Everything You Want - Thomas

Sted: Gågaden
Tid: 02.53, Onsdag
Omgivelser: Få mennesker
Vejr: ca. 12 grader, overskyet

Dean var gået ned imellem de snoede gader i Terre, lige nu var hans liv gået i stå for ham. Det foregik primært i takt med urets rolige bevægelser, hvor at sekunderne virkede som timer og timer virkede som dage. Normalt var der sjov og gang i gaden når Dean var i nærheden, men for første gang følte Dean nærmest at han var blevet gammel og som var hele livet bare en smule overflødigt. Han havde brug for at få gang i den igen, møde nogen nye mennesker, drikke... Få fisse, få penge. bare få livet op at stå. Ja ikke bare livet, men også den livsstil som han virkeligt elskede, og selvom han vidste det ville ende galt og han burde holde sig væk, så var Dean afhængig af det adrenalin rush det var når man krydsede over til den mørke side, og når man som Dean var blevet tæt på udødelig, ja hvad skulle man så efterhånden frygte?

Dean havde placeret sig på en bænk i Terre, han skuede let til sit armbåndsur, den var et par minutter i tre. Klokken tre skulle han mødes med sin nye kontakt i den franske mafia, som skulle sætte ham igang. Dean havde brug for penge og han vidste at dette måtte være den rette vej. Disse mafia drenge havde ofte røven fuld af penge, og det kunne Dean virkeligt godt bruge lige nu. For at få alle de ting som Dean elskede, så krævede det penge. For bare 3 år siden væltede Dean sig i stoffer, kællinger og penge. Men så pludseligt var alt gået i stå pga. Kajika og på en eller anden underlig måde så var han aldrig helt kommet tilbage på sporet igen...

Men nu skulle det laves om.

Thomas gabte. Den kølige luft havde slet ikke kvikket ham op, som Carl ellers havde påstået. Den fik derimod hårene på armene til at sitre og øjnene til at løbe i vand. Han skulle have taget en frakke på, men den havde ligget i et helt andet rum, og Thomas havde haft travlt.
Som sædvanlig. Nogen gange, i et nostalgisk øjeblik, savnede han de gamle dage, hvor han selv måtte bestemme alting; Hvornår man kunne og ville sove, for eksempel.
Men når alt kom til alt var det ikke ofte, at han tænkte på de svundne tider. Der var så meget, som ikke var værd at se tilbage på. Tanken fik ham til at vågne op og han følte et pludselig overskud til at gisne om det møde, han i selv samme var på vej hen til. Hvad vidste han overhovedet?
Først og fremmest at han udelukkende ville komme for sent. Og at fyren næppe ville blive himmelhenrykt over at vente yderligere adskillige minutter – hvis den anden part altså selv var mødt op til tiden. Derudover var Thomas klar over, at den fremmede var en nytilkommen i familien, mafiaen, og at det var blevet pålagt Thomas at vise ham den fortryllende narko-verden, som Thomas selv havde levet i de sidste par år.
På en måde glædede han sig; til at føre den beskidte men yderst givende tjans videre og derpå markere at han. Thomas Keefer, var taget et skridt op ad den store stige. Fuck de sene nattetimer i kulde og ensomhed. Fuck fortvivlelsen over hvor få kunder, der ville købe hos en i starten. Og allermest fuck mafiaens mistroiske blikke og stramme krav, som altid hang over de nye.
Thomas’ ene mundvig rykkede sig.

Han sad allerede på bænken. Thomas stak hænderne i bukselommerne og slentrede det sidste stykke hen til ham. ”Har du ventet længe?” Fødderne stoppede op et par meter fra bænken. Blikket gled ned over den siddende person, vurderede ham. Skyggerne gjorde det svært at skelne de enkelte ansigtstræk.
Han vidste ikke om han skulle række hånden frem som hilsen. Det var ikke noget han normalt gjorde, men noget i ham fik ham alligevel til at overveje det. Men luften var kølig, og bukselommerne varme så han ignorerede den spirende tanke med et umærkbart ryst på hovedet.
”Jeg er Thomas. Hvad er det nu, du hedder?” Carl havde råbt det, da Thomas havde været halvt ude af døren. Men han havde haft andre ting at tænke på.

Dean ventede, han var ikke en særlig tålmodig fyr, men i dette tilfælde vidste han at han var nødt til at være tålmodig og tage tingene roligt og en dag af gangen. Han sukkede og tog en smøg op af lommen som han satte i mod sine læber, han fremdrog en lighter fra sin modsatte lomme og tændte den så roligt. Det var måske en stor fejl at være en del af Den Franske Mafia, men Dean så det som den eneste vej tilbage til et liv som han rent faktisk kunne holde ud at leve, for det som han havde gået med det sidste halve år, var da på ingen måde til at holde ud, og det orkede han heller ej mere. Der skulle gang i den og Dean havde brug for at tage ud og give den gas, tjene kassen og bare smide verden ud af vinduet.

Dean kiggede op som den unge fyr placerede sig ved siden af ham, det var jo ikke svært at gætte at det nok var ham han søgte. Han var sgu' egentligt ganske lækker hvis Dean selv skulle sige det. Han kunne med det samme lugte at fyren var et menneske, chokerende. Dean regnede ikke med at en så cool gruppe ville have sådan nogen svagpissere med ind under sig, nu skulle Dean jo naturligvis ikke undervudere folk han ikke kendte, men hvor mange seje ting kunne mennesker lige gøre?

"Et par minutter" svarede Dean afslappet og rystede på hovedet, ret længe kunne man ikke sige hvad det var, hvilket passede Dean ganske fin: "Dean" sagde han roligt og betragtede ham let: "Hvad sælger du?" spurgte Dean nysgerrig, han vidste alt for meget om stoffer i forhold til hans race, men derfor var han stadig meget nysgerrig på sagerne, Dean havde brugt alt for mange stoffer især de sidste par år og lige nu var han faktisk bare glad for at være tilbage i gamet igen, det havde han brug for.

Dean. Thomas forsøgte at indprente sig navnet. Han kunne efterhånden samtlige navne i den del af mafiaen, som han havde noget med at gøre. Det var vigtigt at kende de forskellige, og eftersom Dean ønskede at beskæftige sig med samme område, som Thomas selv, ville det næppe blive sidste gang de sås.
Thomas nikkede og gik så de sidste par meter hen og satte sig på bænken ved siden af den anden. Da Dean spurgte ind til stofferne trak Thomas en bleg hånd gennem håret.
” Det folk vil have, naturligvis.” Det var ikke direkte afvisende, men selvom Thomas var blevet valgt som narko-tutor, følte han ikke, at han skulle udlevere alle tips og råd uden at få nogen form for betaling. Ingen havde for helvedet hjulpet ham i gang og fortalt, hvor de potentielle kunder befandt sig, og hvad disse ønskede at købe. Han havde kun fået et lille lager og et territorium. Værsgo at hygge dig!
Nej, Dean skulle selv arbejde lidt for føden. Han skulle mærke, hvad det ville sige at være en del af den hårdtarbejdende familie.

De praktiske ting var Thomas dog mere end villig til at forklare. ”Jeg kan vise dig depotet senere. Der finder du det, som du skal bruge.. Leveringsprocessen og alt det fortæller jeg når vi er på stedet.” Han så på Dean. Og kunne endnu engang ikke lade være med at finde sammenligninger.
En kølig vind blæste hen over den stenbelagte gågade, og Thomas trak skuldrende op, for at beskytte sig mod det værste.

”Hvad fik dig egentlig til at komme til os?” ordet ’os’ afslørede det stærke fællesskab. At mafien ikke var enkelte personer men en enhed. ” Er du i penge problemer? – Eller er du bare sådant et fuck-hoved, som ikke har noget at lave?”

Dean kiggede i mod ham og rullede så med øjnene da han sagde at de havde alt, ja men han gik vel forhåbenligt ikke rundt med alt på gaden, for selvom Di Morga på mange måder var en lovlys by så fandtes der jo trods alt politi og man skulle af og til passe på med hvor meget man havde i lommerne: "Well jeg glæder mig til at se og handle" sagde han, Dean havde naturligvis også tænkte sig at købe nogen af tingene til sig selv, Dean elskede en god aften i byen, elskede stoffer og elskede at feste: "Tager du noget?" spurgte Dean nysgerrigt imens han betragtede den unge smukke fyr.

"En blanding" sagde Dean blot og kiggede i mod Thomas, egentligt ragede det jo ikke denne unge fyr, men Dean ville gerne forsøge at være flink og forsøge måske at få en kontakt eller to i denne by: "Jeg kom ud af noget lort for et par år siden, siden har tingene været lidt op og ned. Nu vil jeg gerne tilbage til at tjene kassen og leve livet" sagde Dean.

Han havde faktisk været i store penge problemer indtil for få måneder siden hvor han havde gjort tjeneste for nogen bagmænd, lige nu gjorde han det bare for at tjene penge. Tidligere havde han svømmet i penge, haft en stor fed lejlighed, lækker bil og bare et liv som han elskede. Men efter alt det med Kajika havde han forsøgt at blive clean, især efter han havde fået sin datter. Dog havde Dean hurtigt indset at det liv ikke fungerede for ham og han var nødt til at give den en smule mere gas hvis han skulle holde et par hundrede år mere ud her på jorden: "Hvad med dig, business or pleasure?" spurgte Dean nysgerrigt og lod en hånd glide igennem sit sorte hår, imens han betragtede denne... Thomas.

Den ene fod trippede et par gangen, og blikket gled flygtigt hen over de ligegyldige omgivelser.
”Hvem kan lade være, når man bare kan tage det, man ønsker? ” Thomas lo en enkelt gang og mindedes den første gang, da det gik op for ham, at han kunne tage de stoffer han ville, så længe mafiaen ikke led for meget under det. Henrykkelsen havde ingen ende taget, og Thomas havde røget sin hjerne så skæv, at det overraskede ham, at den stadig virkede nogenlunde. Dagene havde været en lang fest med hallucinationer og fuldkommen afslappethed. Det havde været de bedste og værste måneder i hans relativt korte menneskeliv.
”Ja, jeg tager en gang i mellem,” fortsatte han og slap minderne, ”Men min store fest er forbi. Eller i hvert fald sat på pause.” Det havde egentlig aldrig været meningen at han skulle blive så godt som clean, men det uvante ansvar havde hevet ham ud af drømmeverdenen og fjernet ligegyldigheden, som havde domineret hans liv og handlinger.

”Så du kommet til det rette sted,” bekræftede Thomas med en lille trækning i den ene mundvig. Penge, sex og stoffer, hvis du gør det rigtigt..” Sætningen blev trukket ud, men Thomas sagde ikke mere. De fleste, som gik ind i en organisation som Den Franske Mafia var udmærket godt klar over konsekvenserne, hvis man fuckede tingene op og endte i for stor gæld.

Han så atter mod Dean. ”Arbejde.” Svaret kom prompte. Hvis Dean havde spurgt for to år siden, ville svaret uden tvivl have været det andet; fornøjelse. Men det her var en ny Thomas, og selvom han hverken var blevet religiøs eller fin og overklassesippet, var han blevet seriøs. Afklaret.
Livet skulle ikke spildes væk, men derimod udnyttes til fulde.

Dean grinede kort: "Well kedelige folk" medgav Dean. Dean elskede at tage stoffer, ikke fordi at han nødvendigvis fik et fedt rush ud af det, men fordi det fik ham til at glemme virkeligheden en smule. Dengang han havde mistet Kajika havde han brugt det helt utroligt meget, bare for at glemme hende og det faktum at hun engang havde været i hans liv. Dog var det ikke en smart måde at bruge sagerne på god et havde Dean jo efterhånden fundet ud af, men det betød nu ikke han havde tænkt sig at holde fra tingene, og gik alt engang galt igen, jamen så vidste han da også godt hvilken vej han nok ville ende med at gå.

"Well alle mine favorite beskræftigelser" sagde Dean i en drillende tone, sex, stoffer... Fester. Alt dette var uden tvivl ting som Dean godt kunne lide at have omkring sig. Smukke piger, lækre drenge. Ja han måtte jo altså også indrømme at denne Thomas ikke var helt så grim: "til piger eller drenge?" spurgte Dean, Dean var bestemt ikke typen der pakkede ting ind, og havde han lyst til at sige noget eller spørge om noget. Så gjorde han det, det var nok også en af de ting der gjorde han havde fået en del tæsk.

"Oh... Og hvad lavede du før mafien?" sagde Dean og tog en tår mere af den øl han var igang med: "Ja bare slå mig for min nysgerrighed, jeg er ny i branchen" sagde Dean. Han forventede ikke at der var mange folk der var lige så fucked som ham og alligevel så måtte der jo være folk som på en eller anden måde var endt i mafien fordi de var kommet langt ud, der var vel ingen mennesker med perfekte liv og børn, kone... Ja hvad vidste han, som bare sådan lige ville hoppe ind i den branche: "Hvad er aftenens plan?" spurgte Dean og tømte sin øl.

Spørgsmålet kom så pludseligt, at det næsten væltede Thomas bagud. Der skulle ellers meget til at chokere ham; Menneskedrengen bildte sig selv ind, at han stort set var forberedt på det meste – ja, at han næsten på forhånd kunne vide, hvad hans samtalepartner ville spørge om eller svare.
Men det bratte, malplacerede spørgsmål havde Thomas ikke forudset. Hvad fanden skulle han svare til noget, der lød som et datingprogram? Thomas’ øjne flakkede. Han havde sgu da ikke lagt op til noget, havde han? Hvor liderlig var Dean lige? Tanken fik en akavet ubehag til at melde sig, og Thomas måtte anstrenge sig for ikke at rejse sig.
Han havde fået spørgsmålet før og taget det bedre. Men der kunne han også gå, vende tåben, som havde spurgt, ryggen. Det var ikke en mulighed med Dean. Thomas var narko-tutor og selvom det decideret skræmte ham, at Deans liderlighed var så… frembrusende, måtte Thomas bide ubehaget i sig og håbe, at Dean beholdt pikken i bukserne.
”Det var sgu noget mærkeligt noget at spørge om, hah. Jeg er selvfølgelig til piger.” på trods det usikre ’hah’ og den tørre røde farve, som stadig kunne anes på kinderne, havde Thomas udtrykt sig tydeligt og kontant. – Vel og mærke uden at afsløre, at han både var frastødt og fornærmet.

Det næste spørgsmål blev modtaget med kyshånd. Alt der kunne få ubehaget og det mærkelige emne på afstand var en god ting.
” Var ude og svømme.. ” startede Thomas, og undlod bevidst at smile. Det var hurtigt blevet klart for Thomas at han nok skulle holde en mere professionel tone – bare så Dean ikke misforstod noget. Thomas fortsatte:” Mit liv var mere eller mindre ødelagt. Ingen penge, ingen overskud. Ikke noget at prale af. Men det er ændret nu,” svarede Thomas med eftertryk.

”Du skal se det nærmeste depot. Vi kan vel ligeså godt gå nu? ” Thomas var lykkelig over at han havde en undskyldning for at rejse sig. Bænken var desuden kold. Det er ikke så langt væk.. ”

"Well jeg ved ikke med dig med jeg more mig gerne i byen" sagde han blot som direkte svar på hvorfor at han spurgte, det var måske et underligt spørgsmål: "Desuden er du lækker, så det er bare rart at vide" sagde Dean helt cool, han var ikke genert og han sagde altid præcist hvad han tænkte uden omsvøb. Denne Thomas fandt det måske upassende og nogen fandt det endda pinligt. Men Dean var ligeglad, han sagde altid tingene ret så lige ud, det gjorde jo ofte at han blev fri for at spilde tid på en helt masse udenom snak, og selvom det måske flere gange var kommet i ballade for at være så direkte, så lå det bare så dybt i ham at han ikke bare sådan lige kunne lægge det fra sig, og det havde han faktisk heller ikke lyst til.

"Det lyder... Well stenern" sagde Dean og kom med et lille skævt smil inden han let lagde hovedet på skrå: "Denne her verden er... Federee" sagde Dean blot ærligt og trak på skuldrende. Han havde altid været fuld og høj på samme tid, gerne mere til. Det var kun i perioden han havde været sammen med Kajika at han havde været nogenlunde clean, men det havde været hårdt, og dog det hele værd. Hun var det eneste der kunne få ham til at droppe denne branche, men den tid var forbi og Dean følte han var kommet tilbage i gamet.

"Det er fair..." sagde han blot og nikkede. Han gjorde klar til at følge efter Thomas, han ville gerne finde ud af hvad de havde på lager og frem for alt finde ud af hvordan det hele foregik. Dean vidste næsten alt om disse midler, og det nærmeste en karriere Dean havde, var da nu at han ville forsøge at bygge sig op i mafiaen.

Det akavede ubehag forsvandt ikke. Det trillede ned mellem skulderbladene, og fik Thomas til at ranke sig mere end normalt. Thomas ønskede ikke at røre emnet med en ildtang og tav derfor. Det lettede ham, at Dean frivilligt fulgte med – Det nye medlem var trods alt interesseret i sagens kerne; narkorundvisningen.
Thomas viste vej i tavshed; han drejede om hjørnet, gik fremad i godt tempo, for derefter at dreje igen længere fremme. Der blev ikke holdt øje med Dean på noget tidspunkt. Thomas regnede ikke med at fyren ville fare vild og hvis han alligevel ikke var så stedkendt, som han ellers gav udtryk for, regnede Thomas med, at Dean ville råbe op – Thomas havde erfaret at Dean ikke var en person som var bange for at sige noget.

Husene var alle toetagers bygninger med beskedne vinduer og døre i ellers nøgne facader. Husene stod klinet sammen i to lange rækker på hver sin side af den smalle gågade. Der var dørtrin foran alle dørene og slidte dørklokker med mærkater. Ingen postkasser, ingen planter. Kun en enkelt cykel og lidt lys i de øverste vinduer afslørede at stedet var beboet. Thomas gik sikkert imod et af husene. Det eneste der adskilte dette hus fra de andre ens huse var mærkaten. Der var kun en. J. Burke stod der. Thomas ringede på. Døren åbnede sig knurrende kort efter. Stadig uden at sige noget, drejede han kort hovedet mod Dean og trådte så indenfor. En klassisk entre viste sig foran dem. Uden at skænke trappen, som førte ovenpå, en tanke, viste Thomas Dean kælderdøren i stedet. Det var en neutraludseende dør, men låsen var ny. Thomas låste den op med en medbragt nøgle, og de gik sammen de få trin ned til kælderen.

Rummet var lille og stort set dækket af hylder. På hylderne var der beholdere af en hver art. Alle med små sedler. Loftlampen lyste blegt og skarpt. ”Velkommen til Depot 5. ” Thomas slog ud med armene i bedste ejendomsmæglerstil. Det var første gang siden de havde forladt bænken at han sagde noget. ”Her findes de mest efterspurgte sager.” Hånden gestikulerede mod hylderne. Thomas gik fremad, til han stod i midten af rummet. Han skulle til at fortsætte sin intro, men noget bremsede ham og fik ham til at ændre ordene. En alvor lå gemt i de mørke øjne:” Synes du virkelig, at jeg er lækker?”

I første omgang kunne Dean ikke lade være med at smile over det faktum at Thomas ignorerede hans kommentar, men det gjorde ham nu ikke noget. Dean vidste skam godt at han var ret direkte og vidste også godt at han ofte talte over sig og fik sagt flere ting til folk end hvad kunne holde ham fra at få tæv. Men altså... Hvorfor skulle nogen blive sure over at de fik at vide de så godt ud? Selv hvis de var hetero. Dean var vel også nærmest hetero... Eller, ihvertfald hvis man skulle se på det i forhold til forhold, men Dean elskede bare sex og det skulle da ikke stå i vejen for ham hvis det var en fyr det gik ud over, desuden kunne drenge jo af og til være helt sindsygt tiltrækkende.

Dean kunne ikke lade være med at smile da de trådte ind i depotet, wow: "Har du prøvet sagerne?" spurgte Dean interesseret og gik let rundt og betragtede de mange hylder, godt nok så vidste Dean mange ting omkring disse stoffer, men han måtte nu alligevel sige at der stod kombinationer han ikke kendte meget til og som altid så kriblede det nærmest i fingrene for at prøve dem, især hvis Thomas kunne anbefale noget, han kunne ihvertfald alle lide denne branche en del bedre end at servere drinks på baren imens unge piger stod i kø for at sætte deres push up bh'er i fjæset på ham.

"Nice, hvor meget tager du så med på gaden?" spurgte Dean og vendte sig rundt for igen at kigge på Thomas, han anede jo trods alt ikke særligt meget omkring disse ting, eller jo omkring at tage dem, men ikke om at sælge dem på gaden. Dean havde altid bare solgt til sådan .. Husbehov, aldrig professionelt. Endeligt kom respondsen på Deans kommentar og det fik Dean til at rynke let på panden og lægge hovedet på skrå: "Yeah... Why? Er det upassende?" spurgte Dean i et lille flabet smil.

Selvom Thomas halvt havde lovet sig selv at ignorere Deans forbudte emne, skete det naturligvis, at Thomas ikke kunne tænke på andet. Det forbavsede ham, for jo mere han analyserede samtaleemnet, der havde frembragt ubehaget, jo mere indså han, at det virkelig ikke var noget særligt. Det var dybt frustrerende, og han erkendte at det ikke nyttede spor at lade som ingenting. Riv det op med rode, havde en engang sagt til ham. Det agtede han at gøre nu – så kunne informationen om de vigtige ting komme bagefter.
”Selvfølgelig er det upassende.” Thomas kløede sig i panden og kiggede mod Deans hage. ”…Jeg er aldrig blevet kaldt lækker af en mand før.. Så-eh. Det virker som om – du ved, jah. ” Thomas gik i stå og så for et kort øjeblik helt rådvild ud. Det var i sandhed et skrækkeligt emne.
”Men jeg er ikke interesseret i noget, okay?.. Bare så vi kan få det på plads. ” Det handlede om at efterlade sagen uden nogen mulighed for mistolkning. Simpelthen gøre en ende på det – rive hele lortet op og brænde det.

Da broerne til den forfærdelige samtale syntes at være brændt og borte kunne Thomas med ro i sindet gå tilbage til arbejdet. Det var helt rart at snakke om narkotika.
” Selvfølgelig har jeg prøvet sagerne! ” Røg det ud af ham med en pludselig begejstring, der meget vel kunne skyldtes at den plagsomme samtale var død. Thomas gad i hvert fald ikke spilde mere tid på misforståelser og skjulte hentydninger. Hvem fanden ville bruge sin tid på at kommentere en andens udseende, hvis de ikke ønskede at opnå noget?
” Ikke dem alle sammen, naturligvis. Men de mest almindelige. ” Det var en lille underdrivelse. Det sidste stykke tid var gået med at eksperimentere med nye, ukendte og stærke ting, men det undlod Thomas Keefer at fortælle.
”Nok til at politiet ikke vækker mistanke. Eller det gjorde jeg engang, men politiet er ikke så ivrige, efter de har fundet ud af hvad mafiaen er i stand til” Thomas tillod et lille smil.”. De generer i hvert fald ikke mig mere, hvis du forstår.”

Det var sandt. I takt med Mafiaens styrke var politiet skumpet ind til en grå, ubetydelig klat. Der skulle meget til før De trådte i karakter efterhånden, og det havde gjort Thomas mindre forsigtig. Engang havde han haft omdelere, til at sælge sammen med sig, så grammene blev fordelt og panserne havde sværere ved at pågribe ham i aktion, men nu var det slet ikke nødvendigt.

Dean kunne ikke lade være med at grine let over Thomas som meget tydeligt blev utilpas, det var da en smule... Sødt. På den anden side så var det fint han sagde han ikke var til noget, men Dean vidste han ikke anede hvad han gik glip af, dog var Dean ikke typen der pressede eller forsøgte sig, han gad ikke spilde sit tid på MÅSKE folk, når der var så mange han bare kunne gå hen og knipse til: "no pressure... Pointerede det bare" sagde Dean i et lille smil og betragtede igen den unge mænd, han kunne nu godt se en smule gay ud, måske han bare ikke havde opdaget det endnu.

Dean nikkede som Thomas forklarede imens han roligt kiggede på de mange ting i rummet: "SÅ hvad vil du anbefale?" spurgte Dean interesseret i et lille smil, coke, heroin, skunk, hash, crack, brun heroin, extercy, fantasy, meta... Dean havde været hele vejen rundt som årene var gået og der var da ting som han fandt bedre end andre, men som altid så var Dean ikke bange for en udfordring og han var ikke bange for at prøve noget nyt.

"Politiet er nogen nasserøve, nemme at bestikke..." sagde han og rystede let på hovedet, det var jo pinligt at de skulle forestille nogen der skulle passe på området og på Di Morga: "Men fair, hvad så nu... Skal vi prøve noget?" spurgte Dean interesseret og ikke helt sikker på om Thomas turde blive skæv sammen med ham efter han havde indrømmet at Thomas var lækker, nok også fordi at Dean kendte sig selv når han blev fuld, han var ikke altid jordens sødeste menneske, men egentligt så var han ligeglad, som alt andet her i livet var Dean ligeglad, han ville bare have det sjovt og hygge sig.

Om der var noget han ville anbefale? Øjnene gled hen over hylderne; De store æsker, de mindre plastikbeholdere, frostposerne, og blikdåserne. Han kunne godt lide, at beholderne var forskellige, ligesom stoffet i dem. Det gjorde det mindre klinisk, mere hjemligt.
Thomas havde i begyndelsen overnattet et par gange i Depot 5. Det havde altid været en god og berigende oplevelse.
Minderne greb fat i ham, og stjal opmærksomheden, så han ikke kunne andet end at nikke åndsfraværende. Han savnede egentlig denne uproblematiske tid, hvor alt var nyt og spændende..
”..Hvad?” Thomas plirrede med øjnene og drejede sig mod Dean. Et lille, kækt smil bredte sig, da det gik op for Thomas Keefer, hvad Dean havde foreslået.  Grebet af nostalgi og lyst til at slippe ansvarets tunge kilo fra skuldrende bare for et øjeblik, valgte han at se bort fra alarmklokkerne, der var begyndt at ringe i en fjern afkrog af hjernen.  Det var jo perfekt.. Lige hvad han trængte til! Begejstringen summede allerede i fingrene.
”Det er en skide god idé”, røg det ud af ham. ”Når nu du skal til at sælge det, må du jo hellere vide, hvad de forskellige ting gør, ikke?”. Så. Den perfekte grund, hvis nogen senere skulle spørge, hvad de havde tænkt på. Desuden ville de næppe gå så langt.. Bare en lillebitte prøve af hvert stof, det kunne vel ikke skade?
Adskillige beholdere blev taget ned på gulvet, inklusivt en lille metalæske, med noget ganske særligt.

15 minutter senere var Thomas Keefer ude af stand til at tænke rationelt.