Body Language

En mørk gyde, plus en to unge fyre, plus en idiotisk bastard og hvad fik man så? Maledicta fik det ene slag i fjæset efter det andet. Hans egne hænder blev holdt tilbage af en meget velbygget ung mand, som ikke just lignede én som for et par timer siden fik en madpakke stukket i hånden af sin moar og blev ønsket ’en god dag i skolen’ blah blah blah. Ingen af dem lignede børn på 16-17 år. De lignede mere et 25-årigt bryderhold. Eller, for Maledicta lignede de lige nu et par klatter i luften, ikke at det gjorde nogen forskel.

Han var endt der, på grund af sin store mund, som simpelthen bare ikke kunne lade være med at kommentere den største af drengenes skæve øjenbryn. Whoo! Stakkel! Noget med at han bare burde få dem barberet af og tatoveret på, for de kunne ikke reddes. Hah! De havde været en sjov kommentar, i hvad? Cirka 10 sekunder? Så var det at han var blevet hevet med ind i en gyde, og her var de så. Men de havde jo ingen idé om hvem det var de fuckede med lige nu! Han skulle nok vise dem! Han skulle bare vente på det rette øjeblik. Om to sekunder. Endnu et slag. To sekunder! Endnu et slag! Nu kunne det fandeme være nok! Næste gang drengen slog hånden hen imod ham, åbnede Maledicta kæften op og greb fat i knægtens hånd med sine (selvspidsede) tænder.



Da den unge møgunge efterlod gyden, lå de to unge fyre tilbage. Den ene kunne ikke bevæge sig, og ville ikke komme til det i et godt stykke tid. Den anden lå og spasmede, som en idiot, fordi han ikke kunne tage et lille bitte stød mod hovedet. Røvhuller, hvis man ikke selv kunne tage set skulle man ikke starte en slåskamp uden at mene det. Maledicta gik nu rundt med et hævet, blåt øje, en blodtud og snot i hele fjæset. Dette bekymrede ham dog ikke, han var vant til det, så han kunne ikke mærke væsken som prægede hans klamme fjæs.

Han gik ind på den nærmeste bar han kunne finde. ”Oh, son of a bitch,” lød det da fra ham, da det gik om for at det var en eller anden form for entertainer bar, og personen der lige nu stod på scenen prøvede at lyde som en god parodi på en Queen sang. Han bandede hele vejen ud på toilettet, hvor folk skyndte sig ud, da de så hans flænsede bluse og blodindsmurte fjæs, som han i den grad ville kunne mærke i morgen. Han gjorde sine hænder våde i håndvasken og begyndte at gnubbe løs på sit fjæs.

Det var ikke normalt at Theodor var vågen så sent, men han havde netop afsluttet sit møde med Abby, 16 årig pige som netop var startet oppe på skolen og som altid når Theodor så sit snit, så var han jo nødt til at have ekstra samtaler med den unge elev. Han plejede at bilde dem ind at de var på vej til at dumpe og som oftest så hoppede de på den, og det gjorde denne pige skam også. Dog var aftenen ikke gået som planlagt, mange unge boede jo desværre sammen med deres forældre og Theodor måtte derfor være påpasselig. Det var da også kun derfor at han nu på dette tidspunkt havde sat retning ned i mod byen.

Med sorte pudsede sko, mørke cowboy bukser og en sort jakke gik han igennem det kølige aftenvejr. Theodor var gået ind på den nærmeste bar, han havde måske siddet der i ti minutter og nydt en enkelt øl. Theodor drak sig aldrig fuld, nok fordi at når man lavede det som han gjorde så havde man brug for at være i kontrol over sig selv - og andre for den sags skyld, også kunne man ikke rende rundt med en høj promille.

Theodor gik ud i mod toiletterne, når øl kom ind så skulle det jo trods alt ud igen og så snart at han åbnede døren fik han øje på blod... På gulvet. Det fik ham til at ligge hovedet på skrå og følge de små dråber over i mod en ung... Ja dreng kunne man vel kalde ham: "Noget... Galt?" spurgte Theodor med den mørke og lettere dominerende stemme imens han lod sit blik glide henover hvad der lignede en blanding af en engel og en djævel, nok primært på grund af det lyse hår og den lyse hud.

Male så sig selv i spejlet, som hang foran ham, og prikkede sig selv ved øjet, der hvor det var begyndt at blive mørkere. Måske var det ikke så slemt, han fik et mere badass udseende af det, siden han var dømt til at ende med sin åndssvage mors alt for kønne ansigt (af en dæmon at være.)
Han hørte døren til herretoilettet gå op, men personen der trådte ind kom ikke så langt. Male kunne se ud af øjenkrogen at manden stadig stod ved døren og endda havde nosser til at stå og glo på møgungen, som havde travlt med sit fjæs.

Og nu snakkede han også. Mandens dybe stemme kildede Maledictas trommehinder, og fik en kuldegysning til at glide op af hans rygsøjle, så myrepatterne dansede på hans arme, og nakkehårene rejste sig. Noget galt.. Hah! Nu måtte han le. ”Du er fucking galt!” Spyttede han tilbage imens et klamt, stort smil prægede hans smalle, sprækkede læber. Endelig fik knægten rettet sine syregrønne øjne imod manden, så han endelig kunne se hvor gude-stemmen kom fra. Det var en ældre mand og han lignede ikke just én som lige havde opdaget en beskidt dreng ude på et herretoilet, som gik og blødte. Han lignede én som havde styr på tingene. Dette fik drengen til at slikke sig om sine blødende læber og løftede hovedet en anelse, som en form for overlegenhed.

Han fik vendt sig langsomt om, og vaklede hen til et af urinalerne, for at lukke sine bukser op and do his business, så måtte manden selv bestemme om han ville stå og glo, eller rent faktisk selv stille sig hen for at pisse, eller fanden han ellers skulle på et toilet.
”Jeg tager snart penge for showet, fucktard,” han lavede en snotter ned i vandet, hvorefter han pakkede pikken sammen og trak de grønne bukser op igen.

Et dybt suk brød Theodor's læber og han rystede kort på hovedet, åh Gud. Ikke endnu en af disse smartass drenge der troede de vidste alt her i byen. Theodor måtte stå et øjeblik og overveje om han overhovedet orkede at handle på det, han havde snart fanget så mange unge i sit spind at han slet ikke vidste om han orkede at handle på denne unge mand, men på den anden side så ville Theodor altid gerne vise sin store sans for opdragelse, og når folk nu var idioter så var de ofte ganske gode at have til at sælge på gaden.

"Må jeg ikke have lov at byde på en øl?" spurgte Theodor ud af det blå og uden at tage sig af de mange andre ord som fløj ud af den unge mand, Theodor var ikke typen der blev vred særligt ofte, men når han så gjorde så eksploderede han nærmest også ud over rummet og han var ikke særlig rar at være i nærheden af fordi alle hans evner nærmest eksploderede på en gang.

"Du får ikke lov at sige nej, kom" advarede Theodor blot og vendte sig så om for at gå ud af toilettet, ville den unge mand sige ja, ja så måtte Theodor jo se om han kunne banke noget fornuft ind i ham, men ville han ikke så måtte Theodor overveje om han gad spilde sin tid. Folk skulle have det i sig, det med at gøre som han sagde på alle leder og kanter, for var der noget Theodor elskede så var det magt og dominans, han ønskede folk der satte sig hvis han sagde sit - eller som kunne trænes til det, som en lille hund han kunne bruge til sin egen fornøjelse.

Møgungen kunne ikke få sig selv til at lade være med at slå hans rustne latter op. Et skingert et som sikkert kunne få selv Superman til at tisse i bukserne. Om manden måtte byde på en øl? Måtte han være fri. Han vendte sig om og stirrede på manden som om han lige havde totalt åndssvagt og Male havde svært ved at tro på det. Men manden så død-alvorlig ud, hvilket fik snotungens fingre til at sitre.

”Og snart inviterer du mig vel også på middag og en biograftur, gamle?” Men manden så ikke ud til at Maledictas ord ramte ham overhoved. Var han døv, eller sådan noget fis? Da manden så åbnede kæften igen, skulle man tro at han stod med en fucking pisk i hånden og slog ned med den, så den lavede et ordentlig klask lige hen over Males grimme fjæs, og drengens store smil forsvandt endelig. Den her mand irriterede ham noget så grufuldt allerede. Han kunne mærke hvordan det lille monster i maven voksede sig større, og det voksede kun da manden vendte sig om og gik ud fra toilettet af. Dette fik male til at klemme øjnene sammen i en misfornøjet mine. Regnede han simpelthen bare med at Male fulgte med, som et lille fucking barn!?

”For Fandens varme røv, altså!”
Male gik med lange skridt hen imod døren og sparkede den nærmest åben, for at kunne nå at følge med manden hen og sætte sig.  
”Jeg gør det ikke fordi du sagde det, men fordi jeg selv vil!” Råbte han næsten i fjæset på den ældre. Han skulle fandeme ikke tro at han var speciel på nogen som helst fucking måde! At han bare kunne komme her og kommandere med en dum bastard, som var han en hund der ventede på at få en godbid! Det var Male der bestemte. Altid!

"Yeah helt sikkert du gør" sagde Theodor blot med et roligt smil som han sagde han gik med fordi han ville og ikke fordi han fik besked på det. Theodor indså ret hurtigt at denne dreng muligvis ikke kunne give ham hvad han havde brug for, denne unge mand ville gerne dominere og bestemme, det var ret så tydeligt. Det var det samme Theodor ville, han havde bare en del flere års erfaring på bagen og hans attitude var derfor en del mere rolig og fattet, hvor denne unge mand så ud til at være lidt i alle retninger.

"Du vil gerne være ovenpå hva" sagde Theodor i et roligt smil som han fik placeret to øl ved bordet han havde sat sig ved. Theodor vendte hovedet let på skrå og betragtede den unge drengs ansigt, jah han så ganske spændende ud, han var uden tvivl djævel af en art, ligesom Theodor var. "Djævel og hvad mere?" spurgte Theodor nysgerrigt.

Om man overhovedet kunne få en normal samtale ud af denne blondine var Theodor ikke sikker på, det virkede mest som om drengen havde brug for at vise hvor stor og rapkæftet han kunne være, og det var sådanne ting der irriterede Theodor, han ville ønske han kunne binde ham fast og putte i gagball i munden på ham, sådan var drenge kønnest, ihvertfald dem så åbenbart hele tiden havde brug for at pointere hvor smarte de var.

Male kunne ærlig talt ikke gennemskue om manden hentydede hans dårlige attitude, eller hvad. Uanset hvad, så ja! Male var ovenpå! Han skulle altid være ovenpå. Medmindre der var en konkurrence kørende om hvem der kunne være mest nede, så Fanden tage det skulle Male vise at han også kunne være nede! Hell! Han kunne være den aller nederste, hvis det skulle være! ”Jeg vil ikke; Jeg fucking er!” et kom ud lidt for seriøst til Males smag. Han skulle huske på at det var en fremmed mand han snakkede med. Og at dømme ud fra lugten var han en form for djævel, så han lagde hovedet en anelse på skrå og smilede næsten sødt til ham, som den gode, lille dreng han jo var. ”Eller, det kommer selvfølgelig an på sammenhængen.” Det sidse kom næsten ud som en hvisken, idet Maledicta lagde begge hænderne om sit glas og førte det op til munden for at tage en stor tår, som havde han ikke drukket i dage.
”Du er ikke så nem at narre, gamle.” Han fik sat glasset ned, halvtomt. Så længe at det ikke var hans dødsfjende han sad over for, kunne han vel godt sænke paraderne en smule. Bare en smule… Han kunne da sagtens spille med på den her djævels lille spil, hvad end det gik ud på. Han var svær at gennemskue, han reagerede ikke så voldsomt, hvis da ikke overhoved, på de ting der kom ud af Maledictas beskidte mund. Det gjorde ham interessant. ”Dæmon,” svarede han da endelig, idet han flippede en vildfaren bussemand ud af næsen. Can’t have that thing there, nu hvor man var i så fin selvskab, jo. Det var en mærkelig krydsning. Et tegn på at han var blevet skabt i had og opvokset i had, og han elskede det.

Han fik lagt sig hen over bordet med overkroppen i en glidende bevægelse, idet han betragtede mandens ansigt. ”Så, hvad får en gammel mand til at købe øl til en dreng på et mandetoilet?” Han lod sin tunge glide op, for at lade den røre ved de skarpe tænder i hans overmund, man skulle næsten tro at det var en indbydelse.

”Mange ville tro at du havde alternative tanker?” Lød det spørgende fra ham, med den ruste, syngende stemme som kun en mor kunne holde af. Med nød og næppe.

"Babe, stop med at tale sådan... Eller smut" hvæssede Theodor, det var fint. Han ville gerne opdrage på folk, han ville gerne lege med folk og han ville gerne tale med især unge. Men han fandt sig ikke i hvad som helst og lige nu orkede han ikke at høre på de øgenavne denne unge mand åbenbart havde brug for at køre i hovedet på ham, han var jo ikke rigtig klog og det var også ganske tydeligt at han slet ikke anede hvem han snakkede med, han ville sikkert komme på andre tanker hvis Theodor fik ham under kyndig behandling, men indtil da ville Theodor ikke presse på med mindre denne unge mand gad at tage en slapper.

"Nysgerrighed... " sagde Theodor med et lille smil da han spurgte hvorfor at Theodor ønskede at snakke med ham, han betragtede kort hans ansigt og hans drengede krop, han var uden tvivl meget køn og den perfekte alder af udseende, hvad var han? 15... 16... Max 17. Han så ikke ret gammel ud og jo yngre jo bedre passede det Theodor. I gamle dage, for flere hundrede år siden havde de været meget unge, men man så jo ikke så stort på pædofili mere som man gjorde engang og Theodor havde derfor været nødt til at rykke sin grænse, man så jo heller ikke på slaver mere som man gjorde engang.

"Jeg har mange alternativer..." sagde Theodor med et smil og tog en tår af den øl han netop havde fået placeret foran sig: "Så sig mig... Kender du meget til undegrundsmiljøet?" spurgte Theodor nysgerrigt og sad så roligt imens han afventede.

Man kunne næsten spotte præcis det sekund Male fik et ordentligt slag lige fjæset. Det havde i hvert fald føltes sådan, da manden havde sagt at han skulle stoppe, eller skride. Og han havde oven i købet kaldt ham ’Babe’. Han havde mest af alt lyst til at smadre manden op af en væg og skrige alverdens hjemmelavede bandeord i fjæset på ham, indtil han havde vænnet sig til det, men nej. I stedet lod han det hele samle sig til et lille tick under øjet, og en spasme i overlæben. Han begyndte at skrabe i bordet med sine beskidte negle, en vane han havde når han blev spændt, eller lignende. I dette tilfælde var det irriteret, nysgerrig, han havde alle de her følelser på samme tid, og han kunne ikke lide det, så det skulle væk og for at få det væk, skulle det altså, denne gang ned i bordet. Men det var ikke nok. Han sad med ryggen til scenen, så han vendte sig om og tog en ordentlig indånding, før han råbte op;

”Kan vi snart fucking få én op der har styr på den her pikslikker sang, før ham her knepper den fuldstændigt op!?” Han vendte sig igen, tog en tår af øllet, hvorefter han endnu en gang tog en dyb indånding. Han kiggede på manden igen, smilede og opførte sig om at det ikke var sket. Som om der ikke lige nu var musestille, hvor folk før heppede og grinede af deres ven på scenen, som havde voldbollet ’Barbie Girl’ helt og aldeles. Og som om han ikke lige havde haft sit udbrud, smilede han af mandens kommentar og svarede helt normalt på spørgsmålet.

”Undskyld mig, men ligner jeg et narkovrag?” Var det derfor manden havde taget fat i ham? Troede han at Maledicta var en eller anden fucked up drug-dealer eller sådan noget? ”Tror du virkelig at du kan komme her og ’babe’ mig, kommandere rundt og så sidde og beskylde mig for alt muligt?” Ticked under hans øje var kommet igen, idet han sagde dette. Langsomt og roligt. Manden havde jo egentligt ikke beskyldt snotungen for noget, men det var sådan idioten havde forstået det. Som et angreb. Og hvis der var noget han ikke kunne lide, så var det angreb. Og så endda et offentligt sted med masser af mennesker, hvilket nok var det værste sted at stille en idiot som Maledicta under pres.  Han hadede det, og det var tydeligt at se med hans dirrende næsebor og de pæne, dybe ridser i bordet som kun blev dybere og dybere.

Theodor kiggede i mod den unge dreng og sukkede så dybt: "Er du altid så.. Irriterende?" spurgte han med en afslappet attitude, han var meget irriterende lige nu og Theodor var tæt på at miste tålmodigheden og gå, det var fint at folk mente de selv var seje og smarte, men af og til så blev det bare for meget - nogen folk ønskede ikke at blive domineret på den måde som Theodor ønskede at dominere dem og nogen folk var bare for meget arbejde til at han orkede at forsøge, og denne dreng virkede som en af dem.

"Lidt" sagde Theodor ganske ærligt, lige nu håbede Theodor da for ham at han var på stoffer af en art, for ellers... Åh Gud han ville ikke engang tænke tanken, var der overhovedet nogen der kunne holde ud af være i rum med ham - havde han overhovedet venner? Theodor kunne næsten ikke forestille sig det.

"Hvis jeg irriterere dig så er du velkommen til at gå" sagde Theodor koldt og tog en tår af den øl der var placeret foran ham, han var ligeglad med hvordan at tingene så ud for denne unge mand, Theodor var skam interesseret i ham men ikke for ethvert pris og lige nu kunne han godt fornemme at dette nok ville blive et ganske ganske kort møde, hvilket for nu passede ham fint.

”Nej! Nej, jeg er ikke irriterende! Du er irriterende!” Male tillod sig at læne sig frem, give slip på bordet og i stedet prikke manden på brystet med sin beskidte finger. Male var overhoved ikke irriterende! Han satte bare folk på plads og sagde sin mening, det var der da overhoved ikke noget galt med. Og hvis de skulle svare igen, så ville han da slå lidt på dem, ja. Det var deres egen skyld! Det var mandens skyld, hvis Male var irriterende! ”Og jeg tager ikke stoffer.” Han var tydeligvis fornærmet, da han skulede til manden og endelig trak sig tilbage for at lægge armene over kors. Han prøvede at lade være, han ville gerne... Men det var svært. Det var ikke så tit at en ældre djævel hev fat i ham, og han havde i den grad aldrig prøvet at føre en rolig samtale med nogen som helst, så det her var helt nyt. Folk var som regel bare ude på at tæve ham eller fornærme ham, men den ældre djævel snakkede for Helvede da bare til ham og det var lige præcis det der forvirrede ham så meget og efterlod ham med de her blandede følelser!

”Nej! Jeg går for Helvede ikke! Jeg vil godt høre på dig, så sig hvad du har at sige!” Nu var det en princip sag. Han kunne sgu godt høre på manden i et par minutter, han ville godt det her. Han kunne godt.  Han tog endnu en dyb indånding, selvom det aldrig rigtig hjalp.
”Bare... Hvem er du?” Han så mod manden igen. Det hændte nogen gange at man fangede Maledicta på de tidspunkter hvor han følte sig lille. Og det her var et af de tidspunkter. Manden havde ikke engang sagt ret meget til ham, men Male ville gerne høre mere. Han ville gerne kaldes 'babe' og han ville gerne have at manden fortalte ham hvad han skulle gøre. Men han var stædig. Hans stædighed irriterede ham selv, så meget at han ikke vidste hvad han skulle gøre.

”Jeg skal nok!” Lød det da endelig fra ham.

"Hvorfor dog ikke?" spurgte Theodor en smule arrogant, stoffer var sjovt og spændende. Theodor tog ikke så ofte noget af det, men han solgte det i stor stil og han havde god forstand på de mange forskellige typer. Det gav gode penge at handle med stoffer, og især i en by som Di morga hvor utroligt mange af de unge elskede denne form for rusmiddel. Han betragtede roligt drengens ansigt, fra den helt rette vinkel kunne han næsten ligne en pige, så smuk og feminin, når han ellers bare stoppede med at snakke.

"Åh Undskyld.. Jeg hedder Theodor Chapman... Kald mig Mr. Chapman" sagde han meget formeldt og ønskede kun at folk tiltalte ham ved efternavn: "Jeg arbejder på universitetet.. Du kan også kalde mig Convo, du bestemmer" sagde han og lod et lille flabet smil falde frem på hans læber, han havde en del forskellige navne alt efter hvem han snakkede med, men for denne unge mand havde han ikke meget at skjule, udover hans mange ord så han nu egentligt ganske harmløs ud.

"Så.. Hvad laver du her, i dag?" spurgte Theodor nuysgerrigt og lagde hovedet på skrå, han kunne godt finde flere gode grunde til hvorfor at det var en god idé at være i nærheden af Theodor, alt efter hvem man var og hvad man var til naturligvis.

Manden snakkede mere roligt nu, han sagde ikke Male imod og han fornærmede ham ikke, og dette fik snotungen til at tage en dyb vejrtrækning og læne sig tilbage.
”Eh, det er da fuldstændig skudt i hovedet.” Som om han var meget bedre selv. Han var allerede skudt i hovedet, som om han havde brug for at være endnu mere skør. Manden lignede ikke en det tog stoffer. Han lignede slet ikke én som kom i nærheden af det, så det overraskede Male at han snakkede som om han var en fortaler for narko og alt muligt andet lort. Dette fik Male til at hæve et øjenbryn.
Der lød et lille grynte-grin fra drengen, da den ældre havde sagt sit navn. Chapman. Det mindede ham om ham manden fra de gamle sort/hvid film, som han ikke rigtig kunne huske navnet på. Det kunne han sgu da ikke kalde ham, uden at lade være med at grine. Han holdt sig for munden og vendte kort ansigtet væk, da han ikke ville have at Theodore skulle se ham føle noget som helst. Han havde det ikke så godt med at vise følelser og da i den grad ikke til folk han slet ikke kendte! Hell! Han havde ikke grædt foran sin mor siden han var en baby!

”Du er nødt til at finde på noget andet at kalde dig, for det der kan jeg ikke tage seriøst.” Han prøvede at lyde seriøs, men han kunne simpelthen ikke få et smil væk som sad på hans sprækkede læber. ”Bare alt andet end det der.”
En lære? Det havde Male godt nok ikke troet. Burde en fortaler for stoffer overhoved arbejde på et universitet? Burde Male overhoved sidde og tænke over hvad der er godt for andre, og hvad der ikke er? Nej. Væk med det.

”Er det ikke tydeligt?” Han lod sin ene finger prikke til den snart blå hud der sad rundt om hans øje. Det dunkede stadig en smule, men han havde prøvet værre. ”Jeg deler tæv ud,” han smilede jokende op til manden, som sikkert ikke ville grine alligevel. Det var tydeligvis ikke han som havde delt tæv ud, i hvert fald ikke til at starte med. ”Og jeg hedder Granité, for resten. Men kald mig Maledicta, ellers så bliver jeg nødt til at tæve dig, også.” Han valgte at stole på Theodore og fortalte ham derfor sit navn, det var der ikke mange der havde fornøjelsen af at brække sig over, men ham her var speciel. Han var anderledes. Han var ikke bange for at svare igen, og dette gjorde ham interessant i Males syregrønne øjne. Og det var lige præcis derfor han besluttede sig for at han gerne måtte sige ting til ham, som han normalt ikke vile sige til mænd han lige havde mødt;

”Så kan du få lov til at kalde mig ’skat’ hvis du spiller dine kort rigtigt.”
Han stak tungen ud og lod den glide over sin underlæbe en enkelt gang, idet han tog endnu en tår af sin øl.

Theodor smilede skævt og en smule arrogant til den unge dreng som han talte igen: "Mit navn er mit navn.." konstaterede han blot og han havde bestemt ikke tænkt sig at ændre det, han var meget glad for at tingene var som de var og han var glad for at hedde hvad han hed, især navnet Convo var jo ganske kendt og han havde ikke lyst til at ændre det, heller ikke for ham, selvom han da var ganske æækker. jo længere Theodor kiggede på ham jo mere interesseret og nysgerrig blev han. Måske på grund af hans feminine træk og måske på grund af hans meget unge attitude. Jo yngre jo bedre, det var jo nok det motto som Theodor rendte rundt med.

"Jeg er ked af at sige det..." sagde Theodor med sin mørke og dominerende stemme: "Men her er det mig der tæver folk" sagde han og blinkede flabet til den unge imens et smil kom frem på hans læber, et smil der skjulte tusinder af hemmeligheder og som Theodor nød at besidde, nok fordi at det med det samme sendte hans tanker i en retning, han godt kunne lide at tænke i.

"Vil hellere kalde dig... Fido" sagde Theodor blot og tog en tår mere af sin øl imens han kiggede i mod den unge mand: "Hvorfor deler du tæv ud?" spurgte Theodor interesseret, måske han også ville opdrage på folk - og måske han bare var en teenager helt uden for rækkevidte, han troede nok mest på det sidste, men Theodor antog sjældent ting hvis han ikke først havde spurgt.

”Awh, kom nu! Kan jeg ikke kalde dig Theo, eller sådan noget? Det lyder så meget bedre!” Og det var meget lettere at skrige, end ”Mr. Chapman”, men det ville han ikke sige højt. Han skulle lige til at åbne munden igen, da Theo besluttede sig for at mindfucke drengen med sin fantastiske stemme. Holy fuck, det burde være ulovligt at lyde så fandens sexet. Det var lige før han kunne få Male til at stille sig op på bordet og tigge om at få tæv! Det var lige før Male ligefrem rødmede over mandens lille blink og smil, men nej! Fandeme så om han skulle ydmyge sig selv på den måde. Han ville hellere slikke en ko i måsen, end at vise manden her at han kunne være svag!

Han tog en tår at sin øl, bare for at få sine tanker om manden i bar overkrop væk, men blev i stedet næsten kvalt i det, da den ældre havde funder på et nyt... Kælenavn til Male. Fido.
Der var mange til han gik med til at folk kalde ham; klam, ulækker, no-life, pikslikker, og der var endnu flere ting han gik med til at blive kaldt i sengen, men hund! Aldrig! Han var ikke én eller anden dum køter, som man bare kunne pifte efter, eller give en godbid. Fandens nej, det ville han ikke gå med til! Da han var færdig med at hoste slim, savl og øl op fra halsen af, skulede han til den ældre. ”Hør her, taber! Der er meget jeg vil gå med til, men kræftedeme ikke fucking Fido!” Han slog en knyttet næve ned i bordet, dog ikke hårdt, bare for at sætte et punktum. Mange ting var han, men fandeme ikke en hund! ”Find på noget andet, lækkermås!”

Da han havde lukket sin damp ud, hostede han kort igen. Han var begyndt at blive hæs af at hæve stemmen så meget, men fuck nu det. ”Der var en dreng... Han så lidt sjov ud i ansigtet, og det syntes jeg at han fortjente at få at vide, men det syntes han så åbenbart ikke...” Male trak på skuldrene. Han sagde vel bare sin mening, det var der da ikke noget galt med, det skulle han vel for fanden da ikke have tæv for.

”Men du hev vel fat i mig, for at kysse det hele bedre, ikke?” Nu var det hans tur til at blinke! Hah! Han kunne også!

"Kald mig hvad du vil, bare du siger det med respekt" sagde Theodor alvorligt, faktisk var det ikke hans navnd er var så vigtigt, så længe at den unge mand forstod at han skulle respektere ham, så var det fint. Men Theodor var itvivl om hvor meget denne dreng faktisk opfattede i denne verden, men jo mere at Theodor snakkede med ham jo mere følte han at de måske faktisk va rpå samme side i den underlige bog de begge læste i, Theodor ville dog som altid gerne tættere på slutningen, det var jo ofte der det mest spændende skete.

Theodor kiggede i mod den unge mand. "Hvad vil du gerne hedde?" spurgte han, for Theodor var navnet som sådan ikke vigtigt, men blot igen at den unge forstod hvad hans funktion var i dette... Ja forhold kunne man vel allerede godt kalde det, for Theodor var da ikke blevet træt af ham endnu, og det var da allerede en god start, for Theodor blev hurtigt træt af folk inden de overhovedet havde åbnet munden.

"Well.. Klamme folk skal vide sandheden. Grimme folk knalder grimme folk.., Sådan fungere verden" sagde Theodor ærligt, sådan var det jo og sådan ahvde det altid været: "Og det er derfor jeg ikke knalder grimme folk" sagde han med et lille smil og kiggede i mod den lyshårede dreng som han blinkede i mod ham. Theodor havde sjældent været i nærheden af en som ligefrem... Responderede på hans plan, som havde han prøvet det før - Theodor var vant til forvirrede unge der sad som et stort spørgsmåltegn indtil han hukkede til.

Male fik smilet frem igen, da manden fablede om at blive respekteret. Han var jo næsten mere dominerende end en bjørn, og det havde Male i den gad ikke noget imod, tværtimod, hvis manden kunne finde ud af at dominere, bare med sine ord, så ville drengen godt se hvad den ældre kunne gøre med et par håndjern og en pisk i hånden. Men jo da, han skulle da nok sige hans navn med respekt, han ville i hvert fald prøve. Nu var snotbollen jo ikke ligefrem én der gik ud og respekterede alt og alle. Folk skulle satme kæmpe for at få hans respekt, og dér var det ikke en gang sikkert at de ville få den. Lige nu var Theodore bare en tilfældig mand, som han havde mødt på herretoilettet, der var ikke ret meget at respektere ved det.

Han fik vist sine skarpe tænder i et endnu større smil, da Theodore spurgte hvad han så ville hedde.
”Jeg kunne godt lide da du kaldte mig ’babe’,” der var aldrig nogen der havde kaldt ham ’babe’ før. Det var altid bare fornærmende eller klamme ting som han blev kaldt. Aldrig noget positivt, men hvis manden her én gang havde kaldt ham sådan noget… så kunne han vel gøre det igen? ”Og det behøver du sgu ikke at sige med respekt.” Det sidste kom ud som en hvisken, dog så højt at manden sagtens ville kunne høre det.

Maledicta nikkede langsomt til det Theodore sagde. Wow, han var virkelig en mand med stærke meninger. Det kunne både være en fordel og en ulempe, men han måtte sidde med delte meninger om Male, siden han ikke var gået endnu. Det måtte vel betyde at den klamme snotbolle var speciel på en eller anden måde.
”Så vil jeg godt vide en ting, Theo,” Male lænede sig fremad for at placere sin albue på bordet foran ham, hvorefter han lod sin hage hvile i sin håndflade. Han så næsten seriøs ud, som han lod sine øjne glide op og ned af manden. Efter en kort pause åbnede han da munden igen i et let smil;

”Er jeg grim?”

Theodor kunne ikke lade være med at smile! Babe? Åh det var jo perfekt og denne unge mand, han kunne rent faktisk opføre sig pænt. Theodor satte stor pris på det og alle hans sanser var helt oppe under taget, han holde øje med enhver trækning denne unge dreng lavede og Theodor var klar til hvad end denne aften bød, hans opmærksomhed var ihvertfald på det ypperste og han kunne ikke vente med at se hvad denne aften mon ville bringe ham af lykke og andre fine sager.

"Du ligner en babe, det klæder dig" sagde Theodor med et lumsk smil og tog så en tår mere af sin øl, denne unge mand var meget spændende og hans lyse hår fik ham kun til at se yngre ud, og hvis Theodor havde et motto her i livet så måtte det nok være: Jo yngre jo bedre, og det passede jo meget fint i dette tilfælde.

Theodor løftde sin hånd og lod en finger glide ned af den unge mands ansigt, fra hans pande og ned af hans ene kind til hans hage som han spurgte om han var grim: "Åh babe, du er alt andet end grim" sagde han og smilede roligt til ham imens han let lagde hovedet på skrå, grim var vidst det sidste man kunne kalde ham, tilgengæl var han alt det som Theodor følte han manglede for tiden.

Male var utroligt tæt på at åbne munden og takke Theo for hans fine ord, om at drengen lignede en ’babe’ og at det klædte ham. Men Fandens om han skulle takke nogen som helst. Det var kun noget pæne små engle gjorde, og han var Fandeme ikke nogen engel. Så han lukkede stille øjnene, med et lille, klamt smil som han næsten syntes var pinligt at han kunne præsterer. Årh, for Satan. Han havde kun kendt manden i hvad? En time? Og han kunne allerede få Male til at føle sig… Well, følelses-agtig. Det var der sgu ikke særlig mange det kunne. Eller gad, for den sags skyld.
”Årh, lad være. Det siger du bare fordi det er sandt!” Han smilede jokende til Theo. Wow, to jokes på én aften. Det var ikke så tit han fik mulighed for det, siden der ikke var så mange der gad høre på ham. Nu var der jo heller ikke så meget at høre på, da han altid havde haft en forfærdelig humor. For ikke at sige sindssyg.

Theo løftede sin hånd og lod en finger l glide ned af Maledictas ansigt. Den ældre røre rent faktisk ved ham, og hvad vigtigere er; han rørte ham så blidt og fint, som var snotungen lavet af noget fint stads som kunne gå i stykker når som helst. Var det klamt af Male at sige at han elskede det?
Da Theo åbnede munden og konstaterede at drengen var alt andet end grim, havde den yngre mest af alt lyst til bare at springe på ham med det samme. Og han havde i den grad lyst til at gifte sig med den stemme, som den ældre besad. Hold da op, der var Satme ikke alle stemmer der kunne få Male så meget op og køre.
Drengen spidsede læberne en smule, idet han lænede sig frem mod manden, øjnene rettet imod hans læber, men han kom aldrig helt tæt på. Et lille smil viste sig, da det han sagde kom ud som en pirrende, lille hvisken;

”Burde vi så blive siddende her hele natten, eller har du lyst til at tage mig med hjem?”

Theodor kunne godt lide denne unge fyr, lige nu var det faktum at han var fremme i skoende en ganske god ting: "Du ønsker at vi tager hjem? I like you!" sagde Theodor i et lille grin, normalt var det Theodor der på en eller anden skræmmende måde skulle forsøge at lokke disse unge fyre med hjem, men det var jog ganske nemt med netop denne unge mand, han virkede endda nærmest som vidste han hvad Theodor var ude efter og som var han selv interesseret i det samme.

"Hvorfor præcist syntes du vi skal tage hjem til mig?" spurgte han interesseret, Theodor kunne lide information, han kunne lide at manipulere en smule med folk men nu var det jo så heldigt at han ikke behøvede at manipulere med denne unge dreng, for han klarede nu det hele ganske fint: "Hvor gammel er du?" spurgte Theodor interesseret og lagde hovedet på skrå imens han betragtede ham inden han drak resten af sin øl i et par store slurke.

Theodor kunne mærke hvordan det kriblede i hans krop, han vidst eikke hvorfor men denne unge mand gjorde ham meget interesseret, hvilket var en smule underligt for han var måske et ganske let offer, men på den anden side så virkede han også ganske svær og en smule særlig. Theodor lod en hånd glide igennem sit grå hår, han var jo efterhånden en midaldrene mand, men gammel følte han sig nu ikke ligefrem.

Male kom med sit lille grynte-grin over Theos kommentar. ”Så er du da den første!” Smilede han. Han var næsten begyndt at kunne lide den gamle. Han opførte sig virkelig som om han ikke syntes at det var helt slemt at tale med den yngre dreng, og snotbollen syntes da heller ikke at det var det værste han kunne bruge sin aften på. Han syntes næsten at det var rart bare at sidde og tale, med én som endda ville høre på hans ord. Enten dét, eller også var den ældre en Fandens god skuespiller.
”Vi kunne da sagtens ta’ hjem til mig, men det er Fandeme ikke rart at blive kneppet på en madras på jorden.” Han mumlede det imens han lænede sig tilbage og lagde armene over kors. Han havde sine syregrønne øjne rettet imod manden idet han betragtede ham, som om han lige skulle tænke en gang. Lige nu boede han i et forladt skur, så han havde sgu ikke så meget at byde på. Nej, han ville meget hellere hjem og se hvordan den her mand boede. Han boede sikkert fint… Med kaffemaskine og alt muligt.

”Uha,” Han pustede tænkende ud engang. Hvor gammel var han? Han skulle lige tælle i hovedet en gang. Det var jo længe siden han havde bekymret sig om sin alder. Males dødsfjende var i hvert fald to år ældre end ham, så… ”Erh… 106, nej… 7, sgu!” Han nikkede med et smil. Han var næsten helt stolt over at kunne huske det. ”Omkring 15-16 i menneske alder,” hviskede han så. Han havde ikke så meget mod alder, og det havde manden her tydeligvis heller ikke, siden han gik efter en som tydeligvis var yngre end ham selv, men det gjorde ikke spor. Men det fik ham da til at tænke;

”Hvor gammel er du selv?” Spurgte han svagt. Det var lidt mærkeligt. Især når manden arbejdede på et universitet-... Oh. Han var sikkert en eller anden klam type som pigerne kom til, hvis de var ved at dumpe i timerne, eller hvis der var en opgave som var lidt for svær. Det fik Male til at føle sig.. sær, sådan som han sad og flirtede med denne flinke mand, som måske ikke var så flink alligevel. Men der var vel kun én måde at finde ud af det på; Med mere flirteri;

”Du vil måske ikke have mig, nu hvor du ved hvor du kender min alder?”
Han lavede en lille, trist mund og skubbede underlæben godt ud, så han lignede et lille barn som ikke havde fået sin vilje.

Theodor kunne ikke lade være med at smile let: "Jeg er sikker på der er massere at kunne lide i dig... Folk ser bare ikke fordi din rapkæftede mund" sagde han og smilede let: "Men jeg skal nu nok få den til at tie" sagde han blot som var det en trussel - men en inviterende trussel. Han kunne godt tænke sig at få den unge dreng til at holde kæft, og Theodor havde da en del forskellige planer om hvordan præcist det kunne lade sig gøre.

Theodor kom med et lille grin da den unge mand snakkede om at kneppe på en madress: "Åh det er ikke min stil" sagde Theodor blot og rystede langsomt på hovedet, han glædede sig til at lege med den unge dreng, han virkede ret så spændende og han kunne ikke lade være med at føle sig en smule nysgerrig på hvad denne unge dreng faktisk ahvde tænkt sig, eller mest af alt hvad han troede der ville ske. Men Theodor var efterhånden begyndt at have en idé om det.

"54 år... Også kaldet 1648 år" sagde han roligt og afslappet., han havde fint styr på sin alder og han vidste skam også hvad planen var, han vidste godt hvordan det var at have kontrol over livet og han havde også altid kontrol over sin alder, sit liv, sit arbejde og de mennesker omkring ham. Sådan kunne han bedst lide det, og bare tanken fik ham til at smile: "Skal vi gå?" spurgte Theodor roligt og rejste sig langsomt op.

”Årh, ti stille! Du kan lide min rapkæftede mund!” Han lod et smil komme frem ved den sidste kommentar og skulle lige til at bide sig selv kækt i læben, men huskede da på at han havde spidse tænder, så han lod være og lod i stedet sin hånd søge op imod hans øreflip som han gav et kort klem, en vane han havde fået, siden han ikke kunne lave det der nusse-pusse bid i læben. Fandens.
Maledicta grinede af manden. ”Virkelig? Det havde jeg slet ikke troet!” Big surprise! Og score! Nu var drengen næsten hundrede procent sikker på at manden havde kaffemaskine, og hvis dette rent faktisk var tilfældet, så skulle han sateme udnytte det!  Det var lang tid siden at han havde fået en ordentlig kop kaffe.

Hold da op. Male hævede øjenbrynene af overraskelse over mandens ord. 1648… Det havde han alligevel ikke ventet. Det var… meget over hans alder, but so fucking what! Han kunne lide Theo! Theo var… sød. Drengen skar en kort grimmasse over ordvalget. Sød, hvor var det klamt at tænke sådan om en anden person, men hvad skulle han ellers tænke? Det var jo sandt. Også selvom Theo måske bollede med alle mulige dumme universitets tøser, som nok overhoved ikke vidste hvor… speciel manden var.
”Gamle mand,” Smilede han dog bare, imens han kiggede på manden med halvlukkede øjne. Han var ligeglad nu. Han ville have den her mand. Og han fik altid hvad han ville have, på den ene eller den anden måde.

”Jeg troede aldrig at du ville spørge!”
Male rejste sig op, måske lidt for hurtigt, hvilket han overhoved ikke skammede sig over. Han havde brug for det her. ”You lead the way!” Male pegede imod døren og ventede så på at manden ville gå først. I mellemtiden havde han lagt mærke til at folk var mere stille når de sang og jublede, så de var sikkert glade vor at mood-killer-Dicta snart gik, så de kunne feste videre uden afbrydelser. Tabere.

Theodor smilede roligt og trak så let på skuldrende, om Theodor kunne lide hans rappe replikker vidste han nu ikke helt, så længe at Theodor kunne få lov at kontrollere dem så passede det ham fint, men hvis drengen havde tænkt sig bare at smide sig omkring med grimme ord og især målrettet Theodor, så skulle han ikke regne med glæde i lige så stor stil. Men for nu fornemmede Theodor at denne unge mand havde forstået budskabet, og det satte han uden tvivl meget stor pris på.

"Det kan jeg ikke benægte" sagde Theodor afslappet da denne unge dreng kaldte ham en gammel mand. "Men med alder kommer erfaring" sagde Theodor i et skævt smil, ja erfaring det havde Theodor, indenfor mange områder i livet. Theodor havde været præst de første mange år i sit liv, men havde flere gange ændret sin karriere, det var jo en af tingene man kunne gøre når man nu engang var så gammel som han var.

Theodor rejste sig roligt op og gik så i mod udgangen, heldigvis var hans krop stadig ung og hans sind var ligeså. Der var jo visse fordele ved at være i en krop der aldrig blev ældre: "Fortæl mig om dine evner..." sagde Theodor som han nåede udenfor og gik ned af gaden, han skulle vide hvad han havde at arbejde med og eftersom denne unge fyr jo var en blanding, så kunne hans magier jo være hvad som helst.

”Ja, det tør sgu siges!” Udbrød han, over mandens ord om alder og erfaring. Det måtte sgu da blive kedeligt, hvis det eneste manden brugte tid på var at rende rundt og forføre unge piger og drenge. ”Hvad Fanden har du gået og lavet i alle de år?” Tillod han sig at spørge om. Han var nysgerrig. Manden her havde sikkert lavet alverdens ting, var han sikker på. Hvis han var lære på et universitet, måtte han da være afsindigt klog, og har brugt tiden før lære-delen på noget andet klogt. Læge? Han kunne godt ligne en læge. Et smil formede sig på drengens læber, da han så et billede at Theodore med blod smurt op og ned af armene. Det kunne han godt lide, det billede, sammen med tanken om at manden her havde skåret og pillet ved folk. Det gav ham næsten gåsehud.

Male fulgte efter manden, og gik og bandede lidt inde i hovedet over at den ældre gik så Fandens langsomt. Han kunne ikke være det bekendt, men så spurgte han til snotungens alder, hvilket fik drengen til at hæve et øjenbryn. ”Erh, okay...” Han stirrede underligt på ham. Det var et sært spørgsmål, men nu lå landet jo sådan at Male elskede sine evner, da han så havde mulighed for at blære sig lidt.
”Watch,” sagde han så, og tog fat i mandens hånd og åbnede munden, hvorefter han førte mandens pegefinger ind, så den ramte hans tunge. Male blinkede en gang, og manden ville herefter føle et mindre stød på fingeren, som Male havde været så sød at savle til. Det var kun et lille stød, da drengen ærlig talt ikke havde prøvet at give stød med munden før. Han havde andre gange ikke kunne få det frem, men denne gang lykkedes det altså. Hvilket held. Det ville have været pinligt, hvis der ikke skete noget. ”Jeg kan bedst med hænderne,” smilede han, hvorefter han gav slip på mandens hånd.

”Og så kan jeg paralyserer folk med mine kys,” han trak på skuldrene, som var det ikke noget stort. Men han elskede det, årh gud, hvor han elskede det. Og dette fik ham til at tænke på mandens evner. Han var jo djævel, og han var vel helt djævel og ikke en bastard ligesom Maledicta, så gad vide om ikke han kunne noget helt sindssygt?

”Hvad kan du?” Spurgte han så endelig.