Don't Stop - Phillip Morrison

Tid: 21:13
Sted: Terre – Malzahars Mansion
Vejr: Gråt, Regnfuldt, torden
Omgivelser: Væsner & Mennesker som løber rundt alle i forskellige uniformer.

Regnen og tordenen gik næsten hånd i hånd, lyden af regndråberne som ramte runderne, og lyden af torden som buldrede ude i mørket, alt i alt en nat hvor selv de modige mennesker ville have svært ved at begive sig ud i sådan et lunefuldt vejr, dette gjaldt dog ikke disse tosser som arbejde sammen med Malzahar, de var allerede fuldt påklædt og ved at udruste sig til en aften hvor jagten på det overnaturlige var indtruffet. Malzahar på den store egetrappe som førte op til anden sal, og pudsede sine pistoler, da en velkendt stemme over højtaler anlægget brød ud;
”Attention, alt ledig paramilitær og opefter meddel til den nærmeste tildelte post, hvor en Kaptajn vil give mere information”
What a drag, hvorfor kunne aften ikke bare være forløbet roligt, og for en gangs skyld var han en anelse trist over at han ikke have noget papirarbejde at tage sig af, i stedet for at deltage i deltagelsen af jagten på nogle overnaturlige væsner han nemt kunne rydde af vejen ham selv, dog var dette ikke sagen, han var blevet tildelt den nyere gruppe af mænd, for at teste dem, og se hvor mange der egentligt ville overleve denne prøvelse, Malzahar var godt klar over at det ikke var første gang at han ville få denne opgave, og det var sandelig heller ikke første gang at han havde den fået, dette var så en af de mindre ulemper ved at være Første Kaptajn, han ville hænge på de nyere medlemmer, medmindre han kunne finde en afløser eller en anden kaptajn som kunne tage sig af sagen, og i dette tilfælde var det ikke en mulighed.

De første medlemmer var allerede mødt op foran Malzahar og stillede sig op i geledder, soldaterne som skulle følges med Malzahar var vist allerede alle sammen kommet. Eller sådan da, nogle huller var opstået i geledderne hist og pist men ikke ligefrem de værste medlemmer, og ikke nogle han gad at finde for denne mission, det måtte være deres tab, deres venner ville alligevel give dem skylden, godt nok virkede det som et dårligt eksempel men dette måtte være tilfældet denne gang.
”Okay, Maddiker, nu hører i godt efter, vores mission er simpel, på grund af jeres forholdsvis lave rang og dette er jeres første gang, eller deromkring, er i blevet tildelt undertegnedes deling, I kalder mig First Captain Valentine, hvis en af jer kikser med at huske dette vil jeg ikke ty til at straffe hele delingen, inden vi fortsætter med briefingen så hør, jeg er First Captain og lederen af Efterretningstjenesten, jeg vil være ganske ærlig, nogle af jer vil dø, og andre vil leve, men for dem af jer der vil overleve og gerne vil være en del af efterretningstjenesten, så kan der godt være en plads, hvis jeg mener i er værdige, derudover, så vil min løjtnant ikke være til stede i dag, da hun er ude med en lille gruppe af en speciel enhed for at undersøge nærmere på en vampyr rede” Malzahar rejste sig op fra trappen og satte sine pistoler på plads ved hans hofter, og tog nogle handsker på, det var nemt at se, og især hvis man kendte til Malzahars teknik med våben at dette var hans primære, hans favorit våben, lange mikrowires hang fra handskerne, og lå stille og roligt hen over gulvet, der gik mange rygter indenfor Iscariot hvor farlige disse var, og især hvor skarpe de ligeså var, mange af rygterne omhandlede hvor hurtigt et menneske og endda et væsen ville kunne blive delt i to, når de først blev ramt.
” Vores Mål i dag, er at fjerne en okkult kult som laver menneske ofringer, det er vores job at udslette dem, de har forbrudt sig mod Iscariot, og ikke mindst mod menneskeheden med deres sadistiske, satanistiske tankegang, de er en trussel mod det ideelle samfund og som dets beskyttere må vi fjerne denne trussel, denne sygdom” Nogle flere medlemmer af delingen kom stadig løbende til og udfyldte hullerne, dog vidste de jo ikke hvad der skete, og eller hvem han var ”Hvis I har nogle spørgsmål, så sig frem nu, ellers tager vi afsted” Der var ikke meget andet at gøre end at vente på at de enten kom med deres spørgsmål eller intet sagde så man kunne komme videre med missionen.

Hvorfor Phillip havde været så dum, at melde sig ind i en organisation som indenholde væsner, havde han ikke nogle svar på. Han var jo ikke som de fleste andre der, han ville heller med glæde dræbe hver en af dem. Der havde vel alligevel været en mening med det, når han påvirket havde tilmeldt sig. Det var vel en mulighed at studere væsner og finde muligheder for at dræbe dem hurtigere, og en mindre risikabel måde at gøre det på.
Det var ikke ligefrem fordi han nød at være i nærheden af så mange væsner, som sikkert så ham som et eller andet spiseligt som de blot ventede på at sætte tænderne i.
Han havde da også bare hadet væsner, siden han første gang lag sine øjne på et og fandt ud af de forfærdelige skabninger som levede rundt om ham.
Han skulle ligefrem tage sig sammen, når han vågnede op fra en natsøvn og skulle bevæge sig hen mod de mange væsner som skulle være hans kollegier.

Det var heller ikke fordi han skulle vente længe inde i det store hus, før det kom en opgave lige imod hans ansigt. Han havde siddet inde på badeværelset, og fået frisket sin misbrug lidt op. Rystelserne i hans hænder, stoppede med det samme og han kunne ligefrem slappe af i det.
Han tørrede med en hurtig bevægelse, resterne af det hvide pulver væk fra under sin næse. Før han forlod badeværelset, som hurtigt blev erstattet af et andet menneske som ikke så hel rask ud. Som om hun aldrig havde været i nærheden af væsner før, eller de mørke sider som de havde.

Han gik bare roligt ud til den lille flok, som stod og lyttede til anføre af den misson som de skulle på. Det var ikke fordi at Phillip var en af dem som havde travlt, de måtte da bare leve med at han kom når end han havde lyst til det. Hans blik gled hurtigt op på vampyren, som stod og snakkede med en bestemt stemme.