Tomt derinde (isma)

Sted: Forêt. Lige ud til søen
Tid: 21.00
Dato: ?
Vejr: Overskyget himmel, men lunt
Omgivelser: skov og sø. En masse hvide mælkebøtter

Ailda sad midt ude i en lille eng, ved siden af søen og skoven. Eller rettere sagt. Hun lå faktisk ned.
Hendes tanker var sat på standby. Der var helt tomt derinde.
Det eneste hun så var skyerne der gled uroligt rundt oppe i himlen, selvom der var helt vindstille nede på jorden.
Hun kunne høre lyden af vandet der plaskede rundt på hendes ene side og hun hørte lyden af knækkede grene og vinden der blæste i træerne ved hendes anden side.
Hun lukkede øjnene og trak vejret dybt. Hun kunne dufte sommeren. Den varme jord og de nye planter

Asma kom flyvende hen over de træer der nu var. Hun havde lukket sine øjne og tænkte på nattensro. Det var vidunderligt at mærke, den kolde brise der fløj hende i møde, selvom det var lunt. Og for ikke at tale om mørket. Mørket var bare som en lang streg. Alt susede forbi hende, hun kunne intet se. Dejligt.
Asma kendte nu skoven. Hun var ikke ny...ikke mere.

Ailda kunne høre brusset af vinger. Hun kiggede undrende op og fik øje på en engel.
Det var også lige en ting hun skulle vende sig til. At have engle flyvende om ørene
Hun betragtede den yndefulde engel svæve rundt. Den så ud til at nyde det. Englen fløj ligesom en svane. Lange træk og elegancen ville enhver kunne se.

Asma kunne dufte noget nu. Hun blev med et forvirret, og var ved at flyve ind i et træ. Hun stansede sig selv i at falde ned. Hun landede ikke særligt elegant. Mere som en kalkun som prøvede at rulle på skatebord. Asma trak vejret dybt ind til sine lunger og så sig om. Hvad var det for en herlig duft? Duften af en dæmon? Det kunne da ikke passe. Asma skimmede søen for at være sikker på at der ikke var nogen.

Ailda rullede sig rundt i mælkebøtterne. Hun havde fået et kæmpe chok. Englen havde haft et "trafik" uheld med et træ. Det kunne kun være en engel der lavede så meget larm.
Hendes øjne blev sorte da hun undersøgte området. Og ja. Der stod den nu knap så elegante engel og kiggede rundt.
Ailda kiggede ned af sig selv. Hun var helt hvid af de forbandede mælkebøttekorn der havde sat sig fast til hende

Asma kunne skimme noget. Nej nogen. Det var den, det var tingesten der havde forstyrret hende.
Men det lignede en dæmon. Hendes elskede race!
Asma prøvede at gå imod dæmonen. Bare for at se om det var rigtig.

Englen kom nærmere. Hun rejste sig lidt op. Hun havde ellers hørt de var lidt sky
"øh. Hej" sagde hun. Hendes blik undersøgte englen nøje. Hun lignede ikke rigtigt den engel hun havde forestillet sig. Men alligevel. Vingerne sad der hvor de skulle
"du har vel ikke brækket en vinge eller noget"
Ailda kunne ikke lade være med at joke lidt

Asma så på pigen. Det VAR en dæmon. En smuk dæmon endda!
"Øh, hej" sagde Asma, usikkert"alt er på rette plads?"
Asma var nu ikke så langt fra pigen. Hun kunne ikke lade være med at smile.
Dæmoner, de var så herlige, hun elskede bare dæmoner!!

Ailda kiggede undrende på den underlige dæmon.
"burde du ikke løbe skrigende væk?" spurgte hun
så jokede hun lidt igen
"eller hvad med at flyve. Eller. Nårh nej. Du har vel fået dine 3 klip i flyve kørekortet" hun grinte sarkastisk

Asma rakte tunge.
"Sikke en kalkun" mumlede hun til sig selv. Asma fandt sin 'engle' ansigt frem igen. Hun smilte varmt til pigen og satte sit hoved på skrå.
"Ikke endnu, men de tre klip kommer snart, hvis jeg bliver ved med at se dig" sagde Asma, bare for at svare igen. Hun smilte over sit svar.

Ailda grinte
"tror ikke du er helt normal oven i knolden. det kan være alle sammenstødende med træerne måske?"
Hun gik 2 skridt tættere på englen
"jeg flyver 100 gange bedre end dag" forkyndte hun med et skjult smil i stemmen.

"Lad os se" sagde Asma og lo stille"mit navn er Asma" sagde hun, og rakte sin hånd imod pigen. Selvom hun godt nok ikke var tæt nok, på til at ryste hendes hånd.

Ailda tog hendes hånd
"Ailda" besvarede hun
hun smilte i al hemmelighed. Hendes blik mødte Asmas
"du hedder Isma" sagde hun hårdt og kontant. Det ville være dumt at diskuttere med ailda om det. Ellers ville hun personligt sende Isma ind i drømmeverden. I meget lag tid

Asma trak sin hånd til sig.
"Isma, javel ja" sagde hun, uden at sige mere om det. Hun betragtede Ailda kort og smilte så.
"Jamen så har du da ikke noget imod at jeg kalder dig..dåse?"

Ailda hævede øjenbrynet. Hun nedstirrede Isma. En sætning fra en bog røg ind i hendes hoved.Det var som at nedstirre en engel
Ailda smilte sarkastisk. Så slemt var det ikke
"kald mig bruser" svarede hun surt

Asma så kort fornærmet på hende, men smilte så.
Hun tippede kort, med sine fødder.
"Der er vidst en der ikke kan lide jokes?" sagde Asma , og dømte afstand mellem hende og Ailda.

Ailda fnyste
"Jeg vil meget gerne kaldes bruser" mumlede hun småfornærmet

"Ja, ja bruser?" sagde asma uden selv at vide hvad hun sagde.
Ailda var lidt uhyggelig efter hendes smag, men okay? Sådan var alle jo..på deres sære måde.

Ailda gjorde en gestus ned mod græsset
"vil de sidde ned frøken?" spurgte hun´med en perfekt efterligning af en snobbed tjener
Ailda vippede på hælene. Mon denne engel var modig nok til at sidde over for en dæmon
Hun sendte isma et drillende smil

"Ja tak" sagde Asma og satte sig ned, med et højt lyd. Hun så på Ailda og mindedes om noget hun absut havde set! Men hvad?

Ailda satte sig over for isma. Hun undersøgte hende nøje, hvorefter hun rettede et blik op på skyerne. Det lune vejr og de rullende skyer, tydede på uvejr. Og her var også dødsens stille. Dyrene var krybet i ly, for uvejret.
Hun smilte drømmende. At flyve igennem tordenskyer, mens lynene skar i himlen, måtte være fantastisk. Men hun var ikke sikker på at Englen Isma, ville være hurtig nok på reflekserne.
Hun sendte isma endnu et drillende smil

Asma så på Ailda. Ailda var underlig på sin måde, og hun var ikke en man skulle komme tværs igennem.
"Hmm...dejligt at møde dig Bruser" sagde Asma og smilte varmt.
Hun skimmede kort skoven, og gøs lidt.

"uhyggeligt ikke?" Ailda nød mørket der sænkede sig over dem. Hun elskede skygger
"er du bange for at sidde overfor en dæmon inde i en skov" hun lød drillende, men hun var faktisk lidt nysgerrig

"Næ, det er faktisk hyggeligt" indrømmede Asma,"vi skal nok blive gode venner" Asma smilte, men noget i hende troede ikke på det. Hvad det var?..Anede hun ikke noget om-

Ailda kunnne mærke hendes tvivl slå hende i ansigtet. Hun lænede sig frem mod Isma
"er du bange for ild?" hviskede hun.
Aildas øjne flammede op i et let legende udtryk. Hendes øjne blev mærkelig røde. Lidt hen af rødvins-rød. Hun var ikke begyndt at bruge evner, men bare tanken om det fik hendes øjne til at lyse op