Long Time No See (xxx)

Leetha grinte over hendes kommentar. Men hun havde ret. Han ville ikke have andre så det han efterhånden havde fået en smule eger fornemmelse over. Han så på hendes mange sko, og kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Dette viste bare at Bailey virkelig VAR en pige.
Han smilede da hun rejste sig, og fulgte med hende ud af lejligheden, ned af trappen og ud på gaden.
Der kom en lille lettelse hos ham da han så at hans bil stadig stod der, og i god stand. Han så på Bailey da hun satte sig ned ved siden af Jack. Han stod lidt, men gik så over mod bilen. Han åbnede den, og trak sin vinter jakke ud. Han kunne ikke lade vær med at smile over det Jack sagde til Bailey. Han virkede jo næsten som en far eller en onkel. Leetha kom over til Bailey og Jack. Han satte sig på hug ved siden at Jack, og lagde en hånd på hans skulder "jack..." Der kom en kort pause før Leetha Lagde Jakken ved sidden af Jack.
Dette var en tyk vinderjakke, rat dyrt mærke, og med pæls på hytten. Leetha så lidt indgående på Jack "Tak fordi du har passe på Bailey!" sagde han med en taknemlig og varm stemme.
Han trak sin pung op af lommen og hen 1000 kr. op og rakte dem til Jack "her... tag ud og køb noget nyt tøj og brug rasten på mad" sagde han med et smil.

Bailey havde bestemt heller ikke tænkt sig at gå rundt nøgen, hvis så Leetha havde noget imod det eller ej. Han ville helst have at så få mennesker så ham nøgen som muligt, det var jo pinligt nok at møde nogen af dem som havde set ham nøgen. Han havde heller ikke lyst til at blive set i en bikini, der følte han sig også bare alt for nøgen.
Bailey så lidt overrasket på Leetha, når han valgte at gå hen til Jack og sætte sig på hug. Han havde jo ikke helt styr på hvad denne mand havde gang i, men nød bare synet af at han ikke gøs af at en hjemløs betød noget for Bailey. Han kendte jo ikke helt Leetha endnu, men for hvert øjeblik blev han bare mere og mere glad for den mand.
Både Bailey og Jack så lidt overrasket på jakken, som Leetha valgte at give væk. Bailey lag hurtigt en hånd på hans skulder, og kunne ikke lade være med at smile imens. Han var jo ligefrem stolt over Leetha, over at han valgte at tænke på andre end blot på sig selv.
Jack kunne heller ikke lade være med at smile ”du skal ikke takke.. det har været en fornøjelse” sagde han og blev helt mundlam over de penge som blev rakt hen til ham, han tog bare langsomt i mod dem og rystede ligefrem i hånden. Det gik dog ikke engang et minut, før han hurtigt gemte dem nede i sin ene sko ”mange tak” gentog han flere gange, før han bøjede sig lidt nærmere Leetha ”pas nu godt på hende” hviskede han i håb om at Bailey ikke kunne høre ham, og det kunne han bestemt heller ikke. Han stod bare og kiggede den anden vej, holde øje med hvad der skete omkring dem.

Leethas blik forlod Jack det øjeblik Bailey lade en hånd på hans skulder.
Han smilede da Jack sagde at det havde været en fornøjelse. Da Jack takkede efter at have fået pengene, rakte Leetha ham en seddel med sin adresse "Jack det her er min adresse,.. lov mig du kommer hvis du får brug for min hjælp ikke" sagde han på en lidt bestemt måde der indikerede at han virkelig mente det.
Han blev en smule overrasket da Jack lænede sig ind mod ham og hviskede noget.
Et varmt smil kom frem hos Leetha "det lover jeg dig" Leetha så op på Bailey mens han fortsatte "hende lader jeg ikke gå igen" sagde han med en varm følelse i stemmen.
Han så på Jack "vi ses Jack" sagde han med et smil, og klappede ham kort på skulderen hvorefter han rejste sig op, og tog Baileys hånd. "skal vi gå?" spurgte han mens han så varmt på hende.
det var underligt, men aldrig før havde han haft en så stor lydt til at passe på en, og ikke mindst gøre denne person glad.
Det var som om Leetha satte sig det indre mål, at sørge for Bailey altid ville smile, og være glad

Bailey følte sig ligefrem heldig i at have mødt Leetha, denne mand var virkelig ikke som alle andre. Han fik ligefrem Bailey til at blive blødere og blødere i knæene, og var bange for at han aldrig ville kunne stå op ordenligt igen. Det var heller ikke fordi han havde lyst til det, han havde det fint med at være nede på jorden og støtte sig op af denne mand.
Jack gav et lille nik fra sig ”den holder jeg fast på” sagde han også selv om han ikke ligefrem var en af de mænd som ønskede hjælp fra andre, han var vel lidt som Bailey på det punkt. Som ville klare sig selv, også var det ligemeget hvor langt ned de sank ned.
Jack så varmt på dem begge og nikkede atter igen ”det er jeg glad for” sagde han og havde vel taget en fader rolle overfor Bailey, en af de der mænd som var bange for at lade en anden passe på deres lille baby.
Bailey så hurtigt hen på Leetha, når han mærkede hans hånd i sin ”ja det må vi hellere” sagde han og smilte kærligt til ham, før han vende blikket mod Jack ”læg en seddel i min postkasse, når jeg skal komme med mad igen” sagde han og fik ikke andet end et kærligt smil tilbage ”hyg jer” sagde han, som Bailey vende ryggen til ham og gik over mod bilen. Han gav lidt modvilligt slip på Leetha’s hånd, for at sætte sig ind i bilen.

Leetha havde i sinde at holde hvad han lovede. Han følte at han havde fundet en særlig del af sig selv som han havde ledt efter meget længe.
Som om han havde ledt efter noget der kunne samle det puslespil der var inden i ham, det puslespil hans hjerte var blevet til efter mange år, med modvilje og ikke mindst mistro mod alle. Han følte at Bailey var en ven han endelig havde fundet igen. Og han havde ikke i sinde at give slip på hende.. Aldrig!

Han så tilbage mod Jack en sidste gang inden han satte sig ind i bilen. På en underlig vis, havde han en taknemmelig følelse omkring denne mand.
Han satte sig ind i bilen og startede den. Og begynde at køre mod byen

Bailey var bestemt taknemlig for at have mødt Leetha, denne mand har virkelig hjulpet ham uden at vide det. Hvis ikke det var for ham, havde han nok stadig ligget med forskellige mænd. Der var bare noget som havde forandret ham når han mødte ham, når han mærkede de bløde læber for første gang. Han havde skam prøvet i mellemrummet hvor de ikke snakkede sammen, men det havde bare ikke været det samme. Det var som om det havde været forkert at kysse andre, at overhovedet prikke til en anden mand. Han var bare så utrolig glad for at de havde mødt hinanden igen, og nu kunne Bailey lade sine følelse flyde ud af ham.
Han smilte kærligt til Jack fra bilen, og vinkede til ham som de kørte afsted mod byen. Han lod langsomt sit blik vende sig mod Leetha, mens han holde smilet på sine læber ”det var sødt af dig.. vil han nok aldrig glemme” sagde han og var næsten sikker på at ingen anden ville gøre det, han havde jo selv oplevet det når han boet på gaden. Folk så altid ned på en, og snakkede grimt om en blot fordi man intet hjem havde.
Han tog blidt Leetha’s hånd og lag den i sit skød, før han begynde at nusse den med sine fingrespidse ”men nu ved du mere om mig” sagde han mens han kiggede ned på hans hånd ”og hvorfor jeg er som jeg er” sagde han og var bare glad for at sidde der i bilen igen, mærke det bløde sæde under sig og se hvordan livet går ude på gaderne.

Bailey var ikke den eneste der var taknemlig. Det samme var Leetha. Han var glad og taknemmelig over at havde mødt en som han virkelig kunne lide. 
Selvfølgelig vidste Leetha ikke om Bailey i sin tid var taget med ham hjem blot på grund af pengene. Men det hele var lige meget nu, for han vidste at det ikke vare grunden til at hun blev. I den tid han og Bailey ikke havde set hinanden, havde Leetha faktisk slet ikke haft lyst til at tage andre med hjem , og de 2 gange det var blevet til Hvade føles helt forkert. 
Som om de lå i en seng og havde sex, et sted de ikke måtte. Fordi denne plads i sengen, slet ikke tilhørte disse piger. 

Leetha så over på Bailey et kort øjeblik da hun begynde at sige noget "Jeg kan altid købe en ny jakke.. og de 1000 er Ca hvad jeg Cille ende med at bruge i byen" Leetha kom med et smil "jeg behøver jo ikke længere at tage i byen.. og Jack behøvede dem mere end mig" sagde han og så over på hende med et blidt blik. 
"Desuden.. så har han passet på dig indtil jeg fandt dig!" Sagde han med en blid og varm stemme. 
Og det var virkelig sådan han havde det. Som om Jack havde passet på hende for Leetha i alt den tid. 

Han smilede da hun sagde at han nu vidste mere om hende "jeg håber ikke du vil være bange for at vise mig mere" sagde han med et smil, og håbede bestemt ikke at det var sidste gang Leetha fik et indblik i hvordan Bailey egentlig levede.

Bailey blev bare ved med at nusse Leetha’s hånd, før han lod sine fingre flette sig ind mellem hans og løftede den kort op for at give den et kys. Han lag den hurtigt ned mod sit skød igen, og nussede den med sin tommelfinger.
Han så hurtigt over på ham og kunne ikke lade være med at smile ”tror Carl vil blive skuffet, hvis du stopper med at tage i byen” sagde han og var ret så overrasket at Leetha ville opgive sådan en ting, og mon det var pågrund af ham? ”tro mig… han er taknemlig” sagde han og kendte jo Jack alt for godt ”for alt du har gjort” sagde han og var sikkert også taknemlig for at Leetha ikke var en tåbe som de fleste andre mænd, som Bailey havde fortalt Jack om. Det var vel også Bailey som var så utrolig taknemlig, at Leetha faktisk ville dette og ikke bare flyttede ud for at være sammen med andre.
Det var som om hans ord fik hans hjerte til at springe et slag over, en fantastisk følelse som disse ord kunne give ham ”ja det har han” sagde han og gav et lille grin fra sig. Han fik jo det til at lyde som om Bailey aldrig have passet på sig selv eller ville komme til det, og han havde vel ret et eller andet sted.
Han rystede kort på hovedet ”ikke mere, ikke når jeg ved at du ikke smutter, når du har set ting som jeg aldrig har vist andre” sagde han og havde heller ikke lyst til at være bange længere, Leetha fortjente jo virkelig at få hver en lille del af Bailey at kende.

Der kom et smil frem hos Leetha da han mærkede Baileys kys mod sin hånd. Han grinte over hendes ord. "Carl bliver ikke skuffet... Haha jo så skulle det da været at det var mig og ikke ham der havde fået en kæreste!" sagde han med en latter, der dog hurtigt forsvandt i pinlig tavshed. Leetha blev lidt overrasket over det han selv lige sagde.
De havde jo ikke talt om at være kærester.. og hvad hvis det ikke var der Bailey for nu. Han så lidt væk "jeg... jeg mener.." han vidste egentlig ikke helt hvordan han skulle forklare sig ud af den der.

Det varmede Leeta at høre at Bailey ikke længere ville være bange for at vise ham andre sider af sig selv.

Bailey havde ikke lyst til at Leetha skulle forandre sig, eller jo måske en lille smule når det kom til at være sammen med andre. Han ville bare ikke risikere at han mistede sine venner, bare fordi at Bailey var kommet ind i billedet. Så var det jo ikke mening at Leetha skulle stoppe med at gå i byen, hvis det var det som han nød at lave.
Bailey smilte kærligt når han begynde at snakke, men hans smil forsvandt hurtigt igen når han hørte de sidste par ord. Han vende hurtigt blikket mod ham, og klemte lidt om hans hånd. Det forvirrede ham lidt når Leetha begynde at snakke igen, som om han fortrød det han lige havde sagt ”stop.. stop bilen” sagde han højt, mens han holde blikket på ham.
Han ventede til Leetha havde stoppet bilen, før han rettede sin front mere mod ham. Han holde en kort pause, før han begynde at snakke ”er vi kærester? Vil du gerne have at vi er kærester?” spurgte han om og lag sit hoved lidt på skrå.

Leetha var meget stille. Og da Bailey pludselig bad ham om at stoppe bilen holde han ind til siden så hurtigt han kunne. Han så meget overrasket på hende da hun skilte sit spørgsmål. Han blev yderst nervøs. Havde han sagt for meget? Og var han for hurtig? Han så lidt ned "Uhm.. jeg.. ja" mumlede han og turde næsten ikke så op på hende. 
Han var bange for at dette gik for stærkt, og at Bailey nu ville bakke ud. "Eller.. hvis det går for stærkt.. så.. så kan vi nøjes med det her" sagde han med et smil

Det var nok en af de der ting som man ikke regnede med ved Leetha, når man første gang så denne mand. At han også kunne blive nervøs og næsten ligefrem genert i det, men det var bestemt ikke noget som gjorde Bailey noget som helst. Han nød faktisk at se at denne mand også kunne være en smule svag i det, og det gjorde ham bare mere dejlig end Bailey ellers mente at han var.
Bailey løsnede hurtigt sin sele, før han kravlede op på sit sæde og sad på det med sine knæ. De fleste ville nok stirre på ham med store øjne i det øjeblik, at han kunne finde på at gøre sådan noget i sådan en fin bil. Hans blå sko vippede let på hans fødder, og kæmpede lidt for ikke at falde ned på gulvet.
Han bøjede sig let hen mod ham og lag sin ene hånd mod hans kind, for at få ham til at kigge på ham ”jeg vil gerne være din kæreste” hviskede han og bøjede sig forsigtigt hen og lod sine læber mødes blidt med hans, mens hans hjerte hamrede rundt inde i hans bryst.
Det gik bestemt stærkt når det kom til deres forhold, men Bailey var bedøvende ligeglad for han var forelsket i denne mand.

Leetha bemærkede at Bailey lysnede selen, og han regnede med at hun var på vej ud af bilen. Han sad blot og ventede på at døren blev åbendet og derefter smækket i igen, hvorefter sædet ved siden af ham ville være tomt.
Derfor overraskede det ham også da han fornemme Bailey komme nærmere, og ikke mindst at mærke hendes hænder mod sine kinder. Han så på hende med en lidt nervøst blik, men man kunne dog se lettelsen og ikke mindst glæden da han hørte hendes ord.
Han gengælde kysset, og lod sin ene hånd finde vej til Baileys kind.

Bailey havde bestemt ikke nogle tanker om at gå sin vej, det kunne han bestemt ikke få sig selv til at gøre. Det varmede jo ligefrem i hans krop at få at vide, at de ikke længere blot var særlige venner. Han følte sig heller ikke længere lige så beskidt i det, over at gå i seng med Leetha og ikke vide om han gjorde det med andre. Nu var Bailey jo blevet hans og omvendt, og det var mere dejligt end de fleste ville kunne forstå.
Han holde det blide kys et stykke tid, før han træk sit ansigt lidt tilbage ”s… så er jeg vist din” stammede han med en hviskende stemme, mens han havde et lykkeligt smil på sine læber.
Han havde virkelig lyst til at sige at han elskede ham, men det var bare en af de ting som han bare ikke var klar til. Han ville jo heller ikke tvinge sig ud i alt for mange ting, som han endnu ikke var klar til at gøre. Det var overskridende nok at overgive sig til en anden på den måde, men lige i det sekund var det noget som han nød at gøre.
Han satte sig langsomt ned på sit sæde igen, mens han holde blikket på ham ”b.. betyder det så at jeg skal smide alle mine gaver ud?” spurgte han stille om, og hentydet til alle de gaver som han havde fået fra andre mænd igennem tiden. Han havde jo aldrig rigtigt haft en ordentlig kæreste, som han ikke delte med en eller anden kvinde som ikke viste noget om det.

Leetha nød kysset, det var næsten som en bekræftelse på at han havde sagt det rette. Han smilede og det Bailey sagde "og kun min" sagde han med en smil der viste at han virkelig nød tanken.
Han smilede da hun satte sig tilbage, og rettede sig selv ordenligt igen. Han så lidt overrasket på hende da hun spurgte om hun skulle smide sine gaver ud. "nææ... det er jo gaver" sagde han med et forstående smil. Han tog hendes hånd og så på hende med et mildt blik "så længe du kun tager imod mine fremover" sagde han med en stemme der lidt indikerede at antallet på dem ikke ville være lille.

Bailey havde bestemt ikke lyst til at smide gaverne ud som han havde fået igennem tiden, men hvis Leetha ikke ønskede at Bailey havde dem… så havde han jo heller ikke noget valg. Det lettede dog på ham når han hørte hans svar, at han ikke skulle af med de fleste af hans elskede sko eller smykker.
Han gav hans hånd et lille klem og nikkede kort ”det lover jeg.. udover når jeg har fødselsdag eller jul” sagde han med et stort smil på læberne, som nok afslørede lidt at han elskede at få gaver… men hvem kunne dog ikke lide at få gaver?
Han tog bare roligt selen på igen, og satte sig til rette på sædet med det ene ben hen over det andet. Han havde næsten ikke lyst til at give slip på hans hånd, som om var han bange for at han ville forsvinde hvis han gjorde ”lad os heller komme afsted… jeg skal købe en is til min… kæreste” sagde han og kunne ikke lade være med at fnise det sidste ord ud, som var han en skolepige som var forelsket.

Leetha havde intet imod Baileys gaver, desuden vidste han jo ikke hvilke af hendes ting der var fra andre. Selvfølgelig var det ikke en rar tanke at andre havde givet hende disse gaver, især fordi han var sikker på de fleste bare var trøste gaver, fordi de ikke kunne forlade deres koner eller kærester.
Men dette gjorde egentlig bare at Leetha fik mere lyst til at være den der gav Bailey de bedste gaver. Og at han var den eneste der gjorde det.
Han grinte over Baileys kommentar.
Han smilede da hun sagde de hellere måtte komme afsted og over det med kæresten.
Han startede bilen op, og kørte videre, og alt imens han kørte, hvilede hans hånd mod Baileys lår, og han havde et smil på læberne.

Efter et stykke tid, var er ved byens helt store center. Leetha parkerede, og hjalp Bailey ud. Han holde hendes hånd hele vejen ind, og da de kom ind, stoppede han og så på hende "okay.. hvor vil du hen?" spurgte han og var villig til at gå med Bailey i alle de butikker hun gerne ville i.

Bailey glædet sig ligefrem til at tage i byen, og ikke mindst vise sin Kæreste frem til hele verden. Han var jo stolt og det var der heller ingen tvivl om, han forstod heller ikke de personer som ligefrem skammede sig over den person de elskede.
Han var så nyforelsket som nogen kunne være, den kildende fornemmelse i maven og de fnis som bare ville ud mellem hans læber. Han havde virkelig ikke prøvet disse følelser før, men nød hver eneste øjeblik af dem.
Det var ikke fordi hans hjerte hamrede mindre, når han mærkede hans hånd på sit lår. Han lod langsomt sine negle glide op og ned af hans arm, mens han holde sit blik ud af vinduet.
Det tog jo heller ikke længe får de var ved store centeret, det andet hjem til Bailey hvis man kunne sige det sådan. Han havde dog aldrig prøvet at have en mand der ind, de fleste af dem gad da ikke bruge deres dag på at shoppe.
Han holde Leetha’s hånd tæt i sin, som han fulgte efter ham ind i centeret og kiggede sig lidt omkring imens. Hans blik blev hurtigt vendt mod ham, når han ligefrem blev spurgt om hvor de skulle gå hen ”mmh” sagde han og kiggede sig lidt spørgende rundt, mest fordi han ikke havde lyst til at vælge et forkert sted som Leetha ikke havde lyst til ”hvad med en is først? Også kan vi finder ud af det efter?” sagde han som han lod sit blik mødes med ham igen.

Det var underligt, Leetha havde haft kærester før, men han havde aldrig haft det på den her måde før. 
Han havde slet ikke lyst til at slippe hendes hånd. Han var ligeglad med hvad andre ville tænke. Vi var det jo ikke fordi man kunne se at Bailey var en dreng, men dette var han også ligeglad med. Folk kunne tænke hvad de ville. 
Han så på hende og fornemmede hurtigt at hun havde svaret ved at bestemme sig. 
Han nikkede da hun nævnte is "lyder som en god ide" sagde han mens han greb om hendes hånd næsten blev lidt mere fart. Ikke så han klemte den eller noget. Leetha var bare fast besluttet på ikke at give slip på den hånd, ud over når det var en nødvendighed

Hvis først Bailey kom ind i nogle af hans ynglings butikker, så var det jo næsten ligefrem svært at få ham ud fra dem igen. Han synes derfor selv at det var en rigtig god idé at skaffe Leetha en is imens, så havde den mand da noget at spise mens de gik rundt i butikkerne.
Han mærkede det mere faste greb om sin hånd, og havde bestemt ikke nogle tanker om at hive sin hånd til sig. Han nussede bare blidt hans hånd med sin tommelfinger, før han begynde at hive ham igennem centeret mod en lille isbutik.
Han holde sig rimelig tæt på Leetha imens, bare for at være mere sikker på at han ikke blev skubbet rundt i mængden. Folk havde det jo bare med at skubbe, så længe de var højere end en selv. Det skulle heller ikke meget til før Bailey ville falde sammen, hvis han først begynde at blive skubbet i højhælede sko.
Der var et par stykker foran dem i køen, når de endelig landede inde i isbutikken ”hvad skal du have?” spurgte Bailey med et nysgerrigt blik i sine øjne, som de rykkede længere og længere frem i køen. Der stod en ung kvinde bag disken, og så ret så forvirret ud i det ”jeg skal have en vanilje is, uden noget andet” sagde han og så igen på Leetha, som han fumlede lidt med at få sine penge op af lommen.

Leetha holde godt fat i Bailey, han vidste at folk næsten altid bare gik, uden at se hvad de gik ind i. 
Leetha fulgte med hen til is baren. Han tænkte da hun spurgte hvad han skulle have. Og så på hendes da hun sagde hvad hun selv skule have "jeg tror jeg skal havde det samme" sagde han med et smil. 
Hvis han skulle være ærlig, så vi det faktisk mange år siden han sidst havde fået en is.

De fleste ville nok mene at vaniljeis var kedeligt, at der enten skulle chokolade eller nødder til før en is blev spændende. Bailey havde bare altid nydt vaniljeisen som det var, mest hvis den var sådan rigtig god i det og smagte af så meget vanilje som muligt. Det overraskede derfor Bailey lidt at Leetha ønskede det samme, men også glad på en eller anden underlig måde ”okay.. vi skal have 2 vaniljeis” sagde han og stod og nussede Leetha’s hånd med sin tommelfinger, mens han fik fundet sine penge frem med den anden hånd.
Det var ikke fordi hvem som helst at han ville betale noget som helst for, mest fordi han skulle bruge pengene på at tilfredsstille sit eget behov. Det var bare noget helt andet nu når han havde en kæreste, som han faktisk var forelsket i. Han lag nogle penge på disken, som den unge kvinde kom tilbage med deres is. Bailey tog imod den ene ”Tak” sagde han og begynde at trække Leetha med sig hen til et af bordene som stod i butikken, han gav lidt modvilligt slip på hans hånd og satte sig ned på en af stolene. Han smilte kærligt til ham, før han vende blikket mod sin is. Han vende langsomt blikket hen mod sin is, og bed sig kort svagt i underlæben. Han lod sine øjne glide en lille smule i, og slikkede langsomt og næsten pirrende op af den hvide is.

Leetha smilede da de fik deres is, og takkede den unge pige bag disken.
Han fulgte med Bailey over til bordet, og mærkede hurtigt den ensomme følelse der var tilbage i sin hånd da Bailey valgte at slippe den.
Han satte sig overfor hende og begynde at spise sin egen is. Han lod kort sit blik glide over på hende og derefter tilbage på sin egen is "du gør det med vilje" sagde han blot, uden at se på hende. Og hentydet til den måde hun spiste sin is på.
Han lod hendes ikke få sin opmærksomhed, netop fordi han vidste at det ville irritere hende.

Bailey kunne ikke lade være med at lægge mærke, hvor hurtigt Leetha’s blik forlod ham igen og ordene som kom ud mellem hans læber. Han kunne virkelig ikke lade være med at smile af det ”gør hvad?” sagde han med en lidt drillende stemme, også selv om han udmærket godt viste hvad han snakkede om. Hun slikkede sig langsomt hen over læberne, som han holde blikket på sin kæreste.
Det begynde bestemt at irritere ham, at han ikke mærkede hans blik brænde hen på ham. I stedet for at blive tøssefornærmet, som de fleste andre nok ville blive. Så bøjede han sig langsomt hen over bordet mod ham ”har du ikke lyst til at kigge på mig?” hviskede han og lod langsomt sin tunge glide ud, og slikkede langsomt op af Leeth’s is i håb om at det ville fange hans blik.

Leetha smilede bare da hun spurgte hvad det var. Hun bemærkede hurtigt hendes irritation.
Da hun lænede sig ind over bordet, til at starte med lod han som ingen ting. Dog lod han sit blik ramme hende efter hendes spørgsmål. Han havde et køligt, men også næsten tændt blik. "hvornår er jeg begyndt at nøjes med at kigge?" sagde han lidt grådigt, og lod atter sit blik forlade hende. Det var svært, men på den anden side var det bare sjovt at se at Bailey ikke altid var så sikker. Han sad og så rundt i centeret som om ALT andet var mere intrasant.