ensomhedens spil.

haru rakte kontrakten hen til ham uden at tøve det mindste "her" sagde hun oh smilte. imens hun kiggede tvivlene på skyggerne. Hendes is blå øjne studerede ham en gang til. m.nelyset var der stadig det lyste kraftigt innd af kirke vinduet. "kan det ikke snart blive morgen?" spurte hun til sig selv hun var træt af hendes gennemsigtige hud som altid var der om natten

Isaac så kort på hende, før rørte han rørte ved hendes kontrakt, der gik op i flammer, så bogstaverne kun et sekundet eller to, hang i luften, så man kunne læse hendes navn, før også de gik op i røg. " det var det, nu kommer vi til min del af kontrakten.. hvem ønsker de først deres hævn over?" Isaac lagde sit hoved lidt på skrå og så på spøgelse. hun vidste vel ikke, at solen snart stod op og jagede nattens kvinde på flugt igennem skyggernes rige, sammen med sin søster månen..
"deres ønske?" spurgte han, mens skyggerne forsvandt i mørke rundt om dem..

Da kontrakten gik i flammer smed Haru den op i luften. Hun så på hendes navn som hang i luften de sekunder det nu tog. haru var ikke bange for solen. Da hun ikke blev skadet af den hendes hud blev normal og hun lignede en normal pige det var derfor hun ville ha solen skulle stå op. "Mit ønske?.. hævn over Julia summer og James Falck" sagde hun ærligt og hurtigt. De navne havde hun på hjernen hun ville andrig glemme deres navne selv ikke efter de var døde.

"deres ønske er her med godtaget.. jeg vil gøre mit bedste" Isaac bukkede let, med et ondt skævt smørrede smil på sine blege læber.. nu havde han et job, der skulle gøres..
"nogen speciel måde, du ønsker de skal lide på?" han begyndte næsten at glæde sig..


(sorry for den korte posted ^^')

"Smertefuldt og gør dem bange før du dræber dem " sagde Haru. Hun ville se dem med frygt i øjnene før de blev dræbt smertefuldt. Haru var ikke en ond person som ønskede det om alle men hun hadet virkelig de 2 personer. Solen var nu igang med at stå op. Jo mere den stod op jo mere fik Haru en normal hud den gennemsigtige farve forsvandt.

Isaac gav hende sit nik med et ondt smil, før han vente ryggen til hende. han stoppede pludselig et stykke fra hende, så sig skævt over den ene skulderen, over på hende med et blik, der glimte af morskab, humor og nysgerrighed.. "jeg skal nok følge deres ønske" han så kort ind i skyggerne, før han sagde lavmælt, men alligevel højt nok til at Haru kunne høre det.
"jeg giver et tegn, når jeg får brug for dem" og han forsvandt i det samme, ligesom nattens kvinde, der ligeså stille omfarvende sin søster solen, mens månen forsvandt..
Isaac vidste at han ikke have fortalt hele sandheden bag deres kontrakt..

"gir et tegn når jeg har brug for dem?" gentog Haru med en forvirret stemme hun snakkede til sig selv. *Han har vist ikke fortalt alt indnu* tænkte Haru og gav et stort suk fra sig, men hun ville nok vide hvad han mente senere. Haru tog hånden op til hovedet. og satte sig ned. Hun havde hovedepine fordi hu hørte hele tiden en stemme i baghovedet. Hun havde jo også skizofren.