A long way from home...

Azurel Smilede og det røde i hans øjne forsvandt. Han vendte sig om og gik langsomt over og samlede blidt Aisla op. Han kiggede først tilbage på Raquelle og gav hende et kort nik. Mere som et symbol på at hun havde gjort klogt i at lytte når han blev mere seriøs. Derefter kiggede han på Malzahar og nikkede fast og tilføjede '' Der er en sag mellem dig og Raquelle.. Der er ingen grund til at dette menneske bliver dræbt.. Hun er i sikkerhed med mig til i er færdige ''. Han gik langsomt over og stillede sig op af træet som han havde gjort det før. Igen havde han overvejet sine ord og sagt at mennesket var i sikkerhed ~til~ de var færdige. Lige meget om deres kamp var slut nu eller først lige begyndt så ville Azurel ikke kæmpe imod nogen af dem hvis han kunne undgå det. De var begge hans venner og allierede og han ville nødigt vælge side hvis han ikke behøvede det. Han var dog klar. Han vidste ikke hvor dybt Raquelles forrederi havde ramt Malzahar. Azurel gik ikke ud over at han ville forsøge at dræbe hende men hvis han forsøgte var han jo nød til at blande sig.

Azurel rettede sit blik ned mod Aisla og betragtede det foreslåede menneske. Han kunne se hvad Malzahar så i dette menneske. Hun var bestemt speciel. Dog kunne han ikke lade være med at tænke på konsekvenserne ved Malzahars følelser overfor dette menneske. Han havde i sinde at finde ud af hvor dybt de lå, for dette menneske var en svaghed for Malzahar. Noget hans fjender kunne bruge imod ham. Hvis disse følelser løb for dybt i Malzahar måtte Azurel jo til at hjælpe med at beskytte hende, ligefrem tilbyde Malzahar at hun kunne arbejde på hans Casino og derved kunne Azurel holde hånden over hende uden hun selv vidste det. Azurel blev ved med at kigge på Aisla så han kunne informere de andre hvis hun skulle vågne, dog holdt han øje med hans omgivelser. Han vidste hvor hedt det kunne gå til hvis to vampyrer begyndte at slås for alvor. Men heldigvis var det ikke kommet dertil i nu og det var heller ikke sikkert at det gjorde det.