Tomt derinde (isma)

Asma ryggede sig tilbage.
"No way, du er en ilddæmon!" råbte Asma uhøfligt op. Men hun var ret sej hende, Ailda. Hun mindede ikke så let om andre, som var kedelige.

Ailda rullede sig sammen på ryggen af grin. Hun vidste simpelthen at englens stolthed ville gå i stykker. Og hendes modige mine.
"engle..er...bare...bange" fik hun fremstammet mellem sine latterhyl. Hun havde faktisk været nervøs for om Isma fejlede et eller andet.

"Nej, Bruser høre her! Du er cool, jeg er din fan nummer et!" sagde Asma og klaskede Ailda over fingerene. Ikke så hårdt, men mere blidt måde.

"men jeg er nok ikke dit fan nummer 1" Ailda skreg af grin, så alle måtte kunne høre det. Isma havde simpelthen tigget og bedt hende om hjælp. Men Ailda havde ikke fundet frem til nogen anden løsning end at dræbe en og lade en anden blive tilbage. En ting var hvert fald sikkert. Ailda og hendes forrige eksistens ville ikke tillade at der skete noget med hende.
"helt ærligt isma. Har jeg ikke altid været den der har beskyttet dig bedst. Hvis jeg ikke havde været der hevde E eller Rose, dræbt dig for længst"
Ailda havde droppet skuespillet. Hun orkede det ikke mere

//sig det bare. Du hader mig//

Asma så på Ailda. Hendes smil var forsvundet og en lille vrede skylte over hende.
Det var også det E sagde engang til hende. Det hun ikke troede på.
"Du...du" stammede Asma og så vredt på Ailda. Hun havde løst til at slå..men alligvel ikke.

//Nej jeg hader dig ikke...jeg slår dig bare ihjel!//

"jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt snydt. Han har aldrig ofret sit liv 4 gange for dig...og den sidste gang døde mit gamle jeg sku...okay. Så må det jo være 6 gange"
Hun lagde armene over kors og kiggede surt ud i luften. Hun vidste at det samme ville ske igen på et tidspunkt
Hendes blik gled op i himlen. Hun vidste isma ikke vidste hvor mange gange hendes liv hvade været i farer. Og hende. Den gamle Gina og den nye Ailda havde altid måtte ligge sig imellem.
Hun begyndte at nynne

//du er for slap søde. Ville du låne min Evanascence CD?//

Asma så på Ailda. Hun var underlig på sin måde. Men pigen her, rummede meget i sig. Noget hun vil ud med, noget som hun ikke kunne holde på. Asma smilte ikke.
"Ailda søde skat, jeg ved ikke hvor meget du har været i fare, og hvad der er sket for dig. Men bare rolig, jeg er din ven" sagde Asma roligt uden mere at tilføje.

Ailda pressede læberne sammen for ikke at komme til at smile. Vennen isma. Den totale dumdristige pige, der troede der ikke skete noget med hende. Den lille engel. Og Ailda har måtte rende bag ved hende og skyde evt. farer ned på en meget brutal psykisk måde, så hun havde fået kælenavnet
psyko-morder, af den knap så venlige del fra hendes liv. Bliv først venner med hende, giv hende alle dine hemmeligheder og svagheder, når hun charmere sig ind på dig, hvorefter hun knuser dig med sin lillefinger. Det havde mange så fint fomuleret hende.
Hun kom alligevel til at smile
"vennen der ikke har nogen dårlig samvittighed"
Ailda begyndte faktisk at grine. en kold ondskabsfuld latter, uden glæde
"det er sjovt. Det er mig der ikke ejer et gram samvittighed. Jeg er en kold morder" sagde hun halv lallende

Asma så nærmest skræmt på hende. Hun forstod ikke pigen, Ailda. Hvad var der med hende? Og for ikke at tale om hendes onde latter!?
Asma bed sig på sin pegefingerspids. Hun begtragtede Ailda kort, og derefter vente sin blik bort.
"Ailda, jeg synes du virker vred. Du minder om en der har oplevet meget, og som holder alt i sig selv; Ailda, jeg er ikke din fjende!" sagde Asma, stadig med ansigtig mod et lille træ.

Ailda begyndte at fløjte. Hendes blik mødte Isma's hvorefter Isma kiggede væk
"Nej, Ja, Ja, Nej" Svarede Ailda Isma.
Ailda begyndte stille at nynne. Hun kiggede uintresseret på Isma.
Hendes Intersesse var i det hele taget svær at vække.
Hun gabte lidt af Isma's spørgsmål

//OMG It's Thomas! hahahaa//

Asma rejste sig op. Nu skulle hun vise sit sande- onde ansigtig.
Hun begyndte at bevæge sig væk fra Ailda.
"Bevars" sagde hun, og lød en smule sur.


//To-ma-ssss xD Mega funny!//

Ailda smilte. *jaaa. Jeg har gjort en engel sur!* tænkte hun
"sur sur sur lille bi omkring" nynnede hun.
Ailda vidste udemærket godt at hun var dødirriterende. Men det var en del af skuespillet.
I hendes ansigt bredte der sig et lille smil

"Hvis hun ikke for sin vilje, ligner hun en krokodille" nynnede Asma stille vider, mens hun gik.
Hun var ikke rigtig sur, men bare irriteret. Man kunne jo ikke på nogen måder taler normalt med Ailda eller skulle hun mon sige Bruser?
"Sur, sur, sur, lille bi omkring"

"skal nok holde op" mumlede Ailda.
Hun trippede elegant efter Isma. Ja nærmest svævede afsted efter hende.
Hendes ansigtsmaske var alvorlig

Asma vente sig med et imod Ailda og holdte hende imod sin krop. Hun krammede hende lidt hårdt, og smilte bag hendes ryg. Selvom Ailda sikkert stod helt stiv, var Asma lige glad.
"Ailda, du er kommet til at betyde noget for mig, undskyld, men jeg betragter dig som min bedsteveninde.. men søster" sagde Asma og snusede til Aildas herlige duft. Blandning af skov og noget sødme. Kage-agtigt duft.

Aildas øjne blev store og så stivnede hun
Var denne engel blevet komplet sindsyg? Røg engle virkelig Hash?
Ailda prøvede at komme med underlige forklaringer inde i hendes hoved, men ingen af dem passede. Aildas næsebore blev angrebet af en candyfloss duft, som altid dukkede op ved engle. Hun skar ansigt..Hvis Isma viste sig at være fjende, ville dette "kram" være en oplagt angrebsmulighed. Men selvfølgelig var Isma ikke ond. Hun var bare en skør engel der var fløjet ind i træer liiidt for mange gange
Ailda klappede forsigtigt englen på håret. det var dejlig blødt.

Asma holdte stille om Aildas skuldre og trak hende væk fra sig.
"Du er en...sand engel" smilte hun drilsk og lo stille.