ?
" hvorfor er det SÅ slemt? Jeg elsker ham. Andrija vil hellere æde et barn end at opfordrer et med mig , havde i sådan en dårlig familie?" Spurgte hun stille Zoran.

" Droppe Libra? Ja .. Men start med Andrija - er der ingen mafia , er der ingen Libra " sukkede hun. Det eneste hun personligt fik ud af libra var at gøre andres liv bedre og hendes eget mere besværligt.
En sofa pude i sort satin fløj raskt ind i Zorans bryst , havde han ikke flyttet på sig.

"DET aftaler vi lige NU at du ikke ved NOGET som helst om Zoran Luzar- ellers er jeg nød til at udføre mine triks på dig så du glemmer ALT " fik han hende til at grine , samtidig et svagt rosa skær lå under den lyse hud omkring hendes kindben.
" Er der en max afstand på det der ? Så kam vi bygge et gæste hus til sig , så du ikke kan følge med " rystede hun på hovedet.
"Du... Hvad sagde i før... Da i talte serbisk" så hun på ham , med tydeligt nysgerrige øjne.

Zoran grinede. "Det med dæmoner og børn har bare aldrig været en god sammensætning og jeg tror ikke Andrija vil kunne tage ansvaret for et barn. Han hader dem. Finder dem overflødige og irriterende. Han vil ikke røre ved dem, kan han undgå det." Han trak på skuldrene. "Mennesker som ikke er vokse eller ude at proprotioner burde holde sig langt væk fra Andrija. Også dværge, for de hård sig en hård medfart skal de forsøge at blive venner med ham." Han trak let på skuldrene og sukkede så højlydt. "Vi har jo alle vores særheder."
Millicent havde ret i den del med at droppede han mafiaen så var libra ude af billedet, problemet var bare sådan at sådan så Andrija det ikke og han ville ikke være den første til at give sig. Kun hvis han så der var grønnere over på den anden mark, så kunne hans forrige ligge og rådne op. Han var ligeglad. Han havde gjort det så mange gange før og det ville ikke ændre sig, ikke af hvad Zoran vidste. Der havde dog været én undtagelse. Millicent. Ved hende var der alt for mange muldvarpe skud til at Zoran nogle sinde ville have troet at hans bror ville tage hende, men det kom som en glædelig overraskelse at de endnu holdte sammen.
Da puden kom flyvende, tog Zoran imod den og trak den ud fra Millicents hænder. "Det skifter meget. Det afhænger af hvor meget jeg bliver distraheret. Er jeg til en fest er det sjældent voldsomt langt, men ligger jeg i stilhed og kan koncentrere mig om det, kan jeg komme et godt stykke." Forklarede Zoran, der ikke havde mål på sin evne.
"Jeg spurgte ham bare om han altid bliver så sur når han bliver afvist i sex."

"Med mindre man er af granit , burde man holde sig fra Andrija" glimtede hendes øjne. Hun kunne tillade sig at sige han var strid. Alle vidste hun holdte af ham , og at det udsprang af frustration når hun kogte op- eller enkelte gange kogte over.
" måske han kunne lære det ? Han har aldrig prøvet at have et barn med en han elskede " lød det stædigt.
" men med mindre DI Morga pludselig får en automat i storcentret, hvor man kan trække dem i, så skal han nok ikke bekymre sig om børn. Jeg er ikke ... Ordenlig kvinde mere og kan ligesom ikke lave en baby. " hun lagde benene op på stue bordet , som Andrija så ofte havde gjort.
"Interessant - så ... Hvad med at hjælpe Libra? ... Eller bare hjælpe mig ved særlige lejligheder ? Jeg kunne i den grad bruge en jeg kunne stole på , og en der kunne komme inside andres hoveder = dig " smilede hun og tog selv en pude i favnen.

" ..så håber jeg godt nok at hans svar betød 'det rager ikke dig '" grinede hun og rystede på hovedet af de to brødre.
" du fortjente det spark der , både for at lytte og for at drille. Afvisningen er ikke Andrijas ide af morskab " det vat jo sandt , selv om hun bare ville stille Zoran lidt.

"Du har nok kvindelige former til at Andrija ser dig som en kvinde og at du ikke kan lave noget afkom ser han sikkert næsten som en fordel." Lød det stilfærdigt fra Zoran, der kiggede på Millicents fødder. "Dit tilbud må jeg afslå. Både på grund af mit arbejde og min bror. Nok laver han dumme ting, men jeg støtter ham." Han flyttede blikket op til Millicent. "Man lærer af sine fejl og skal han brænde sig på de varme flader ti gange, så vil jeg gøre det." Det var i således de selv var blevet opdraget, blandt andet fordi deres mord ikke kunne gå og passe på dem hele tiden. Det var ikke nemt med hele tre unger, der ikke var spor samarbejdsvillige.
"Absolut ikke, men det har det aldrig været. Han plejer ikke at blive afvist og skulle det alligevel ske, puster han sig bare op og så løber alle skrigende bort. Til tider selv hans søster." Tænkte Zoran højt, mens han stak hænderne ned i bukselommerne, hvilke ikke var helt let i hans siddende stilling. "Men han ville hen i sin lejlighed og spille videospil, måske du kan joine ham. Jeg har noget arbejde at lave."

Ja formerne fejlede intet , men det var ikke nødvendigvis i dem kvindeligheden sad.
Hun følte sig amputeret ved ikke at kunne blive mor, og det var faktisk den største sorg ved at være påtvunget at være vampyr.
" jeres mor ... Stakkels kvinde " lo Millicent og vippede med tærene.
" hvem der var værst lille Andrija eller Dajanna ? Jeg tør slet ikke tænke på det " smilede hun.
Millicent respekterede hans valg og ville ikke forsøge ændre det. Så tætte var de ikke , så hun kunne tillade sig at forsøge.
" det fair nok- Andrija får også brug for nogen når jeg kommer efter ham og bider i hans røv" grinede hun fjoget.
" er han der nu? Hvorfor kan han ikke spille her?" Millicent trak benene til sig og rejste sig op.
" tak for snakken svoger , tror jeg vil svinge forbi hans lejlighed så - god arbejdslyst"hun lænede sig ned og kyssede hans kind .

- kort tid efter parkerede hun Bernouli ved hoveddøren i Andrijas gade.
Hun aflåste den forsvarligt og var hurtigt oppe og banke på.
Hun åbnede og lukkede sig selv ind , lidt utålmodigt.
" sweetie.... You here !" Råbte hun og stod så i stuen.
" Zoran sagde jeg kunne finde dig her" Millicent gik over for at åbne et vindue. Der skulle frisk luft i. Her duftede indelukket. Ellers var det bare Andrija der strålede af afvisning.
" hør.. Kan vi begrave stridsøksen for nu? Eller er du ikke færdig med at puste dig op?"

"De er begge som to djævle når det griber dem, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal syntes er mest slemt." Zoran grinte lidt for sig selv. "Fordi hans lejlighed stadig bare er hans. Du fylder ikke på samme måde der. Alle teenagere skal have en hule de kan gemme sig i, når det blæser lidt for meget ude." Blev Zorans sidste kommentar til Millicent, før han sagde farvel og gik op på gæsteværelset for at hygge sig med sit arbejde.

Der var indelukket og så stak det langt væk af røg. Smidt i sin gamle sofa, sad Andrija med en smøg i munden og en flaske på gulvet foran ham. I hånden havde han en controller der var sat op til den playstation fire der stod på gulvet foran det enorme tv der stod på gulvet op af væggen, som selv var tilkoblet en sæt højtaler, der når det gik vildt for sig på skærmen med skud og biler, næsten fik hele lejligheden til at ryste.
Et ligegyldigt træk med skulderen kom fra Andrija, hvis blik endnu var limet fast til skærmen. Han måtte dog erkende at duften af frisk luft i hans lejlighed var bedre end den tunge luft den skulle prøve at erstatte. "Er det kun derfor du er kommet?" På skærmen var han i gang med en vild bil-jagt igennem byen hvor menneskerne løb skrigende væk mens radioen snakkede om at der var brudt ind på Chicagoes ctOS.

Hun havde dvælet lidt ved samtalen med Zoran på vej til Andrijas gamle lejlighed. Hun troede den kun blev benyttet ved særlige lejlighed og at det handled om et nemt sted at sove, efter lange timer på Salles.
At hun skulle være årsagen havde hun ikke tænkt over . Sikke et dejligt forhold at have. Han behøvede er sted når han ikke kunne hilde hende ud. Nå - men hun havde jo også sin lejlighed! Det havde været grundet Diego der havde en sove billet der hvis han behøvede.
Men hun kunne da gøre som Andrija. Skride dertil når hun ikke gad ham , så måtte hun bare dele seng , for Gordon var der jo også for tiden ! Men der gik nok.
Hvis Andrija ville flygte fra deres HJEM , så skulle han have lov.
Hun gad ikke engang sige det. Så kunne måtte man jo håbe de af og Til ville møde hinanden i deres fælles hjem. Hendes tanker knurre svagt af hans manglende empati.

Tilbage i lejligheden hentede hun noget gin fra køkkenet.
Mens låget blev skruet af , satte hun sig ved siden af ham.
" at slutte fred med sin kæreste er ikke en god nok grund til at gøre en indsats ?" Hun så mod det store tv der nærmest hoppede.
" undskyld jeg forstyrre dit vigtige liv med noget så banalt som vores forhold ! Men nu HAR du ligesom et , så må du sku også forholde sig til det. Med mindre jeg selvfølgelig er for stor en udfordring for dig og lille Andrija skal til at vifte med sit hvide flag ?" Svingede hun ud efter ham , i en honning beklædt stemme.
Nu skulle den luft bare renses.

Andrija satte spillet på pause og drejede rundt i sofaen så han havde front imod Millicent. "Jeg lytter." Han lage armene over kors på brystet og lod Millicent tale ud. Da det var sket ville han vende sig om imod tv'et igen og spille videre, vel vidne at det nok ville resultere i at Millicent ville sende skærmen til de dødes land, så før han gjorde mere, gemte han. Så spillede han videre som om intet var sket.
At nogle folk nok ville stå og glo og ryste uforstående på hoved, ville Andrija fint kunne sætte sig ind i. Deres forhold var jo ikke helt efter bogen, men blev han spurgt om han elskede Millicent ville han sige ja. Hun havde mere end alle de andre kvinder. Der var endnu liv i hende, hun var ikke længere bare en krop der løb rundt og jorde som den ville. Dajanna gjorde hvad der var praktisk, det gjorde han også selv. Ingen morale der komplicerede ting. De havde én farve uden nuancer. Dette var endnu ikke tilfælde for Millicent, der havde alle nuancer i alle farver. Måske ikke på samme tid, men hun kunne nå dem.
At vise sine følelser var jo så en anden sag, en helt anden bog.

Millicent foldede sine arme med en fnyse , og vendte øjnene mod himlen.
Han lyttede ! Flot...imens han trykkede løs på hans joystick eller hvad fanden det lige hed.
Havde hun kunne række ud og nå det fine tv, havde det helt sikker stået sort og ubrugeligt nu, men hun var ...for sur til at rejse sig.

" Du lytter? Jeg havde mere tænkt mig du skulle igang med at undskylde" meddelte hun vrissent. Hun kunne ikke lige huske for HVAD han skulle undskylde, men det var mest fordi hun var....for sur.
Han havde mindste 117 ting på samvittigheden inden for de sidste par dage, så han havde bare at komme i gang, stod det til hende.

Og ja....ikke mange forstod deres forhold. Millicent forstod det egenlig heller ikke helt selv , så det var ret godt hun ikke skulle redegøre for DET til en eksamen, for så var der dømt dumpe karakter. Men det betød jo jo bare at det var komplekst og så langt mere en noget almindeligt- hvilke bandt nogle meget stærke psykologiske bånd til ham.
Modsætninger mødes....og hold da op Andrija og Millicent kunne give fyrværkeriet i Disneyland baghjul når de tændte lunten på hinanden.

Hun rykkede sig over til ham og med en hånd skubbede hun sig lidt op af sofaen , tilpas højt så hun kunne svinge et ben over hans lår- og wupti - op på hans skød.
Hun sad nærmest på knæ, med et ben på hver siden af ham, men så satte hun sig ned , på hans muskuløse ben.

" hvad hvis jeg dødede i morgen nat..altså mere døede..HELT dødede! Hvad ville du gøre? Hvordan ville du have det...herinden i ?" Hun rettede på måsen så hun sad godt, og bankede let på Andrijas hjerte.

Der var to ben i den her samtale. Mødet med Grin og hans næsten sygelige 'interesse' for 'hans' svane- og at arbejde målrettet med at få Andrija til at opdage at følelser var andet end opstemthed eller hangovers.
Jaja - ingen skulle sige hun ikke hævede barren for at sætte sig høje mål !

Andrija lage joystikket fra sig og kiggede på Millicent der pludselig var poppet op foran ham. "Det ville jeg sikre mig ikke skete." Konstaterede han og kiggede så afventende på hende. Han gad slet ikke forholde sig til alt det andet, for han ville selvfølgelig ikke tillade hende at skvatte død om, så heller pumpe hende med hans eget blod. Træls hun ikke kunne læse hans tanker lige denne gang, for så havde han sluppet for at sige det, men hun ville stadig vide det. Bare tanken om at sige det, fik ham til at krumme tæer.
"Desuden, hvad kan være meget værre end at blive afvist i sex?" Lød spøgen med et kækt grin, velvidne at Millicent ikke ville bi-falde den, så inden hun kunne nå at gøre for meget, fik han slukket maskinen endnu med Millicent siddende på sig. Først da det var sket rejste han sig op, efter at have sikret sig Millicents holdte hende oppe over hans hofter. Knap var han kommet op, før han lænede sig ind over dem og lod dem få overbalance så de endte med at falde imod Millicents side. Som forventet, mødte de aldrig gulvet. Før det skete havde han skiftet deres omgivelser ud og de landede blødt i deres seng hjemme i huset.

Millicent lagde hovedet på sned. Det var jo på en måde er ret sødt svar ,han lige var heldig med der. Men det ville desværre være umulig for ham at indfri. Hun havde jo været væk længe , under tortur af hans egne mænd enda , uden han havde nogen ide og uden han derfor kunne handle.
" Du kan ikke altid være der " hviskede hun hæst og igen ulmede behovet inden i hende , for at vise ham Mailen fra denne underlige Grin .
Hm. Den sex som der manglede gik ham vist ret så meget på.
MIllicent tappede lidt på hans skulder. Een ting var at drifter skulle vedligeholdes og lyst skulle plejes , men var ser andet i det ? Hun kunne jo vende pladen og se det fra hans side. Havde han et behov for at vide han havde hende , på alle måder? Måske - men hun tvivlede dog på at deres grund til det var den samme.
" Tvillinger !" Svarede hun lige inden han rejste sig op med armene om hendes hofter . " at få tvillinger ville være værre end at undvære det andet" lo hun inden hun hvinede.

" Hey ... Pas ppp" ...de tippede og Millicent lukkede øjnene og forventede de faldt.
Hun forventede ikke at lande i deres seng , og hylede derfor op en ekstra gang , før hun sandede at de ligesom VAR landet, og enda mega lækkert blødt.
"Argh du er jo helt umulig at styre . En advarelse næste gang ?" Daskede hun til ham , men ganske uhårdt , da hun tolkede det som han var i bedre humør , siden han fjollede rundt med dem. Enten det eller hun skulle i skammekrogen og havde ballade ! Det ville hun nok finde ud af om lidt.

"Vil du se om du kan finde noget på ham ? ..på Grin ? Inden i nat ?"appellerede hun igen. Andrija havde 181 kontanter og Millicent havde skrabet sammen hvad der var muligt at finde - så det var mere hvis nogen af Andrijas folk havde hørt om ham , personligt. Den viden kunne hun måske bruge til at passe på sig selv. Og alle andre. Hun var lidt bekymret for den fyr.
Med benene låst om Andrija , legede Millicent glad panda.
Hun slyngede også armene omkring hans hals , nød at være tæt på ham. At have kroppen lænet op mod hans , var en luksus og Millicent strøg kælent næsen op af hans hals , hvor pulsen larmede så tiltalende højt. For vampyren.
" Andrija ... din puls er nøjagtig lige så uanstændig ,som resten af dig. Den lokker!" Smilede hun drilsk.

"Jeg kender ham ikke og jeg tror ikke nogle andre gør det, ikke lige i min vennekreds, men måske din ven Gordan gør eller noget." Han trak let på skuldrene og trillede om på ryggen, så Millicent-pandaen måtte ligge med øven i vejret og bene under ham, hvilke var yderst ubehageligt. Efter at have indset at han på ingen måder kunne ligge godt, endte han med at forsøge at få hendes ben til at slippe ham så han kunne ligge normalt på sengen.
Et let, men alligevel mærkbart stød fik Millicent ved hendes kommentar om hans blod. Hun fik ikke mere blod før hun var ved at dø, indtil da måtte hun selv ud og fange det. Andrija mente ikke det behøvede ord, så han valgte ikke at kommentere det men stak en hånd op i hendes hår, som han lod det løbe igennem.
"Men hvorfor skal du mødes med denne Grin?" Han kiggede spørgende på hende, før han rakte ud efter hendes læber og sugede lidt på dem, før han så trak sig tilbage og håbede på et svar af den ene eller anden slags.
"... og til det med at redde dig, så stol du trygt på at det skal jeg nok komme at gøre. Det gode ved vampyrer er jo at i er lidt mere holdbare end mennesker, bortset fra solen." Pointerede han med et grin og lod sin finger løbe ind mellem hendes baller og følge 'stregen'. Til sidst gav han hendes baller et let klem. "Du er stadig ophidsende." Konstaterede han ud i den blå luft, som om han havde filosoferet over det i længere tid.

" ærlig talt så tror jeg ikke det er den type Gordon ville kende til, men jeg ser ham ikke inden jeg skal møde Grin, anyway" forklarede hun og begyndte at lirke benene fri , under Andrija. Så kunne hun bruge ham som madress i stedet.Hun røg dog ned så det ene ben lår mellem hans , og hans ene ben mellem Millicents lår, hvilke kostede den sorte kjole at kravle op af lårene, da den ellers ville have sprækket.
"Auch...hva laver du" brokkede hun sig, da stødet sitrede igennem hendes krop.
Så svagt som det var, kunne der trods dette ikke drages tvivl om det VAR Andrija der var den glade giver! " Årh hold dog på , du har da masser af blod du alligevel ikke selv behøver " mente hun og hvis han troede hun aldrig mere skulle drikke af ham , var han da helt på afveje. " Tror jeg kæber nogel jerntabletter til dig, det holder blodprocenten oppe "  hun smilede stort. Yup...det var noteret på næste indkøbsliste nu.
" Hmmm ....Grin...dukkede op i nogle papir fra Libar" hun skyndte sig at bøje ned over Andrija og kysse på hans mund , især underlæben hvor hun stak tungespidsen ned og lod glide mellem tænder og læbe.
" Sendte ham en mail og ville bekræftes ..eller afkræftes om han havde noget med mit..eh..job at gøre. Det var lidt underligt fordi der stod torturmester for Libra, og jeg kan garanterer dig at vi IKKE bruger sådanne metoder! Men ...åh gud du skulle se et brev jeg fik retur. Nu er det sikkert kun gas, men mener han havd han skriver...." Millicent puttede sin kind ned mod Andrijas kraveben/ hals.
"... Er han alvorlig i sit svar, så er jeg bange for at have vækket interessen hos en virkelig sindsyg mand , Andrija....sådan en ' jeg stalker dig og når jeg fanger dig spiser jeg dine...øjne' type"

Hun lod ham tænke lidt over det , så kunne han altid kommenterer senere, havde han lyst. Men nu lyftede hun sig lidt op, og kyssede ham på munden igen, denne gang foruden brug af tungen.
Hun grinede let , da han fastholdte han nok skulle sørge for hun ikke døde.
" Udmærket Luzar, vi får se....men måske er jeg blevet stor nok til at klare mig selv ?" Hun kunne dog næsten ikke sige det selv, uden at grine.
Sommetider var det som Millicent var et lille magnetstykke der bare drog ulykker og drama til sig - en smule udmattende i længden .

Et killinge blik , kom til udtryk i Millicents øjne, så snart hun mærkede den overraskende finger, presse let mellem ballerne. Det var en smule frækt at han lod den følge det tynde røde tråd.

"Is that so? " Millicent lagde hovede lidt på sned og studerede Andrijas attitude.
Det var sku aldrig helt til at vide hvor man havde ham. Drillede han , eller var han realt forundret over han forsat fandt hende tiltrækkende? Andrija havde været meget glad for kvinder, meget betaget af dem.....i en kort tid...så var det vidre til den næste." ...Jamen jeg ville ønske jeg kunne gengælde komplimentet , men ærlig talt så er du sløjet lidt af på den....gammelfar" drillede hun ham, og skød sin popo lidt i vejret, og mod hans håndflade.

Andrija gloede lidt på Millicent, uden helt at vide hvilke ben han skulle stå på, også selvom han lå ned. "Du kan jo tage din mobil med og så ringer du hvis Grin vil mere end at stalke og spise dine øjne." Lød det kækt, mens han pressede sin hånd ned imod hendes bagdel for at få den ned at ligge igen. "Husk at mange siger trediegang er lykkes gang." Pointerede han, uden at have nogle tvivl om at der ville blive en næste gang og der ville det bare være surt for hende, havde hun ikke lyst til at danse efter fars regler.
Andrija troede heller ikke en meter på at Millicent kunne klare sig selv uden en eller anden ambulancemand i nærheden, men hvis hun ville lege stor og stærk var det fint, for så kunne han slappe lidt mere af. "Måske skal du lære at bruge dine evner til mere end at gøre livet surt for mig." Forslog han, som reaktion på sine tanker. "Ved du overhoved hvad du kan?" Han kiggede spørgende på hende, stadig med hænderne hvilende på hendes baller. "... ellers skulle vi måske prøve det." En sjov ting at få natten til at gå med, Andrija kunne i hvert fald godt lide idéen.

" Hvis han vil MERE end det? " hun lo..." Tror jeg ringer inden, for jeg er faktisk RET knyttet til mine øjne Mr.! ...tanken om en stalker kan da derimod være ret interessant....tror du så han vil kigge når jeg er alene i mit bad, eller når jeg laver pige ting under min dyne ? " malede hun for sjov, et halvt erotisk billed, med et lille skævt smil. Sådan en stalker havde da nogle plusser, ville mange mene.
Hendes numse blev presset ned, og hun kunne igen gnide hofterne mod Andrija og nyde følelsen af ham , under sig.
Hun synes at kunne mærke noget hårdt ,men hvis ret skulle være ret, kunne det både være bæltespænde eller mobil? Så vel placeret var hun nemlig ikke på ham, så hun kunne vide sig helt sikker.
" Argh...skal vi til at arbejde nu? Jeg vil hellere høre lidt om den teoretiske del ? Jeg ved jeg kan få en brødrister til at danse , og så gå i sort? Og så kan jeg holde folk ude af mit sind , men det er jeg bedst til når jeg ved jeg er under 'angreb' .Så kan jeg lukke dem ret hårdt ude, så de nærmest føler døren smække i deres ansigt." Den del var ret god, og hun var glad nok for den evne.
Den kølige hud på de buede baller, føltes dejlig lun mod Andrijas hænder.
Hun kunne godt lide dem der. Igen i en drillende tone , bevægede hun sig en lille smule på ham.." Se hvad jeg kan ? Taler vi vampyr evner eller noget helt andet lige nu?" Det var da også de hænder der forvirrede.
Hvis han tog dem væk , ville hun klage!

"Dansende brødrester?" Andrija behøvede ikke engang at forsøge at se overrasket og skeptisk på samme tid. Han var det, hvilke kunne ses malet ud i hele hans ansigt. "Forklar mig hvordan det kommer til at ske." Det var ligefør han helt havde glemt hænderne på Millicents røv. "Hvordan ved du hvordan det føltes som, du gør det jo ikke på dig selv." Denne gang nøjes han med bare at være skeptisk.
"Det ved jeg ikke, det afhænger af hvad du vil." Han fik flyttet sine ben så Millicent lå imellem hans og han på den måde kunne få lov til at mærke hende, for ikke at nævne at hun også kunne mærke ham, hvis hun ikke var for optaget af sine dansende brødrestere. "Men når du kan få den til at danse, kan du måske også få den til mere - eller trak du bare nitten da der blev uddelt evner?" Andrija kunne lige forstille sig scenen. De stod i en tombola og alle fik nogle gode lodder, undtagen Millicent, der fik den eneste nitte der var. Sorteper. Tanken fik ham til at trække i smilebåndet. "Jeg tror desværre ikke der er byttegarenti, hvis det skulle være"

" hvordan det sker? Jamen...det er ganske få gange jeg har brugt den evne aktivt. Du ved jo den kan kortslutte alarmer, som da vi stjal vores ringe, de FØRSTE ringe" rettede hun sig selv.
" Jeg kan bedre bruge den, få det til at gå død..som dit tv...men at begrænse den er svært. Er jeg ophidset eller ukoncentreret så kan jeg få alt til at dø.
Microovnen og kaffeautomaten på Desire Noir. Mobiler og you name it" hun sukkede og lod ham rykke lidt på dem.
Hun spærrede øjnene en smule op, for det var helt sikkert IKKE et bælte spænde eller en mobil hun nu kunne mærke.
" mmmmm " hun var ved at blive lidt distret..." jeg visualiserer det...en hvid dør det smækker i deres ansigt! Men...måske skal vi bare glemme evner og fokuserer på talent ? " forslog hun og bevægede sig ganske diskret, men lige nok til det virkede insinuerende.
Andrija fik hendes smil frem. " tror sku det var nitten! Nitte i race...nitte i evner....nitte i arbejde....nitte i kæreste " teasede hun lystigt og ville sætte sig op .
Stadig på helt samme sted, så kontakten ikke var til at misse, kun med hans bukser og hendes trusser mellem dem, da kjolen ikke tilbød dække dér.
" Mmåååske vi skulle noget helt andet nu? Hvis again æder mig i morgen , så er det sidste chance for at vise du elsker mig !" Millicent lavede en blød æggende bevægelse med hofterne. " Kom nu Andrija....pleas?" Lød det meget lydigt fra de bløde læber af hendes.

"Jamen så er det jo godt jeg ikke er din kæreste, men forlovet." Pointerede Andrija høfligt og gav hendes bagdel et solidt klap. "Men jeg tror menneskeracen vil have været mere nitten, især med de forældre du er blevet tildelt. Der kan man tale om en nitte." Selv syntes han det var ganske morsom. Måske var der en forklaring på hvorfor Millicent til tider havde det med at glide ud på et sidespor og andre mere uheldige ting, for eksempel med Grin.
"Æder dig?! Sidst var det bare stalke!" Han sukkede højlydt, før han så fortsatte: "Men hvad nu hvis jeg ikke?" Problemet med at være mand, var at kroppen lige på dét punkt havde en ganske effektiv måde at afsløre en på - og det blev ikke mindre. Måske kunne han lyve sig ud fra den, han tvivlede, men det kunne jo være han var heldig med at ramme en af Millicents 'off' tidspunkter.
"Jeg syntes egentlig vi heller skulle koncentrere os om din evne, så du måske kan bruge den til noget nyttigt imorgen, når manden nu både har tænkt sig at stalke dig, kradse dine øjne ud og så dræbe dig. Du har sikkert god tid til at gøre et eller andet."

" Med mindre han er lavet udelukkende af elektrisk udledninger, så tvivler jeg på jeg kan gøre noget med ham " surmulede hun over ikke at få sin vilje.
Det kunne da umuligt passe at han hellere ville arbejde og evne træne end at hygge ?

" Hør..,jeg aner ikke hvad race Grin er, hvis ikke bare han er menneske? Er han just another boy med en lidt for obskur fantasi, er det jo intet problem, vel...og slt andet må jeg tage som det kommer. Jeg finder ud af noget."  hun troede bare ikke det hang sådan sammen,desværre.
Det lå noget pinsomt mørkt og forvredet bag de ord hun havde modtaget fra ham. Han var farligt intelligent med en syg sjæl, havde hun dømt ham til.

Hun så på Andrija...""Vil du se mailen fra ham? Eller vil du tømme opvaskemaskinen? .... Jeg mener, nu du ikke er interesseret i sex med din døde og snart døende FORLOVET"Millicent små lo og kravlede ned af Andrija.
" Nå...men så lad os rede mit liv, fremfor alt muligt andet pjat. Hvad skal vi starte med? Skal jeg prøve at kortslutte noget interessant eller ? Jeg tror ikke jeg ligefrem kan løfte noget med st manipulerer med elektronikken og dens udladninger ?"

Den nat trænede de faktisk målrettet og fokuseret med Millicents evne.
Om hun forberede den eller bare raffinerede sin kontrol af den, det måtte tiden jo vise.

// out

// collecting history //