Lights Guide You Home - Thomas

Sted: Forlystelses parken
Tid: 23.50
Omgivelser: En del mennesker rundt omkring der fester
Vejr: Cirka 12 grader

Nicole sad omme bag en af de mange forlystelser. Hun havde netop afsluttet en lang samtale med sin far, og som altid så endte han med et efterlade hende med et tomrum i kroppen. Naturligvis elskede hun ham, det var jo trods altid hendes far, men hun forstod ham bare ikke. Han var jo endnu mere young-wild-and-free end Nicole var og når han først var i dét festhumør som han var denne aften, så orkede hun slet ikke at snakke med ham.

Nicole havde selv været ude med et par venner der nu var taget videre i byen og Nicole havde placeret sig med sin iphone foran sig og en øl i hånden, hun havde fået en email om at hun skulle afhente nogen stoffer ved mafiaens kontor som hun skulle forsøge at få solgt, hun havde ikke direkte involveret sig med mafiaen endnu, men hun var så småt på vej. Hun havde længe nægtet fordi at hun mente hun var bedre end det og fordi hun mente hun burde gøre noget andet med sit liv, men på den anden side så var det bedre end så meget andet, og det gav jo gode penge. Så længe de ikke tvang hende til at blive prostitueret så var det fint med hende.

Nicole sad i sine baggy pants, en sort top og sort all stars sko. Selvom hun have mange feminine træk og set lange krøllede hår hang ned af hendes højre skulder, så var hun glad for afslappet og drenget tøj, hun orkede ikke høje hæle og stramme kjoler, i hendes hoved var det at sælge sig selv. Desuden havde hun jo netop sat sig alene dette sted for at slappe lidt af og tænke, ikke fordi at hun ville ud og gå amok - ikke endnu ihvertfald.

Forlystelsesparken var efterhånden blevet Thomas’ andet hjem; han havde i den sidste tid brugt ualmindelig mange timer i den nyrenoverede park. Han var endda begyndt at få rabat i de boder og barer, hvor han kom ofte. Han kunne samtlige navne på ansatte og vidste hvor karrusellen lå i forhold til den røde rutsjebane. Desuden kunne han spilletiderne for de gode bands og priserne for en stor øl.
Det var vanedannende at befinde sig på steder med mange mennesker, og når man så bort fra skrigeriet og den kvalmende lugt af candyfloss, nød Thomas Keefer helt den afslappede, løse stemning, og han forestillede sig at det var omtrent sådan en festival måtte føles.

Nu var dagen snart slut; solen var gået ned og børnefamilierne havde slæbt sig hjem med trætte børn, store balloner og udspilede maver. Det var et paradis for tyrannerne Karius og Baktus.
Det her var den bedste tid. Aktiviteterne rundt omkring var blevet til summende klynger, påvirket af alkohol og eftervirkningerne af at være på i flere timer. De forskellige musikgrupper spillede stadig i skæret af levende ild og kunstige, farvede lyskæder. Thomas var gået rundt med en flok, han ikke kendte. De var trasket af sted uden et egentligt mål og snakket sammen, som de havde kendt hinanden altid. Da flokken havde fundet en passende bar, var Thomas gået videre på egen hånd; han skulle tisse.

Umusikalsk nynnende gik han stedkendt om bag en af de tætteste forlystelser, hvis bagside vendte ud mod et hegn. Trykket forsvandt og Thomas sukkede af velbehag. Han bøjede nakken bagover, så op i nattehimlen og nød i et øjeblik at være helt alene.
Da blæren var tømt lynede han lynlåsen igen og drejede omkring for at gå tilbage til flokken af ukendte, han havde forladt.
Hun sad ikke langt væk og det første der gik igennem hovedet på ham var, hvorfor han ikke havde bemærket hende med det samme. Lyset fra telefonen skinnede op i hovedet på hende.
Thomas nysgerrighed og mangel på situationsfornemmelse fik ham til at gå mod hendes siddende skikkelse.
”Hvad laver du dog her? Festen er derinde.” Han pegede over sin skulder, uden at fjerne blikket fra hende.

Nicole sad for sig selv, det var nok både savnet af sin mor, det faktum at livet aldrig blev bedre og det faktum at hun aldrig ville blive til mere end en eller anden mafia chick som kunne sælge stoffer og score fyre på aftenener hvor der intet var at lave. Jo mere hun kom ind i denne verden jo mere kunne hun forstå hvorfor hendes far var endt med at være sådan en kæmpe nar, det var man åbenbart nødt til at være for at overleve i denne verden.

Nicole tog en tår af den øl der var i hendes højre hånd inden hun hørte en stemme tale, hun kiggede op og fik øje på en mørkhåret fyr, hun havde ej set ham før og som altid så rynkede Nicole let på næsen ved synet af ham, ikke fordi han var grim - tværdimod. Men hun havde efterhånden fundet ud af at man ikke skulle stole på nogen i denne verden, hverken mænd eller kvinder, folk kunne virke så flinke også ende med at dolke en i ryggen. Heldigvis var Nicole endnu aldrig blevet slået ned eller noget i den stil. Hun var god til at aflæse mennesker, hvilket nok var noget hun havde arvet fra sin mor.

"Jeg holder min even private fest!" sagde hun med et lille smil og lavede en bevægelse i mod ham der mindede om en skål og drak så en tår mere af sin øl: "Den musik der, den dræber mine ører" forklarede hun og pegede i mod den nærmeste bar som nok mere var et øltelt, musikken derinde var så høj at Nicole aldrig kunne holde det ud, når hun var i byen ville hun gerne tale med folk, hun ville ikke bare sidde og blive overdøvet af en eller anden tonedøv guitar spiller.

Thomas Keefer betragtede hende med en begrænset nysgerrighed, da hun besvarede spørgsmålet.
Han kunne hurtigt konkludere, at han aldrig havde set hende før – i hvert fald ikke i den nyrenoverede park, som efterhånden var det sted han tilbragte det meste af sin tid. Det næste han bed mærke i, var hendes påklædning. Den var løs og drenget og det undrede ham, at tøjet rent faktisk klædte hende.
”fed fest,” Kommenterede han med et lille løft i mundvigen, mens øjnene lagde sig på øllen.
Hvor er min henne? Har jeg sat den fra mig? Thomas var ikke vant til at have tomme hænder, og nu hvor han var blevet gjort opmærksom på det, følte han, at det var helt forkert.

”Fair nok. ” Thomas trak på skuldrene. Han havde ikke skænket musikken særlig mange tanker – men så igen, Thomas var som regel for fuld til at have nogen interesse i, hvad andre mennesker snakkede om.
”Hvor er de andre henne?” Thomas’ øjne flakkede, men syntes ikke at kunne få øje på andre end pigen. Alligevel gik han ud fra, at hun var sammen med en flok, ligesom han havde været, før han forlod dem. Af en eller anden grund, følte han intet behov for at gå tilbage. Han kendte dem jo ikke.

Imens han ventede på svar, gik han tættere på. Han havde fået øje på en efterladt ølkasse. Uden videre betænkning trak han den frem, til der var en tilpas ’snakke-afstand’ imellem dem, og satte sig så.
Endnu en gang blevet han mindet om sin øl-situation eller rettere, manglen på samme.
”Du har tilfældigvis ikke en ekstra øl, vel? ”
Hvordan han var kommet så langt ud, at det føltes direkte unaturligt ikke at have noget at drikke i nærheden, vidste Thomas ikke. Men følelsen var opstået, og han ville gøre overraskende meget for at få den fjernet igen.

Nicole smilede let i mod ham og nikkede så: "Total fed" sagde hun blot, sandheden var nok også at Nicole havde brug for at være en smule alene, det var ikke let at have en far der brugte dagene på at være mere teenager end Nicole selv var, og samtidig have en mor som pludseligt var vendt tilbage fra de døde. Hun var forvirret inde i sit hoved der i forvejen var fyldt med teenage homoner, og hvad var bedre end alkohol til at slå tingene en smule ned med?

"De andre?" spurgte Nicole i et lille grin som undrede hun sig en del over hans spørgsmål, det gjorde hun skam også for Nicole havde bestemt ikke tænkt sig at feste sammen med en fok andre lige nu, hun var træt af Di Morga, træt af livet og træt af Terre. Hendes far i mafiaen, mor i modstands bevægelse, mor der ikke ville se far, far der ingenting anede og i midten af alt dette kæmpe råd var en 19 årig pige som ikke engang vidste hvad der var op og ned her i verden endnu: "Jeg holder festen alene, men du må gerne joine" sagde hun med et lille smil og kiggede så i mod ham.

Som han spurgte efter en øl nikkede hun blot og fandt endnu en frem fra sin taske: "Jeg har også... Vodka... Shots... jeg har lidt af hvert... jeg har tømt min fars barskab" sagde hun med et lille rustent grin, hun var pisse ligeglad lige nu, ihvertfald med ham. Lige nu var hun glad for det selskab hun havde fået, han så nu egentligt meget flink ud, en smule skræmmende måske, men nu kendte hun ham jo heller ikke rigtigt: "Jeg hedder Nicole" sagde hun og skålede i mod ham inden hun tog en tår af sin øl.

Det overraskede ham, at hun var alene. Hvad skulle hun forestille at være? Maks 20? Var det ikke den alder, hvor man ikke kunne få for mange folk omkring sig, vennernes guldalder? Thomas havde i hvert fald sjældent været alene da han var i den alder, som han bedømte pigen at være i.
Øjenbrynene blev rynket, men han undlod at kommentere det. Hun havde vel en god grund, til at sidde her, bag parkens nyrenoverede facade og drikke med sig selv?
I stedet nikkede han tavst som svar.

Thomas Keefer tog taknemligt i mod øllen. Utroligt hvor lidt der skulle til, før han følte sig normal igen? Dåsen blev åbnet og den første tår blev omgående taget. Stemningen var pludselig meget bedre, og selvom ølkassen ikke var særlig konformtabel, havde Thomas ingen intentioner om at forlade stedet lige med det samme. Gratis alkohol var for lokkende, og hvis tøsen sagde sandheden ville han ingen længe blive tilpas fuld – uden at betale en skid. Han fortrød pludselig ikke, at han havde forladt de andre for at gå ud og tisse.
”Vi skal nok få den vildeste fest i gang her, med alle de sager!” proklamerede han og løftede øllen som skål, præcis som hun havde gjort det tidligere. ”Din far må virkelig elske dig.”

”Jeg hedder Thomas Keefer” Svarede han med det samme lille løft i mundvigen og lod de to øldåser møde hinanden med et klangløst dunk.
”Gør du tit sådan noget her? ” spurgte han derefter, uden at skjule en vis nysgerrighed. Thomas rykkede på sig, i forsøg på at sidde bedre, og benyttede øjeblikket til at se mod himlen. Det var begyndt at trække op, bemærkede han. Stjernerne var næsten forsvundet i et mørkt skydække.

Nicole kunne ikke lade være med at grine lidt over denne unge mands ord: "Elske mig? Han kommer til at slagte mig!" sagde hun med et lille grin, når han opdagede at barskabet var tom ville han nok ikke ligefrem blive lykkelig, men Nicole var faktisk pisse ligeglad, lige nu var hun meget træt af sin far og han kunne da bare rende og hoppe: "Men ja, nu hvor jeg er kommet i godt selskab skal det nok blive en god fest! Du tager bare hvad du vil have" sagde Nicole og tog en halvtom vodka flaske op fra tasken som hun uden omsvøb tog en tår af, hun lavede en lille grimasse som hun sank den stærke væske og hun rakte ham så flasken, for Nicole var dette jo også gratis alkohol - gratis fest. Intet bedre.

"Hyggeligt at møde dig Thomas" sagde hun med et lille genert smil, Nicole var faktisk slet ikke så udadvent som hun så ud, indeni var en lille genert pige som bare aldrig rigtigt viste sig, nok fordi at Nicole var vokset op i det miljø hun nu engang var og der nyttede det jo ikke noget at man sad og så piget og genert ud, Nicole så meget mere hardcore ud end hun måske egentligt var, men der var ingen tvivl om at hun havde udseendet med sig: "Så hvad skyldes dit besøg her i parken? Var du på jagt efter en enmandsfest?" sagde hun i et lille grin og betragtede ham kort, han lignede nu også en der begik sig en del i... Dette miljø.

Hun trak på skuldrende. "Så ofte jeg orker... Men tømmermænd skal jo også plejes" konkluderede hun, et par gange om ugen var hun da ihvertfald i byen, af og til mere: "Jeg er ved at spare op til min uddannelse, men det er ikke så nemt når disse sager trækker!" sagde hun og tog en tår af sin øl, hun ville meget gerne have en uddannelse, men desværre så havde hverken hende eller hendes far nogen penge, så det var jo ikke helt så nemt: "Hvor gammel er du? Hvis jeg må spørge" sagde hun i et smil og fik let røde kinder.

Thomas viftede med sin øl,”Arh, så slemt kan det umuligt være? Manden er trods alt din far. Han har vel også været ung og rebelsk en gang? ” Thomas så mod hende. Han smilede. Selv havde han ikke rigtig noget forhold til sin familie – og desuden havde familien Keefer aldrig ejet et barskab, som Thomas kunne stjæle fra. Det havde han nu, ligesom han havde alle mulige andre mindre nødvendige ting, som hørte til et liv i yderbanen. Sådan var det bare.
Thomas bemærkede hendes ordvalg, og selvtilliden voksede en tomme. Desuden forstod han pludselig, hvor rart det var at komme lidt væk fra støjen og flokken af mennesker, hvis eneste opgave var at fylde lokalet og skåle. Og ja, hvem sagde nej til en tiltrækkende ung kvinde, med et gratis barskab i tasken?
Han kvalte et lille fnis, da hun tog en tår vodka.
”Tak, tak. Hvis din far bliver meget sur, skal du bare sige til. Jeg skylder dig jo næsten noget, for at lade mig nasse af dit sprut.” Pigen havde gjort ham venlig.

”I lige måde!” svarede han sandfærdigt og rykkede endnu engang på sig. Øllen virkede allerede halvtom, men det skabte ingen bekymring i det alkoholiserede sind. Tasken var der trods alt, og hvis bare han kunne holde pigen tilfreds, til han selv var godt fuld, var lykken gjort. Tanken fik ham til at tage endnu en tår. Øjnene havde bemærket det generte smil, og det morede ham. Var det hele bare en facade -tøjet, stjæleriet - for at virke cool?
”Jeg bor her praktisk talt. Trængte til en ferie. Og hvad er mere oplagt end et sted der tilbyder både, fester, mad og personer til en hver smag?” Thomas blinkede men undlod at komme nærmere ind på, hvorfor han var i forlystelsesparken. Han fandt det ikke nødvendigt. ”Hvad med dig, af alle steder, hvorfor havnede du så her?

”Hah, Sandt nok. ” Hvor tit havde han ikke ligget smadret på en sofa og lovet sig selv at det ville være sidste gang? Thomas smagte på øllen. Og hver gang havde han brudt sit eget løfte, som nu.
”Uddannelse? Hvilken en? ” Thomas var ikke stedkendt i studiemiljøet. Han kendte basale udannelser men ikke meget mere end det. Skole havde aldrig sagt ham meget, og nu hvor han havde penge mellem hænderne behøvede han ikke en gang skænke det en tanke. Livet var herligt.
Det pludselige emneskift fik trukket den fulde opmærksomhed i mod hende. ””24, så vidt jeg husker” drillede han og smilede over hendes blussende kinder. ”Hvad med dig? Du er vel blevet buksemyndig?” Thomas havde ingen ide om, hvorfor han sagde det sidste, men det var vigtigt at få på plads – selvom hun ikke lignede en på 15, kunne det snyde.

"Engang?" sagde Nicole i et lille grin: "Det er han sgu' stadig... Men altså, jeg er ligeglad. Nu er alkohollen min!" sagde hun og tog en tår mere af sin øl. Hun vidste at hendes far nok ville blive sur på hende over at hun havde taget den, men på den anden side så blev han aldrig sådan rigtig sur, nok fordi at hun var en god datter eller bare fordi at hun vidste hendes far elskede hende. Livet var fantastisk af og til og lige nu var et af de stunder hvor Nicole's aften på magiskvis var gået til pænt meget lort og til bare at blive nogensinde. Nok fordi at hun var blevet en smule beruset og fordi hun havde fået ganske hyggeligt selskab.

"Nej nej det er fint, tag du bare" sagde Nicole og lod en hånd glide igennem sit mørke krøllede hår, hun var meget glad for hendes hår og i følge hendes egen mening var det en af de bedste ting ved hendes udseende. Lige nu nød Nicole virkeligt at hun ikke kunne høre alle de mennesker og alt den høje musik, hendes hoved orkede det slet ikke, næ. Så hellere en flink fyr der havde udseendet i orden og alkohol nok til at vælte en håndfuld sømænd, så skulle det skam nok blive en god aften.

Hun trak en smule på skuldrende. "Well min oprindelige plan var at gå ud og socialisere mig, men så pludseligt så syntes jeg folk larmede så fucking meget" sagde hun og trak på skuldrende inden hun tog en tår af sin øl: "Du ved af og til er folk bare virkeligt dumme at høre på" tilføjede hun, fint nok hvis fyre i byen gerne ville score, men de der halvfede stoddere der ragede løs så snart man trådte ind af døren, det kunne Nicole slet ikke klare og alene tanken gav hende en smule kvalme.

"Jeg ved det ikke helt, jeg har overvejet noget med Revisor eller.. Måske arkitekt" sagde hun, for en person der var vokset op i det miljø hun var, var det jo nok drømmetænkning. Det var jo ganske dyre uddannelser, men på den anden side så havde man vel lov til at drømme, og hun havde da stadig et håb i lygte, hun var jo ung: "Oh bare rolig" sagde hun i et lille flabet smil da han bekymrede sig for om hendes bukser nu var gamle nok: "Jeg er 19... " sagde hun afslappet: "Gammel nok til ikke at ane en skid, og ung nok til at springe ud og udforske verden" sagde hun i en konstatering: "Har du en uddannelse?" spurgte hun nysgerrigt og smed tasken over til ham for at han kunne se om der var andet han ville have.

”Skide god indstilling! Måske kan han tage sig sammen og blive voksen så?” Det havde altid undret ham, hvorfor man valgte at få børn. – Tak, han var selvfølgelig glad for at være blevet født, men at folk ligefrem ønskede at fremavle børn forblev et spørgsmålstegn. Men det kunne accepteres. Børn, som valgte at få børn, var derimod ikke noget Thomas Keefer brød sig om – Som regel blev afkommet mærkeligt og inkompetent. Han så undersøgende mod Nicole. Enten overdrev hun og faren var normal, eller også var hun bare en af de få, som forstod at få et ordentligt liv alligevel uden for mange særheder og traumer.
Thomas bundede sin øl; alle de analyserende tanker gjorde ham ør.

Det skulle hun ikke sige to gange. Øllen var forsvundet alt for hurtigt. Han rettede sig fremad, og tog i mod vodkaen, da den kom inden for rækkevidde. Uden en eneste tanke i hovedet, tog han en tår og skar ansigt, da den brændende varme løb gennem legemet i hurtig fart. Derpå skruede han lovet på, og satte flasken fra sig; Så nassende var han trods alt ikke.”Aah – lige hvad jeg havde brug for!” Udbrød han med et grin.

Thomas nikkede, da hun fortalte. Han følte sig godt tilpas. Og sikker.
”Du blev tydeligvis ikke fuld hurtigt nok – eller også gik du ind i det forkerte øltelt. ” Han kløede sig i håret. ”Men ja folk kan være nogle pikhoveder – og fulde folk kan være endnu værre. ” Den slags mennesker kendte han kun alt for godt. Der var ikke tal på, hvor mange gange en god bar var blevet spoleret af et par røvhuller, der tydeligvis ikke var vant til at drikke, for de teede sig som 15-årige, der prøvede det for første gang. Thomas Keefer hadede det!

”Spændende.. ” Thomas vidste ikke hvad han ellers skulle sige, uddannelser sagde ham ikke en skid, når hånden skulle på hjertet. I stedet blev han begejstret da emnet skiftede og han hævede et øjenbryn af hendes ord. ”Hvor langt ville du springe? ” Et lille smil krøb frem fra sit skjul. ”Og hvad siger du til at vi dropper det skoleemne?”

Nicole smilede let, hun gad ikke tale om sin far lige nu. Ikke fordi hun hadede sin far, men hun fandt det også en smule akavet og... ja hendes far var jo bare hendes far, og Nicole kunne kun håbe at han på et eller andet tidspunkt ville få styr på alle de problemer han gik og kæmpede med. Nicole var jo også et ups barn hvis man kunne kalde det, det. Dean havde jo ikke ville have børn og Kajika havde holdt NIcole skjult for ham de første mange år af sit liv. Hvis Kajika ikke var død - ville Nicole så nogensinde have mødt sin far? Hun anede det ikke.

Nicole grinede let: "Ja hvis livet er lidt øv, så er vodka altid godt til at tage det værste" smilede hun og kiggede nysgerrigt i mod ham: "Hvad fejre du i aften?" spurgte hun. Ikke at man behøvede at fejre noget men hun ville da gerne vide et eller andet om ham, han virkede... Spændende, lettere charmerende og snart en smule fuld. Men på den anden side var Nicole også en smule beruset så på den konto passede de jo nok ganske godt sammen til at holde hinanden med selskab.

Hun nikkede: "Åh ja... Idioter kender jeg alt til, Di Morga er fyldt med dem" sagde hun med et smil, problemet va rnok især at folk var så splittede. Nogen solgte stoffer og legede med eller i mod mafiaen, og andre havde massere af penge men kæmpede i krig mellem raceer, også var der dem der prøvede at leve et normalt liv på tværs af racer. Det hele var meget forvirrende og Nicole var først ved at prøve at finde ud af hvordan Di morga helt præcist fungerede.

"Hvor langt vil du gerne have jeg springer?" spurgte hun flabet og som var det en udfordring inden hun trak et par tåre mere af sin barcadi, hun kunne sagtens mærke at verden var blevet mere sløret det sidste kvarter, men Nicole var ikke ligefrem bange af sig, dog var stoffer ikke noget hun før havde rørt, men alkohol det kendte hun da til og lige nu kunne hun mærke hvordan den søde drik bare gjorde hele verden en lille smule mere fantastisk.

”Så sandt som det er sagt!” svarede han uden rigtig at opfatte, at hun sprang væk fra far-samtalen.
Måske var han allerede ved at blive beruset? I hvert fald smilede han mere end normalt – en tendens der hang sammen med alkoholens lykkevirkning.
Hendes spørgsmål fødte rynker i panden og han kløede sig eftertænksomt på albuen. ”Hmm – Er det for latterligt at sige sin frihed og sit gode helbred? ” Når klicheen blev smidt til siden var det jo egentlig derfor han opholdt sig i forlystelsesparken. Hver dag skålede han for sin egen overlevelse og den mærkbare fremgang, ikke bare økonomisk. Ingen hævngerrig engel eller uberegnelig psykopat havde slået ham ihjel endnu.

Ølkassen blev diskret rykket tættere på hende. Hvis blev opmærksom på det, ville han give musikken skylden. Men sandsynligheden var lille. Pigen var ved at blive fuld. Da hun kommenterede den store mængde af idioter satte Thomas Keefer en såret mine op. Det var tydeligt påtaget, men han lod sig alligevel gribe af skuespillet og udbrød dramatisk, idet han lagde begge hænder på sin egen brystkasse:”Du mener vel ikke mig, før du? Jeg har intet idiotisk i mig overhovedet, tro mig - From som et lam.” Smilet kunne næsten ikke holdes skjult; mundvigene dirrede og truede med at flække det alvorsfulde ansigt i to.

Hendes uventede flabethed fik skuespillet til at styrtdykke til jorden, og smilet brød frem i stedet. Hendes svar havde overrasket ham, og i et øjeblik var han både mundlam og fascineret. Hun var tydeligvis en pige, der gemte på mere end først antaget. Thomas lo. Og lod endnu en mundfuld vodka finde vej ned i legemet, før han besvarede hendes dristige svar.
”Helt ud over kanten.” Selvom smilet endnu lå på læberne, emmede øjnene af en pludselig seriøsitet, der nemt kunne forveksles med noget hemmelighedsfuldt. Thomas Keefer levede af at afprøve grænser, og han var pludselig meget interesseret i, hvor langt Nicole turde gå. Eller springe.

Nicole kunne ikke lade være med at komme med et lille grin: "Jeg syntes at frihed lyder som en super ting at fejre... Skål" sagde hun i et skævt smil og tog endnu en tår af den stærke drik, hun ville skam også gerne fejre hvor godt hun gik og havde det, ikke ligefrem fordi at livet var fantastisk men hun levede da og hun var tilbage i Di Morga ved sin far. Nu manglede hun så bare at få et godt job og hun manglede at få et netværk, men alt andet var der så småt ganske fin styr på.

Nicole bemærkede ikke helt at han kom tættere på og selv hvis hun gjorde tillagde hun det ikke så meget, der var trods alt høj musik i nærheden og hun orkede ikke at råbe for at føre en nogenlunde samtale: "Yeah.. I don't believe you!" sagde hun i et højt grin og smilede i mod ham: "Selv jeg kan være en idiot, så kan du sgu' også" sagde hun blot og pegede i mod ham med flasken hun havde i hånden inden hun satte den imellem sine ben. Nicole kunne godt være en rigtig kælling, nok mest når hun blev sur og mente folk behandlede hende uretfærdigt.

Nicole var bestemt en håndfuld til tider og en flabet kommentar dukkede af og til op, hvilket hun sikkert havde arvet fra sin mor, og hendes til tider hidsige temprement var hendes mor, det var ikke altid let at være datter af en kælling og en idiot, men Nicole syntes nu egentligt selv hun var kommet ret godt ud af det: "Aha... Jeg lytter" sagde hun med et lille smil og bemærkede godt at han pludseligt blev meget alvorligt hvilket faktisk gjorde en smule nervøs: "Men jeg slår ikke nogen ihjel..." sagde hun i et lille grin.

Thomas skålede med hende, og følte sig begejstret over, at hun havde godtaget grunden til fejringen. Når det kom til stykket var det jo også skide lige meget om de drak på grund af frihed eller et dødt kæledyr – så længe de drak. Og det gjorde de heldigvis og Thomas Keefer kunne efterhånden mærke promillen i blodet.
Det var uden tvivl en af de bedste følelser. Formodningen om fuldkommen uknækkelig lykke og gåpåmod.
Det var derfor han drak – for at opnå denne svævende tilstand, hvor alt kunne lade sig gøre, ligesom når man oplevede et godt rus.  Eller havde ekstra god sex.

Han smilede da hun så igennem det lille teaterstykke, han havde sat op og nød at høre hendes latter, da hun kommenterede, at hun kunne være en idiot, og Thomas derfor også måtte være det en gang i mellem.
Tøsen havde ret. Thomas kunne være en sand nar, men han så det alligevel som en helt anden slags, end eksempelvis pikhovederne i de forskellige barer rundt omkrig. Thomas Keefer var, ifølge ham selv, kun en idiot når det var højst nødvendigt. Som da Mallorie blev lokket til at sælge narko for ham eller da Dean blev efterladt på sengen i bossens hus, eller da Abel ikke fik sin betaling. Det var alle handlinger Thomas på en eller anden måde fandt retfærdige og uundgåelige. ”Haha – der fik du mig! ” endte han med at sige. Det var trods alt ikke tidspunktet at forklare hende, at han kun var en fair idiot. Hun ville sikkert ikke forstå det.

Nej, nej. Det her var det mest interessante emne. Samtalen om grænser. Om at lokke og om at turde. Thomas så vurderede på hende, da hun bekendtgjorde, at hun lyttede. Mulighederne bredte sig ud i et kæmpemæssig vifte og Thomas nød følelsen, det skabte indeni.
Han skulle netop til at snakke, da hun kom med sin tilføjelse, og han måtte le i stedet.
”Det kan godt være, at jeg kan være en idiot, men jeg er ikke en eller anden psykopat, som går rundt og nakker folk. ” Ligner jeg en morder? Ligner jeg en, som har lyst til at slå ihjel?
Han fik en skræmmende lyst til at spørge hende, men bed det i sig. I stedet tilføjede han:”Men du er frisk på alt andet… Selv hårde stoffer?” Det sidste blev trukket lidt ud.

Nicole kunne ikke lade være med at smile let, hun kunne faktisk godt lide ham. Han virkede som en sjov og udadvent person, og måske var han en idiot, men det var alle mænd jo: "Well bare du er sød ved mig så er jeg glad... Ellers får du tæv" sagde hun i et kærligt grin. Nicole var måske naiv, eller... Naiv var hun jo faktisk ikke. Hun var bare ung og kunne godt lide at have det sjovt, hvilket nogengange gjorde at folk tog røven på hende, for det var jo ikke alle folk der så det gode i andre, ligesom Nicole gjorde.

Hun kunne alligevel ikke lade være med at smile da han forsikrede hende at han ikke var morder, hun nikkede blot i et forsøg på at overbevise sig selv, morder var nu heller ikke lige hvad hun ville katagorisere ham som, nok så han en smule spooky ud og nok kunne hun godt fornemme at han sikkert var god til at manipulere, men morder ligefrem? Det var ikke hvad hun forventede.

"Hårde stoffer... Hvilke har du i tankerne?" spurgte hun roligt, Nicole var næsten altid frisk på en udfordring og selvom hun normalt ikke var typen der mente at dette var en god idé - ja faktisk havde hun aldrig prøvet noget andet end et sug af en joint engang, så var hun alligevel nysgerrig. Måske var det alkohollen og måske var det bare fordi at hun var i forbandet godt selskab, men Nicole kunne mærke at hun blev nysgerrig.

"Kun hvis du selv tager først... og ikke noget med at snyde" sagde hun blot og smilede så let, hun ville holde øje med ham og ville helst sikre sig han tog af samme potion som hun skulle have, hun ville ikke tages ved næsen: "Du skal ikke snyde mig, prettyface..." sagde hun en smule alvorligt og blinkede kækt til ham, hun kunne ikke lyve omkring det faktum at hun var tiltrukket af ham - han var fandeme en smuk fyr.

//Uha uha xD... Hyg dig... :b Miss you already xD//

Musikken var efterhånden væk i Thomas’ verden. Jovist, den fandtes stadig, men vodkaen havde fået det på afstand. Gjort det uvæsentligt og ligegyldigt. Som hjertebanken dunkede tonerne gennem kroppen, uden det var halvmennesket bevidst.
Pigens stemme derimod stod både klar og tydelig i luften foran ham. Hun var sjov, hende Nicole. Det måtte han give hende. Som om de var kærester snakkede hun allerede om, hvordan han skulle behandle hende. Det var næsten ophidsende.
”Jaja, lille pige” lød svaret drillende og Thomas viftede med vodkaflasken, som en anden forhandlingsvillig pegefinger. Den klare væske bankede op ad siderne.
”Bare sig, hvad jeg skal gøre!” Det var en vovet opfordring, fremavlet af alkoholen og pludselig, barnlig kådhed.

”Haha! – Du lyder rigtig badass, var? Har du da noget særligt i tankerne.. en favorit? ” Hendes kommentar havde forbløffet ham. Godt nok var hun ikke en normal pige, men Thomas Keefer havde forstand på at udpege misbrugere, og andre slags med godt kendskab til de hårde sager. Og Nicole havde ikke fået klokken til at ringe; så enten brugte hun større ord, end hun egentlig var i stand til, eller også havde Thomas bare taget ordentlig fejl af kvinden.

I et øjeblik sagde han intet. Alkoholen havde allerede gjort hjernen langsommere, og endnu en tår fandt sin vej ned i den sultne krop. Han slikkede sig om munden, lod blikket dvæle ved hende. ”Hvad vil du gerne prøve?” En seriøsitet var at spore, og det var tydeligt, at det ikke var første gang han sagde den sætning. Selvom øjenlågene føltes tunge emmede øjnene af liv, og den ene hånd kredsede allerede ubevidst om den ene bukselomme.
”Se selv, jeg er en fandens god gentleman! ” Thomas Keefer blinkede.

//OOG: Welcome back xD//

Nicole smilede som han talte, hun kunne godt se på ham at han så småt var ved at være fuld, men nu var det jo heller ikke fordi hun selv var super ædru, for havde hun været ædru havde hun nok ikke taget i mod hans tilbud om stoffer, Nicole var jo oftest en meget fornuftig pige, som endda gerne ville have en rigtig uddannelse og en rigtig karriere: "Du skal bare tage først, pretty simple" sagde hun og lagde hovedet på skrå som hun roligt betragtede ham.

"Eftersom jeg intet andet end Hash har prøvet, så har jeg ingen præferencer" sagde hun og tog en tår af den øl hun sad med i hånden, hun var pisse ligeglad, hun havde taget i mod hans udfordring også måtte hun tage den derfra: "Jeg er ikke badass, jeg ved bare hvad jeg vil have" sagde hun og blinkede drillende til ham og fulgte så hans hånd med sit blik som den bevægede sig i mod hans bukselomme, spændt på hvad han ville fremdrage.

"Du er den fødte gentlemand, Thomas" sagde hun med en drillende stemme inden et lille grin undslap hendes læber, på den ene eller den anden måde var han vel, selvom han også var typen Nicole ikke følte hun kunne regne med bare lige sådan, han virkede snu på den irriterende måde.

//OOG: Mange tak, du :D//

Det var egentlig rart her, i udkanten af alle festlighederne. Thomas var ikke vant til at befinde sig der. Som regel foregik det hele i festens centrum. Mellem de dansende, de drikkende, de vilde. Dem der ville mere, gøre mere. Hvis de var ekstra opstemte blev alt der skulle udveksles også gjort på stedet – ikke noget med at søge skyggerne i hjørnerne.
Men det her var ikke et arbejde, det stod klart for Thomas. Selvom emnet var det samme ønskede han ikke betaling for det. Det var en slags byttehandel. Ren morskab.
”Okay, det er sgu en aftale. ” For første gang smilede han bredt. Afslørede rækken af tænder.

”Har du ikke? ” Thomas væltede hovedet på skrå. Mentalt klappede han sig selv på skulderen – altså havde han ikke taget fejl af hende. Ikke helt i hvert fald. Det var en beroligende tanke at vide, at hovedet stadig fungerede.
”Det er jo fantastisk! Du er kommet til den helt rigtige så. ” Om hun fandt hans ord betryggende eller ej, var op til hende. Dernæst nikkede han. Smilet var falmet hen, men lå stadig skyggende om læberne. ”Godt. ” svarede han kort. Kvinder, der ikke anede, hvad de ønskede sig, var ikke kvinder. ”Hvis man ikke ved, hvad man vil have, overlever man ikke længe i denne verden” lød det dramatisk efter lidt tid.

Ølkassen blev rykket helt hen til Nicole, så de sad overfor hinanden. Da Thomas havde sat sig tilrette igen og placeret vodkaen ved sin ene fod, stak han omsider hånden i lommen og fremdrog to små plastikposer. I begge poser, var der hvidt stof – det ene lidt mere gråt end det andet.
”Så sandt som det er sagt!” Samtykkede han og lagde med ferm hånd de små poser på sit ene lår, så hun se nærmere på sagerne. ”Og fordi jeg er sådan en god gentleman får du lov til at vælge – Jeg beklager det sølle udvalg, men eftersom du kun har prøvet hash, tror jeg du overlever.
Det grålige pulver er Kokain og det andet hvide der, er Speed – også kaldet amfetamin. ”
Thomas Keefer var som en anden kiosk ejer der præsenterede sine varer, i håb om at få en handel i hus

//OOG: Bare så du er advaret så er jeg ikke ret meget på her indtil midten af Juli pga. ferie osv xD//

Nicole kunne ikke lade være med at grine let af ham: "Den helt rigtige?" sagde hun i et skævt smil: "Du er måske normalt typen der render og drugger unge piger?" hun var egentligt ganske glad for at hun var stødt ind i netop ham denne aften, hun havde brug for at slappe af og bare tænke på noget andet end sit eget liv. Hendes mor og far var totalt fucked lige for tiden, de kunne ikke finde ud af noget som helst og Nicole fødte at hun var fanget i midten af dette helt uoverskuelige drama.

"Præcist... Og hvis man ikke ved hvad man vil have, så må man jo finde ud af det" pointerede Nicole, i lang tid havde hun svævet lidt rundt i verden som en bobbel der ikke vidste hvad retning hun var på vej til, men hun var så småt begyndt at finde ud af hvilken person hun ville være og hvilken fremtid hun gerne ville være en del af. Det var svært til tider, men på den anden side så kunne hun jo lige så godt gøre et forsøg at nå hen til hvor hun ville være. Lige nu ville hun dog bare sidde på denne stub, midt i tivoli med en eller anden random og ret så køn fyr hun lige var stødt på.

Nicole kiggede som hans hånd fremdrog de to poser. Forsigtigt rakte hun ud efter dem for at se nærmere på poserne, som om hun forventede hun kunne se virkningen: "Og hvad er... Virkningerne?" spurgte hun og kiggede i mod de to: "Men jeg tror jeg helst vil have denne her" sagde hun inden han havde nået at svare og holde posen med kokain op, hun var ikke så tryg ved Speed, nok mest fordi det i hendes hoved sikkert var noget man blev hyperaktiv af og lige nu ville hun bare gerne være stoned, frem for party danser.

Et skælmsk smil trillede hen over læberne og efterlod et spor af spøgefuldheder på det unge ansigt.
”Det kan du bande på” Endte han med at svare i et tonefald, som både kunne tydes som løgn og sandhed. Var det mon egentlig fordi hun i det skjulte havde lugtet lunten, at hun spurgte ham således? Eller skyldtes det bare et tilfældigt sammentræf, som verden en gang i mellem havde for vane at kaste i fjæset på folk. I hvert fald fandt Thomas Keefer den benyttede dobbelttydning underholdende.

”Og du vil så forsøge dig med nogen stoffer? Fantastisk ide! Jeg er sikker på at det vil berige dit liv, eller i hvert fald hive denne fest op på et højere plan. ” Han nikkede eftertænksomt af sine egne ord, som var de sagt af en ægte vismand.
Men pigen var nu heller ikke helt tosset.

Han lod hende beskue poserne i fred. Det var trods alt noget særligt når en ”jomfru” skulle vælge. Han ville kun være i stand til at forklare hende ganske lidt, hvad hun ville kunne forvente af de forskellige ting men aldrig ramme den præcise følelse eller sindsstemning. Thomas Keefer blev helt ivrig.
Men han nåede ikke at svare hendes spørgsmål, før hun havde valgt.
”Skide godt” svarede han anerkendende i stedet for og lagde speeden tilbage i lommen. ”Det gode ved det her er, det kan indtages på de fleste måder; drikkes, spises, sniffes, ryges… Er der noget særligt du vil foretrække? Lige meget hvad, skal jeg nok tage først som aftalt. ”
Thomas blinkede til hende.


//OOG: Har du nydt din ferie indtil videre? :D

//OOG: ÅHH YEAH! <3 :D Dig? //

Nicole kiggede roligt i mod ham, hun vidste ikke hvor snedig han var, men for nu så Nicole ham blot som en tilfældig fyr hun havde mødt og som lige nu havde gjort hendes ensomme fest langt sjovere: "Well... Jeg syntes da festen er blevet bedre efter din ankomst" sagde hun og blinkede kækt til ham, hvilket nok var mere på grund af alkohollen end noget andet. Nicole nød at være fuld, at slå sig løs og bare at... Slappe af! Det var nok det som gjorde alkohol så fantastisk i hendes optik, det fik hendes hjerne og hendes tanker til at slappe af og holde op med at tænke så meget hele tiden.

"Du vælger, du tager... Jeg følger!" forklarede hun med sin lettere berusede stemme. Nicole vidste måske godt inderst inde at dette var en meget meget dum idé, men hallo! Man festede jo ikke hver eneste dag og lige nu havde hun brug for at mærke det rus - så havde hun måske også en bedre idé om hvad fanden det var hendes far var så begejstret for, for Nicole havde aldrig forstået det.

"Jeg vil sniffe det af din mave" sagde hun udfordrende som hun havde besluttet sig og kiggede på ham med et hævet øjnbryn: "Så må du sniffe af min" sagde hun. Hun havde jo trods alt før været til fester hvor folk havde indtaget stoffer og hun havde da også før set hvordan de havde gjort det, Nicole havde bare altid sagt nej tak. Men lige nu var hendes humør så langt ude at alt fornuft var blevet smidt langt væk i skraldespanden.

//OOG: Haha, fantastisk! Min er også super! :D

Hendes kommentar glædede ham, og han skævede til vodkaen. Ja, hans fest var også blevet krydret – Thomas klagede ikke. Desuden havde han en svag formodning om, at hun kunne tilføre ham lidt teenage-lignende vildskab, som han sådan efterspurgte i øjeblikket.
”Lige over! Denne aften er allerede bedre end forventet”

Endnu engang kom hun ham i forkøbet. Det spørgsmål hun havde kastet i mod ham, nåede han ikke at gribe før hun selv var kommet med svaret. Et svar som Thomas i den grad bifaldt – når kortene skulle på bordet, tvivlede halvmennesket stærkt på, om han kunne være kommet op med et bedre forslag end det, hun netop havde luftet. Der var sgu noget over hende, ingen tvivl om det. Desuden morede det ham, at hun ikke syntes at kende til kokains egenskaber. Det at hun ikke havde nogen forventninger men bare besluttede sig via det alkoholprægede sind var underholdende og pirrende.
Han var ikke lang tid om at tage i mod udfordringen, men svarede om muligt en anelse for hurtigt:”Det er sgu en aftale, Nicole!” Det var helt mærkeligt at sige hendes navn højt, og i et øjeblik blev Thomas gjort opmærksom på, at han rent faktisk ikke kendte kvinden. Det føltes ellers lidt sådan.

Utålmodigheden efter at gå i gang prægede både ord og sind; det gjaldt om at springe ud i det, inden hun skiftede mening.
”Eftersom jeg skulle starte må du hellere smide trøjen og lægge dig ned..” Han kløede sig på kinden, i forsøg på at virke mindre opstemt og utålmodig. Øjnene glødede i halvmørket. Aftenen var bestemt ikke som forventet – hvis nogen havde sagt at han skulle sniffe kokain af en ukendt kvindes maveskind havde han uden tvivl leet dem op i ansigtet. Men ikke desto mindre stod han nu i situationen og nød den i fulde drag. Fingrene kredsede om den lille mirakelpose.