Listen to the words - Malzahar

Tid: 22:40
Sted: Gammel palads-lignende sted ved udkanten af byen.
Omgivelser: Mange væsner - ingen mennesker.
Vejr: Lunt, med en kølige brise der af og til glider igennem udenfor. Stjerneklar himmel.

Omsider oprandt dagen, et arrangement .. en bal af en art som skulle afholdes i byen. Længe havde det været planlagt, men ligeså længe havde den unge kvinde ikke haft til at forberede sig. Hendes veninde som var en af arrangørerende havde bedt hende træde ind som sanger i løbet af kort varsel, og tøvende havde hun accepteret. Sangene var forskellige, og de få hun selv skulle synge i løbet af aftenen var nogen hun enten havde hørt mange gange før, eller selv sunget tidligere. Hun var dog spændt, stor publikum, og ikke mindst var det bare alt sammen spændende. Hun havde gået og øvede sig over de sidste par dage og følte sig rimelig klar.

Der var pyntet fint op, og de fleste gæster var allerede ankommet iført spændende og udfordrende klæder, eller dramatiske og sære udklædninger. Fælles for dem alle var de masker de bar, et maskebal. Klassisk, men spændende og mystisk. Man fik ikke muligheden for at se hinanden før midnat... ikke at der var langt dertil. Mørket var allerede faldet på, og mørkets væsner var ikke sene til at dukke op! Folk af alle racer var kommet til, havde betalt dyrt for deres billetter. Lyden af folks snakken bredte sig allerede i de store sale af den udlejede gamle slot. Man kunne ikke være andet end i den rette stemning. De høje mure af det gamle slot som lå afsides byen og som kun sjældent blev brugt var blevet udlejet for mange penge til dette arrangement. Folk fra nær og fjern var kommet for at deltage, men ikke almindelige folk trods alt. Højtstående væsner, folk der havde penge, status og magt. Naturligvis var der enkelte der var af mindre stand og almindelig byrd, men sådan var det vel.

Stemningen var høj, det var der ingen tvivl om. Blandet - eller orkesteret om man ville - der var stillede på den ene side af scenen spillede roligt og varieret musik, bløde toner lød ud gennem højtalerne. Fredeligt, idyllisk. I mellemtiden stod Cinderella bag scenen og gjorde sig klar, hun havde allerede fået mikrofonen stukket i hånden og skulle snart gå på. Aldrig havde hun følt sig så spændt, eller nervøs, men det var alligevel en behagelig følelse, og hun glædede sig. Så, da hun fik besked på det, trådte hun ud på scenen. De fleste var alt andet end opmærksomme, med god grund nok, og hun tiltrak sig derfor ikke den største opmærksomhed til en start. Efter nogle øjeblikke hvor hun havde gjort sig klar, nikkede hun til musikkerne. En dyb vejrtrækning blev taget, inden musikken tonede ud, og andre toner blev erstattet. Ikke mange sekunder brød hendes bløde stemme ud gennem højtalerne, som sædvanligt fokuseret hun på sangen og konteksten frem for publikum. Hun vidste hun inden længe ville have alles opmærksomhed, de havde ikke rigtigt noget valg med hendes fine lille evne. Nogle minutter inde i sangen, lød en mandestemme, og en herre dukke op og deltog i sangen.

Dress
mask
Song

Malzahar havde modtaget en mystisk invitation om at han var inviteret til et maskebal i dag, af hvem der end havde inviteret ham anede han ikke, men dog så kunne han ikke lade være med at være draget af det, maskeballer mindede ham om dengang hvor, well, dengang hvor det var adlen som holdte dem, og det ikke bare var for den almene borger, men der var noget ved dette sted. Malzahars opmærksomhed var rettet mod alle væsnerne, og han havde ret, der var ingen mennesker, dette var udelukkende for væsner, enten var det en som havde sine kontakter i orden, eller også var der nogle som havde sladret, selv ved denne situation var Malzahar en anelse ubekvemt over det, at havde samlet så mange væsner, et sted, det virkede som om at der var en som ikke havde rent mel i posen.

Malzahar havde dog valgt alligevel at tage med, han var iklædt et ganske almindeligt skræddersyet jakkesæt i mørke farver, samt slips og en hvid skjorte, og en simpel sort maske som dækkede det meste af hans ansigt, selvom han elskede maskeballer, så havde nu tidens maskeballer aldrig rigtigt talt til hans hjerte. Hvorimod at det havde fortidens maskebal i Venedig, folk havde altid haft de mest fantastiske, mest ekstravagante udsmykninger, alle var klædt i overdådige kostumer, hvor dagens verden ikke lå sådan, desværre, væsner såvel som mennesker var blevet sloppy.
Dog så faldt Malzahar hurtigt i snak med nogle, de havde åbenbart genkendt ham, men så igen, han havde heller ikke ligefrem prøvet at skjule hvem han var særlig godt, så det undrede ham faktisk ikke, mange forskellige emner kom de ind på undervejs mens der var en eller anden kvinde oppe på scenen, hvem hun var, vidste Malzahar ikke, men lugten fra hende, den.. den overdøvede alting, den her søde engle duft, med en anelse af aspara i sig, den klassiske metal duft fra blod ligeså blev fyldt i hans hoved, men hvem var personen med en så forrygende bladning af blod?
Malzahar drejede omkring et par gange, hvem var personen? Han kunne se dæmoner, djævle, elvere både sort elvere og de mere almindelige, vampyrer, animagusser, varulve, nogle få engle var støvet sammen over i et hjørne hvor de så ud til at de holdte øje med alle. Malzahar forstod dem godt, med sådan en samling af overnaturlige væsner, og ingen mennesker, så ville der ikke gå lang tid før det ville ende i et koloenormt slagsmål, dog så kunne han som sådan ikke rigtig se nogle sikkerheds vagter, atter så dukkede fornemmelsen af mistro op i ham, der var noget uldendent ved dette.

I starten hørte Malzahar ikke sangen, han var stadig dybt optaget af hvem der havde den vidunderlige kombination af blod, dog så var det som om der var noget mystisk over dette, stemmen oppe på scenen trak i ham, hans blik for nærmest derop, kunne det være hende? Asparas var kendt for at have en sirene agtig stemme, så det kunne sagtens være hende. Malzahar møvede sig forbi nogle flere væsner for at komme tættere på, og jo tættere på han kom, jo mere syntes han at blive tiltrukket, jov hun var en, han greb fat i sig selv, han måtte ikke falde for sådan et trick, det var prøvet før, og dette angreb mod ham var kommet totalt bag på ham, han måtte holde fokus, for ikke at falde for fælden igen.

Åh den søde musik. Personligt elskede hun sangen, og så vidt hun kunne se gjorde alle andre ligeså. Hendes blik var dog slet ikke fokuseret på de mange væsner som befandt sig for hendes fødder. Hun var fokuseret på sangen, om at udtrykke sig gennem den som hun som altid nød at gøre. Folks blikke var nu engang blikke, naturligvis nød hun opmærksomheden - det gjorde hun altid - men det var mere end blot opmærksomheden hun nød, det var tanken om hvad hun dog kunne gøre ved dem alle fra sin plads på scenen hvis hun ønskede det. Af og til lod hun blikket skue over folkemængden, og hun blev belønnet med beundrende og forbløffede blikke. Når hun fangede en eller andens blik, stoppede denne pludselig op med hvad end han eller hun havde haft gang i, og blot stirrede på hende.

En bevægelse fangede dog hendes opmærksomhed, en person der søgte nærmere scenen gennem mængden hvor de fleste stod relativt stille og blot lyttede. Hendes sang blev ikke brudt ved synet af dette væsen, en mand, ulasteligt klædt i mørkt, simpelt.. for simpelt. Han anstrengte sig tydeligvis ikke for at skjule sin identitet, men... hun genkendte ham alligevel ikke. Snart stoppede han også op, og hun ofrede ham endnu et blik inden hun lod sangen synges til ende. Hendes stemme døde ud, tonerne fra musikken fortonede sig sekunder efter, og diverse klapsalver brød ud i salen. Et smil krydsede hendes fyldige rosa læber, mens de grønne øjne strålede gennem den gyldne maske, stolt og tilfreds. Hun nejede elegant inden hun rettede sig op og forlod scenen med den mandelige sanger der var høflig nok til at række hende en hjælpende hånd.

Atter strømmede musikken ud og folk gav sig atter til at tale igen som var de aldrig blevet afbrudt. Hun selv blev mødt af sin veninde som omfavnede hende, og roste hende, og hun smilede over hele ansigtet glad for at det tydeligvis havde været en succes. De ville ikke være aftenens eneste sang, men hun ville da have tid til at søge ud blandt de andre væsner og se sig omkring, få lidt mad og hygge sig. Så, hun besluttede sig for netop det! ET par veninder var også kommet, ikke fordi de havde modtaget personlige invitationer men nærmere fordi deres partnere havde og de blot havde fulgt. Personligt ville hun ikke have haft det mindste imod at have Lawrence med sig, men som sædvanligt havde han travlt eller ting at ordne. Hun ville heller ikke forstyrre eller forhindre ham i at arbejde, men mon ikke hans vagter var her et eller andet sted? De forfulgte hende som altid. Hendes blik listede sig rundt i salen, søgende efter de to store brød som altid fulgte efter hende som var de hendes skygger, men... hun kunne ikke se nogen af dem. I stedet faldt hendes blik på en af veninderne som hun satte kursen mod.

Musikken var stoppet, og væsnerne opførte sig som om det aldrig var sket, hvad fanden skete der her?
Malzahar havde godt hørt rygter om sirene sange, men hans hjerne blev stadig forvirret over duften af den blandede race, kunne det overhovedet passe at noget væsen kunne have en så fantastisk bladning?
Det normale ville være at det var engel og dæmon eller noget andet underjordisk, og dette gav han aldrig så meget efter. Hvad skete der her? Det var som om han ikke engang kunne kontrollere sig selv længere, han måtte finde ud af hvad der skete. Han måtte finde ud af hvem hun var.
Dog så prøvede han at nærme sig hende, men hurtigt blev han taget fat i af en person, hvem fanden var han? dog så fandt han hurtigt ud af det. Manden der havde taget fat i ham, var en fra hans organisation, som ligesom Malzahar havde lagt mærke til det luskede, hurtigt blev de dog enige om at de skulle finde ud af hvad der skete, og de skiltes med en plan.

Atter fløj Malzahars blik rundt, stadig forvirret over hvad der skete, han måtte finde kvinden der lige havde sunget. Der gik hun, nogle meter foran ham, på vej over til et par… veninder så det ud til.. hvem de var, vidste han dog heller ikke, men som sådan så var han også ligeglad, han skulle bare have fingre i hende, vide alt om hende, samt hvis muligheden bød sig, tage en smag af hendes blod, hvis det virkelig var hvad han troede, så ville hun ikke mindst være i høj kurs, hendes blod ville ligeså være fantastisk, hvilket var ret modigt af hende, at optræde foran så mange væsner, og det var ikke alle som var lige gode, selv Malzahar havde fået skumle bagtanke, han kunne tjene en ordenligt sjat penge på hende.
Dog så slog han hurtigt tankerne væk, dog ikke helt væk, han havde dem stadig i baghovedet, hvem kunne umuligt sige nej til så mange penge? Men det var ikke hans mål, det var først og fremmest at få fat i hende, hastigt begyndte Malzahar at sætte farten op, og nærmede sig kvinden hastigt, dog så blev han nødt til at lettere skubbe nogle folk væk som kom i vejen for ham, men på grund af hans høje vampyr alder, så tog det næsten ingen tid for ham at nå op til hende, hvorpå han greb fat i armen på hende. ”Undskyld mig, hvad, og hvem er du?” Malzahar var ikke ligefrem kendt for sin høflighed, han havde den, valgte dog bare ikke at bruge den, her var der noget han bare ville have fat i, uanset hvor mange han skulle vade igennem.
Og på den måde de andre væsner, og ikke mindst ham selv, så var det noget af en opvækker for ham, hun var speciel, meget endda, og han måtte vide mere, uanset hvad.
Malzahar gik en anelse tættere på, og hviskede til hende ”Og uanset hvad du prøver på, så lad være med at stikke af, jeg kan rive hovedet af dig hurtigere end du ville kunne nå at blinke” han var nødstedt til at advare hende om ikke at stikke af, det ville vække mistanke, det virkede mere sikkert at lade hende vide, hvor farligt en sådan handling ville være.

Måske burde hun også være mistænksom, men det var hun ikke. hendes veninde ville ikke have kylet hende i problemer ... eller ville hun? Stedet var fuld af alverdens racer, ja der var både de gode og de onde så at sige. Hun selv var trods alt en blandingsrace og derfor var hun ikke så let at placere i den skala. Hun havde dog på ingen måde lyst til problemer og havde derfor i sinde at holde sig fra hugtænder og giftige negle denne nat. Hun ville helst smutte hjem i et stykke og uden alt for meget drama. Heldigvis følte hun sig ganske sikker bag sin maske, i det mindste ville man have svære ved at genkende hende via udseendet da hun så ganske anderledes ud end sædvanligt og det halve ansigt var skjult bag den gyldne maske. Man havde vel lov at håbe.

At hun så allerede var eftersøgt af en hugtand, ja.. det ville hun bestemt ikke bryde sig om. Hendes seneste oplevelser med den race havde ikke just været særlige gode og hun foretrak at undgå dem helt. Hendes venskaber i aften var heldigvis heller ikke i den del af salen og derfor søgte hun netop til den del for hun følte sig mest sikker og væk fra ballade. Så langt nået hun dog aldrig, for en eller anden havde pludselig taget fat i hende. Det første hun registreret var kulden fra grebet der direkte berørte hendes lune hud, hun sitrede i hele kroppen som straks spændtes inden hun blev tvunget til at vende sig mod manden. Hans ord lød, ikke spor høflige men dog krævende hvor hun skød det ene bryn i vejret...heldigvis skjult effektivt bag masken. Hun rev sin arm til sig, ingen skulle røre ved hende! Det havde hun for længst besluttet, så denne mand gjorde klogest i ikke at komme alt for tæt på. Pludselig var det netop hvad der skete, han trådte helt tæt på hende og hun måtte lægge hovedet tilbage for at kunne se op på ham grundet højdeforskellen. Hans dæmpede og dog advarende ord gjorde hende ubehageligt til mode. Hvad fanden skete der lige for alle de blodsugere! Alt ved ham indikeret hans race, især hans overlegende attitude.

"Jeg er rimelig sikker på at du ikke har lyst til at rive hovedet af mig" lagde hun blot roligt og køligt ud med. Havde hun været så lidt interessant ville han næppe have søgt hendes selvskab, det var hun allerede overbevist om. "Desuden, så vidt jeg ved plejer almen høflighed at byde at man selv præsenter sig først inden man kræver at vide hvad hvem og hvad andre er" fortsatte hun spidst og med et hårdt udtryk i de grønne øjne som intenst hvilede på ham.

Ahh endelig var hans net samlet sig om hende, langsomt skulle han bare sørge for at trådene ville trænge ind på hende, og presse samtlige informationer ud af hende som han skulle bruge, trods alt, så fik han altid, og det var virkelig altid, hvad han var ude efter. Og denne aften var det kvinden, hvem hun var, og ikke mindst hvad hun var, som sådan havde han ingen planer om at skade hende, men hvis hun absolut skulle stikke af, og råbe op omkring alting, så, så han ingen anden udvej end at sørge for at der ville blive aboslut helt stille. Ingen midler ville blive skyet, dette havde været et kort Malzahar altid havde holdt tæt ind til sig, og det havde endda også sørget for at mange gange måtte han have været nødstedt til at bruge det og rent faktisk bruge vold og tortur for at opnå det han gerne ville. Men som sådan var han ikke en stor fan af det, man kunne få alle til at tilstå alting, selv om det ikke passede, ved at true, torturer og endda bare simpel fysisk vold.. hvad man dog ikke gjorde for at redde sin egen røv.
Og som sådan så forstod han det godt, han ville nok i sidste ende selv redde sin egen røv for en håndfuld oplysninger.
”Tro mig, jeg vil gøre hvad der er nødvendigt”
Malzahar tog et par skridt tilbage, og stødte ind i en person, det var lige før et slagsmål var ved at opstå, inden at en anden mand greb ind, og førte den ophidsede gæst væk, man kunne næsten se hvordan der stod skrevet i Malzahars øjne, hvor patetisk en opførelse den mand havde haft.
”Mit navn er Valentine Highlander” det var ikke helt forkert, det var hans andet fornavn og efternavn, så som sådan løj han ikke, han havde blot undgået at fortælle hende, hvad hans første fornavn var, hvilket man heller ikke kunne beskylde ham for, en mand.. vampyr.. i sådan en position som hans, måtte tage visse forholdsregler, og hans andet fornavn blev så sjældent brugt, folk kendte ham som Malzahar Highlander, eller et af de mange kaldenavne han nu havde fået gennem de sidste mange år.
”Derudover, så er jeg med garanti.. den ældste vampyr du nogen sinde har set, samt i denne forsamling, men det havde du nok allerede regnet ud, der er noget over dig, din måde, din lugt, jeg kan føle din nervøsitet, du har mødt min slags før, og vi alle besidder det samme at afsløre os på, det er kulden og vores attitude som du blev fanget og dømmer mig ud fra..” der skulle en del mere af hendes tricks til før hun kunne skjule noget for ham, han kunne ligefrem lugte og smage hendes følelser da hun stod oppe på scenen, og da han rørte hende, begyndte det hele at sitre i hende, hendes porer blev udvidet, og nervøsitet, frygten steg op i hende, godt nok vidste han ikke hvorfor, men han gik ud fra at hun havde mødt hans slags før, og det var ikke ligefrem et venligt møde hun havde haft.

Hun var klar over at det her ville gå galt hvis hun ikke tog det med ro, og heldigvis havde hun hjerne nok til at lystre bar en smule. Sidst var det gået helt galt fordi hun havde været så kæk og flabet, og selvom hun stadig var den samme med den samme brug af munden, så vidste hun bedre end at udfordre en vampyr. På den anden side var hun hverken alene eller i en mørk gade. De var en stor sal fuld af alverdens væsner. Hendes vagter holdt sikkert øje med dem, men hun kunne så bare ikke få øje på planter nogen steder som kunne blive brugt til hendes fordel hvis det blev nødvendigt, hvilket gjorde hende mere utryg ved hele situationen.
Hans svar gjorde hende i mellemtiden hverken mere rolig eller tryg, for hun kunne se i hans blik at han mente det. Tænderne blev bidt hårdt sammen, og hun sendte ham om muligt det køligste blik hun nogensinde havde kunnet mønstre. "Belastende! Kan I blodigler dog ikke bare holde jer væk?!" svarede hun tydeligvis irriteret. Masken af kontrol krakeleret i få øjeblikke, inden hun tog sig sammen og lod armene glide overkors mens hun lod sit blik fikseres i hans. Hvad ville han dog med hende?!
De få skridt han bakkede resulteret i at han stødte ind i en anden hvor det nær havde udviklede sig til et kæmpe skænderi eller nærmere slagsmål. Hun udnyttede situationen til at bakke for at komme væk fra denne mand. Det lykkedes dog ikke, da fyren igen stod overfor hende, og forhindrede hende i at komme væk. Pis også!
Hans præsentation sagde hende intet, ja selv hvis han havde brugt sit rigtig navn ville det næppe have sagt hende noget. Hun betragtede hans maskerede ansigt som ikke virkede bekendt, heller ej stemmen lød som en hun havde hørt før. "Cinderella.." svarede hun bare. Hendes efternavn behøvede han næppe, for hun var hverken kendt eller berømt, blot en tøs der var blevet trukket ud af livet i slummen af en ganske betagende mand, og som hun havde indledt verdens særeste forhold til. Hun var ingen, og da slet ikke nogen speciel. Vampyren så dog ud til at mene noget andet.
Han fortsatte, og hun havde ingen andre valg end at lytte mens han talte, og ja, han havde ret! Hun genkendte ham på kulden og på attituden, desværre var ingen af dem velkomne og hun brød sig ikke om hverken ham eller hans race... de havde en irriterende tendens til at ville sætte tænderne i hende eller gøre skade på hende. "Ældste eller yngste, hvis du vil sætte tænderne i mig så sig det, hvis du bare vil snakke så synes jeg du kan droppe den der Jeg-ejer-hele-verden-attitude" svarede hun irriteret.