Dangerously skilled ~ (Azurel)

T: 23.06
S: Quartier de Sain-Jean, Casino
V: Ikke helt mørkt udenfor endnu grundet foråret, køligt men ikke så slemt.
O : Mange mennesker, og muligvis blandet med magiske væsener.

Constantina befandt sig på V.I.P etagen med magiske væsener, iført samme outfit som de andre servitricer, der tullede rundt i høje hæle vrikkede lidt med hofterne ved hvert skridt de tog. Selv havde hun vovet sig til en rød læbestift og let mørk makeup om øjnene. Hendes ekstreme skønhed tiltrak sig opmærksomhed fra flere af kunderne, og hun lod tydeligvis til at nyde dette. Nogle væsener ville højst sandsynligt genkende hende som en Aspara grundet hendes skønhed; hvor vampyrernes var unaturligt smukke, var Asparaerne naturligt smukke. Men langt mere dragene på en helt anden måde. Hun bevægede sig rundt med en bakke og afleverede nogle drinks ved et bor, før hun forlod stedet igen. Det havde taget hende en halv dag at finde ud af hvordan dette sted kunne infiltreres, og det lykkedes hende endog at få tre idéer til hvordan det kunne gøres. I sidste ende var hun gået med den mest flashy idé. Det havde ikke været svært at komme ind takket være hendes evne, ej heller at få en arbejdende servitrice til at falde i dyb søvn, så hun selv kunne overtage tøjet.

”En Gin and tonic,” en ung mand muligvis et par år ældre end hende selv, havde placeret en hånd på hendes skulder for at få hendes opmærksomhed: ”Allerede på vej sir” hun sendte ham et charmerende smil der næsten øjeblikkeligt fik manden til at tabe underkæben ved synet af hendes ansigt. Blandingsrace, tænkte hun da hun valsede af sted for at hente hvad der var blevet bedt om. Fyren var ung, og havde tydeligvis menneske genet i sig – gulduret omkring hans håndled havde også været flot, men hun var sikker på det ville se bedre ud, når hun fik det indkasseret og penge tilbage for denne. Tina strakte let nakken, da hun endelig stillede bakken tilbage på bordet da hun havde afleveret bestillingen. Det måtte være nok for den aften, besluttede hun sig og kiggede rundt i rummet før hun langsomt trak sig tilbage til rummet med personale hvor hun havde efterladt den sovende servitrice.

Hun sendte en undskyldende tanke i retningen af servitricen, idet hun skiftede til en sort tætsiddende bluse der godt nok gik hende til lidt under barmen, og dermed blottede den øverste del af maven. Hun iførte sig en let løs høj-taljet nederdel – sort som overdelen, dog mindre gennemsigtig et par steder – og forvandlede den hurtigt til en slags løse bukser, og trak et tyndt brun bælte derom for at holde sammen på dem. Om halsen tilføjede hun en glimtene guldkæde samt et mindre guldarmbånd om håndleddet. Hverken for meget, men heller ikke for lidt, og de mørke lokker, som hun før havde haft i en knold ændrede hun nu til en puffet hestehale; alt i alt kunne hun sagtens gå for en førsteklasses kunde. Hun forlod rummet ubemærket og gik elegant gennem folkemængden, overraskende nok gjorde forandringen nok forskel til at ingen ville forveksle hende med en servitrice – og på samme tid var der helle ingen, der lagde mærke til at hun forsvandt derfra uden at bruge udgangen.

Hvem ville lægge mærke til kamæleon der gik i et med sine omgivelser? Ingen. Constantina befandt sig på noget der mindede om et kontor, og hun gik ud fra at dette var stedet hun havde ledt efter de sidste to timer. Hun havde læst op på lektien, ejeren af dette casino samlede på magiske genstande – og uden tvivl var det meget mere værd end et guldur. Hun stod nu i sin egen skikkelse og rynkede let på næsen. Der havde været mange sikkerhedsforanstaltninger, men hun tvivlede stærkt på at han ville efterlade sine genstande uden fælder eller lignende.

Azurel arbejdede som han altid gjorde. Han var en hårdt arbejdende mand med visioner. Han havde lige afsluttet et skype møde med nogle af landets førende forretningsmænd. Han var tilfreds med udfaldet af mødet. Han vidste at hvis han ville frem så måtte han handle og forhandle. Han var en mand med visioner, han søgte altid at forbedre sig. At blive bedre, at lære mere, få mere magt, flere penge, mere visdom, mere information. Han var en perfektionist på det område. Intet var godt nok for ham. Han kunne altid forbedre sig, blive bedre, blive klogere. Han var ikke som de fleste andre væsner. Han var ikke en kriger der tænkte med hænderne, krig og verdens herredømmet sagde ham intet. Han ønskede at forbedre det han havde. at udbygge og udvide. Han mente selv han var en visionær og en god chef. En leder der ville lede hans firma ind i en gylden alder. En man ville huske i flere tusinde år. For når krige blev kæmpet faldt mænd før eller siden men en vision kunne leve for evigt.

Han sad og skulle lige til at starte et nyt møde med en leverandør da en af hans alarmer gik i gang. Han havde skam ikke ladet sine kontorer stå uden bestemte sikkerheds foranstaltninger. Dog var han meget imponeret over at hun var kommet forbi alt hans hightech systemer og kameraer uden at blive opdaget. Han havde installeret en ilt scanner så når der kom oxygen forandringer i rummet ville denne alarm gå i gang. Dog var det kun ham selv der kunne se det. Han valgte bevist ikke at alamere sine folk. Han ville se om denne kvinde i virkeligheden var god eller om hun bare havde været heldig.

Rummet var fyldt med infrarøde stråler. Der var bevægelses sensorer og et kamera i hvert hjørne. Der ud over var der en laser scanner der scannede rummet hver femte minut. Der var et hemmeligt panel bagved et maleri med en øjenscanner, stemme scanner og kode. Dette var ikke som de andre rum hun havde set. Dette kontor var high tech og alt var i top. Der var helt sikkert noget her inde som Azurel ikke ville have andre skulle have fingere i.

Imens gik Azurel langsomt ned mod rummet. Han havde ikke travlt han ville se om den dygtige tyv virkelig kunne knække hans mesterværk af en sikkerheds foranstaltning.

Constantina scannede rummet med sine mørke øjne og tog et mindre skridt fremad. Ingen alarm? Lyde? Der var noget galt, hun kunne godt mærke det, men i sidste ende var der ingen grund til at flygte før hun egentlig var omringet. Hendes trænede øjne fangede noget i hvert hjørne; sensorer, tænke hun. Hvem der end sad ved overvågningssystemet, så vidste vedkommende allerede at der var brudt nogen ind. Tina stak hånden i sine lommer og frembragte nogle mørke handsker af et specielt stof; hun havde stjålet dem fra en eller anden rigmand et sted i Italien. De var magiske og kunne kopiere enhvers fingeraftryk.

Hun bevægede sig lydløst rundt i rummet, tjekkede skuffer, papirer og hvad der nu ellers befandt sig rundt på bordene. Intet af værdi som var den ekstreme sikkerhed værd. Hendes kontakt havde fortalt hende at der ville være noget heroppe. At Azurel – ejeren af dette casino – skjulte noget meget værdifuldt. Og hun ville have det. Hvad end det var, måtte det være stort. Hvis hun var ejer af high class casinos, hvor ville hun så gemme sine værdifulde ting? Tinas øjne fulgte væggen og stoppede ved et maleri.Can’t be… det ville være for nemt, det var det mest typiske sted… trods disse tanker stoppede hun op foran maleriet og vendte det om. Hun nikkede let for sig selv ved synet af scanneren og de ekstra foranstaltninger. Looks more like it.

Hvor hun havde Azurels fingeraftryk far ar et vidunder, og havde man spurgt hende direkte ville svaret have været ’en kontakt’. Hun kunne i teorien have fået fat på Azurel selv, men hun kendte ikke til hans opholdsted, ej heller var hun klar over hvor langt hans evner rakte. Hun skruede et mindre apparat fast ind i systemet - tydeligvis også et magisk apparat hun havde stjålet - uden at ødelægge noget, og begyndte at indtaste en længere kode. Først lykkedes det hende at komme forbi øjescanneren og stemmen ved at hacke; dette tog hende dog længere tid end beregnet da hun ikke var vant til stemme scannere, og var ikke gået ud af at den ville være med. Koden….. hun trippede let med sin ene fod, tænkende.

Azurel gik ned af gangen med små skridt. Da han endelig kunne se rummet ventede han. Han tog sin mobil op og ventede på hans mobil fortalte ham at nogen havde knækket hans kode. Det hele var en leg for ham. Han testede hende og hun havde vist sig at være fantastisk dygtig. Hun havde vækket hans interesse og det skulle der alligevel noget til at gøre. Når man var så gammel som ham skulle der efterhånden meget til før man fik hans opmærksomhed. Han havde set og oplevet så meget at kun de bedste ville få Azurel til at dreje sit hoved. Han stod og ventede med spænding. Han vidste at hun snart ville åbne hans boks. Se hvad der i virkeligheden gemte sig der inde. Hun ville blive overrasket for at sige det mildt.

Hvis hun knækkede hans kode der var den mest oplagte ~666~ ville et gitter gå ned fra vinduet og Azurel ville komme ind og døren bag ham låse. Hans folk ville gøre sig klar ved hver udgang med våben og UV-lygter. Azurel tog ingen chancer, hvilket var ironisk eftersom han ejede et casino. Han havde ikke levet så længe ved at efterlade ting til tilfældigheder. Han var altid et skridt foran, eller det ville han i hvert fald selv mene han var. Han ville vide hvad denne tyv var efter. Han havde så mange ting og informationer. Det var vigtigt for ham at vide hvad folk var efter for så vidste han også hvor han skulle lede efter den der havde stukket ham i ryggen. Han var ikke en kriger men han var alligevel en stærk og mægtig djævel. Han havde altid et es i ærmet.

Koden blev hastigt tastet ind, og i samme øjeblik den blev godkendt fik hun bekræftet sin nagende følelse af at noget havde været galt ved dette. I knew it, hun bed tænderne sammen men formåede at holde masken, for hun var klar over at hun blev overvåget. Selv da gitteret rykkede ned holdt hun sig rolig. Det var trods alt ikke første gang hun var blevet fanget - og undslippe ville hun udentvivl være i stand til endnu engang.

Constantina spærrede øjnene op idet hun kiggede ind i boksen der nu havde åbnet sig for hende. Hvad i helvede... Papir? Hvorfor i alverden var der papir i sådan en boks? Hun hørte et klik bag sig og drejede hovedet; ud af øjenkrogen fik hun øje på ham. Azurel, som hun havde set ham på billedet, han så ærlig talt yngre ud end hvad hun havde forventet så det måtte være credits til ham. Tina vendte sig om og placerede hænderne på sine hofter, der stod hun nu lettere afventende. Selvfølgelig havde der været en fælde gemt i alt dette, men i det mindste havde det ikke været en flammekaster.

Hun stak hånden ind i boksen og trak den ud. Hvad i alverden kunne være så værdifuldt ved en stump papir? Tina havde tænkt sig at finde ud af dette, for hvis hun var kommet denne lange vej uden at finde noget, var der nogen der ville få en seriøs røvfuld.
"Du fik mig," hendes stemme var klokkeklar og kunne sammenlignes med tyktflydende sølv. Hun slog smæld med tungen og søgte hans blik.

Azurel kom ind og stillede sig i en afslappet dog sofistikeret stilling og stak elegant sin højre hånd i hans bukser. Han havde et yderst charmerende smil plantet på hans læber og dybe mørke brune øjne som bar et glimt der ville kunne få de fleste kvinder til at rødme. Han kiggede hende i øjnene og rettede på sit slips med sin venstre hånd. Han sagde med en blød og rolig stemme som var han på ingen måde overrasket over at hun var der '' Jamen godaften.. Hvor er det dog behageligt som smukke unge damer gang på gang sniger sig ind på mit Casino ''. Han hav et drilsk blink til Constantina og kiggede på hendes hånd. Han grinede en smule. Papiret var gammelt, meget gammelt. Skriften der på var skrevet på et underligt sprog og man kunne svagt mærke en ubehagelig magi komme fra den.

Azurel fik et mere alvorligt blik og sagde fast, dog stadigvæk roligt '' Hvis du ligger det papir tilbage så kan vi snakke.. Ellers kommer du ikke herfra i live.. Dit eget valg ''. Azurel var bestemt seriøs. Selv om Kontrakten hun holdt i hendes hånd ikke var meget værd for andre så var den uvurderlig for Azurel. Det var nemlig den første sjæle/livskraft kontrakt han nogensinde havde lavet. Dette stykke papir hun holdt i sine smukke bløde hænder var over tre tusinde år gammelt. Azurel blev stående og afventede hvad hun ville gøre. Han var klar på hendes lille tricks og det samme var alle hans folk der stod og ventede ved alle udgangene. De havde ordre på at skyde alt der kom ud selv Azurel hvis han ikke havde givet det rigtige kodeord. Ingen skulle tage hans kontrakt, ingen.

I modsætning til Azurel stod Constantina ikke spor afslappet, men hun så heller ikke anspændt ud. Ryggen var rank og benene stod let spredte, hvis hun nu pludselig skulle bevæge sig. Hendes øjne faldt i hans næsten i samme øjeblik de fandt hinanden, og blev så stående på denne måde. Lad være med at gruppere mig tænkte hun lettere irriteret. Denne mand formåede næsten allerede at pisse hende af fra den første sætning. Hun håbede sørme ikke at han regnede med, at det skulle være en form for kompliment; hvis dette var tilfældet havde han fejlet stort.

Constantina kunne en del sprog, men skriften på dette papir var ikke noget hun kendte til, enten var det en dårlig håndskrift eller også var sproget så gammelt at ingen i denne eller de fleste foregående generationer kendte til det. Hvor gammel var den mand lige? Til at starte med havde han virket yngre, men hun var klar over at ingen i en så ung alder ville være i stand til at eje så mange casinoer – hun var stødt på mere end en mens hun rejste rundt. ”Hvad er det? Og hvad er det værd?” Hendes stemme var klokkeklar og flydende som sølv, som snoede hendes stemme sig om ham. Trods afstanden mellem dem var følelsen umulig at undgå. Hun kunne muligt ikke forstå hvad der stod, men hun kunne mærke magien strømme ud fra papiret. Og siden asparaer var fuldt ud magiske væsener, kunne hun mærke det stærkere end mange andre.

Tina lignede ikke en der skulle til at flygte, i stedet holdt hun papiret op, som var hun klar på at rive det midt over. Et lettere forførende smil formede sig på hendes læber, afventede hans svar.

Azurel så ikke ud til at virke påvirket over at hun stod og var klar til at ødelægge kontrakten. Han rystede lidt på hovedet og sagde med en mild og upåvirket stemme '' Jeg havde ellers troet de var en intelligent kvinde.. Men hvis du ønsker at dø for noget du ikke engang ved hvad er.. Så er du bestemt det modsatte.. Så har jeg intet at bruge dig til ''. Azurel var en smule skuffet. Han havde regnet med de kunne snakke om det. han havde regnet med at hun kunne se at der ingen vej var ud. Måske troede hun for meget på sig selv. Han så tit hvordan arrogance dræbte lige så hurtigt som ære gjorde. Han lavede en kort gestus imod stolen og sagde med en indbydende stemme, næsten som bød han hende at drikke af livets kilde '' Læg papiret fra dig og kom.. Sæt dig og lad os snakke.. Som de civilisere væsner vi nu engang er ''. Han ville ikke tro det. Denne kvinde, hendes væremåde. Hun var meget klog, snu og smuk. Han nægtede at tro hun var så dum at risikere sit liv for noget hun ikke vidste hvad var. Han havde i sinde at fortælle hende om disse kontrakter af hans. Men ikke hvis hun skulle lege på den her måde. Han var ikke i tvivl om hendes motiver. Han vidste at hun brugte ~kontrakten~som et gidsel. Men så nemt var det bestemt ikke at få Azurel til at danse efter sin melodi. Han vidste at hun ingen intentioner havde om at ødelægge den og derfor var han på ingen måde nervøs.

Azurel satte sig i en stol og åbnede en skuffe og tog to glas op og en flaske med en lys brun substans. Han hældte op så bunden af hver glas var fyldt. Derefter tog han et glas og hvirvlede indholdet lidt rundt med en bevægelse af hans hånd før han tog en lille sip. Han kiggede afventende på hende et yderst charmerende blik.

"Jeg har ingen planer om at dø Hr." et skævt smil formede sig på hendes røde læber ved hans ord. "Vi kan sagtens snakke mens jeg har papiret i mine hænder" Svarede hun køligt mens hun fulgte ham med øjnene. Constantina havde ingen problemer med at snakke, men han ville være komplet idiot hvis han regnede med at hun ville give slip på noget værdifuldt. Hun vidste hvad hun havde gang i, hun var klar over hvor magtfuld denne mand var, og hun havde også en god fornemmelse af at alle døre var blokeret med sikkerhedsvagter der var klar. Men trods det, havde hun en fornemmelse af at hun i sidste ende ville ende med at være den der fik mest ud af alt dette.

Denne djævel ville absolut ikke have at dette papir var ødelagt, men som hun havde forventet reagerede han ikke på hendes tavse trussel. I stedet bevægede hun sig med overraskende elegance over og satte sig på stolen. Hun var tydeligt overnaturlig, intet menneske ville være i stand til at bevæge sig på denne bestemte måde. Men slap hun papiret? Nej. Tina gentog sine forrige ord: "Hvad er det? Og hvad er det værd?" denne gang med ekstra tryk på ordene så man svagt kunne ane den bulgariske accent. Tinas mørke øjne søgte hans, og hun virkede mindst ligeså rolig som ham, trods at hun var omringet.

Azurel sukkede svagt og tog sig til sin næseryg og lukkede sine øjne lidt som om han havde hovedpine. Lidt efter åbnede han sine øjne og kiggede på hende som om hun bestemt havde truffet det forkerte valg ved ikke at lytte fuldt ud til ham. Azurel var en mand der ville have sin vilje og det fik han ofte. Men lige som han skulle beordre sine mænd til at komme ind og skyde hende valgte han at lade være. Han drejede i stedet for sit hoved på skrå. Han var nysgerrig nu. Denne kvinde gav ham ligefrem modspil. *Interessant kvinde*. Azurel satte sin højre hånd op til sin hage og strakte sin pegefinger så den var på hans kind. Han kiggede hende i øjnene med et lettere underholdt blik '' Du ved jeg kunne få dig dræbt.. Du ville kunne ødelægge papiret.. Faktisk.. Var jeg meget tæt på at ende det her, jeg ville miste papiret.. Bestemt.. Men jeg ville være sluppet af med dig ''. Han fjernede elegant sin hånd og smilede charmerende '' Papiret du holder har ingen værdi for andre end mig. ''. Azurel søgte efter at fange hendes blik. Det hun holdt, den magi hun kunne mærke var ikke engang en brøkdel af hans sande styrke. Dog var Azurel ikke ude på at skramme hende eller spille med musklerne. Nej, han var ude på at få hende til at lægge kontrakten fra sig. Det var blevet en lille leg om hvem der først gav sig nu. Enten fortalte han hende hvad papiret var eller så lagde hun det fra sig. Han havde allerede fortalt at det kun havde værdi for ham, lidt som en godbid fordi hun havde vækket hans interesse. Der skulle alligevel en del til at gøre det. Azurel lænede sig lidt frem imod hende, forførende og legende og sagde med en interesseret stemme '' Og hvad er dit navn så ''.

Constantina løftede let øjenbrynene, hun virkede ikke spor urolig, trods det havde været lige på kanten til hun måske kunne have mistet sit liv. Hun lykkede til hans ord uden at trække en mine, men havde svært ved at skjule den lette skuffelse da han sagde papiret kun havde værdi for ham selv. I det tilfælde forklarede det den ekstreme sikkerhed. Og selv hvis denne mand havde beordret hende død ville han vide at det ville være ensbetydende med at han ville miste papiret; i det tilfælde ville der ikke være kommet noget godt ud af det for ham i sidste ende.

”Så hvad du siger, er at du er villig til at dræbe mig, selvom du er klar over at dette vil betyde, at papiret vil blive ødelagt?” hun virkede ikke truende, nærmere lignede hun en der var på grænsen til at le. Stemmen havde fortsat en lettere forførende tone, men dette var en naturlig lyd for hende og dermed ikke noget hun selv fokuserede på at ændre. ”Det er alligevel noget af en måde at behandle det du har skaffet så mange sikkerhedsforanstaltninger for, hvis du alligevel er villig til at se det blive destrueret”. Constantina lod ham fange sit blik, en smule legesygt og på samme tid lænede hun sig bagud i stolen og krydsede benene, ligesom for at skabe mere afstand mellem dem, og for at vise ham at hun ikke havde opgivet.

De røde fyldige læber formede sig i et smil da han spurgte efter hendes navn, chancen for at han kendte navnet var lille, medmindre han var typen der surfede nettet jævnligt, eller havde adgang til andre landes fortrolige informationer. Nok var han en vigtig fyr i denne branche, men han lignede ingen af delene. Hun var blevet kendt i visse andre lande, men Frankrig var ikke et af dem. ”Constantina Petrova”, en let accent blev tydelig idet hun udtalte sit navn, som en vane hun altid havde haft når hun præsenterede sig selv. Og som regel afslørede det også at hun ikke kom fra landet. Ikke at det gjorde den mindste forskel for hende.

//OOC: Hej! Undskyld jeg har taget mig lang tid til at svare med har haft lidt travlt de senere dage, får også gæster i morgen og fredag så bliver en smule mere langsom, men gør mit yderste for stadig at svare! :D //

Azurel smilede charmerende. Hun havde stadigvæk ikke lagt kontrakten fra sig. Hun legede en farlig leg og snart ville hans tålmodig være opbrugt. Azurels smil forsvandt og han kiggede alvorligt på hende '' Selv om en ting er vigtig for mig.. Så er det vigtigere at vinde for mig ''. Han lænede sig lidt frem og næsten hviskede ''~Altid~''. Han mente det skam. Nok kunne noget være af betydning, men intet var mere værd en at vinde. Azurel var en meget dårlig taber og dem han tabte over fik en fjende for livet. Så længe deres liv varede. Han ville vinde lige meget prisen, så længe det var det værd at vinde. Han ville gerne tabe hvis det han ville miste var vigtigere end at vinde. Azurel lænede sig tilbage i sin stol og det charmerende og forførende smil kom tilbage på hans bløde lokkende læber '' Jeg håber det besvare dit spørgsmål ''. Hun virkede til at være ligesom ham selv på det punkt. Dette skulle nok blive sjovt. De virkede meget ens, en dødelig cocktail.

Azurel kiggede på hende. Vidste hun ikke hvem han var. Han handlede med information, folk kom til ham for viden. Han var anset som en af de Djævle der vidste mest om denne verden. Nu havde han også været på den i over tre tusinde år. Navnet var ham kendt. Denne kvinde var en af verdens bedste tyve. Han havde skam heller ikke regnet med mindre. Hun var jo brudt ind hos ham og kommet forbi hans sikkerhedsforanstaltninger. Azurel kørte elegant en hånd gennem hans hånd '' Det forklare jo alt.. Patrova.. Du blev født i Bulgarien.. Du er anset som en af de bedste tyve i de kendte kredse.. Jeg kunne fortsætte med en liste over de ting du er kendt for at have stjålet''. Azurel smilede lokkende og sagde '' Jeg handler med information.. Jeg ved meget.. Jeg fortjener næsten et kys på kinden for at vide så meget om dig når du ved så lidt om mig ''. Azurel blinkede forførende til hende og grinede fornøjet. De legede med hinanden. Hun var en klog kvinde, som han var en klog mand. De var bestemt farlige at have i samme rum. Ikke fordi de ville slås med fordi de verbalt og intellektuelt kunne udfordre hinanden.

// Det går nok.. Det er værd at vente på ^^//

Djævelens ord gjorde hendes smil større. Altid vinde siger du? hun slog en latter op i sit stille sind, men på overfladen havde intet ændret sig. Constantina var godt klar over at hun skulle træder varsomt, men det var ikke ensbetydende med at hun havde planer om at give op. Der var altid en metode… altid noget der gjorde at hun lykkedes at opnå hvad hun ville. Og hendes nat var i forvejen blevet ødelagt ved mangel på interessante magiske artefakter, hvis han nægtede at fortælle hende i det mindste hvad det var for noget hun havde skaffet sig...

Denne mand var så ivrig efter at vinde, at han tilsidesatte alle andre prioriteter han måtte have. Med andre ord.. heh.. den første svaghed. Tina nikkede let ved hans opremsning af hvad han vidste om hende. Hun var endda kendt for ting som hun muligt ikke havde gjort fordi man aldrig fangede hende på gerningsstedet. I andre tilfælde havde hun gjort ting man ikke engang var klar over hun havde gjort. Hvis man vidste at hun havde gjort noget var det om muligt fordi hun havde efterladt sig et spor. Et kys på kinden? That’s right… prøv at forføre en Aspara.. Constantina’s smil voksede, og det var unødvendigt at nævne for tåbeligt sexet hun så ud i sit sorte dress up og den røde vovede læbestift.

”Dette ville være... Så meget nemmere hvis blot du ville fortælle mig hvad det er jeg holder.” hun gled hovedet let på skrå, overvågede hver og en af hans bevægelser. Tina havde været på et af hans casino’er før. Og grundet at denne mand var så kendt, ville det være ualmindeligt hvis ikke i det mindste en af hans evner var kendte. Og hun var en af de vidende, selvfølgelig havde hendes metoder ikke været så rene… Tina var ikke ondskabsfuld, og det var ikke fordi hun nød at såre folk. Hun var blot ambitiøs og dermed ikke en fuldt ud besudlet Aspara, heller ikke helt renhjertet, men hun var et sted derimellem. Hendes hjerne arbejdede på højtryk, og hun lod endnu engang til blik glide henover papiret der var tydeligt stillet op som en kontrakt, men i et sprog hun ikke forstod en fløjtende hugtand af. ”.. Men hvis det er et kys du ønsker…” tonelejet i hendes stemme var nærmest som tyktflydende sølv, den bevægede sig over i hans retning, langsomt, lokkende og forførende.

Azurel havde tænkt på at bruge sin evne, han vidste at hun ikke var renhjertet. Det var man ikke når man stjal, men han vidste ikke hvor meget hun var besudlet. Hans evne ville måske ikke påvirke hende så meget som han ville have den til og så opdagede hun måske at der var noget galt, så det var ikke en chance han var villig til at tage. Han tog næsten aldrig chancer medmindre at oddsene virkelig var i hans favør.

Han grinede mildt over hendes ord, rystede på hovedet og svarede '' Vi ved begge to hvad det her ender med.. Vi prøver begge to at bruge vores forførende egenskaber til at snyde den anden.. Men jeg er nu klar over at du er for klog til at det virker.. Og jeg kan se du tænker det samme om mig.. Så det her bliver en meget lang nat. '' Azurel smilede charmerende og lænede sig godt tilbage i stolen. Denne Aspara var smuk men han havde for længst lært at modstå en Asparas udseende. Når man var så gammel som ham havde man set det meste og oplevet det meste Men hun var smuk og det kunne han se, han vidste nu også at hun var talentfuld, stædig, snu og klog. En farlig kombination som en modstanden men en god ting som en allierede.

Azurel satte en finger til hans underlæbe '' Et kys ville aldrig skade ''. Han grinede lidt og ventede et stykke tid før han sagde '' Men jeg har et andet forslag.. Hvis du kan underholde mig i aften og ligger det papir på plads.. Så fortæller jeg dig hvad det er... Aftale? ''.

Han havde truffet en beslutning, hun kunne tydeligt se det på den måde han lænede sig tilbage i stolen. Altså ville hun ikke blive udsat for hans evner.. endnu. Medmindre han kun var ude på at få hende til at tro at han ville lade være. Constantina besluttede sig for fortsat at være på vagt som hun fortsatte. Forførende egenskaber? hendes smil voksede ved ordene. Nok ville enhver ung mand ikke være i stand til at modstå en aspara i sit naturlige skovområde. Det var det samme med Tina. Havde de på nuværende tidspunkt været i en skov eller ude i naturen ville han hurtigt finde ud af at hendes styrke til at forføre pludselig ville nå et helt andet niveau.

Hun gættede på at han sikkert havde oplevet dette før, og dermed var overbevist om at det aldrig ville ske igen. Men Tina havde en fordel. Han kendte ikke hendes evner. Ej heller at et af dem var en sirenes styrke. Og det var ikke noget en psykisk immunitet ville hjælpe på, hun var udentvivl klar over dette. Og hvis ikke snart én af dem brød denne tavse kamp der ville kunne fortsætte i uendeligheder, indtil den ene ville miste tålmodigheden; han virkede ikke som den tålmodige type.

Underholde ham? Heh. Hun ville være i stand til langt mere end at underholde ham. Så Constantina besluttede sig for at lege med på legen. Hvorfor ikke? Langsomt og yndefuldt placerede hun traktaten mellem dem, så han tydeligt kunne se den. Hun var hurtigt blevet klar over at det eneste denne traktat kunne bruges til, var blackmailing. Og selv dette ville ikke virke, fordi hvis tingene ikke dansede for ham, ville han hurtigt tilsidesætte alle andre prioriteter så han ville kunne få sin vilje. Selv med så mange års erfaring har han stadig den svaghed. Men den kan på samme tid også blive udstillet som en styrke. Og han fortalte så tydeligt om det.  Constantina og Azurel havde et lille stykke mellem dem, hvilket betød hun skulle rejse sig fra stolen. Djævele-hankønsvæsenet ville hurtigt tro at hun spillede videre på sit forførende show, det var ikke en forskel man ville lægge mærke til før hun havde givet slip på det igen. Selv mens man var påvirket af hendes evne ville det føles naturligt.

Constantina skilte sine ben let, fugtede de røde læber med sin tunge, og formåede overraskende nok ikke at smitte noget af sin læbestift af; dette viste hurtigt at kvantiteten var god. Hun behøvede knap at snakke, men med en så stærk som ham ville hun være nødt til at gå all out. Og den selvsamme person havde netop inviteret hende til et kys. Elegant bevægede hun sig over mod ham, stoppede op og undslap et lille grin inden hun i en bevægelse lænede sig ned og hviskede "Let's have some fun then", hendes stemme snoede sig om ham som en indbydene slange, men ikke direkte faretruende. Hun så frem til dette, til at have det sjovt. I samme øjeblik kolliderede hendes egne bløde læber sig med hans. Og i lige det sekund var evnen aktiveret, og han ville være fanget. Han ville forelske sig.. hans følelser for hende ville eksplodere pludseligt, som et shock. Men følelsen ville være perfekt. Det var ikke noget man kunne se. Kun en følelse han ville få, der hurtigt ville sprede sig.

Azurel lod hende gøre hvad hun ville, han ville se hvad hun havde i tankerne og han havde bestemt ikke tænkt sig at undervurdere hende. Han betragtede hendes sexede og elegante bevægelser. Da hun satte sine læber imod hans mærkede han kærligheden og lysten til hende strømme op i ham. Skønt det virkede naturligt for ham, så havde han ikke overlevet så længe ved ikke at tage sine forholds regler. Der var mange folk der havde et hav af evner der kunne påvirke andre fysisk og psykisk derfor testede Azurel altid sig selv når han havde følelser overfor andre. Hans evne blokkede ikke noget, men forhøjede eller dulmede følelser. Så han brugte sin evne til at dulme hans kærlighed til hende for at se logisk på dette. Da han fik følelsen dulmet kunne kan sagtens se at dette var en evne hun havde brugt på ham. Hun havde bestemt undervurderet ham. *Hun undervurdere mig.. Havde jeg gjort det samme imod hende ville hun lige nu have mig i hendes magt.. Hende her er farlig.. Meget farlig*. Han havde fundet hendes første svaghed. Hun troede hun var overlegen. Hun troede alt for meget på hendes evner.

Azurel valgte og spille med på hendes lille leg. Han ville se hvor den første hen, hvad hun ville med det her. Han løftede hende op og rejste sig. Han satte hende på bordet og gav hende et intenst kys på munden før han kyssede hendes hals lidt. Han vidste hvordan hun havde fået ham til at føle med hendes evne, så han vidste hvordan han skulle spille med på at han stadigvæk var så påvirket som det var meningen. Dette var hans mulighed for at lære hvad hendes sande natur var, hvad hun virkelig ville gøre ved ham nu hvor hun troede at han var i hendes magt. Hun kendte en af hans svagheder og nu kendte han en af hendes. Dette var ligesom et skakspil mellem to mestre. De var begge kloge og stærke, han var allerede sikker på at de ville være ustoppelige som allierede, men personer som dem blev ofte det modsatte eller så udviklede der sig noget andet og ægte imellem dem.

Han var ikke klar over at hun var i stand til at mærke de forskellige levels som hun sendte afsted gennem hans krop. Og så samme tid var hun nu også klar over at han havde dulmet følelsen. Men der var noget han ikke havde gennemskuet. Selvom han havde dulmet de stærke følelser han havde fået for hende, virkede hendes evne også fysisk og ikke kun følelsesmæssigt. Gennem hendes stemmes og krops påvirkning ville hun konstant kunne blive ved med at sende disse følelser gennem ham, og hun behøvede knap anstrenge sig. På denne måde ville han være tvunget til at fokusere på konstant at dulme hans følelser, og muligvis for sent gå op for ham at han kun havde forstået halvdelen af hvordan hendes evne fungerede. Constantina var dog ikke klar over hvordan han havde været i stand til at dulme følelserne. Havde han kontrol over sine egne følelser i en sådan grad at han kunne gøre dette? Eller var det en evne der kunne påvirke mere end blot dette? Manden var gammel, og hans evner ville derudover også være langt mere udviklede end hendes. Men siden denne evne ikke kun var en tilføjelse til hendes race.... det var en evne der var fulgt gennem generationer af Aspara. En gammel evne som hendes mor havde besiddet, og dermed også en evne hun var blevet trænet i.

En kuldegysning gled henover hendes rygsøjle idet han gengældte kysset og løftede hende op. Hvorfor skulle de pokkers mænd altid være sådan? Hun skubbede følelsen af at blive svagt frastødt over hans bevægelse, og ignorerede den for i stedet at fokusere på det foran hende. Hvad Azurel ikke vidste at så længe hendes evne var aktiveret, ville han selv være skyld i at blive påvirket mere og mere så længe han også holdt fysisk kontakt med hende. Tina gled en arm omkring hans nakke, og var klar over at han i dette øjeblik ville føle en nærmest elektrisk følelse der hvor hun rørte ham. Havde han nogensinde været forelsket før? Havde han nogensinde hold så meget af en person at han ville gøre alt for denne? Det var en viden Constantina ikke kunne gå ud fra, men hvis han kendte til det, ville det også gå op for ham at hendes evne var ved at fysisk overtage hans krop. Hjertebanken for eksempel. Han var en djævel, var disse mørke væsener velkendte med kærlighed? Hvor meget kender han til dette? Hun stillede sig selv spørgsmålet på samme tid som hun løftede hans læber op til hendes egne endnu engang og lod dem flygtigt kollidere. Som prøvede hun at undgå ham, på samme tid med at hun alligevel rørte ham.

Jeg har ikke engang sagt et ord endnu, tænkte hun. Alt hvad hun gjorde var et våben. Så snart hun begyndte at sige eller synge noget... Men hun holdt det tilbage. Holdt sine sanser op for at mærke hvorvidt hans bevægelser i virkeligheden fulgte den evne der strømmede igennem ham. Der var en forskel på diverse stærke følelser. På hvordan man opførte sig gennem kærlighed eller lyst. Hvad ville han gøre? Hvad ville han sige? Hun kendte ikke grænserne på hans evner, men før hun fortsatte måtte hun teste ham.. som han højst sandsynligt testede hende.