Home, at long last. //Manda//

Tid: 23:47
Sted: Lufthavnen.
Omkring: Nogle få mennesker.
Vejr: Hård blæst og overskyet himmel.

Da døren til det store Airbus fly åbnede var den første person man kunne se, Payne. Han kastede lidt med det lange lyse hår og kiggede sig irriteret omkring. Han var iført en rød frakke med gyldne knapper, et par sorte bukser og store sorte støvler. I sin højre hånd havde han en pisk af den type man bruger når man ridder og i sin venstre holdt han en stor kuffert. Trappen blev langsomt kørt hen til døren og da den endelig var der steg Payne hastigt ned til foden af trappen hvor han stopped op og kiggede sig omkring igen før han tog en dyb indånding. "Hjemme.. Hvor er det mange år siden jeg var her sidst.." sagde han med sin varme stemme. Hans rødde øjne dirrede lidt da et enormt blæs kom ud af det blå og nærmest kastede ham tilbage. "Woah.. Det må jeg nok sige..". Han tog et skridt fremad og begyndte at bevæge sig hen mod Lufthavnens kiosk hvor han ville købe nogle blomster til sin tidligere mester og skaber. Han tog fat I dørhåndtaget og åbnede ind til den lille kiosk hvor lyset næsten var helt slukket. Han gik med beslutsomme skridt hen mod blomsterne og sukkede, han var virkelig ikke god til den slags høfligheds ting.

Manda var fulgt efter noget, han vidste overhovedet ikk hvad det var. Kun det var en speciel lugt. Det gjorde ham glad at kunne lugte det, men han forstod ikk hvorfor det gjorde ham glad. *Er det en fra min fortid igen?* tænkte han for sig selv og bed sig lidt i læben. Han kiggede rundt, *Jeg har ALDRIG været ved lufthavnen... Men hvis bare jeg følger lugten burde jeg klarer mig!* tænkte han positivt og kiggede rundt. Han lugtede lidt ud i luften og løb hen til kiosken, han åbnede forsigtigt døren og kiggede rundt. Der var nogle få stykker inde i butikken. Han gik rundt for at se om han kom tættere eller længere væk fra lugten. Han kiggede på en dreng der var ved blomsterne, det måtte være ham! Han smilede og gik lidt hurtigt hen til ham. Han sprang på ham, det var mere overraskende end forudset. Han kiggede på ham og nussede hovedet til ham. "Hej!" sagde han glad.

Payne var lige ved at falde forover da han blev angrebet. "Ahva..?" spurgte han lettere forvirret og vendte sig mod den nyankomne. Men da han jo sad fast på hans ryg blev han svinget med rundt. "Ehh.." mumlede han og kiggede sig over skuldren. Et smil kom langsomt frem på hans læbe da han så hvem det var. "Manda! Det er godt nok mange år sien jeg så dig sidst!" sagde han glad og smilende. Han fik med nogen besvær sat Manda ned og vendte sig om imod ham. "Hvordan går du og har det?" spurgte han og kastede lidt med det blonde hår så an kunne se hans røde øjne klart og tydeligt. Han var nærmest overvældet af både glæde og forventning for.. Han havde kun været her i omkring fem minutter og allerede nu havde han mødt en af sine gamle venner. Han kunne ikke vente med at se hvor mange af alle de andre han ville møde, og hvor meget de havde ændret sig. Det var utroligt spændende det hele, men lige nu ville han bare nyde at se sin gamle bedste ven. "Du er blevet højere" sagde han og grinede mens hans øjne langsomt vandrede op og ned af Manda.

Han nussede hovedet til ham, men forstod ikk hvad det skulle til for. Han kiggede på Payne da han sagde hans navn, *Så han er en fra min fortid...* nikkede han lidt og kiggede på ham. Da han blev sat ned stod han blot og kiggede på Payne. De var lige høje. Han kiggede med et undrende udtryk og satte hovedet på skrå, "Er du så fra min fortid hvis du kender mig." sagde han og kiggede blot på ham. Han kunne ikk sige Payne så bekendt ud, men alle ser vel lidt anderledes ud end fra dengang. Han sukkede let og kløede sig bag hovedet, "Jeg har det nogenlunde, der er sket så meget på det sidste. Men jeg har det nu fint hvis det skulle være!" sagde han lidt glad og stoppede op. Hvor kom det fra? Han talte til Payne som om han kendte ham fuldt ud. Han rystede på hovedet, han måtte være en nær ven fra fortiden eller noget siden han kunne snakke sådan til Payne. "hva med dig?" spurgte han og satte hovedet lidt på skrå. Han kiggede på de røde øjne og sukkede let, *Endnu en vampyr...* tænkte han opgivende. Han så knap andet.

"Ja, jeg er ganske vidst fra din fortid, jeg var en af dine bedste venner.. Har du fået hukommelsestab eller noget..? Eller er det mit hår?" sagde han og grinede lidt. Ganske vidst var hans hår blevet meget længere end det var da han tog afsted. Hans øjne skiftede fra rød til grøn af en eller anden grund da lommeuret klikkede to gange. "Tjo, som du jo ved... eller vidste.. så har jeg været på verdens turne med min musik, så det har været nogle hårde år her, men nu er jeg færdig med det og je ghar penge nok til at bo på hotel resten af mit liv. Jeg har dog tænkt mig at finde et sted at bo snart, helst tæt på hvor jeg boede før i tiden" forklarede han kort og godt med et lille nik. *Mærkeligt.. Godt nok har jeg været væk i lang tid, men han burde da stadig kunne huske mig..* Tænkte han for sig selv og gav Manda endnu et elevator blik. Blikket han gav var et udforskende men stadigt varmt blik og selvfølgelig fulgte der et tandsmil med. Han havde skjult sine hugtænder som han plejede, for han hadede at skræmme folk og hadede især deres reaktioner. Nogle mennesker skreg og løb deres vej, hvilket irriterede ham noget så grusomt.

Han kiggede på ham og kløede sig bag hovedet. "Hukkommelsestab..." sukkede han let. "Jeg har mødt nogle fra min fortid, men det er kun de ting jeg har lavet sammen med dem jeg kan huske..." sagde han let. Han sukkede lidt og bed sig hårdt i læben, "men hvis jeg får bare ét minde tilbage fra dig, så husker jeg dem alle. Fordi så ved jeg hvem du er og kan sætte puslespillet sammen med de brikker der er med dig." sagde han roligt og nikkede lidt bestemt. Han kiggede på ham og satte hovedet på skrå, "hvorfor kigger du op og ned af mig?" psurgte han undrende og sukked elet. Han stoppede op, "Musik? Hvad spiller du?" spurgte han roligt og kiggede på ham med et smil. Han satte hovedet på skrå. Han grinede lidt, "Det er ok, jeg er så vant til vampyrer." sagde han rroligt og smilede til ham. "Det er næsten det eneste jeg har mødt her." sukkede han let.

"Tjo, jeg spiller cover numre, kendte sange med min egen stemme. Folk er vilde med det, spørg mig ikke hvorfor, jeg synes selv jeg synger rædselsfuldt. Men så længe det får maden på bordet, så skal jeg da ikke klage" sagde han med et lille grin. "Oh.. Et minde om mig huh?". Et lille grumt smil gled over hans læbe da han fortsatte. "Tja, jeg ved ikke om du kan huske det, men hver gang du sagde eller gjorde noget dumt, så svarede jeg på den her måde" Han hævede sin hånd og knyttede næven hvorefter han gav Manda et lidt hårdt men stadig kærligt slag lige oveni hovedet hvorefter han råbte "Papfjæs!". Derefter fjernede han sin hånd og smilede. "Oh.. Ja, der er mange vampyre her omkring, det har jeg da bemærket på den korte tid jeg har været her.. Jeg selv er igang med at finde en kur mod det, det er bare utroligt svært som du nok kan forestille dig. Men jeg har jo en evighed, så jeg skal nok en dag komme til at leve et normalt liv!"

Han kiggede på ham og satte hovedet på skrå. Han så at Payne hævede hånden og han forstod ikk helt hvad der ville ske. Han lukkede øjnene da han blev slået blidt på hovedet og han kiggede på ham, han satte hovedet på skrå. "Det mindes jeg ikk..." sagde han og kløede sig bag hovedet. Han kiggede roligt på ham og smilede let, "Måske gjorde du det ikk så meget." sagde han let og kløede sig bag hovedet. Han vidste ikk helt hvad det var der skulle forståes med papfjæs, så han huskede det ikk. Han sukkede let, "Og næsten ingen varulve..." sukkede han opgivende og bed sig lidt i læben. Han strakte sig og gned sit hoved, "En kur? Hvorfor knækker du ikk bare dine hugtænder?"

"Fordi jeg gerne vil være gammel og dø.. Og grunden til at jeg ikke slog dig så tit var nok at det var utroligt sjældent du sagde noget dumt". Han lagde hånden på panden og trak det halvlange hår tilbage inden han rystede det tilbage på plads. "Det skal nok komme på et tidspunkt.. Vi var ret så gode venner dengang" sagde han og trak let på skuldrene med et smil. "Så, hvordan går det her i Di Morga, jeg har hørt at der er kommet en ny hersker til.. Passer det?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå for at overvåge Manda med de grønne øjne på stilke.

Han smilede let og kiggede på ham, "Jeg siger jo ALDRIG noget dumt!" grined ehan glad og kiggede roligt. Han lagde selv sit pandehår lidt væk fra øjnene, "Vi har i hvertfald næsten ens frisure..." sagde han og kiggede på ham. "Dit er lidt længere end mit, men det sidder meget ens." smiled ehan let. han kløede sig på hovedet, "Ja, det er der. Men jeg går ikk så meget op i det, så kun noget om det." sagde han roligt. "Noget med at han var den forrige herskers elev eller noget men så forrådte ham." sagde han og trak på skuldrene. "Er nu meget ligeglad med det, går op i det hvis det går ud over mig."