At køle hovedet i skoven (Azurel)

Tid: Sen eftermiddag
Sted: Et godt stykke inde i skoven, tæt på en lille sti
Vejr: Klart og varmt med en let vind
Look: Fornuftige støvler, jeans, hvid top med en ensfarvet grøn skjorte


Hvordan fanger man en mange millionær djævels opmærksomhed? Det var et spørgsmål Heather længe havde gået rundt med. Der var ingen tvivl om, at Azurel Markiros var den mest oplagte person at møde, nu hvor hun stod i Di Morga. Alt hun vidste om ham, var at han havde gået på jorden meget, meget længe, han ejede en masse kasinoer, han havde en ting for sjældne objekter og han vidste mere end de fleste.
Hun havde overvejet at fange hans sekretær, og informerer hende om det artefakt hun havde fra sin tid som engel. Desværre havde hun selv ingen ide om, hvorvidt det reelt var en sjælden genstand, faktisk havde hun sine tvivl. Heather nåede at tjene Michael i godt 92 år. Hun havde en teori om, at man skulle have en længere tid i hæren for at få fingre i de sjældne genstande. Og eftersom der sikkert var nogen, der tjekkede objekterne før de bliv vist til mr. Markiros selv, kunne planen let blive skudt ned før den overhovedet gik i gang.
Hun havde overvejet at forfølge ham og fange ham, når de to var alene. Heather var måske hurtig til at lærer, men selv hun kunne ikke få styr på at skygge nogen så hurtigt. Og en med så mange år og sikkert bodyguards på bagen var nok ikke den bedste at øve sine evner på. Nej, Markiros ville ikke være som nogen af de amatører, hun havde stået overfor indtil nu. Pis.

Det var frustrationerne, der havde fået hende til at gå en tur i skoven. Natur som sådan havde ikke en beroligende effekt på hende, det var mere øde områder, hvilket naturen ofte bestod af. Trangen til at svinge Sword steg, som hun tænkte på djævlen, og faldt som skovens fred beroligende hende. Man skulle næsten tro, at den ikke havde lyst til at blive hakket ned af vind.

// den påklædning Azurel har på http://images3.wikia.nocookie.net/__cb20120104114114/xmenmovies/images/c/c4/Gambit_promo.jpg //

Azurel havde taget en af hans sjældne pauser fra sit arbejde og når han gjorde det var det ofte for at gå en tur i skoven. Han vidste ikke hvorfor naturen var så beroligende på ham. Men det havde den altid været. Det fik ham til at tænke på hans fortid. Det første han huskede. Hans første minde var Lucifer der kiggede på ham, bød ham velkommen i sin hal, sit kongerige. Azurel kunne intet huske fra før det. Når han gik i naturen var det ligesom hans problemer blev mindre og han slappede af på en måde. Han gik med sit kortspil i hånden. Han fløjtede en melodi der lod meget afslappende. Han tog små skridt. Det var til at se på hans rolige bevægelser at han bestemt ikke havde travlt, at han ikke rigtig havde noget sted eller møde han skulle til. Denne skov var farlig normalt. Vareulve og Vampyrer brugte den ofte som jagtmarker, men de nærmede sig ikke Azurel. De vidste bedre, de vidste at en person der gik så roligt og elegant sikkert ikke var et normalt menneske. Nu var der heller ingen vampyrer ude på denne tid men alligevel.

Da han fik øje på Heather gå imod ham tippede han let sit hat imod hende og fløjtede videre. Han vidste ikke hvem hun var eller hvad hendes formål var her. Men han var på en dejlig tur og selv om hun var smuk så skulle der meget mere til før at Azurel overhovedet ville overveje at stoppe op. Når man havde levet så længe som ham skulle der meget til at overraske ham, men når der så endelig var en der gjorde det. Så havde man bestemt også hans opmærksomhed.

En stille fløjten fangede hendes opmærksomhed. Perfekt, alt hun ville have var lidt fred og så støtte hun på det eneste andet væsen i miles omkreds. Hendes ansigt forblev neutralt og afslørede ikke hendes irritation. Hvem end det var ville sikkert også bare gerne have lidt fred. Midt inde i en skov var ikke det mest oplagte sted at møde nye bekendtskaber. Det viste sig også hurtigt at være tilfældet. Han gav hende et høfligt tip med hatten, en gentleman, og forsatte videre uden et ord.

Vent et øjeblik …

Som havde det været en tegnefilm eller kedelig komedie, stoppede hun op og kiggede vantro efter ham. No way in hell … Men jo, hun var faktisk støt på det eneste individ hun ledte efter midt i en kæmpe skov. Chancen for at blive ramt at et lyn to gange måtte være støre end det her.
Hurtigt vende hun sig om og begynde at gå imod ham.
”Mr. Azurel Markiros” Hendes stemme var en smule tøvende. Ikke fordi hun var nervøs for at snakke med ham, men fordi det stadig virkede for godt til at være sandt at hun skulle løbe ind i ham herude.

Azurel stoppede med at fløjte det øjeblik hun sagde hans efternavn. Det var der ikke mange der kendte. Han holdt det ofte skjult. Han ville ikke i mediernes søgelys. Derfor vidste han at det måtte være et væsen. Hans navn var kendt blandt andre Djævle og det havde spredt sig til hele væsen samfundet. Han vendte sig langsomt om og stod afslappet. Han havde dybe brune øjne, hvis blik kunne få de fleste kvinder til at rødme og et yderst charmerende smil. Han trådte elegant et enkelt skridt tættere på Heather og sagde med en indbydende stemme '' Jamen godeftermiddag unge frøken.. Hvem har jeg så æren af at møde, denne vidunderlige dag? ''. Han var bestemt høflig. Han så ikke rigtig nogen grundt til ikke at være det. Når han gik i skoven havde han som altid sin bo-staff foldet sammen og hængende på ryggen lige over hoften. Man kunne aldrig være for forsigtig. Selv om Azurel ikke var en kriger, så havde han skam trænet til kamp. Når det endelig kom til kamp var det hans evner der spillede en rolle for ham ikke hans kampstil. Han betragtede Heather. Hun var en smuk ung dame alene ude i skoven som kaldte hans navn. Det var som om skæbnen havde bragt dem sammen, dette kunne ikke være et rent tilfælde. Nu måtte han bare se hvad hun havde på sinde. Ingen kaldte hans navn uden at have en rigtig god grund.

Da han stoppede med at fløjte synes der ingen tvivl, hun havde hans fulde opmærksom. Der gik et øjeblik før hun svarede ham, hvor hun blot betragtede djævlen foran hende. Han var, som hun havde hørt hvisket af hunkøn i krogene, charmerende. Karisma, godt ydre og en forførende stemme. Havde dette været før hendes død, kunne han nok have slået benene væk under hende. Allerede som engel havde hun fået et anderledes fokus og syn på tingene. Det foruroligede hende dog stadig en smule, at han så hurtigt kunne føre op for charmen. Hvor god var han egentlig med ord og kropsprog? Ville han være i stand til at manipulerer hende? Der var ikke andet for end at tage sig i agt, håbe på det bedste og frygte det værste.
”Mit navn er Heather Garner, og jeg håber glæden er på min side.” Hende stemme var som så ofte neutral, og hun rakte en hånd frem, der lovede et fast håndtryk. Den gamle Morrison havde altid sagt at håndtrykket var det første indtryk folk fik af din karakter.
”Det var sandelig pudsigt at møde dem herude, mr. Markiros. Jeg troede at kendte mange millionærer altid havde bodyguards og holdte sig til deres imperium.” En konstatering, intet andet. ”Det er en behagelig overraskelse at jeg tog fejl. Jeg havde ikke regnet med at møde nogen herude.”
Der var en kunstpause hvor hun igen betragtede ham.
”Jeg har hørt, at du er en jeg burde lede opsøge, hvis jeg vil have informationer.”
Man kunne have startet med hyggesnak. Man kunne have prøvet at få en føling med, hvad Azurel var for en type. Man kunne have prøvet at varme ham op, smigre sig ind. Intet at dette passede på Heathers ligetil og ærlige stil.

Azurel tog let og blidt fat i Heathers hånd og bukkede sig ned og kyssede den. Han rejste sig langsomt op og kiggede på hende med hans altid charmerende smil. Han vidste ikke hendes intentioner men han vidste at hun ville have noget. Hun virkede ikke på nogen måde fjendtlig så Azurel skruede charmen på som altid. Han smilede behageligt da han fik hendes navn og sagde med en blid næsten sensuel stemme '' Heather ''. Han fik et glimt i øjet og kørte en hånd gennem hans hår '' Jeg kan lide det navn''.

Han grinede lidt og nikkede en smule '' Nu er det ikke ligefrem fordi jeg er forsvarsløs.. Men din pointe er valid.. Jeg kunne være et eventuelt mål for mange.. Tro mig.. Mine bodyguards er ikke længere væk end jeg vil have dem.. Men skoven.. En ensom tur i den er som bølgerne over sand.. Den renser alt væk''. Da hun sagde det sidste kunne han ikke lade være med at grine svagt et kort øjeblik. Sandheden kom frem, hun ønskede noget af ham. Men det var jo også meningen at det skulle være sådan. Han var en forretningsmand og det ville være underligt hvis ikke folk opsøgte ham for det han solgte. Azurel satte elegant en hånd under hans hage og sagde mildt interesseret '' Ahh.. Det er jeg så sandelig.. Men.. det er ikke gratis.. Normalt er denne tango simpel.. Du viser mig hvad du har at bytte med.. Stiller dit spørgsmål og hvis jeg finder handlen tilfredsstillende.. Så handler vi ''. Han rakte en hånd frem imens et snu og drilsk smil dannede sig på hans bløde læber.

Hvor ville hun have været blevet blød i knæene, for 93 år siden vel og mærket, måske endda som engle, hvis hun ikke havde vist han var dæmon. Nu derimod ville hun lade det påvirke hende. Di Morga var ikke en hygge tur, hun var her på en mission. Et blidt håndtryk, kysset og komplimentet, var det spil, undervurderede han hende, eller var han bare helt igennem en gentlemand? Med ukarakteristisk spontan selvkontrol lod hun ikke sin irritation over hans forsatte forsøg på at smigre sig ind vise. Hun forblev neutral i kropsprog og toneleje. Dette kunne let blive hendes eneste chance, hun måtte ikke ødelægge det over noget så banalt.
Der var flere lette grin fra hans side. Til alt held virkede det ikke til at gå ham på, at Heather havde forstyrret hans fred og ro. Hans snak om bodyguards og egne evner bekræftede, hvad hun allerede havde gættet. Det ville være et uheldigt valg at undervurdere manden, eller rettere denne djævlen foran hende. Kunne de snakke og komme frem til en fredelig løsning, ville det være i alles interesse. En let utilfredshed kunne dog spottes på hendes ansigt, da han nævnte sine krav. Hun kiggede fra hånden til dens ejer og rørte sig ikke en millimeter. Var det ikke at opgive mange informationer uden at få noget igen?
”Der er ingen garanti for, at du ved, hvad jeg vil vide. Siger navnet Morrison dig noget?”
Hvis Heather havde noget at skulle have sagt, skulle Azurel ikke have lov til at have alle boldene i sin kurv. Hun vil ikke lade sig smigre. Og hun ville ikke give ham svar, før hun viste om der var noget at forhandle om.

[Øh, ja, det gav dig ikke ret meget at manøvre rundt på. Hvis dit svar bliver kort, så er det på min kappe.]

Azurel var god til at læse kropssprog. Ikke nok med at han var en forretningsmand så var han gammel, meget gammel. Han kunne se at hans små tricks ikke virkede. I hvert fald ikke på den måde han først havde håbet på. Men han kunne se at det gik hende på. Det var en fordel, for alt der gik hende på kunne få hende til at begå fejl. Fejl han kunne udnytte. Azurel undervurderede aldrig dem han handlede med. Det var ikke godt for en handel at tænke at ens modpart var dum. Da hun Morrison grinede Azurel lidt og satte en finger foran hans hoved og vrikkede den fra side til side lidt før han fjernede den igen og sagde drilsk '' Unge frøken Garner.. Det du spørger om er information ''. Han pegede let og elegant på hende før et snu smil atter viste sig på hans læber '' Hvis du er i tvivl om min viden.. Hvorfor er du her så overhovedet?.. Hvis mit efternavn har nået dine smukke øre så er du klar over hvem jeg er ''. Han satte sit hoved lidt på skrå '' er dit spørgsmål så ikke allerede besvaret uden at jeg skal give dig informationen?''. Han ville tirre hende, få hende til at begå små fejl. Dog ville han ikke provokere hende så små drilske bemærkninger var der hvor han stoppede. Han smilede venligt '' Frøken Garner.. Enten handler vi.. Eller så må jeg videre ''. Hun virkede klog så de kunne lige så godt skippe de små omveje og nå ind til kernen af hvad dette handlede om. Azurel var begyndt at blive nysgerrig. *Morrison.. Interessant information denne unge kvinde søger.. Jeg havde ikke troet at den information ville blive forhandlet her ude for at være ærlig.. Men ak, skæbnen har uresnagelige veje *.

Flere grin og hvad Heather tog som en næsten hånlig bevægelse, hans drilske tone hjalp heller ikke på hendes humør. *Hold hovedet koldt, lad ham ikke gå dig på.* Det her var en lille ændring i hans opførelse. På trods af mere smigr virkede han til at have skiftet taktik. Måske han rent faktisk tog hende seriøst? Hvilket han burde. Heather var hverken dum eller svag, og hun var ikke bleg for at gøre hvad hun mente der skulle til. At undervurderer hende herude, langt fra hans imperium og indflydelse, ville være en dårlig ide. Han argumenter fik ikke den mindste smule indflydelse på hendes holdning. Hun holdte stædigt på sit.
”Mr. Markiros. Jeg fik at vide du var en djævel med informationer. Ikke at du var i stand til at svare på alle jordens spørgsmål. Du forventer, at jeg giver noget uden at være sikker på, at jeg får noget igen. Hvad vinder jeg på at vide, hvorvidt du har mine informationer eller ej? Det giver mig ikke de svar, jeg gerne vil have.” Der var en kunstpause, hvor hun betragtede ham med gennemborende øjne. ”Eller er det fordi du ikke har dem, og blot vil vide lidt om mig? Er det sådan du skaffer dine informationer?” Provokerende som spørgsmålet kunne være, var det ikke ment sådan. Det var et ærligt spørgsmål, som hun et eller andet sted ikke var sikker på, at hun skulle forvente at få et ærligt svar til.

Azurel grinede lidt igen og rystede let på hovedet. Det virkede som om dette morede ham. Han havde prøvet dette mange gange før. Han havde trumf kortet. Hun ville have noget fra ham. Det var det bedste kort at køre. Nu ville han se hvor meget hun virkelig ønskede svar. Azurel trak på sine skuldre. Troede hun virkelig at hun kunne få sin vilje. Det ville nok virke imod mindre intelligente mænd, men ikke ham. Azurel sagde roligt '' Hvis du ikke vil handle.. Så kan jeg jo bare fortsætte på min vej ''. Han svarede ikke på hendes spørgsmål. Azurel tippede sin hat imod hende og vendte sig om. Han begyndte at fløjte og gå langsomt væk. Det hele var en del af planen. Hvis hun stoppede ham var informationen hun ville have vigtig og derfor kunne han hæve prisen. Hvis informationen ikke var vigtig nok for hende så var der jo ingen grundt til at handle overhovedet. Det var en win, win for Azurel. Han mente selv at han spillede sine kort rigtigt. Han ville holde sig et skridt foran og han ville vise hende at han var et skridt foran. Hendes kommentarer havde bekræftet hans fornemmelse om at hun var intelligent. Men at være intelligent ville ikke være nok når det var ham der sad med alle kortene.

Der var et lille vindpust. Hvilket sagtens kunne være den lette vind der blæste i dag, eller Heather der i sidste øjeblik stoppede sig selv fra at fremmane Sword. Den røv! var den mest præcise beskrivelse af hendes følelser for den kære mr. Markiros lige nu. Hun havde ikke flyttet sig, det var ikke nødvendigt for at han kunne høre hende. Den omtalte røv bevægede sig langsomt. Han ventede på at hun skulle bede ham om at vente. *Ingen vold, ingen vold, ingen vold.* Hun tog en lydløs dyb indånding og fik lidt styr på sig selv igen. Hendes ansigt viste dog i lette træk stadig alt den frustration han havde givet hende. En mand som Azurel ville ikke have nogen problemer med at spotte den, skulle han vende sig om.
”Hvis jeg kommer løbende nu og tigger dig om at vente som en desperat idiot, så er prisen det double af hvad end du ville have før, er den ikke?” Stemmen var, som den havde været ind til videre, neutral. Det var så småt gået op for hende, at hun nok var nød til at gøre det her på den hårde måde, hvilket vil sige ord frem for handling. Men gav han hende den mindste undskyldning, skulle hun med glæde få luft for dagens frustrationer, ved at placerer sit sværd mellem hans øjne. *Ikke at det ville være så let når det kommer til stykket. Husk, du må ikke undervurdere djævlen foran dig. Han ville ikke være her, hvis ikke han var i stand til at klare sig selv.*

Azurel stoppede og drejede sit hoved så han kunne se hende. Han havde et glimt i øjet da han prøvede at fange hendes blik. Han smilede '' Hvis du i første omgang havde gjort som jeg havde tilbudt.. Så var vi ikke endt her.. Men jo.. Du stoppede mig.. Derved har du bevist at informationen er vigtig for dig ''. Azurel vendte sig hen imod hende og smilede charmerende '' Er det vrede jeg ser.. Ville være skidt hvis du lod den vrede løbe dig til hovedet.. Så får du jo slet ikke noget ud af det her''. Drilsk som altid. Igen ville han vise hende at han var et skridt foran. Handler som dette var hans specialitet, havde hun forventet at dette ville blive let. Han var ikke så rig og magtfuld som han var ved at give ved døren. Han lod hans blik køre op og ned af hende, bare for at tirre hende. Han kørte elegant en hånd igennem hans hår og sagde mildt og roligt '' Du spiller mit spil Frøken Garner... Hver træk du laver finder jeg en fejl ved.. Lad os stoppe denne yderst underholdende dans og komme til sagen ''. Han løftede sit hoved lettere triumferende og rakte sin hånd frem og sagde '' Du husker hvordan jeg startede ud.. Du giver mig og fortæller.. Jeg vurdere og hvis prisen.. Hvilket er fordoblet.. Er god nok.. Får du hvad du vil have ''. Han grinede charmerende og blinkede frækt til hende '' Så kan vi fortsætte på hver vores skovtur ''.

Hans første, hånlige udtagelse fik hende til at knyttede hænderne hårdt, for at slappe af i dem igen. Da han vente sig om med et selvtilfreds ansigtsudtryk, var hun mest af alt klar til at sige ’fuck it’ og banke hvad hun ville have ud af ham. *Du er klar til at gå gennem fysisk tortur uden at blikke med øjnene, det her burde være det samme.* Med den attitude, var det lettere at komme gennem resten af hans snak. Hun havde begået fejl, ja, og hun var ikke dum nok til at tro, at hun ikke ville begå flere. Heather måtte bare gøre sit bedste i et spil hvor hun ikke havde styr på reglerne.
Som han blev færdig, var det klart hvad hun måtte gøre. Selvom hun på ingen måde var glad for det. *Ja, lad og forsætte denne lille skovtur med dit afhuggede hoved.* Selv fysikken viste hvem der havde overhånden. Hun skulle gå over til ham, hvis hun ville trykke hans hånd. Hvert af de få skridt det tog for at komme derover, var som at gå på smertefulde flammer. Da det endelig, efter et spørgsmål om sekunder, var overstået, flyttede hun sit blik fra hans ansigt til hans hånd. Hun kiggede kort på den, som ville den forvandle sig til en slange og bide hendes hoved af. Billedsproget virkede alt for passende og for god ordensskyld kastede hun shield. Hun kunne mærke, hvordan shield ikke ville tage fat. Der var altså ikke en aktiveret magi tilstede, men en passiv … Før hun kunne nå at tænke det igennem og lade sig selv bakke ud, havde hun taget hans hånd med samme faste håndtryk som tidligere.
”Hvad har din interesse, mr. Markiros?” Hendes stemme var endelig blevet hård. ”Eller skal jeg bare liste alt op jeg har i mine skabe og dagbøger?”
Nu før hun kunne slå det dumme smil og gerne et par tænder ud af hans ansigt, nu bedre. Men han havde ret. De spillede hans spil og hun måtte bare gøre sit bedste for at holde trit. Hvis bare det havde gået bedre indtil videre.

Azurel smilede tilfreds. Hun var der hvor han ville have hende. Hun var bestemt stædig og modig. En meget interessant kvinde. Han havde slet ikke troet det ville være så sjovt at lege med hende. Da hun tog hans hånd var det en sejr for ham. Han kunne næsten mærke hendes brændende ønske til at angribe ham. han havde vel også leget nok med hende. Da hun spurgte hvad han ville have trak han sin hånd tilbage og kiggede på hende. Lidt efter kom et smil frem på hans lokkende læber. Han sagde med en tilfreds klang '' Hvis du overhovedet spørg.. Så har du ikke det jeg leder efter ''. Azurel fik røde øjne (som vist i profilen) og en kontrakt dannede sig i hans hånd. Han tog en kuglepind ud fra hans brystlomme og holdt begge dele frem mod Heather. Hans øjne blev normale. For folk der kunne føle magi ville denne kontrakt eminere af den mest dystre og kolde magi. Azurel fugtede let sin overlæbe med hans tunge og sagde '' Dette er det andet alternativ.. Alt du skal gøre er at skrive under.. Så for du hvad du søger ''. Han kunne altid bruge flere i sin hær. Hvis hun skrev under ville hun give ham ejerskab over hendes Sjæl/livskraft. Hun ville ikke dø men der ville højst sandsynligvis være bi-effekter. Men var denne kvinde villig til at handle med det der var mest dyrebart for hende, at for alle levende væsner. Det måtte tiden vise. Azurel regnede med at hun ville takke nej, men hvad havde hun så at handle med. Hvor vigtig var denne information for hende. Hvor langt var hun villig til at gå for at opnå hendes mål.

Fuck, nej det havde hun nok ikke. Lige som Heather skulle overveje at gå til plan b, begyndte Azurels øjne at lyse som han brugte sin magi. Der var ikke meget, som kunne få det til at løbe koldt ned af nakken på hende, men hvad end han havde lavet gjorde. At bruge sin egen til at fjerne den, var det første der poppede op i hovedet på hende. Hvad end det var, kunne ikke være godt. Hun lod ham tale imens hun, med lidt besvær, begyndte at læse kontrakten. Hun skulle ikke ret langt ned, for at finde ud af hvad det her drejede sig om.
Vred, hun havde været irriteret og frustreret før, men nu var hun vred. Hun slog hans hånd med pennen væk, og det var kun den lille stemme, der fortalte hende at det var bedst at holde et es i ærmet, der forhindrede hende i at gennemføre en shield mod kontrakten. Hendes øjne lynene som hun begyndte at snakke med en kold, fast stemme.
”Jeg fortrød at give min sjæl til en engel. Jeg betvivler ikke et sekund, at jeg ville gøre det samme ved en djævel. Jeg er færdig med at blive manipuleret mr. Markiros." Her holdte Heather en kunstpause og tog sin skjorte af. Hendes top klistrede sig til hendes krop, før den gav op og revnede i ryggen, som hun lod hendes vinger komme til syne. ”Det her er bevis på at jeg er villig til at gøre hvad der skal til. Jeg skifter gerne fra himmel til helvede, jeg slår gerne de afskum ihjel som fortjener det. Men jeg vil ikke, mr. Markiros, nogensinde igen lade andre blind styre min skæbne og fortælle mig deres løgne som sandheder.” De blodige vinger foldede sig ind til hendes sider.”Genstande, informationer, tag hvad du vil fra mig, men tro ikke at jeg vil gøre noget så idiotisk som at overdrage min sjæl til nogen. Hvis du er klar til at forsætte handlen nu, så vil jeg lade hver med at bære nag over hvilken idiot du må have taget mig for, da du fremmanede den kontrakt.”
Ordet var hans.

At hun kunne læse kontrakte beviste uden at hun viste det hvad hun var. Hans standard kontrakt var skrevet på et sprog kun Luficer Djævle kunne læse. DA hun slog kontrakten ud af hans hånd kunne man forestille sig at han blev sur. Det gjorde han dog ikke, Han stak hånden i jakkelommen og kiggede på hende. Han lod hende tale ud og da hun var færdig rystede han let på hovedet. '' Fin tale.. Fint lille show.. Du spiller godt med musklerne ''. Azurel tog et par skridt tilbage og smed med en elegant bevægelse sin frakke. Han tog hatten af og lod den trille ned til hans hånd hvor han elegant kastede den så den landede ovenpå frakken. Hans øjne blev røde og med et skød der et vingefang ud af hans ryg. Han havde smukke vinger med sorte ravne fjer, de skinnede og så meget elegante og mejesættiske ud. En aura af ren kulde og overvældende styrke som kunne få selv den stærkeste kriger til at tvivle på sig selv bredte sig fra ham. Der stod han og baskede en enkelt gang med sine vinger. hans røde øjne strålede og vidste i dem en forfærdelig kraft. Selve jorden begyndte at ryste og svage skrig og støn af smerte kunne høres i det hvide skikkelser sev op fra jorden og hvirvlede elegant rundt om Azurel. Dette var i sandhed et syn kun få oplevede. Skønt han stod der, virkede han ikke kampklar. Han sagde med en rungende og frygtløs ryst der slet ikke passede til de ord der kom ud af hans mund '' Du er en Djævel af Lucifer.. Som mig.. Måske har du alligevel.. Eller kan skaffe mig noget jeg virkelig ønsker.. Ser du ''. De hvide skikkeler forsvandt ned i jorden, som stoppede med at ryste og hans finger forsvandt ind i ryggen på ham igen. Hans øjne blev normale. Han smilede charmerende og kørte en hånd gennem hans hår før han fortsatte. Hans stemme var tilbage til den blide og lokkende klang '' Det første jeg kan huske er Lucifer.. Det første jeg kan huske er synet af ham.. Jeg har været på denne jord i over tre tusinde år.. Men jeg har aldrig fundet min fortid før Lucifer.. Men måske.. Kan du hjælpe mig på det punkt''

Heather havde spillet op, og nu var det hans tur. ’Ikke imponeret’ stod skrevet i hendes ansigt, da han elegant begyndte at smide tøjet. Hans vinger skar i hendes øjne. Smukke og fyldt med fjer mindede de hende mere om deres hellige modpart end noget andet. Og så kunne hun mærke, at der var noget galt. Kulden ramte hende før de små jordskælv, og hvad end han havde gang i. Kunne ikke være godt for hende. De var nået til plan b. Fuck. Så meget for at snakke om tingene. *Rolig, tag en dyb indånding. Vent og se om han bare spiller med musklerne. Der er ingen grund til at fjerne sjælene endnu.*
Hun tvang sig selv til ikke at bruge magi. Til ikke at være den der lagde det første slag. Selvom det her var hvad hun havde halvvejs ønsket. Hendes passive tilgang gav potte og sjælene forsvandt af sig selv. Før ville hun med alt sin magt ikke skrive under, og stadig var den følelse, umuligt som det havde synes, blevet forskrækket af hans lille show. Det kunne sikkert have været hendes sjæl blandt dem.
Passivt afventede hun, hvad han havde at sige, og aldrig havde hun gættet hvad der kom ud af munden på ham. Hun var målløs, hendes mund var faktisk en lille smule åben, da han kom med sit bud. Var det her et trick? For en mand der holdte kortene tæt, og som samtidig havde en fantastisk evne til altid at vise hvem der havde den bedste hånd, virkede der her ikke rigtigt for hende. Det var næsten for personligt. Hans attitude havde på et splitsekund ændret sig. Var de startet forfra?
”Du vil gerne have mig til at grave i din fortid?” Hun var nød til at høre det en gang til bare for at være sikker.

Azurel kunne ikke holde et lavmælt grin tilbage. Troede hun virkelig at han ville bede hende om sådan en personlig ting hvis det var så let. Han havde skam en plan og han havde brug for en intelligent person til at udføre den. For lige nøjagtigt denne plan var en han ikke kunne udføre selv. Han var sikker på at skæbnen havde bragt dem sammen og han kunne kun håbe at dette var grunden. Han sendte hende et lumsk smil og sagde roligt '' Det er skam ikke så let som det lyder.. Som du sikkert opfattede.. Så har jeg ledt efter spor.. Jeg kender kun en person der har de svar jeg leder efter ''. Azurel satte lettere underholdt en hånd under hans hage '' Jeg tror næppe at han vil fortælle mig det.. Jeg heller ikke lyst til at tage der ned.. Jeg har ikke været der i over tre tusinde år.. Jeg har ikke tænkt mig at tage der ned i den nære fremtid.. Der kommer du ind i billedet ''. Han grinede let og smilet han bar blev nu til et velovervejet smil. '' Enden dræber jeg dig eller så bruger vi en portal.. Du ender i helvede.. Der er de svar jeg leder efter.. Jeg siger ikke at du skal spørge selveste Lucifer.. Han har sikkert travlt.. Men mine spørgsmål burde kunne blive besvaret der nede ''. Azurel kiggede på hende som det sikkert gik op for hende hvad han faktisk bad om. Det var bestemt ikke en lille ting. Men det var en ting som kun en djævel af Lucifer kunne udføre og den djævel kunne ikke være ham selv. Hun var jo perfekt til rollen. Men var denne opgave noget hun kunne klare og stolede hun nok på Azurel til at gå i helvede for ham. Tiden kunne kun besvare det spørgsmål. Han havde lagt sine kort på bordet nu ville han se om hun foldede eller spillede med på hans kort.

Han grinte af hende. Hvilken fantastisk start på en mulig handel. Som Azurel forsatte med at snakke, blev det hele mere og mere surrealistisk for hende. Det her kunne umuligt være hans ramme alvor. Han ville sende hende til helvede og lege privat detektiv der. Hvordan kunne det i nogens øre lyde som en god ide?
Og dog hørte hun sig selv sige: ”Vi bruger en portal.” Der var måske nogle småting hun skulle nævne. Som at Heather aldrig havde sat en fod i helvede. Lucifer havde vist sig for hende, og resten af tiden havde hun gået på jorden. At hun var et forholdsvis ungt væsen og en ny djævel med knap et år havde hun bagen. Disse informationer kunne dog bringe det hele i farer. Hvad hvis han mente, at han havde brug for en mere erfaren til opgaven?
Hendes blik gennemborede ham, der var ting de skulle have på plads, det var for tidligt at danse på bordene. ”Hvordan kommer jeg tilbage med dine informationer? Hvordan holder vi kontakt? Er din fortid bare noget jeg kan spørge hvem som helst om? Det er vel ikke uden grund, at du ikke selv vil tage af sted.” *Hvordan er helvede som sted? Hvilke normer er det? Er jeg ikke på vej derud hvor jeg aldrig kommer til at kunne bunde igen?*
Smerte betød ikke noget for hende. Hvis helvede betød at ikke kun de sjæle, som var der blev pint, men og djævlene, måtte hun tage det sure med det søde. Det var det faktum, at hun var ved at gå med til et job, i en dimension hun ikke kendte, for at lede efter noget der måske ikke fandtes der mere. Intet intelligent individ ville gøre det her. Og dog havde hun hørt sig selv sige: ’Vi bruger en portal’. Hendes eneste trøst var, at aftalen ikke lå fast endnu. Og ville hun havde hendes på det tørrer. Hun kunne stadig frit gå, og på trods af hans lille opspil lod hun sig ikke skræmme. Hvis han ville holde hende tilbage kunne han bare komme an. Hun havde ikke tid til forhindringer.

Azurel kiggede lidt på Heather. Han kunne se at hun var seriøs. Endelig havde han fundet en kandidat til at udføre hans plan. Han ønskede ikke at gøre Lucifer sur så han vidste at han måtte sende en neutral kilde. Måske ville de andre Djævle fortælde hende om hans fortid. Han vidste ikke hvorfor det var blevet holdt hemmeligt for ham så længe. Hvad kunne der være i hans fortid der var så slemt. Azurel nikkede til at hun ville bruge portalen. Altid den besværlige vej. Men han var villig til at gøre hvad der skulle til for at finde ud af hvad der blev holdt skjult for ham.

Han smilede charmerende '' Jeg har længe planlagt dette eventyr. At holde kommunikation kan være besværligt ''. Han fik en mere alvorlig mine '' Der er flere måder.. Jeg kan ~låne~ din sjæl. Du underskriver min kontrakt og når opgaven er fri sætter jeg din sjæl fri igen. På den måde kan jeg holde et link mellem planerne åben via din sjæl. Jeg vil kunne følge med i hvad der sker og guide dig, åbne portalen når du skal tilbage... Den anden måde er meget mere risikabel.. Der tager du der ned via portalen og får et tidspunkt.. På det tidspunkt vil jeg åbne portalen og kun der.. Jeg vil ikke kunne hjælpe eller guide dig på denne måde''

Azurel kløede sin kind lidt '' Jeg ved at ingen af dem jeg har ~udspurgt~har været villige til at svare på mine spørgsmål omkring min fortid.. For at være ærlig så ved jeg ikke meget om hvem der faktisk ved noget om min fortid der nede.. Dog er den bedste at starte med at opsøge Castos... Mig og ham arbejde lidt sammen for et par tusinde år siden.. Han ved måske hvor du skal starte.. Men hvis du siger jeg har sendt dig til andre end Castos.. Så kan det måske volde problemer ''.

Azurel modsagde sig ikke portal metoden. Så langt så godt. Kunne hun nu også få sin vilje med resten, ville det være fantastisk. Hendes korte kendskab til Azurel havde dog allerede lært hende, at man ikke skulle regne med at få, hvad man pegede på.
Da han mine skiftede fra charlatan til noget mere seriøst, var det både befriende og foruroligende. Heather forventede ikke et let ’eventyr’ og det var tydeligt at han havde det samme syn på sagen. Hvad i alverden havde hun rodet sig ud i? Det her var værre end jobbet med varulven. Faktisk kunne intet hun havde gjort indtil nu sættes i kategori med hendes kommende ’eventyr’.
*Fra engel til djævel var ikke så slemt. Måske er det sammen gældende for fra jord til helvede…”
Hele snakken om sjælen blev modtaget med et skeptisk ansigtsudtryk. Nope. Hun havde ingen garanti for at han ville aflevere hendes sjæl tilbage igen. De var nået hertil, fordi hun ikke ville aflevere den i første omgang. Så igen, tanken om ikke at nå portalen når den imens den var åben, var heller ikke så tillokkende. Som det så ud nu, kunne hun ikke se en eneste grund til, at Lucifer skulle sende hende tilbage til jorden. Det var den problemstilling, der lå til grund for portal løsningen. Det, og at hun intet ønske havde om at gøre det let for Azurel.
Imens hendes indre debat kørte, var han sprunget videre til næste spørgsmål. Svaret var bestemt ikke, hvad hun gerne ville hører. Hun skulle til at risiker liv og lemmer for informationer, han ikke var sikker på eksisterede, for at få informationer hun ikke var sikker på, at han havde. Rod, det hele var noget rod.
Hun bestemte sig for at lade det stå og gå tilbage til hendes første dilemma, og tage Castos og tidligere udspurgte op senere.
”Vi kan snakkede om dine gamle bekendte bagefter. Først vil jeg havde afklaret det vigtige. Det skal stå i kontrakten.” Det virkede som den bedste løsning, hvor lidt hun så end kunne lide det. Hun prøvede at få alle indtryk af hans kropsprog og toneleje ind. ”Der skal stå med klar og tydelig skrift, at når jeg enten har dine informationer, eller der er gået en uge, så er du forpligtet til at give mig min sjæl igen. Du er forpligtet til at give mig mine informationer, (hun følte ikke behov for at lade et ’hvis ikke’ hænge i luften. Den her del burde være så klar som det bliver) så frem at jeg har dine. Finder jeg ikke noget, så er du forpligtet til at give mig en kompensation for at have løbet rundt i helvede en uge for dig.”
Azurels ord betød ikke meget for hende. Hvorfor skulle hun stole nok på en fremme djævel, til at lade ham stå for hendes sjæl?
”Skulle kontrakten bortkomme eller gå i stykker, er du også forpligtet til at hente mig hjem med det samme.” Nu skulle alle faldgrupper snart være dækket. ”Og skulle du af uforklarlige årsager ikke have hvad jeg leder efter, så må jeg selv bestemme min nye pris for dine informationer.”
Heather bad til, at den forbandede kontrakt var så bindende, som den så ud til.
”Jeg synes mine krav er fair og meget milde, mr. Markiros. Er vi enige?”

Azurel kløede sig lidt på kinden. Han så ud til at tænke. Han bar en alvorlig mine. Der gik lidt tid før han begyndte at svare '' Desværre kan jeg ikke ændre kontraktens indhold.. Den er simpel.. Du skriver under på jeg ejer din sjæl.. Hvis jeg ændre alt det du vil have i kontrakten kan magien i den blive ustabil.. Den magi jeg skaber den med er yderst stærk og potent.. Men den har sine grænser hvis kontrakten skal være stabil.. Og den bliver nød til at være stabil.. Jeg skal sidde med din sjæl og bruge den som en Katalyst. Jeg skal virkelig koncentrere mig for overhovedet at holde linket åbent.. Selv om jeg faktisk gerne vil.. Så kan jeg ikke ændre det af frygt for at beskadige eller ødelægge din sjæl''.

Azurel kom med et tænkende suk '' Desværre er vi begge to nød til at stole på hinanden på et plan folk der lige har mødt hinanden ikke kan.. Jeg skal stole på at du bringer den rigtige information og at du ikke afsløre at jeg har sendt dig. Jeg skal stole på dig med min fortid ''. han nikkede lidt '' Du skal stole på at jeg behandler din sjæl godt.. At jeg giver den tilbage til dig når du kommer tilbage.. Du skal med andre ord ligge dit liv i mine hænder ''. Han så ud til at tænke en del før han sagde '' Jeg har muligvis den information du søger.. Grunden til at jeg siger det er fordi du ikke har givet mig andet end et navn.. Jeg er helt ærlig.. Hvorfor er jeg pludselig det ''. Han pegede alvorligt på hende '' Det er jeg fordi jeg kan se du tager det her seriøst.. Det mindste jeg kan gøre er det samme ''. Han nikkede bestemt til Heather og gav hende et målbevist blik '' Dette eventyr kræver at vi arbejder sammen som et team.. Før vi kan gøre det skal vi lære at stole på hinanden.. Dette eventyr bliver måske det hårdeste vi begge nogensinde kommer til at prøve.. Jeg skal presse mine evne til det yderste og du skal sætte dit liv på spil.. Det er ikke fair fordelt.. Derfor foreslår jeg at du kræver noget af mig.. Noget så vi er lige ''. Azurel var seriøs. Han gav ALDRIG nogen sådan en handel medmindre det var fordi dette var vigtigt for ham. Han handlede ikke med hende, han prøvede faktisk at samarbejde med hende. Det ville de fleste ikke have troet at Azurel overhovedet kunne overveje at gøre. Men hans valg for dette var simpelt. Hun var hans bedste chance for at få hvad han ville have. Azurel nikkede '' Dine krav var fair.. Men jeg kan ikke opfylde dem.. Husk jeg kunne have løjet og sagt jeg kunne og så snydt dig.. Men det gjorde jeg ikke ''.

Azurel forlangte, at hun ville stole på ham. Han forlangte tillid, og det var ikke et ord, der længere faldt hende naturlig. Sidste gang hun havde udvist tillid, havde hun mistet noget meget mere dyrebart for hende end hendes egen sjæl. Det var gange rigtigt, at Azurel havde været ærlig, hvor han let kunne have løjet. Og hun havde et indtryk af, at det tilbud han gav nu var helt unikt. Men at være et team, at stole på hinanden, at have tillid. Pludselig virkede selve turen til helvede ikke så svær igen.
Hans tilbud virkede i den grad unik. Indtil nu havde han forlagt, og forlagt meget, før han overhovedet ville overveje at give. Det samme var hans attitude. Havde han før snakket så længe med en seriøst stemme og uden at komme med lidt smigr, han vidste ikke ville hjælpe? Heather blev ramt af et øjebliks klarhed. Det havde ikke blot været flotte ord, da han snakkede om deres team. Han havde ment dem oprigtigt, det var ikke blot et forsøg på at vinde noget fra hende. De stod på lige fod nu. Det havde vist sig at hendes hånd var lige så god som hans. Sikkert fordi enhver anden idiot var for smart til at sige ja til jobbet. Djævlen fortjente et svar på hans bud.
”Du har ikke noget, som jeg ønsker fra dig nu.” Det betød ikke, at hun ville lade ham slippe så lidt. ”Du vil komme til at skylde mig en tjeneste. Hvad end jeg ønsker har jeg krav på.” Et lille smil dukkede op på hendes læber, det første han havde set fra hende, det første hun havde haft siden frustrationerne havde jaget hende ud i skoven. ”Men nu hvor du lover at lade min sjæl være i fred, vil jeg gøre det samme.”

Azurel kigge på hende. Det var en stor ting hun krævede. Han havde prøvet at være retfærdig for en af de første gange i meget lang tid og det var takken. Hvem troede denne kvinde lige at hun var. Vidste hun slet ikke hvem hun stod overfor, hvem hun talte til på denne måde. Azurel betragtede hende lidt * Denne kvinde.. Giver mig modspil.. Ser mig som sin lige.. Fascinerende*. Azurel smilede svagt, det var ikke det useriøse charmerende smil men mere et plant oprigtigt smil. Han nikkede '' Jeg skylder dig en tjeneste men ikke en grænseløs tjeneste.. Det går jeg med til og vid det her.. Vi to er ikke lige.. Jeg er ældre og mere magtfuld end dig.. Det siger jeg ikke fordi jeg er højrøvet.. Jeg siger det fordi du er klog og hvis du virkelig skal klare dig nede i helvede.. Så kan du ikke opføre dig sådan over for dem der nede ''. Azurel tog sin hat og jakke på og gik op på siden af Heather. Han kiggede alvorligt på hende '' Vi skal have lært dig at manipulere og ikke lade dine følelser løbe af med dig.. Vi skal have trænet vores bånd med dig uden din sjæl i dig.. Vi skal have set hvilke bi-effekter du får.. Vi skal have gjort klar og trænet tillid mellem hinanden ''. Azurel rakte ud og prøvede at klappe hende på skulderen '' Vi to vil komme til at tilbringe meget tid sammen.. Træne og gøre dig klar.. Husk.. Hvis du fejler og dør får jeg ikke min information.. Så jeg vil have du overlever.. Vi to skal træne meget for at det her skal lykkes.. Er du sikker på du er klar til det.. Jeg er bestemt ikke nogen mild træner ''. Azurel vidste at hvis hun skulle danse tango med Djævelene i helvede og især Lucifer djævle så skulle hun være hundrede procent klar og det samme skulle han. At opholde et link mellem to dimensioner var bestemt ikke let og han skulle lære hendes sjæls styrker og svagheder at kende. Om han ville det eller ej så blev de nød til at udholde hinanden og lære hinanden at kende. Det var ikke noget der huede Azurel. Men han vidste det ville være nødvendigt.

Hendes ønske faldt ikke i god jord. Smilet forblev på Heather læber, men ændrede sig og blev ærgerlig i stedet. Som alt andet indtil videre, havde det været for meget at håbe på. Var de nu igen på vej til at starte forfra? Ville jorden snart ryste, og sjæle klynke, som han ville vise, hvem der bestemte? Intet af dette skete, i stedet begyndte han, til Heathers store forbavselse, at smile. Et oprigtigt et, der fjernede hendes eget i forvirring. Hvad var hun lige gået glip af?
Ja, de var ikke lige, ja, han var ældre, nej, han var højrøvet og … Havde han givet hende et ærligt kompliment og et (gratis) råd med på vejen? Heather havde helt klart misset et eller andet, men det var ikke vigtigt nu. Hun følte intet behov for at følge hans eksempel med vingerne og holdte godt øje med ham, som han samlede sine ting op og bevægede sig imod hende.
Der var mange ’vi’ i Azurels lille tale. Flere end hun brød sig om. Hun tog det dog i samme stive arm, som hun tog hans klap på skulderen.
”Det ser ud til, at jeg skal lærer alt her i efterlivet på den hårdere måde. Din træning vil passe lige ind.”
At tilbringe så meget tid med Azurel var bestemt ikke hvad hun havde håbet. Desværre havde han ret, hun var intelligent og viste, at hun ville få brug for hjælp af det gamle væsen for at hjælpe hende selv og for at hjælpe ham. Det begrænsede ønske og al den tid han ville ligge i hende, vidnede om hvor vigtigt det her var for ham. Han betragtede dem måske ikke som lige, men han havde også noget at tabe her. De var hinandens enestående chance og det gjorde dem i Heathers øjne lige. En mening hun nok skulle lærer at holde for sig selv før eller siden. Om ikke andet, så nok som straf under hans træning. Det fik et igen lille smil frem på hendes læber. Ja, hun var vist dømt til at lærer alt på den hårde måde.
”Jeg er klar til det her. Jeg har sat mig et mål og jeg har tænkt mig at fuldende det. Hvem ville være villig til at låne sin sjæl ud, og tage til helvede, men ikke en hård træner? Jeg arbejder hårdt og jeg lærer hurtig, du vil ikke blive skuffet. Dog kan jeg ikke love, at jeg ikke vil gå dig på nerverne. Vi to har ikke haft mange harmoniske sekunder indtil nu.” Hun regnede bestemt ikke med, at den lille detalje ville få betydning for deres ’team’, men den var vigtig at få med. Heather havde en personlig og en fri vilje. Selv hvis hun ikke åbenlyst gik op imod ham, var hun sikker på at det kun var et spørgsmål om tid, før end der ville komme gnidninger.