Bloody Cocktail-Malzahar

Malzahar, havde ikke vidst hvad han skulle bruge sin aften på, og som det gik for ham lige for tiden, så var det tid til at slappe af, på trods af han var CEO i sit firma, og de var i gang med at udvikle noget som ville sætte en helt ny orden i både den magiske såvel som det menneskelige samfund.
Selv var hans tøjstil på dagen ikke det store at råbe hurra for, han havde taget en læderjakke på, iført sig en hvid t-shirt, bærende med en halskæde, man kunne også skimte et ur af stil på hans håndled, for at fuldende hele hans stil havde han et par sorte cowboy bukser på.
Malzahar havde begivet sig ud i byen, hvilket i sig selv var sjældent, dette var netop fordi at han på grund af månens refleksion af lys påvirkede ham meget. Men her til aften var det anderledes tågen sørgede for et godt dække samt at der var overskyet som hjalp ekstra til det.
Og her til aften, ville han ud blandt de mere normale personer og feste som de unge mennesker gjorde nu til dags.
Køen var lang ind til diskoteket, og som sådan så faldt hans øjne da også på adskillige kvinder, men ingen som han lige pt. Ville gå efter, det var ikke derfor han var der –lige nu i hvert i fald-
Dog var der en, en i sort kjole som havde opfanget hans opmærksomhed, og som lugten ud fra hende, var hun et menneske, så vidt som han kunne lugte sig frem til, ganske nydelig blod, ganske veltalende og fristende at sætte tænderne i, men han var nødt til at se de andre varer som var inde i diskoteket.

Malzahar gik lettere forbi køer og smuttede indenfor, et venligt smil og en stirren på dørmanden som skulle forestille at holde vagt, lod ham nemt smutte ind, noget brok kunne han hører bag sig. Malzahar fandt det ganske underholdende hvordan de unge mennesker reagere på det, men på samme tid, så havde han lyst til at vende sig om og rive halsen op på dem.
Malzahars øjne fulgte lettere alle folk rundt omkring, hvem de var, deres adfærdsmønster. Og igen, hans øjne faldt på kvinden i den sorte kjole, hvem var hun, han blev nødt til at finde ud af mere omkring hende.
Men så igen, der var så meget fristende blod, så mange potentiale byttedyr, så lidt tid på aften til at få stillet bare det værste af sin sult.
Til sidst, så kunne han ikke holde det ud længere, han måtte vide hvem hun var, men vigtigst af alt, så måtte han få bare en prøve af hendes blod.

Og her bød chancen sig netop op, hun var netop gået op til baren, så vidt som han også kunne se, var hun i vildrede om hvad der skulle bestilles.
Hastigt tog Malzahar chancen til sig og gik op til baren og satte sig ved siden af hende, han blev nødt til at smage på blodet. ”Problemer med bestillingen?” Malzahars stemme var kølig og rolig, og et smil formede sig på hans læber, på trods af han ikke havde fået en tår blod i hvad der mindede om en evighed siden.

Mere røg kom til syne inde på diskoteket og nu var flere blikke begyndt at væne sig hen imod hende og denne mystiske fyr der var ankommet, hun betragtede ham , han så nu godt ud, ingen tvivl, men som hun før havde hørt de flottest fyrer var de farligste. Aldrig havde hun gættet på at han ville gå hen imod hende og snakke til hende, ja aldrig havde hun troet at han ville lægge mærke til hende, der var nemlig mange andre kvinder herinde så hvorfor lige hende, hmm måske var der noget i luften, og det var ikke røgen. "Ja, jeg ved ikke hvad jeg skal prøve...Nogle forslag"sagde hun og vendte hovedet mod ham, med et smil. Ham havde hun aldrig set før, men han så nu sød nok ud, og så alligevel der var noget dystert over ham, lidt mystik, og alligevel var der også noget sødt over ham. Hun vidste ikke hvad hun tænkte om ham, nu kendte hun ham ikke, så det var ikke så let at sætte sin egen finger på det.

Blikket rettede sig mod bartenden der blandede drinks og gik frem og tilbage til kunderne, hvor Lydia fulgte efter med blikket , og skulede lidt frem og tilbage til de forskellige kunder. Hun vendte om mod denne mystiske person "Så er du også kommet for at feste"spurgte hun, og lagde det ene ben over det andet for at sidde bedre på barstolen, som hun havde siddet på i lidt tid. Hun morede sig lidt over at flere af mændene så ud til at være jaloux over at hun sad sammen med en fyr som kvinderne stirrede på. Måske var det fordi de vidste hvad han var, eller også var det fordi de var jaloux over ikke at være den der sad med Lydia.

Måske ville det blive farligt for hende at være her, hun var jo et menneske, men nu kendte hun godt til vampyrer, så mon ikke det ville gå godt nok, man kunne aldrig vide. Dj'en begyndte at spille noget med noget mere gang i, noget musik der fik Lydia til at tænke på de elegante vampyr film hun engang havde set hvor der kom blodregn fra loftet, eller ja det var sikkert fra nogle partikler i loftet, men stadigvæk musikken fik hende helt til at drømme hen i det. Efter at have været i den drøm lidt vågnede hun op-Eller ja kom tilbage til sig selv igen, hun holdte blikket på fyren lidt, mens hun prøvede at finde ud ad hvad han var for en fyr.

"Men noget med smag i kunne da være meget lækkert, tror du ikk"sagde hun med et smil på de glossede læber.

Blikkene fik de begge tildelt, var berusende, sammen med fornemmelsen af at han snart ville få en tår blod, men på samme tid, irriterede det ham også, han trængte til at mærke blodet, mærke følelsen af frisk, ungt blod.
”Ja, jeg har da et forholdsvis godt forslag til hvad du skal drikke” Malzahar fik øjenkontakt med bartenderen og løftede to fingre, bartenderen nikkede og kom hurtigt hen til ham. Malzahar tog hastigt sit usynlige våben og skar sig i håndledet, dryppede noget af sit eget blod ned i glasset, hvorpå han hastigt hældte noget af væsken oveni. Med normale menneskelige øje ville man umuligt havde kunnet se det, selv med vampyrers øjne ville det være svært, fordi for hans alder hjalp på hans hastighed.
”Drik op” smilede han til hende, og drak op af sit eget glas.
Det var måske et lidt unfair trick at bruge mod et forholdsvis uskyldigt menneske, men så igen, han var fascineret af mennesker, deres opførsel, adfærd, og hende her, var ingen undtagelse.
Malzahar fik hendes blik, og smilte lettere for sig selv ”Ja, eller hvad festen nu fører til, det ene plejer at fører til det næste, gør det ikke?” Raydan blinkede kort til hende, og smilede atter. Malzahars blik løb rundt igen, de havde fået en del mere opmærksomhed end hvad han selv ville have, men så igen, med hendes udseende, var det højst sandsynligt heller ikke unormalt at alle mænd havde deres øjne fæstnet på hende, selv var han jo opfanget af hende, og ikke mindst hendes blod, som de andre væsner også højst sandsynligt havde opdaget, og som de også var på jagt efter.

Malzahar kunne godt spotte en vis frygt i hende, men så igen, det ville heller ikke være unormalt, for et menneske at være bange, selv ville han være bange hvis han sad i skikkelsen af et menneske og var omgivet af væsner, som havde for rygte at slå ihjel som det lystede dem, hvilket han jo også ville gøre normalt, men her til aften, var det lidt anderledes, hans plan var at slappe af, tage en godbid, og evt. få hende med hjem. ”Forresten, så er jeg Malzahar Tiberius Crassus” Malzahar rakte sin hånd frem som et tegn på ikke mindst høflighed, men også som et tegn på at han gerne ville tilbringe mere tid sammen med hende, og endda være på navne længde ”Hvad hedder du så?” han smilede atter til hende, der var ingen grund for ham at opføre sig som en blodtørstig vampyr der kun hungrede efter blod, som de nu var fremstillet i bøger og andre film, men han måtte være helt ærlig, sådan havde tiden engang været, hvor han var den her blodtørstige vampyr som dræbte for sjov, og drak af mennesker når han havde lyst.

Der var opmærksomhed omkring hende og Malzahar som hun fik at vide var hans navn, det var nu et meget specielt navn, aldrig havde hun hørt sådan et navn før, men måske var det fordi han kom fra et andet land måske. Men så på den anden side hendes navn var heller ikke lige så normalt syntes hun-Lydia det lød nemlig lidt mærkeligt måske, som om hun også var fra et andet land . Blikket rettede sig ned mod glasset hun havde taget i hånden, ja hun havde slet ikke set noget som helst fordi som sagt hun var et menneske, så sådan nogle ting som at skære i sig selv, og putte blod i drinks, ville hun ikke opfatte. Nu var vampyrer meget hurtigere end hende, så det var måske derfor. Lydia betragtede Malzahar lidt hendes blik mødte hans, og som han havde sagt så hun tog hun en tår af den klare væske, der enlig duftede fin nok. Nogle enkle kvinder skulede hen imod hende, som om de sagtens så hvad der var blevet puttet i glasset, men Lydia var ligeglad, hun var tørstig og Malzahar havde forslået denne drink hun kunne drikke, så hvorfor ikke benytte sig af chancen. Efter at have taget noget af drinken, mærkede hun noget inden i sig selv, noget som blev helt varmt, og næsten helt anderledes, det føltes som om hendes hals brændte, men hun følte ikke smerte overhovedet. Hun sad lidt på barstolen og tænkte lidt , på en eller anden måde var det som om der var blevet puttet noget i glasset, men det kunne hun ikke vide noget om, så hun drak det bare.


Der var noget tilbage i glasset, for hun vidste alligevel ikke om hun skulle drikke det hele, men tanken om at hun faktisk følte sig en stor lyst til at få meget energi, så hun ville klare sig igennem aftenen, den var der. Så Lydia bed smagen i sig, selvom den enlig var underlig, men på samme tid også meget god. Det hele kom med ned , og hun stilte glasset fra sig bagefter, hvor hun kiggede på Malzahar”Lydia Mikealson”svarede hun til navne præsentationen. Mens hun kiggede på ham kunne hun ikke undgå og have det i bagtanke om han var et menneske, eller en vampyr, eller måske et andet magisk væsen. Lydia var enlig ikke særlig god til at finde ud ad hvad folk var, det var kun meget sjældent at hun ville gætte , hvad en person var. Røgen inde på diskoteket blev mere fyldt og musikken lidt højere, og Lydia elskede at danse, så hun lod blikket falde på dansegulvet, og tilbage på Malzahar”Hvis du er frisk på en dansetur, så tager jeg dig med glæde ud på dansegulvet”sagde hun med et smil på læben.

Dans var en af de ting Lydia elskede, bare at kunne få lov til at bevæge sig til den stemning musikken havde, og få lov til at slå sig løs. Hun havde før prøvet at danse i regnvejr, det gik ikke så elegant som hun havde fantaseret om, men det skulle prøves. Mændene inde på diskoteket smilte lumsk fordi som kvinderne havde set så vidste mændene også , hvad der var blevet puttet i drinken. Gad vide om det var noget farligt noget, men mon ikke aftenen skulle blive sjov nok, især med selskab fra denne mystiske, men flotte Malzahar, det var klart kviderne kiggede efter ham, en flot fyr kunne alle kvinder jo ikke undgå at holde blikket på, og gøre sig lidt mere til overfor dem. Lydia var anderledes hun havde heller ikke høje hæle på som ja alle kvinderne herinde havde på. Hun følte sig lidt speciel, fordi at skille sig ud fra andre var kun en god ting for hende. ”Hov undskyld glemte helt at give slip på din hånd”sagde hun, efter han havde rakt sin hånd ud til hende i navne præsentationen, Lydia havde helt glemt at trække sin hånd til sig.

Følelserne var klare at læse i hendes ansigt, hun stolede ikke på ham, og det kom heller ikke bag på ham.
Hvem ville tro på en flot, ’ung’, charmerende fyr sådan bare komme slentrende ind, og byde på en drink uden lumske bagtanker. Det var da også forståligt, men så igen, han nød virkelig at se hende drikke drinken, især fordi den havde noget af hans blod i, hvilket ville skabe en forbindelse mellem dem, endnu en del af hans plan, og endnu et skridt tættere på at han ville smage, smage på hendes vidunderlige blod.
”Hyggeligt at møde dig Lydia” han smilede til hende, og nikkede kort, som et accept på at han gerne ville med ud på dansegulvet, hastigt rejste han sig fra sin stol, og fortsatte med at smile ”Det gør skam intet” han blinkede kort til hende, hvorfor skulle det gøre ham noget at hun stadig havde holdt ham i hånden, det havde været ganske hyggeligt. Selvom hun burde havde oplevet at hans hånd var kold, og ikke bare kold, men unaturlig kold.
”Fortæl mig Lydia, tror du på vampyr historierne?” Malzahars blik var fæstnet på hende, noget mystisk og mørkt var over hans øjne, noget som også fortalte at han vidste mere end hvad det var han gav udtryk for.

”Undskyld mig et øjeblik Lydia” Malzahar lod svagt sin hånd strejfe Lydias kind, og gik hen til en anden mand, en som så yngre ud end Malzahar, nogle ord blev vekslet mellem dem, dog var de svære at tyde, dog var der flere tyske ord at spotte, så selv hvis man kendte lidt til tysk, vidste man hurtigt hvad det var, nogle af de ord som gav genlyd, var det tredje rige og nazisme, hvilket i sig selv, ville skræmme de fleste, men dem som havde hørt det, smilede eller lod som om de ingenting havde hørt, selv klappede Malzahar manden på ryggen og trak ham med sig hen til Lydia ”Nu skal du hører, det her er en gammel ven, faktisk officer, han og jeg arbejde sammen i nazi tyskland som officerer” Malzahar smilede til hende, og i løbet af ingen tid, havde Malzahar løbet over til en stol – af træ – hvorpå han brækkede et ben af, og stak sin ’ven’ i hjertet, det hele gik så hurtigt at det hele virkede som om tiden stod stille, selv musikken stoppede, og Malzahar stod bare og smilede over hændelsen, mens han var dækket af blod.
”Jeg beklager Lydia, jeg har aldrig rigtigt brudt mig om ham” Malzahar børstede det værste af blodet af sig, og løftede en hånd til Dj’en om at han bare kunne begynde at spille videre med hans musik, og tågen atter kunne fortsætte, de fleste andre væsner der inde, lod som om intet var sket, og dem der gjorde, smilede blot over det, og fortsatte som det aldrig var sket, men Lydias opførelses var det hele værd, noget han glædeligt så. ”For resten Lydia, kan du huske hvad jeg spurgte dig om for lidt siden? Du er omgivet af vampyrer” Malzahar pegede rundt på forskellige personer, udpegede forskellige mænd og kvinder som alle var vampyrer, som stod og dansede, meget tæt op af mennesker, næsten sensuelle kneb mod hinanden ”Og du kan være helt rolig… de rører dig ikke, så længe du er sammen med mig” Malzahar smilede til hende, hvorpå hans hugtænder blev blottet i et manisk smil.

At der var noget charmerende over ham, det var noget man bestemt ikke kunne komme udenom, han havde den slags charme der kunne få enhver kvinde til at falde i staver. Selv blev hun ramt af hans charmerende træk han havde, og når han jo var ung så gjorde det lidt bedre, for unge var de mest interessante, i stedenfor de lidt ældre-Ikke fordi de også kunne være charmerende og søde nok, men ja der var bare lidt mere mystik, og spænding ved unge folk. Selv var hun ung og det var de fleste herinde på diskoteket hvist også, det så sådan ud, når hun kiggede rundt på mængderne herinde. Hun begyndte at slikke sig om munden mest fordi drinken hun havde fået gav så meget smag, at det gav en dejlig nydelse inde i hende, det var næsten som om drinken fik hende til at fåle sig tiltrukket af en person , måske en bestemt person, men den drink, det føltes også som om hun kunne gå hen til enhver fyr herinde, og begynde at danse tæt op ad ham. Dog gjorde Lydia det ikke, hun ville ikke være som alle de andre kvinder herinde , der ville have noget, og det samme ville mændene sikkert- Ja de tænkte sikkert med den nederste del. Hendes blik faldt på Malzahar og hun bemærkede kort det der faktisk lige skete foran hendes øjne, et drab på hans 'ven' som han jo var, hun vidste ikke hvad hun skulle tro, men godt nok kendte hun til vampyrer,og bare den drink havde fået hende til at føle sig helt fortryllet, og næsten helt drømmende. Hun lyttede til hans ord mod hendes ører og hun vendte kroppen mod ham"Ja det gør jeg...For på en eller anden måde har de væsner altid fascineret mig, jeg ved de er farlige men der er noget over dem, der får enhver pigehjerte til at smelte"sagde hun og drømte lidt hen mens hun stod med et smil på læben. Så kom hun i tanke om hvorfor han enlig spurgte hende om det, så derfor var hun kommet tilbage til virkeligheden igen"Hvorfor spørger du, tror du på dem"spurgte hun og tænkte lidt, stadig var hun lidt i chok over han lige havde dræbt en mand.

Hvis det kunne gå så hurtigt, og måtte det kun betyde at Malzahar var et magisk væsen det kunne kun tyde på det. Lydia stod og vidste enlig ikke om hun skulle være bange, eller tryg fordi han havde sagt der ikke ville ske hende noget så længe han var sammen med hende. Det gav en tryghed hos hende, at vide det. "Omgivet af vampyrer...Men..Jeg"ordnerne blev ikke helt sådan som hun havde forstillet sig de skulle blive, men hun blev helt overrasket over at der var så mange vampyrer hun var omgivet af. Et menneske , vampyrer ikke helt en god blanding, det var hvertifald det hun tit havde hørt. Måske var det derfor de fleste mænd savlede lidt efter lidt over hende fordi de kunne lugte hende, dufte hendes shampoo, måske dufte hendes parfume, generalt bare lugte hende. Blikket gled hen på Malzahar mens hun bare stod og betragtede ham med øjnene"men Malzahar jeg er jo et menneske"sagde hun mens hun skulede hen til diverse flokke af vampyrer herinde.

Tanken gjorde hende en smule bange fordi hvis Malzahar ville blive fortryllet af kvinderne herinde, måske deres blod, så ville Lydia være i fare, eller ja det ville hendes blod være. Hun sank en klump i halsen og prøvede at ryste det af sig, hun kendte jo godt til vampyrer , hvad de gjorde og det, men hun havde aldrig prøvet at blive bidt af en før. Alligevel så var Lydia tryg bare ved at være her ved Malzahar for han virkede til at være en der ville passe på hende, men man kunne aldrig vide vampyrer blev da tiltrukket af vampyrer gjorde de ikk, eller måske ikke. Hun var lidt nysgerrig og alligevel så var hun stadig i det drømmende rige- For det gav drinken hende følelsen af, underligt nok, gjorde den det, men den var god, men følelsen af at der måske var kommet noget deri uden hun vidste det strejfede også hendes tanker.

Malzahar gik et par skridt nærmere Lydia, prøvede at opfange hendes opmærksomhed med sine øjne ”Som jeg sagde Lydia, så er du tryg hos mig” Han rakte sin hånd frem for sig, for at afvente hendes reaktion, han håbede på at hun ville tage den og følge med ham ud på danse gulvet, trods alt, havde det været hans plan uanset hvad at fortælle hende at han var vampyr, enten før eller efter han ville havde sættet sine tænder i hende, for at smage på hendes blod.
”Ser du Lydia, herinde…” Malzahar kiggede rundt på de forskellige vampyrer, de fleste af dem kendte han fra før i tiden, og mange af dem var enten blod junkies eller diverse strejfere, ikke ligefrem fordi de var noget særligt, men alligevel ville de kunne rive nogle menneskers hals op inden de kunne gøre noget mod det. ”… er jeg den stærkeste. Ser du vores anatomi gør at med alderen vokser vi, ikke bare i vores intellekt, men også mentalt og psykisk, og tja.. med over 1600 år på bagen nu, så overgår jeg alle vampyrerne herinde” Malzahar smilede atter til hende, og hans hugtænder var fortsatte fremme.
Der var noget over dem, ikke ligesom de andres, hans var anderledes, større, spidsere, generelt var de bare så meget anderledes.

”Jeg vil være helt ærlig overfor dig Lydia, lige nu, der mærker du nok noget i din krop, en spænding, en lyst, en trængende fornemmelse af at mærke, eller generelt bare være i en vis persons selvskab, i dit tilfælde, så er det undertegnede du trænger til.” Malzahar smilede, men det ’varme’ smil var forsvundet, og mere mystik skulle gerne være opstået omkring ham.
”Jeg vil være ærlig, jeg har kunnet lugte dig langt væk, og da jeg opdagede hvem der havde denne, fortræffelige duft så måtte jeg bare..” Hans hugtænder blev mere synlige som om de blev skudt lidt længere frem ”…Smage” Han blinkede til hende, og gik endnu tættere, der var ikke specielt langt mellem dem ”Tro mig, hvis jeg ville have dit blod nu, så ville jeg havde taget det, jeg kan rive din hals op, hurtigere end du ville kunne nå at opfatte det, men det hedder selvkontrol, noget som de andre vampyrer herinde ikke besidder, du kan se deres sultne, deres lumske blikke” Malzahar kiggede rundt, og mange af de andre vampyrer, var gået tættere på dem, som om de ventede på at han skulle gå, så de ville hoppe på Lydia og tømme hende for blod, så straks han var væk.
Malzahar vendte sig om mod vampyrerne, og nogle ord fløj ud af hans mund, dog var selve sproget dødt ud fra lang tid siden, noget som almindelige mennesker ikke kendte ved, selv nogle vampyrer havde svært ved det, men effekten havde den virkning han ønskede, de begyndte at gå længere væk end før.
For til sidst at lade Malzahar og Lydia komme ud på danse gulvet.
”Nu skræmmer jeg dig ikke, gør jeg?” Han smilede imens han førte sin hånd frem mod hende, på trods af de var i det 21 århundrede, så virkede dansen mere som noget man gjorde i det 20 århundrede, hvor 2 danse partnere, ikke rørte hinanden, men blot lod deres hænder være tætte op af hinanden. ”Jeg vil svare på alle de spørgsmål du kan finde på at stille, men husk på, alt hvad jeg fortæller dig, bliver mellem du og jeg… jeg vil så nødig finde ud af du har forrådt min tillid og dræbe dig, eller endnu værre, forvandle dig til en af os” han smilede ikke længere. Han mente ikke selv at det var en velsignelse at være vampyr, ej heller en forbandelse, men når han blev født i Romerrigets tid, og kendte til solen, så var det alligevel over 1600 år siden han sidst havde set, følt og mærket solens stråler.

Lydia lagde en hånd på hans skulder mens hun holdte hans opmærksomhed "Jeg føler mig tryg hos dig Malzahar, dine ord rammer lige herind"sagde hun og pegede på delen af kroppen hvor hjertet sad. Tryghed den dejlige tryghed var hun godt nok glad for at have , hvis hun ikke havde haft den, så vidste hun ikke hvordan det ville blive. Hun betragtede godt hans ansigt en smule og hendes øjne fangede hans tænder, hvorfor havde hun ikke set det noget før. Han havde vampyrisk tænder, som ja alle vampyrer havde men godt nok så hans noget spidsere ud, end hvad hun lige havde set de andre vampyrer s tænder var. Så kørte tankerne lidt igang efter at have set tænderne, gad vide hvordan det ville føltes at de borede sig ned i en hals, eller ja bare at mærke så spidse tænder ned i en. Lydia tænkte over det , og det gav enlig mening i hendes hoved, fordi hun troede på ham, og efter alle de gange hun havde set vampyrer før, så vidste hun godt hvordan vampyrisk tænder så ud. Efter hans omkring det med at føle sig trængende til en bestemt person, den følelse havde hun og det var måske fra den drink hun havde fået.

"Malzahar...Dig..Var det dig der puttede, ja puttede noget i mit glas"spugte hun mens hun holdte hans øjenkontakt , mens hun havde taget imod hans hånd til at danse på dansegulvet. Hendes smil bredte sig mens han talte "Men selvkontrol den er god at have for vampyrer, dem der ikke har den, de burde da kunne lære det"sagde hun og lod sine øjne falde på diverse fyrer og kvinder herinde. Måske enda dj'en selv var vampyr,hun tænkte lidt mens hun var på vej ud på dansegulvet med Malzahar "Tværtimod du får mig til at blive helt nysgerrig, det lyder så interresant"sagde hun og stod nu ude på dansegulvet med sin hånd i Malzahar's. Det eneste Lydia var bange for de andre vampyrer , men så var det godt hun var her med Malzahar for så var hun tryg, og vidste at der ikke ville ske noget. Hun gik lidt tættere på ham, mens hendes øjne var rettet på hans, sådan at hun kiggede ham i øjnene, hendes håndflade rørte hans, og hun stod lidt bøjet ind mod ham"Malzahar jeg kunne aldrig finde på at sige noget videre som du har givet ord på, ikke skal komme videre"sagde hun, og trådte lidt væk igen, så hun stod overfor som før, stadig med håndfladen mod hans"Bare rolig dine ord er trygge hos mig, alle de ting du fortæller holder jeg låst herinde"smilte hun og pegede mod hendes hjerte. Det var forstående , hvis han havde lyst til at drikke hendes blod, hun var jo menneske,så det var forstående for hende.

"Har du nogensinde bidt i et menneske før, drukket blod fra det, og dræbt det"spurgte hun nysgerrigt, men enlig også bare for at vide. Nu havde han sagt at han var den stærkeste , og det havde sine fordele jo, men om der så også var ulemper det vidste hun ikke. Lydia kiggede rundt om sig selv og Malzahar røgen så enlig så dramatisk ud som den spredte sig rundt inde på diskoteket. Det mindede hende helt om de gamle klassiske vampyr film, diskotek, sex, røg, blod, så ja lidt af hvert i den sammenhængen. Hun beundrede enlig vampyrer de var så unikke som de var, ja godt nok måtte de være farlige, men de var jo bare dem de var"Gætter mig frem til at du er vampyr Malzahar har jeg ret"sagde hun og sendte ham et bredt smil over de glossede læber.

Så, hun blev nysgerrig, nysgerrig over ham, gad vide hvor langt han kunne trække den, hvor langt hun ville gå for at finde ud af mere.. det hele virkede spændende for ham, og meget lokkende, det ville ligeså være godt at se hvor langt Lydia ville gå.
”Har du nogle spørgsmål, til hvad som helst, ingenting du vil vide, ingenting jeg kan give dig et svar på?” Det var mærkeligt, meget mærkeligt, normalt plejede folk at have tusind spørgsmål til ham, såsom hvad er meningen med livet, er der andre overnaturlige væsner, er alle historierne sande, hvordan bliver man vampyr, hvordan blev du vampyr, og så videre, men Lydia, hun virkede som om hun havde mange andre tanker på slæb. Noget virkede ikke helt som det skulle, måske vidste Lydia mere end hvad hun gav udtryk for, måskede jokede hun bare med ham, måske var hun endnu en jæger som var på jagt efter ham, og ville dræbe ham, eller også så var hun den her uvidende pige som intet kendte til det magiske samfund, og dets eksistens og bare regnede med at det hun havde læst var virkeligt omkring vampyrer. Sådan måtte det jo være for visse ting.
”Derudover, så puttede jeg som sådan intet i din drink, nej det du mærker er noget helt andet, noget mere…” Malzahar gik tættere på hende, så tæt på han faktisk kunne komme, tættere på, uden at stå helt op af hende, og de faktisk ville røre hinanden ”..Seksuelt, korrekt?” Malzahar smilede til hende, han havde i lang tid været interesseret i mennesker, deres natur, struktur, det hele, og deres tankemåde var helt anderledes, den var så unik, alle mennesker var anderledes, alle levede forskelligt, ikke ligesom vampyrerne, som alle mindede om hinanden, og englene mindede også om hinanden, den eneste race som sådan var menneskerne, hvilket også gjorde dem farlige… samt du aldrig kunne udregne deres tankegang, virkelig, virkelig irriterende. Men på samme tid, var det så også lokkende.

”Bidt et menneske?” Malzahars hugtænder blottede sig endnu mere ”Ja, jeg har så, flere end jeg gider at tælle til, og lad mig sige dig, der er intet mere fristende end at smage frisk blod fra et ungt, uskyldigt menneske, og bare rolig, mine bid skulle eftersignende være så forførende at du ville nyde smerten mere end noget som helst andet, derudover, så kan jeg vel ligeså godt fortælle dig, at mit favorit sted, er ikke ligesom andre vampyrer som holder af halsen, jov det er da okay, men fra min side af, så holder jeg mere af lysken” Malzahar smilede til hende, og blinkede kort, som hun skulle forstå hvad han mente.
”Ja, jeg har tit dræbt, og drukket blodet, fra den givende person, jeg havde et afkom engang, det kræver lidt, at vi tømmer ham eller hende fra blod, men at dræbe ligger ikke unaturligt for mig” Selvom emnet var ømt, så gjorde det ondt at han talte om sit afkom, trods alt, så døde hans afkom for flere hundrede år siden ”Hvorfor? Overvejer du da at blive forvandlet? ” Det var mere kommet som en joke og han håbede at hun ikke ville tage det alvorligt, og faktisk blive forvandlet nu, mere af alt, så orkede Malzahar heller ikke at skulle opdrage endnu en ung vampyr, til at kunne klare sig selv, men hvis det var nødvendigt, så kunne han godt overtales til det.

Ja hun var nysgerrig men sådan var Lydia bare sommetider, det undrede hende også lidt at hun ikke havde nogle spørgsmål ligenu. Der måtte da være bare et enkelt spørgsmål , hun kiggede ned mod gulvet for at hun måske ville komme i tanke om hendes spørgsmål, men det var ikke rigtigt til at få frem. Hun var ikke så bange mere som hun var før, det var underligt, men også rart nok fordi hun følte sig allerede mere tryg hos Malzahar. Og mens hun prøvede at komme i tanke om hendes spørgsmål, trådte hun et skridt frem mod ham"Jo jeg har faktisk et spørgsmål , ret mange faktisk, så håber du er frisk på at svarer på dem alle sammen"sagde hun med et smil oveni. Det var godt alle spørgsmålene pludselig kom til hende, det eneste der skulle til var at kigge ned i gulvet åbenbart, og lytte til musikken herinde. Blikket var nu rettet på ham,gad vide hvordan han ville reagere på hendes spørgsmål, som hun skulle til at stille ham"Mit første spørgsmål er at ønsker du at drikke noget af mit blod"hun stod lidt frem mod ham, mest for at kunne betragte hans øjne, og dufte hans dejlige duft-Lydia elskede mande parfumer , på en underlig måde, men mande parfume duftede så godt, det var let at blive tiltrukket af mænd der brugte gode parfumer, men sommetider bare duften af mystik, og kulde gav et eller tiltrækkende træk Lydia pludselig fandt meget interresant, måske havde Malzahar parfume på , eller måske var det den mystik der var over ham. På den anden side så kunne det jo også være den drink som Malzahar selv havde sagt.

Hendes blik gled hen mod dj'en"Hmm så er det jo derfor jeg føler mig så trængende efter dig"sagde hun og vendte blikket om mod ham igen, hun trådte tilbage igen, men sendte ham et varmt, blik "Den dans glemmer du hvist lidt, eller også er det fordi du hellere vil stå her med mig, hånd i hånd, lytte til musikken, drømme helt væk"sagde hun og lænte sig lidt hen mod ham lidt drillende måske, men det var nu også venligt ment. Seksuelt ja det var den føltes det gav inde i hende, noget varmt og helt lidenskabeligt næsten. Hvis blod i en drink kunne være så fristende, men også vildt dejlig så ville det ikke være sidste gang Lydia ville smage sådan en. Mens han havde blottet tænderne, og de kunne ses trådte Lydia frem igen, hvor hun rakte en hånd ud, bare for lige at kunne mærke på hans tænder, det var måske lidt underligt, men hvor spidse de var , skulle hun lige undersøge-Fordi sommetider var Lydia bare væk i vampyr momentet, hvis det kunne kaldes det, når man talte om vampyrer, og historierne."Lad mig mærke dem.. Se ser nemlig helt hårde ud"sagde hun og lagde en af hendes fingre under hans spidse tænder, skarp det var de, for nu gik der hul på fingeren. Blodet lød langsomt , det var ikke meget blod-Nu kom det jo også fra hendes finger."Ups...Eh.."mumlede hun bare uden helt at få sammenhæng på orderne. Nu stod hun så med en blod finger eller ja en finger hvor det blødte fra, snart ville vampyrerne herinde dufte blodet, hun kunne heller ikke gemme det for Malzahar havde sikkert allerede set det. Måske kunne han slikke det , på den måde kunne han smage hendes blod, hvis han ønskede det. Lydia betragtede fingeren men i stedenfor at klynke omkring det så smilte hun bare og kiggede på Malzahar"Uheldig er jeg da hvist, men jeg beundre dine tænder de skarpe og du bruger dem sikkert meget godt"sagde hun, og kiggede rundt omkring, ja nu faldt nogle blikke på hende det var klart når man stod der med en finger hvor det blødte, og man var i omringet af vampyrer som jo er vilde med blod.

Hun rystede på hovedet til hans spørgsmål, eller var det en joke , det vidste hun ikke, men hun tænkte lidt over det efter hun havde rystet på hovedet"Engang har tanken strejfet mig , fordi jeg er så facineret af de væsner, men på den anden side, nyder jeg livet som menneske"sagde hun med et smil på læben. "Men hvis det sker en dag, så skal det være af en grund, måske når jeg det punkt hvor mit menneske liv ikke er værd at leve i mere, eller måske når jeg døden, og bliver nød til en forvandling, men det må tiden vise"sagde hun og kiggede på Malzahar, hendes brune øjne fangede hans røde øjne, smukke det var de helt bestemt. Klare smukke, skinnende rubiner, det lignede det.