Long Time No See (xxx)

Leetha kom med et lille grin, og smil da han så Bailey i den alt for store morgenkåbe.
Han skulle til at gå mod døren efter ha selv havde taget et håndklæde om livet.
Men blev overrasket da han blev stoppet af Baileys grab om hans håndled.
Han så lidt overraskt på Bailey da 'hun' spurgte om et kys. Leetha kom med et smil, og vende sig mod Bailey, han lagde armene om livet på 'hende'.
Han smilede varmt til 'hende' mens han holde blikket hos 'hende'. Han bukkede hovedet ned, og lod sine læber ramme Baileys mens han lukkede øjnene i. Han holde 'hende' tæt ind til sig. selvom det var et intendt kys var der intet andet i det. Det var hverken for ivrigt eller forhastet.
Det var blot et varmt og kærligt kys.

Bailey rødmede svagt, når han så det overraskede blik i Leetha's blå øjne. Var det dumt at spørge om et kys? Måske mente han slet ikke at Bailey fortjente at få et kys. Han smilte også selv svagt tilbage til ham, når han så smilet på hans læben. Hans hjerte begynde at hamre hurtigt inde i ham, når det hele virkede som en slow motion film. Trygheden i de arme, når Leetha valgte at lægge armene omkring ham. Det fik kort hans hjerte til at gå i stå, og det gjorde det ikke bedre når han begynde at bukke sig ned. Han lag forsigtigt sine hænder mod hans kinder, efter lidt kamp med at få fjerner ærmerne fra hans hænder.
Hans øjne gled med det samme i, når han mærkede de bløde læber mod sine egne. Det var bestemt rart at sådan stå og kysse med ham, det havde han aldrig gjort før uden en bagtanke.

Leetha nød det helt klart. Det var rart og på en måde trygt at stå sådan sammen med Bailey på den måde. Og det var kun modvilligt at han stoppede kysset. Han kyssede hende kort på panden, og kom med et varmt smil. "Kom.. så går vi ud og får noget at spise" sagde han med et smil. Og tog hendes hånd der var gemt inder morgenkåbens ærme.

Baileys læber prøvede ligefrem at følge efter Leetha's læber, når han sådan valgte at trække dem væk. Der kom et let suk ud mellem hans læber, da det bestemt ikke var dårligt at mærke hans læber mod sin pande. Han nød det, og måske en lille smule for meget "okay.. Lyder godt" sagde han med et svagt og dog kærligt smil på hans læber, som afslørede at han faktisk var glad. Han havde bare lyst til at glemme sin skuffelse, og nyde denne dag som han åbenbart skulle tilbringe sammen med ham. Han så kort ned på deres hænder, og gav hans hånd et lille klem.
Han fulgte bare roligt efter ham, og kunne ikke lade være med at tage et snus af lugten af mad som lå i lejligheden "mmh" kom der let fra ham, den lette lugt af bacon og æg og ikke mindst pandekager.

De kom ud i køkkenet. Og Leetha slap kort Bailey hånd med et smil, hvorefter han gik hen til Fru. Smith.
I køkkenet stod fru. Smith. Normalt ville man måske tænke på en dame med ikke ret mange penge, og mindre pænt tøj. Eller en mere smusset tøj.
Men fru. Smith var en flot ældre dame. En kænde buttet, men en fin dame, med pænt tøj og hår der var sat op, en smuk ægte perlekæde.

Leetha gik over og gav hende et klem bah fra og lagde sin kind mod hendes "Godmorgen fru. Smith!.. hvor ser de dog dejlig ud i dag! De bliver da også yngre og yngre for hver gang" sagde han som en ungcharmerende stemme.
Fru. Smith vende sig, og daskedede lidt til ham, og møffede ham lidt væk "årh din dumme dreng! Sæt dig nu ned" sagde hun med en latter der indikerede at hun da klart syntes at Leetha var en sød ung mand.

Leetha grinte lidt, og vende sig mod Bailey "fru. Smith.. Dette er Bailey min.. " Leetha holde en kort pause. Hvad skulle han dog presenter hende som. "En meget kær veninde" sagde han med et næsten undskylde smil til Bailey.

Der kom en underlige følelse ind i maven på ham, en nervøs følelse som skulle man starte på skolen for første gang. Det var jo bare en kvinde som arbejde for Leetha, og alligevel var han nervøs for at møde hende. Det var ikke fordi han havde det kønneste tøj på, og hans hår sad ikke perfekt og ikke en eneste plet af makeup var på hans ansigt. Hans blonde hår hang ned af ryggen på ham, og krøllede let i det.
Han blev dog lidt overrasket når han først så denne kvinde, det var jo ikke fordi hun lignede noget som han havde regnet med. Han havde været hjemme hos folk med penge før, men deres arbejder så helt anderledes ud. Bailey var endda overbevist om at denne kvinde, havde flere penge end han selv havde.
Han lod kort sit blik følge efter Leetha, når han gav slip på hans hånd for at gå hen og hilse på den ældre kvinde. De lignede mest mor og søn eller mormor og barnebarn, det så jo næsten kært ud som de stod der.
Bailey kløet sig op af armen, også selv om det slet ikke kløet overhovedet. Det var vel et nervøs træk, som de fleste mennesker havde.
Bailey smilte mere i det når Leetha vende sit blik mod ham igen, og hans ord som satte en klump i halsen på Bailey. Hans hvad? Hvad for et forhold havde de endelig til hinanden? Det var ikke fordi at Bailey så dem som venner, og heller ikke kærester. Det gjorde en lille smule ondt at blive kaldt for en kær veninde, men han tvivlede vel også på at der ville blive til mere end en veninde.
Bailey holde dog smilet på sine læber som han så på den ældre dame, som roligt vende sit blik mod ham og smilte varmt ”gud.. sikke en smuk veninde” sagde hun og tørrede sine hænder af i en klud, hvor efter hun gik hen for at hilse ordenligt til Bailey. Bailey måtte ligefrem kæmpe for at få sin højre ud af ærmenet, for selv at hilse ordenligt. Det var som om den nervøse fornemmelse hurtigt forsvandt ud af hans krop, når han først havde mødt denne venlige dame.

Leetha kunne ikke holde smil det væk. Der for noget dejligt ved at det lige netop var Bailey som fru. Smith mødte!. På den anden side ville han heller aldrig gave presenteret en anden pige for denne kvinde.
Leetha gik over til Bailey og trak stolen ud for hende. Og hjalp hende på plads hvor efter han satte sig på stolen for enden af ordet, dog stadig ved siden af Bailey.
På bordet var der alt hvad man kunne tænke sig, æg i forskellige støbninger, pølser, bacon, pandekager, brød, pålæg og diverse frugter i stykker.

Fru. Smith var allerede i fuld gang med at gøre rent efter de ting hun havde anvendt i køkkenet.
Efter lidt tid vende hun sig pludselig mod Leetha "jeg talte forresten med Nira den anden dag, jeg skulle hilse dig mange gange" sagde hun mens hun gik og satte nogle ting på plads.

Man kunne næsten fornemme Hvordan Leetha lyste op "mange tak!.. har de det godt?" Spurgte han med en ivrig stemme.
Fru. Smith smilede og nikkede "ja! Hun sagde at de sikkert snart kommer her en tur" sagde hun.
Leethas ansigt lyst op i glæde. Næsten som et barn der har fået afvide at de skulle i tivoli.
"Virkelig!! Det er også længe siden jeg har set dem sidst.. men desværre så tager firmaet meget af min tid" sagde han med en lidt ned trygt stemme. Han fik vendt hovedet mod Bailey og smilede lidt "Undskyld du ved jo slet ikke havde vi taler om!" Sagde han med er smil. "Nira som fru. Smith taler om er min bedstemor.. fru. Smidt og min bedstemor er ungdoms veninder.. det var derfor ked blev sendt her til af min bedstefar" sagde han med et smil.
Der var en form for varme i hans blik mens han talte.

Bailey satte sig bare langsomt hen på stolen, når Leetha valgte at trække stolen ud for ham. Han træk langsomt sine fødder op under sig på stolen, mens for at blive lidt højere i det også nød han at sidde på sine fødder. Han så rundt på de forskellige ting som stod på bordet, og kunne ikke lade være med at føle sig mere sulten i det.
Hans øre lyttede ekstra godt efter når han hørte et pigenavn, og kunne mærke en svag følelse af jalousi ved at gøre et andet pigenavn.
Det undrede dog Bailey lidt når Leetha blev ved med at sige de, men det stoppede ham ikke at være lidt jaloux i det. Han lag langsomt lidt forskellige af maden op på sin egen tallerken, mens han bare sad i stilhed og hørte efter på hvad de sagde.
Han vende dog hurtigt blikket mod Leetha, når der endelig blev snakket til ham atter igen. Han lag sit hoved en lille smule på skrå, når han fik at vide hvem det virkelig var ”ooh… jamen det lyder da hyggeligt, at de så snart kommer for at besøge dig” sagde han med et kærligt smil på læberne, som den jalousi følelser forsvandt ud af hans krop atter igen.
Han tog noget af maden op på sin gaffel, og tog det lige så hurtigt ind i munden ”mmh.. det smager godt” sagde han også selv om der ikke skulle meget til for at overraske ham, da han ikke selv var den bedste i køkkenet.

Leetha kunne ikke lade vær med at smile over det hun sagde ham. Han tog en bid af sin mad. Han spiste lidt "måske kunne jeg præsentere dig for dem" sagde han lidt lavere mens han holde blikket mod den mad han var ved at spise.
På en måde var han lidt nervøs for at Bailey ville syntes at han var for frembrusende, og at det var for privat.

Fru. Smith så meget overrasket ud da hun hørte at Leetha ville præsentere Bailey for sine bedsteforældre.
Efter noget tid, var fru. Smith færdig og kom ud i stuen "der står mad i køleskabet som du bare skal varme i aften!" Sagde hun til Leetha, hun så på Bailey med et varmt smil "og der er rigtigt til 2" sagde hun med en lidt sød drillende stemme.
Fru. Smith tog sin frakke på. Leetha smilede til hende "Tusind tak fru. Smith! Der ligger forresten en lille ting til sig på boret over ved døren, plus din køn for denne måned" sagde han med et smil.

Fru. Smith smilede bare venligt. Hun gik over til bordet, og tog en lille æske op hvor i der lå et par øreringe "din tossede knægt! Du burde hellere give gaver til din yndige veninde i stedet" Sagde hun men med et taknemlige smil.
Leetha kom med et stort smil "det kommer jeg også til Fru. Smith! Det må du ikke tvivle på!" Sagde han varmt og så på Bailey med et smil.
Fru. Smith åbnede døren, og smuttede ud så de fik tid for dem selv.

Bailey blev så utroligt overrasket over det som Leetha valgte at sige, han satte hurtigt en hånd op mod sin mund og hostede et par gange. Han tog hurtigt sit glas med appelsin juice i, og tog en lille tår af den. Var det ikke sådan noget man gjorde med sin kæreste? Eller når man boet hjemme og havde venner på besøg? Bailey var bestemt overrasket over det han sagde, men fik heller ikke lov til at sige noget til det. De blev jo ligefrem afbrudt af fru Smith, men det gjorde ham heller ikke særlig meget.
De ord som kvinden kom med, fik hans kinder til at blive rimlige røde i det ”mmh” sagde hun bare og viste ikke hvad han ellers skulle sige til det, han følte sig vel en lille smule pinligt berørt også selv om det var sødt af hende at også tænke på ham.
De så heller ikke ud til at de to var færdig med at drille ham, og måske endda bare ønskede at hans kinder skulle være så forfærdelige røde i det. Han gemte kort sit ansigt bag sine hænder, også selv om der var et kæmpe smil på hans læber. Den kvinde opførte sig virkelig som en mor for Leetha, som hun drillede hans nye ’veninde’ ”åh hold op” mumlede han bag sine hænder.
Han fjernede langsomt sine hænder fra ansigtet igen, lige før Fru. Smith forlod lejligheden ”hyggeligt at møde dem” sagde han som døren blev lukket bag hende, og Baileys blik hurtigt blev vendt mod Leetha atter igen.
Smilet blev lidt mindre på hans læber ”vil du virkelig have at jeg skal møde dine bedsteforældre?” spurgte han om og spiste langsomt videre, mens hans kinder forblev i den røde farve.

Leetha kunne ikke made vær med at grine over Baileys reaktion, men han syntes nu også det var sødt.
Han sagde farvel til Fru. Smith, og vende der næst sin opmærksomhed mod Bailey da han hørte hendes spørgsmål.
Han tog en tur af sin kaffe. "Ja" sagde han kort, og lænede sig lidt tilbage.
Han så på Bailey "Jeg vil gerne have at de mødes dig.. men.. jeg vil også gerne have at du siger hvis det her er for meget!" Sagde han mere seriøst.
Han lænede sig lidt frem og lagde sin hånd på Baileys "du er begyndt at betyde meget for mig.. men.. jeg skal være 100 % ærlig og sige at jeg ikke endnu hvad.. hvor meget" sagde han næsten undskyldene

Bailey viste ikke helt hvad han skulle sige, det kunne jo være meget sjovt at møde hans bedsteforældre. Det var bare et stort skridt at sådan skulle møde nogle mennesker som betød så meget, men på den anden side havde han jo allerede mødt Fru. Smith ”je….” sagde han og viste ikke helt hvad han skulle sige ”er du sikker på, at du gerne vil have at jeg møder dem?” spurgte han om og ville ikke have at han skulle ende med at fortryde det, det var jo en kæmpe til at gøre.
Han spiste langsomt videre med sin frie hånd, men vende atter sit blik mod ham når han snakkede atter igen. Han svarede ham ikke engang, som han lod sine fødder glide langsomt ned på gulvet. Han var jo usikker på om det ville være koldt, men det var det overhovedet ikke.
Han rejste sig langsomt op, og gik hen ved siden af Leetha. Han lag roligt sine hænder mod hans kinder, før han bøjede sig ned og lod sine læber mødes med hans ”så må du finde ud af hvad jeg betyder, før jeg møder dine bedsteforældre..” hviskede han mod hans læber og viste at han bare burde være ærlig overfor ham, men det var så svært at skulle åbne sig for en anden person ”du… jeg vil ikke have forhåbning om at der bliver mere mellem os, ved at møde dine bedsteforældre.. hvis du ikke har lyst til mere, end det vi har sammen” hviskede han og kyssede ham kort igen, før han rettede op på sig atter igen og så ned på ham.

Leetha nikkede til hendes spørgsmål. Han ville virkelig gerne præsentere hende for dem. Men på den anden side.... Hvis de nu ikke blev til mere, var det måske ikke det bedste.

Leetha så overrasket på Bailey da hun rejste sig, og lod sit blik følge hende. Han så op da hun kom hen til hende, og gengælde kysset.
Dog overraskede det ham da han hørte hendes ord. Han så lidt hurtigt op på hende, både lidt spørgende men også frustreret, da han enlig havde lyst til at svare et, men hans fornuft og hoved holde ham tilbage.
Han sukkede lidt, og så ned. Han slog stille armende om hende.
"det forstår jeg godt" sagde han mens han stadig så ned. Han lagde hovedet til siden, og lod det ramme Baileys mave. Han 'puttede' sig ind i morgenkåbens bløde stof.
"Du går ikke vel?" spurgte han pludseligt lidt mumlende ind i morgenkåben.

Bailey havde ikke nogle tanker om at gå, og hvorfor skulle han dog også have det? Han ville jo bare allermest lyst til at blive der så længe han fik lov til det, så længe Leetha ikke ende med at blive træt af ham. Der kom et let suk ud mellem hans læber, når han mærkede hans arme rundt om livet på sig. Han smilte svagt ned mod ham, som han stod der med Leetha’s kind trykkede ind mod hans mave. Han kæmpede lidt for at få ærmet trykket op af sin ene hånd, før han begynde at nusse ham blidt i håret ”nej selvfølgelig går jeg ikke” sagde han med en kærlig stemme, som hans fingre gled igennem hans fugtige hår.
Han lukkede kort sine øjne i ”jeg kan godt lide dig” hviskede han og viste at det måske kunne ødelægge alt for ham, men det lettede virkelig i hans hjerte at fortælle ham ”hvis du ikke har det på samme måde.. så er det fint” sagde han og roligt og åbnede langsomt sine øjne ”det kommer ikke mig ved, hvis du vælger at være sammen med andre” sagde han og fik lidt ondt inde i af denne tanke, men han slog det hurtigt hen igen for at snakke videre ”men.. når vi er sammen, så ønsker jeg at vi hygger os på denne måde… og at jeg er den eneste du ser og tænker på, i disse øjeblikke” sagde han og kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede inde i ham, bekymret over hvad han ville tænke om ham.

Det var en fantastisk følelse Leetha fik når han mærkede Baileys hænder i sit hår. Han puttede sig mere ind mod 'hende' da han hørte 'hende' sige at 'hun' ikke gik. Han fik en varm og glad følelse inden i.
Han stoppede helt op da han høre det førte hun sagde.
Han tøvede utrolig meget, men tog sig til sidst sammen, og så op på 'hende' mens 'hun' snakkede.
Han kunne mærke glæden inden i sig bruse frem, men samtidig var der noget der nev inden i ham.
Hvad hvis han ikke kunne leve op til det at være hendes.. måske ikke kæreste men for nu flirt?..

Han så overrasket ud da Bailey sagde at 'hun' var ligeglad med om han var sammen med andre. Underligt nok, var det en tanke der frastødte ham meget lige nu.
Han ville aldrig kunne få sig selv til at være sammen med andre mens han var sammen med Bailey.
Han så lidt ned da hun var færdig med at tale. Da han oprigtigt var i tvivl om hvad han skulle sige. Han så atter op på hende "jeg kan virkelig også godt lide dig..." han holde en pause og han kunne virkelig mærke i sit hjerte at det han skulle til at sige måske kunne ændre hele deres situation.
"men jeg ved ikke om jeg kan leve op til det som vores følelser medføre" Hans stemme nåede at knække undervejs.
Han slap hende og så ned. Egentlig forstod han godt hvis Bailey helst ville væk nu.

Det var som om at Leetha gav ham en utrolig glæde inde i kroppen, når han hørte at hans følelser blev gengældt. Det skulle bare vise sig at hans glæde ikke skulle forblive i kroppen på ham, men blive revet lige så hurtigt i stykke som den var kommet frem i ham. Det gjorde virkelig ondt inde i ham, at høre disse ord som kom ud af hans mund. Han tråde langsomt et skridt bagud, mens han holde blikket på ham ”har du ikke lyst til at se mig mere?” hviskede han og viste ikke engang om han havde lyst til at vide det, det gjorde allerede alt for ondt inde i hans krop ”hvorfor invitere du mig på date? Ville have at jeg skulle blive og sove? Have mig med til sådan et særligt sted som bad? Ville bruge dagen sammen med mig? Ville have at jeg skal møde dine bedsteforældre? …. Hvis du ikke har lyst til at se mig mere?” sagde han med en svag stemme, og kunne mærke nogle tåre presse sig frem i øjnene på ham. Han tørrede dem så godt af i ærmet, også selv om der blot kom flere af dem.
Han viste jo godt at det var dumt at have følelser for en mand, de var jo slet ikke til at stole på overhovedet. Han følte sig virkelig udnyttet som aldrig før, ikke engang lige så meget som de gange hvor han havde endt som en eller anden elskinde for ældre mænd.
Han troet virkelig ikke på at Leetha også kunne lide ham, hvorfor dog sige sådan nogle ting?
Det gjorde også bare ondt at Leetha ikke engang kiggede på ham, efter han havde sagt sådan en ting ”bare glem det” sagde han og vende sig om på hælen, mens han kæmpede for at holde sine tåre tilbage.
Han gik bare hurtigt ind i soveværelset, for at finde sit eget tøj at tage på.

Leetha lagde mærke til at Bailey stråde stilbage. Han klemte øjnene sammen, og hvis han havde kunnet sine øre. Han ønskede ikke at se eller høre Bailey gå ud af den dør. Han vende hurtigt hovedet og blikket mod hende da han hørte de ting hun sagde, og han forsøgte endda at på et ord indført.
hver ting hun sagde var som at få en kniv i kroppen. Han havde virkelig ment de ting. Han havde virkelig ønsket de ting.. men det var jo enlig klart at Bailey tog det for værende falsk.
Han så frustreret efter hende da hun vende om for at hente sit tøj. Han Rejste sig og skynde sig efter hende.
Da han nåede Bailey, tog han fat i hendes Håndled, og trak hende ind til sig. Han lagde armene om hende i et fast grab. Det var ikke et greb der gjorde Bailey ondt, men et hun ikke lige ville kunne komme væk fra.

"Jeg har aldrig sagt jeg ikke vil se dig mere!" udbrød han lidt bestemt. Han sænkede hovedet lidt ned i et kram "Jeg mente de ting! Men..." der kom en pause der blev efter fulgt af et suk "jeg har aldrig haft en rigtig kæreste... og.. jeg anner ikke om jeg kan finde ud af det" sagde han lavt ind mod hendes øre.

Bailey havde virkelig ikke lyst til at høre på nogle af de ord som kom ud af hans mund, det var også derfor at han ikke lod ham afbryde ham. Han viste jo ikke om han skulle stole på ham, lige det øjeblik troet han jo bare på at Leetha var en løgner som de fleste andre mænd. Som løj for at få hvad de ønskede, og når de ikke ville have det mere så kom sandheden frem.
Han havde fået samlet sit tøj op fra gulvet, og fået lagt det hen på sengen. Nøj hvor havde han bare ikke lyst til at gå hjem i den kjole, ligne en af de dumpede kvinder som man ofte så om morgenen. Han åbnede roligt knuden til morgenkåben, mens et par tåre forlod hans kinder og landede på hans fødder.
Han havde lige fået knuden op, når han blev greb fat i. Der var en bange fornemmelse inde i hans krop, at Leetha ville slå ham som han havde oplevet et par gange før. Det lettede dog i hans krop, når han sådan blev trukket ind til ham. Han mærkede den bare varme hud fra Leetha’s brystkasse, mod sin egen overkrop.
Han prøvede ikke engang at kæmpe imod ham, når han mærkede det faste greb omkring ham. Han viste jo godt at han ikke kunne slippe ud af det, og slet ikke når han var så ked af det som han var.
Han lod bare sine arme hænge ned af siderne, mens han trykkede sit ansigt ind mod ham. Han duftede så fantastisk også var han dejlig varm, tårerne fra hans kinder blev dog overført til Leetha’s overkrop.
Han snøftede svagt i det, og alligevel hørte han hver eneste lille orde som han sagde. Kæreste? Ønskede Leetha at de skulle blive kærester?
Han lod langsomt sine arme vikle sig omkring ham, og krammede ham svagt tilbage ”je… jeg har ikke bedt dig om at blive min kæreste” hviskede han og måtte holde en pause, for at han skulle kunne snakke videre ”du opføre dig allerede som vi var kærester, du invitere mig ud, vil have jeg sover her, bader med mig, og vil have at jeg skal møde dine bedsteforældre” hviskede han og vende langsomt sit ansigt op mod ham, som afslørede de røde kinder og øjnene som havde et par tåre i sig.

Leetha kunne ikke klare tanken om at lade Bailey gå. Ikke nu! Ikke på den her måde.
Han beholde grebet om Bailey. Han var nød til at få disse ord ud. Måske var det ikke kærester de var, eller skulle være lige nu.. men han var nød til at fortælle bailey Hvordan han var inden det blev for seriøst.
Leetha så lidt overrasket på hende da hun sagde han allerede opføre de sig som om de var kærester.
Han gav hende et klem.
"Ja måske men..." Leetha så ned "jeg ender altid med at skuffe folk" sagde han og løsnede hans greb lidt.
"Jeg .. jeg er bare bange for jeg ikke kan leve op til de forventninger der følger med vores følelser" sagde han.
Det skar i brystet på Leetha da han så Bailey tårre. For var der noget han ikke ønskede var det at gøre Bailey ked af det.
Bailey knugede Bailey ind til sig i et kram "jeg holder bare for meget af dig til at skulle ødelægge det hele fordi jeg ikke kan leve op til dine følelser" sagde han med en opgivende stemme.

Det var bestemt ikke fordi at Leetha’s ord hjalp på hans humør, men gjorde ham blot mere ulykkelig i det. Var det ikke hans valg hvad han gerne ville gøre? Var det ikke hans valg at tage denne chance? det så da ikke ud til at han fik lov til at vælge overhovedet, men at Leetha allerede havde besluttet sig for hvilke valg Bailey skulle tage. Hans triste ansigt forvandlede sig hurtigt til et med vrede i sig ”kan du ikke leve op til mine forventninger? Jeg har allerede fortalt hvad mine forventninger er, og du har allerede overholdt dem” sagde han som en tåre gled ned af hans kind ”jeg har ingen forventninger om at vi skal leve lykkeligt sammen, at alt skal være perfekt og grønne skove” sagde han og baskede kort med sine hænder ”hvis du har glemt det, så har jeg været elskinde for gifte mænd. De mænd som lovede deres koner at de altid ville elske hinanden, så hvorfor skulle du være anderledes fra dem?” sagde han og stolede jo virkelig ikke på mænd på det punkt, det betyder jo ikke at han ikke kunne lide Leetha. Han mærkede det stramme kram om sig, og gav et lille suk fra sig ”du lever jo allerede op til dem.. jeg har kunne lide dig siden vi kyssede første gang, nu kan jeg bare lide dig mere” hviskede han og lukkede kort sine øjne hårdt i ”men…. Hvis du er for bange til at være i nærheden af mine følelser.. så skal vi bare ikke se hinanden mere” hviskede han og kunne mærke en stor smerte inde i sig selv, da det bestemt ikke var noget han ønskede. Hvorfor skulle Leetha også vælge ham frem for alle andre kvinder og mænd? Han behøvede jo ikke have følelser med i de andre, kunne glemme dem lige så hurtigt igen hvis noget gik galt. Bailey var vel heller ikke den rigtige at have et forhold til, han var jo bare ikke en perfekt person. Han ville aldrig kunne videregive et gen, som de fleste andre kvinder ville kunne gøre ”jeg skulle ikke have fortalt dig om mine følelser.. ikke dig som ødelagde, men mig som var dum” hviskede han og kunne ikke se hvorfor Leetha skulle vælge ham, frem for en ægte kvinde.. som havde det hele.

Leetha blev ærligtalt overrasket over det pludselige udbrud der kom fra Bailey, men han forstod det godt.
Han så på hende "ja i dag!.. men.. hvad med om en uge?" Leetha så helt indgående på 'hende' "se mig i øjnene og sig at det overhoved ikke ville såre dig hvis jeg var sammen med en anden mens vi datede" sagde han lidt bestemt. For dette var en ting han ikke troede på. Når han ikke en gang selv ville have det godt med det.
Så troede han heller ikke på at bailey ville kunne.
Leetha rykkede brynene da hun sagde at Leetha ikke var anderledes fra andre mænd. Han slap hende kort og så på hende med et blik der sagde at denne sætning havde fornærmet ham. "Jeg er anderledes... og ved du hvorfor?.. fordi jeg fortæller dig sandheden fra starten!.. jeg har netop ikke lovet dig noget. Jeg har ikke lovet at jeg kun ville være sammen med dig!.. jeg ville inderligt ønske at jeg bare kunne gøre det, men på det punkt nægter jeg at lyve!" Leetha så væk fra Bailey med et blandet blik. En blanding af vrede og tåre.
"Det ramme mig hårdt når du tror jeg ville have gjort dette med hvilken som helst anden... og at jeg bare er som andre mænd der lover og lover!.." der kom et dybt suk fra ham " det eneste jeg har lovet dig.. er noget jeg bestemt havde i sine at gøre.. og det var at præsentere dig for mine bedste forældre..." Leetha vende blikket lod hende "Du er selvfølgelig ikke vandt til at folk fortæller dig sandheden.. men jeg tror du skal være gladere for den end en løgn" sagde han blot.

"Jeg er ikke bange for sine følelser! Jeg elsker dem, og ønsker kun at de bliver stærkere, ligesom mine egne.. men jeg har heller ikke lyst til at såre dem.. indtil nu har du oplevet mig år jeg er en fest abe og en søndags hygger.. men du har endnu ikke oplevet mig når jeg arbejde, når jeg har mine nedtur og... og når jeg drukner mine sorger i kvinder" det sidste sagde han med en snøren opgivende stemme.
Hvordan skulle han overhoved overbevise Bailey om at det var hende han ville have, men samtidig gøre det klart for hende at han ikke kunne finde ud af at have en kæreste eller en flirt i rat lang tid.

Selvfølgelig ville det såre Bailey at vide at Leetha var sammen med en anden, hvis de endelig begynde at date sammen. Det var dog heller noget Bailey gerne ville vide af, end han gjorde det bag ryggen på ham.
Det gjorde dog mere ondt at høre de ord som han kom med, havde han så ikke lyst til at ses sammen med Bailey længere?
Leetha var præcis som alle andre mænd som han havde mødt, også selv om denne mand ikke havde lyst til at indrømme det. Han greb hårdt fat i mellem hans ben, mens han holde blikket op mod ham ”du er ikke anderledes, du tænker med denne.. i stedet med dette” sagde han og lag sin anden hånd mod hans brystkasse ”du vil ende med en kedelig kone, som du vil være utro med yngre kvinder… i håb om at du vil få din ungdom en lille smule tilbage, måske endda se mit ansigt på de unge smukke kvinder” hviskede han med lidt vrede i sin stemme, før han træk sine hænder tilbage igen og gav et lille suk fra sig.
”hvad vil du overhovedet præsentere mig som overfor dem? Bekendt? Veninde? En du blot knalder med?” spurgte han om og kunne ikke se hvorfor han skulle møde dem, det var da noget man gjorde med en kæreste? Og ikke bare en eller anden som man fjollede rundt med.
Han tørrede nogle flere tåre væk fra sine kinder, og blot blev mere og mere røde i det som tårene løb ned af dem ”hvorfor ønsker du at de bliver stærkere? Når du alligevel ikke vil have at de er der?” sagde han og vende sig om mod sit eget tøj, som han tog morgenkåben af sin krop og lod den falde ned mod gulvet ”ved du hvorfor kvinderne ikke forlader deres mænd, efter de har været dem utro?” spurgte han om og tog roligt sine trusser på imens ”fordi disse kvinder elsker deres mænd end noget andet, og inderst inde ved de godt at deres mand er sammen med andre, men de ønsker bare at han er lykkelig” sagde han og samlede sin kjole op fra sengen ”de ved begge inderst inde, at de elsker hinanden. Og manden kunne alligevel aldrig finde på, at skifte deres kone ud med en yngre udgave” sagde han og tørrede en kind af med bagsiden af sin hånd, og kæmpede virkelig for at stoppe med at græde. Det var dumt at fortælle Leetha om hans følelser, det havde ødelagt hele dagen og nu var hele hans krop ødelagt i det.

Der kom en let støn fra Leetha han mærkede hendes hånd, men det var ikke ligefrem af nydelse. Nærmere fordi han blev forskrækket.
Han rykkede brynene da hun sagde at han ikke tænkte med hjertet.
Han så undrende på hende da hun spurgte hvad han ville præsentere hende som.
Han prøvede virkelig på at få et ord indført men det var ikke så nemt.
Til sidst tig han fat i hendes håndled "forstår du ikke et ord af hvad jeg mener?" Spurgte han både overrasket og frustreret.
"Jeg ønsker jo NETOP at præsentere dig som min kæreste!.. jeg vil ikke være den uto mand, jeg vil være ham der gør alt for din kvinde" Leetha slap hendes hånd, og sukkede lidt. "Jeg siger disse ting fordi jeg gerne vil hver vi bruger mere tid sammen.. jeg vil gerne lære dig bedre at kende! Og jeg vil gerne finde ud af hvad mine følelser virkelig betyder! Lige nu vil jeg ikke have andre end dig okay?!.." Leetha lagde stille armene om Bailey, han lod sine læber ramme hendes skylder i et stille og forsigtigt kys.
"Jeg tror bare vi er nød til at tage den med ro.. jeg mener.. enlig kender vi jo ikke rigtigt hinanden" sagde han stille

Bailey hørte vel ikke efter på hvad det halve af hvad Leetha sagde, det eneste som lå i hans hoved var at Leetha ikke ville være sammen med ham. At han heller ville være sammen med alle mulige andre, end med Bailey.
Det overraskede ham meget når han håndled blev grebet fat i, og hele hans krop bare stivnede som aldrig før. Det var som om tårerne forsvandt, som havde de aldrig været der i første omgang. Det var nok også de ord som han havde brug for at høre, at der var en chance for at der blev mere imellem dem.
Han så bare ned på sin kjole, som lå i hænderne på ham. Han viste ikke engang hvad han skulle sige, følte sig bare en lille smule dum.
Han mærkede endelig de varme arme om sig igen, og trygheden kom hurtigt tilbage ind i hans krop. Det var som om hans hænder åbnede sig som en eller anden maskine, som gjorde at kjolen faldt ned på gulvet. Han trykkede roligt sin ryg ind mod ham, og lukkede sine øjne hårdt i ”ja” hviskede han og havde endelig ikke lyst til at sige noget, han følte sig bare så dum at flippe sådan ud på det.

Leetha havde en underlig følelse i maven, om den var god eller dårlig kunne han ikke helt bedømme.
Han var glad for at han havde fået sagt hvad han følte, og at de var begge havde følelser. Men han var faktisk også rat flov over at have sagt det.
Han havde aldrig sat noget som dette til nogle før. Efter lidt bukkede han hovedet lidt ned, og kyssede Bailey på Kinden.
"jeg er ked af alt det her" sagde han og lavede sit greb en kænde fastere