I'm Done With This World

Det var Onsdag nat, en helt almindelig Onsdag nat for mange. Men for Nathan var denne Onsdag nat ganske hektisk. Det hele var startet ganske udemærket. Nathan var været på arbejde, han var glad fordi at djævlen ikke længere sendte ham missioner, han havde brugt lidt tid med Aubrei. Generelt var alt bare gået godt. Lige indtil i dag. Nathan havde den sidste time forsøgt at finde frem til hvor Kajika opholde sig, men det var ikke ligefrem nemt når man ikke kunne få et ord ud af Dean.

Nathan var meget bekymret, og det var ellers ikke så ofte at Nathan bekymrede sig for sin bror. Faktisk havde Nathan ikke snakket med Dean i lang tid og det var en betjent fra det lokale politi der havde kontaktet Nathan da han var den først relaterede der var blevet fundet da man søgte efter oplysninger på Dean. Nok fordi at Nathan altid havde været der for Dean i fortiden.

Nathan gik ind på det store Casino hvor Kajika skulle opholde sig: "Jeg søger Kajika... Ehm.. Jeg kan ikke huske hendes efternavn" sagde Nathan nærmest panisk til en tilfældig person i jakkesæt der var i gangen, som lignede en der arbejdet på stedet. Personen bad Nathan trække vejret og vente et øjeblik, men Nathan insiterede på at tingene foregik i et hurtigt tempo, for han vidste ikke noget som helst andet end det faktum at noget af helt galt og at Nathan selv, ikke var til hjælp.

Nathan kiggede i mod Kajika da han endeligt fik øje på hende og han nikkede så blot: "Den er helt gal denne her gang tror jeg" sagde Nathan næsten desperat. De havde forsøgt at komme ind på Deans værelse og at få kontakt til ham, men han havde sat alverdens barriere op og Nathan vidste ikke hvordan han skulle bryde dem ned, lys magi var ikke ligefrem hans stærke side - han var jo trods alt djævel. Faktisk var Nathan slet ikke sikker på at han var i lejligheden, måske det bare var et skjul?

"Jamen jeg ved hvor han er" sagde Nathan blot: "Han er i sin lejlighed, men han vil ikke lukke os ind" sagde Nathan blot, han havde modtaget en besked fra Dean tidligere på morgenen, og alene det faktum at Dean kontaktede Nathan betød ofte at noget var på færre: "Og jeg tror du er den eneste der kan gøre noget... Jeg tør ikke give Nicole det ansvar" sagde Nathan blot, Nicole ville uden tvivl være dne som kunne gøre Dean mest blød om hjertet, men hvis Dean virkeligt var langt ude, så ønskede Nathan ikke at det var et syn hun skulle se.

Nathan rystede kort på hovedet: "Edward?" sagde han en smule spørgende som forventede han en forklaring, han var ikke super kendt i denne by og da slet ikke i undergrunds miljøet: "Hvor skal du hen?" spurgte Nathan og skyndte sig efter hende som de nåede bunden af en bygning og Nathan kiggede så op i mod taget: "Tror du...?" spurgte han en smule tøvende.

Det hele var for meget for Dean lige nu og han mærkede hvordan han snak ned i et hul der blev dybere og dybere. Han havde troet at Kajika ville være sammen med ham igen, hans kæreste havde slået op med ham fordi at han jo teknisk set havde været hende utro - hvilket Dean ellers havde svoret han aldrig ville være igen. Hans datter var fanget ved en eller anden galning og havde taget Kajika med i faldet. Dean kunne slet ikke mere og lige nu havde han besluttet sig for at denne nat skulle være den sidste i hans liv.

Han sad på toppen af Desiré Noir, den 81. etager høje bygning som på taget havde en soldæk, der sad Dean alene på gulvet i skrædderstilling. Han var helt bleg og følte sig efterhånden ret så svimmel. Han havde ikke bedt nogen om hjælp, han havde ikke forsøgt at få fat i nogen. Faktisk så ønskede han slet ikke at snakke med nogen, han ønskede bare at gøre dette helt stile og fredeligt.

Dean sad i sin sorte skjorte der var revet en smule i stykker efter at Christine var gået amok på ham da de slog op. Han havde sine sorte bukser på og ved siden af ham lå to store kanyler med en lilla væske, densamme lilla væske som man brugte til at aflive dyr med. Dean havde skaffet den efter et mindre indbrud på en dyreklinik.

Dean kunne høre lyde, men han forsøgte at ignorere dem. Lige nu sad han blot og samlede mod og skænkede en sidste tanke til de folk som han nu engang faktisk satte pris på. Listen var dog meget kort for primært var der kun Nicole som han havde dårlig samvittighed over at efterlade, alle andre kunne rende ham et stykke og alle andre skulle bare pisse af for nu. Han kunne ikke mere, han var så træt af altting og denne gang mente han det mere alvorligt end nogensinde.

"LAD MIG VÆRE!" råbte Dean brølende som han med det samme kom på benene da hun smadrede den ene af hans kanyler: "Skrid, lige nu!" sagde han aggresivt, faktisk var Kajika en af de personer som han havde brug for og samtidig den person han mindst ønskede at se i hele verden: "Skrid... Din fucking luder!" sagde han hårdt og dog med en helt stille stemme som kunne man mærke hver eneste følelse blive lagt i disse ord, som han dog mente fuldt og fast hvis man spurgte ham.

"Fordi jeg ikke kan mere okay!" sagde han blot og kunne mærke hvor svimmel han var ved at stå op, han havde taget bedøvende inden hun ankom og det var ikke nok til at slå ham ud, men nok til at gøre hans ydre verden en smule mere tåget imens hans hjerne dog fungerede ganske fint:" Og jeg vil ikke mere!" sagde han blot og rystede kraftigt på hovedet.

Dean kiggede i mod hende, og selvom hendes søde ord ramte hans hjerte, så var hans hjerne stået af for nu og han kunne ikke længere se på hende på samme måde: "Stop med dine lorte falske løfter! Du er simpelthen så fuld af løgne!" sagde han med en hidsig stemme: "Hvordan kan du leve med dig selv?" spurgte han blot og gik hen og samlede den sprøjte op som hun ikke havde ødelagt. Han ville ikke have at hun skulle have æren af at redde ham, for hun havde absolut intet godt gjort for ham på det sidste.

"JO! JO! JO!" råbte han ustyrligt: "Det er lige præcist hvad jeg godt kan se, og det er derfor det stopper nu!" sagde han hidsigt, han havde netop indset at han ikke hørte til hende mere og det var også derfor han var nødt til at afslutte det, Kajika var en idiot og en kælling og alle disse ord tænkte og sagde han udelukkende fordi at han var såret, men han kunne bare ikke.

"Kajika, du har ødelagt det for dig selv... Fat det" sagde han blot. HAn blev ved med at ignorere når hun havde Nicole's navn for det stak ham en smule i hjerte hver eneste gang, han elskede sin datter højere end noget andet, men han følte også at hun ville have det bedre uden ham:" Du sagde selv jeg var verdens dårligste far" sagde han med en stille stemme og kiggede i mod hende med øjne der rasede.

"Se alt det lort du siger lige nu, det siger du kun fordi at du vil stoppe mig" sagde han, han troede ikke på hendes ord og alt hvad hun sagde nu var bare for sent, han ville ikke høre på det og hun kunne ikke ændre hans mening: "Det er for sent, okay?" sagde han blot. Alle de ord skulle hun have sagt for længe siden hvis hun skulle have sagt noget, ikke nu - men for længe siden.

Dean gik et skridt væk fra hende da hun nærmede sig og holde godt fast omkring kanylen: "Stop med at snakke" sagde han blot, han kunne ikke og han ville ikke, hun manipulede med ham og han vidste at det plejede at virke, men ikke denne gang. Han ville ikke overgive sig denne gang: "STOP MED AT SNAKKE!" sagde Dean og trådte frem mod hende for at stikke hende en lussing, hun skulle stoppe med at snakke, han kunne ikke tage det.

Dean hævede kanyen til sin mund og bed proppen af for så at holde den i mod sin arm: "Hold dig væk" sagde han og stak den så i armen i en hurtig bevægelse og kom med et svagt støn over smerten, han vidste godt der ville gå et par minutter før det virkede, men han var nødt til at gøre det inden han fortrød.

"Hvorfor? HVORFOR kan du ikke bare lade mig være i fred? Hold op med at komme og ødelægge mit liv!" snærrede han da hun truede med at tage ham tilbage som vampyr, Dean ville ikke være vampyr, for han ville ikke være på denne jord mere: "Jeg sværger jeg hopper ud i solen som det første hvis du gør det!" sagde han truende, han ville ikke mere og han skulle ikke mere.

Dean kiggede i mod hende som hendes humør pludseligt vendte: "Kajika, jeg er ked af det, men du kan ikke vinde denne her kamp" sagde han og rystede kort på hovedet. Hun havde vundet mange af sine kampe, og hun kunne spinde ham omkring hendes lillefinger, men sådan skulle det ikke være længere. Dean kunne ikke holde til det og han ville ikke leve et liv hvor alt handlede om hende.

Dean trykkede kanylen i bund så den lilla væske med det samme forsvandt og han kiggede så hen i mod hende som var han en smule i chok over at faktisk havde gjort det: "Jeg elsker dig Kajika og jeg elsker Nicole.. Mere end du aner, men jeg kan simpelthen ikke" sagde han og faldt langsomt på knæ med blikket rettet i mod Kajika.

Dean var færdig, han ville ikke mere. Alligevel kunne han mærke en tåre forlade hans ene kind, han var en færdig mand, han var ødelagt og han følte sig som en stor fejl. Han kunne ikke redde sin familie, han kunne ikke beskytte dem. Han kunne ikke få Kajika til at fortælle ham sandheden, hun ville end ikke elske ham. Hans datter valgte sin mor og hendes nye boss frem for ham, hvad havde han overhovedet tilbage at leve for, når alt kom til alt, så var Kajika og Nicole jo de eneste grunde til at han ikke var død for mange år siden.

Dean kiggede i mod hende som de roligt på den kolde jord og et lille smil kom frem på hans læber som han kiggede op i mod hende, han hørte hendes ord og han åbnede ligeledes sine læber for at tale, men der kom intet ud af hans mund, han kunne mærke sin krop langsomt sige stop. Fortrød han? Overhovedet ikke, for Dean vidste at dette var det rette at gøre. For Nicole, for Kajika og fro den idiotiske verden han havde været en del af i alt for mange år.

Dean tog fat omkring hendes hånd inden han let lukkede sine øjne og snart var alt liv væk fra hans indre. Få sekunder efter kunne lys ses fra hans bryst og det steg roligt i mod himmels, imens den blege krop blev liggende. Et liv var slut, en æra var slut og historien om Dean Sanders døde en stille nat på toppen af Terre's højeste bygning.

//OUT//

Nathan var gået roligt op i mod toppen af den høje bygning, men han vidste at han ikke skulle fremskynde det, for Kajika havde brug for at være sammen med Dean - hun var den eneste der kunne gøre noget og Nathan var slet ikke itvivl om at det hele nok skulle gå når bare hun var i nærheden. Hun havde reddet hans bror før og han var ikke itvivl om at hun kunne gøre det endnu engang.

Nathan åbnede roligt brandøren og følte et øjeblik at hans hjerte gik i stå som han kiggede frem for sig. Han løb de skridt der var før han nåede hen til Kajika og Dean som lå livløst på jorden: "Dean din idiot!" sagde hun aggresivt: "Hvad er der sket?" spurgte han som han begyndte at ruske i sin bror. Nathan havde et stort hjerte og selvom Dean var en kæmpe idiot det meste af tiden, så elskede Nathan ham. Det var jo også kun på grund af Dean at Nathan havde overgivet sig til djævlen, så han kunne beskytte sin storebror.

"Det mener du ikke..." sagde Nathan opgivende som han indså at Dean var død og han satte sig så ned på jorden som han mærkede tusinder af tåre trille frem og han tog sig til hovedet, han havde lyst til at skrige men i stedet for slog han blot sin livløsebror hårdt på brystet, han var vred på ham og frustreret over at han kunne gøre det på denne måde: "Hvad fanden har du sagt til ham?!" spurgte Nathan frustreret og i størrer vrede end han egentligt mente det.